Herberget Lærkehøj på Frederiksberg står nu over for en større renovering efter donationer fra A.P. Møller Fonden på 5 millioner kroner og Realdania på 3 millioner kroner.

Renoveringen skal sikre mere værdige forhold for de mennesker, der kommer på herberget og skabe bedre rammer til at hjælpe beboerne videre til livet i en permanent bolig. Også de ydre arealer skal opgraderes, hvilket betyder, at nabo-herberget Lindevangen også får gavn af projektet, fordi Lærkehøj og Lindevangen deler udeareal.

Lærkehøj er både herberg og natvarmestue for mennesker med både stofbrug og psykiatriske lidelser. Lindevangen, er et alkohol- og stoffrit herberg og er et af de få herberger, hvor det er muligt at blive indskrevet med børn.

”Vi støtter projektet både for at bidrage til mere værdige forhold for brugerne på Lærkehøj, og for at skabe mere trygge forhold udendørs til gavn for især de børn, der opholder sig på Lindevangen,” siger sekretariatsleder i A.P. Møller Fonden Hans Kristian Kristensen.

Der er mennesker med autisme, der har så svære sanseforstyrrelser – for eksempel fra lys, lyd og lugte – at de har brug for særlige fysiske rammer for ikke at leve i konstant stress og angst. Med en bevilling på 10 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond har Den Sociale Udviklingsfond (SUF) åbnet tilbuddet SUF Hune på Kystvejen 16 mellem Rødhus og Hune i nordjylland. Tilbuddet består af 11 selvstændige boliger på en stor naturgrund. Her kan beboerne få den nødvendige ro samtidigt med, at hjælp og fællesskabet er inden for rækkevidde.

Den eksisterende landejendom er blevet ombygget til fællesfaciliteter, administration og tre selvstændige lejligheder. På naturgrunden er der opført otte mindre huse med hver sin bolig, som passer ind i naturen, og som samtidig er indrettet med lysindfald og lyddæmpning, der tilgodeser målgruppen. På grunden er der også en sø, hvor en ny beplantning skal bidrage til et naturskønt miljø med høj biodiversitet.

Botilbuddet åbnede i januar 2025, og de første beboere er flyttet ind.

Snart kan unge i Esbjerg og København mødes i to helt nye aktivitetshuse kaldet ”Fairhuse”. Her bestemmer de selv, hvilke aktiviteter der skal være i husene og de har ansvaret for både at planlægge og gennemføre dem.

”Fairhusene” er især et tilbud til unge, som ikke er aktive i traditionelle idræts- og fritidstilbud. Det er donationer på 13 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond og 10,2 millioner kroner fra Nordea-fonden, der gør det muligt at åbne i de to byer. Udvidelsen er baseret på de gode erfaringer fra det første ”Fairhus” i Aarhus, som Den A.P. Møllerske Støttefond støttede med 7 millioner kroner tilbage i 2023.

Den A.P. Møllerske Støttefond støtter ”Fairhusene” for at styrke, at flere unge får mulighed for at udvikle sig i fællesskab med andre og for at forebygge mistrivsel blandt unge.

Det er KFUM og KFUK i Danmark, der står bag ”Fairhusene”, som har afsæt i de unges ønsker og med tiden kan udbredes til flere steder i landet.

Flere danske virksomheder er gået sammen med Folkekirkens Nødhjælp om at udvikle en prototype af en såkaldt solvogn. Vognen er mobil og får strøm via solpaneler. Den kan levere 16.000 kilowatt strøm og 28.800 liter rent vand i døgnet i et land, der er udfordret af svigtende forsyninger af både strøm og vand, som følge af krigen.

For at brede konceptet ud støtter Fonden Folkekirkens Nødhjælps indkøb af yderligere 13 solvogne. Det vil kunne forsyne over 9.000 mennesker i Mykolajiv og Kherson-området med vand og strøm.

Solvognene vil blive opstillet, der hvor behovet er størst, og blive fremstillet på licens i Ukraine. På lang sigt kan der produceres 100 enheder, som også kan benyttes af andre nødhjælpsorganisationer i Ukraine. Og med tiden i krisesituationer andre steder i verden.

En skanning med minimal stråledosis og maksimal billedkvalitet. Det er, hvad patienter i hele landet, kan se frem til. Fremtidens skanner – en såkaldt ZERO PET/CT-skanner – er nemlig på vej til Rigshospitalet efter en donation på 95 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden.

Formanden for A.P. Møller Fonden, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, siger: “Fonden ønsker med donationen til den nye og meget avancerede skanner at sikre sårbare patienter, som for eksempel børn, gravide og kræftramte, markant bedre og mere skånsomme behandlingsmuligheder.”

Den nye skanner er lige nu under udvikling i USA efter en idé fostret af Rigshospitalets billeddiagnostiske specialister. Rigshospitalet bliver dermed det første sted i verden til at tage den i brug. Skanneren får – udover fordelene for patienter med behov for mange gentagne skanninger – flere anvendelsesmuligheder. Herunder bedre muligheder for at opdage små kræftsvulster, PET/CT-skanninger af børn, behandlingsopfølgninger på flere lidelser, samt skanning af gravide med gentagne afbrudte graviditeter. Den nye skanner vil også blive brugt til forskning.

ZERO-skanneren forventes klar i 2027. Som en del af donationen får Rigshospitalet allerede i 2025 adgang til en ekstra af de nyeste PET/CT-skannere indtil, at selve ZERO-skanneren er klar.

Den russiske invasion af Ukraine har store konsekvenser for civilbefolkningen.

For at hjælpe de alt for mange forældreløse ukrainske børn, støtter Den A.P. Møllerske Støttefond op om Olena Zelenska Fondens arbejde med at bygge nye og sikre hjem til såkaldte storplejefamilier i Ukraine. På grund af krigen er behovet for plejefamilier meget stort. Og oveni er mange af plejefamiliernes eksisterende boliger tæt på fronten blevet ødelagt under krigen.

Hver ny bolig får plads til op mod ti børn og deres plejeforældre. Her får plejefamilierne, i tidssvarende rammer og under tilsyn, mulighed for at skabe et trygt hjem for de børn, som har mistet alt. Med Fondens støtte kan der opføres op mod ti nye hjem til storplejefamilierne.

De nye boliger vil blive opført i sikre områder i Ukraine.

Projektet gennemføres af den ukrainske præsidentfrue Olena Zelenskas Fond i samarbejde med den danske stat.

For at imødekomme det stigende behov for hospicepladser udvider Hospicegården Filadelfia med to nye patientstuer. Udvidelsen vil gøre det muligt for Filadelfia at tilbyde omsorg og lindring til flere patienter og pårørende i livets sidste fase.

Udvidelsen er gjort mulig med donationer på 14,2 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond og 3 millioner kroner fra Sorana A/S. Donationerne går udover de ekstra patientstuer også til ombygning af et fælleskøkken og rum til besøgende børn og unge.

Den A.P. Møllerske Støttefond støtter Hospicegården Filadelfia for at bidrage til livskvaliteten for patienterne i livets sidste fase og støtte de pårørende. Samtidigt får både medarbejdere og frivillige bedre rammer at arbejde i.

Region Sjælland har givet tilsagn om at finansiere driften af de to ekstra stuer.

Mange mænd har svært ved at tale om deres mentale helbred. Derfor skal der er etableres 25 nye gruppefællesskaber, der skal hjælpe mænd med at finde styrke i samvær om aktiviteter og samtale.

Den A.P. Møllerske Støttefond støtter “Flere Mænd i Fællesskaber” med en bevilling på 9,5 millioner kroner for at bidrage til projektets afsæt om selvhjælp – det vil sige idéen om, at der er hjælp og støtte i at møde ligesindede, der står i samme situation, som en selv.

Projektet Flere Mænd i Fællesskaber gennemføres af FriSe, landsorganisationen for frivilligcentre og selvhjælpsorganisationer, sammen med lokale medlemsorganisationer arbejde.

Projektet skal være med til at forebygge social isolation og svær ensomhed ved at tiltrække flere mænd til fællesskaber, som omfatter både de klassiske gruppesamtaler, men også nye måder at mødes, fx omkring udendørs aktiviteter.

Med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond på 15 millioner kroner vil Røde Kors  i løbet af de næste 3 år åbne 20 nye huse, der skal danne rammen for fællesskab og medmenneskelighed.

Husene bliver et åndehul, hvor mennesker kan mødes over en kop kaffe og få støtte i livets store og små kriser. Ambitionen er at styrke trivslen og mindske ensomheden i lokalsamfundet.

Den A.P. Møllerske Støttefond støtter de 20 nye fællesskabshuse for at styrke rammerne for fællesskaber mellem mennesker, bekæmpe ensomhed og i sidste ende øge det enkelte menneskes muligheder for at hjælpe sig selv.

Husene skal ligge i hele Danmark og Røde Kors er i gang med at finde egnede steder på centrale beliggenheder, så det bliver let at finde derhen. De vil blive drevet af lokale frivillige, og alle skal føle sig velkomne, når de træder ind i husene.

Tanken er også, at det fællesskab, der vil opstå i de nye huse, kan tiltrække både flere unge frivillige og skabe et større engagement i byen, samt styrke samarbejdet med kommune, andre lokale organisationer og borgergrupper.

Ungdomsskoleforeningens projekt ”UngHavn” har modtaget en bevilling på 8 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond til, at flere unge kan prøve kræfter med det maritime liv i havne i otte kommuner forskellige steder i landet.

Ideen om UngHavn opstod i Holbæk, hvor Ungdomsskolen, Nationalmuseet og Kystliv Holbæk gik sammen om at give unge mulighed for at prøve kræfter med det maritime liv, og åbne de unges øjne for nye udviklingsmuligheder med afsæt i det fællesskab, som de praktiske opgaver og oplevelserne skaber.

I ”UngHavn” kan unge prøve kræfter med alt fra sejladser til maritimt håndværk. Ombord på skibene kommer de unge ud på ukendt territorium, hvor man bliver nødt til at samarbejde for at få skibet til at sejle. Når vinteren sætter ind, rykker UngHavn indendørs på havnen, hvor de kan hygge sig med at bygge modeller af skibene med deres nye venner.

Erfaringerne fra Holbæk er så positive, at de nu skal bredes ud til yderligere syv kommuner: Roskilde, Faaborg-Midtfyn, Middelfart, Svendborg, Guldborgsund, Helsingør og Jammerbugt.

Alle unge mellem 12 og 25 år kan deltage i de maritime aktiviteter – også bogligt stærke, ensomme og angste. Op mod 3.650 unge forventes at deltage i UngHavns aktiviteter.

På baggrund af et tæt forskningssamarbejde om at forbedre den kirurgiske behandling af kræft i halsen har Afdelingen for Øre-Næse-Halskirurgi & Audiologi på Rigshospitalet, og Cluster for Molecular Imaging på Københavns Universitet, modtaget en donation på 32,5 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Donationen gør det muligt at købe en avanceret robot og to fluorescenskameraer til henholdsvis Rigshospitalet og Københavns Universitet. Med udstyret bliver det muligt at indsprøjte fluorescerende molekyler, som binder sig til kræftcellerne og gør det muligt for kirurgerne at lokalisere kræften helt præcist på skærme således, at de kan fjerne alt det syge væv med robotten. Metoden er mere skånsom for patienten og forventes at mindske risikoen for tilbagefald.

A.P. Møller Fonden støtter anskaffelsen af den avancerede robot og de to fluorescenskameraer til Rigshospitalet og Københavns Universitet for at bidrage til en markant bedre behandling af de omkring 1.600 patienter, der hvert år får konstateret kræft i halsen, og til den fortsatte forskning i den banebrydende behandlingsmetode.

Med en donation på 33 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond kan børn og voksne på Forælderkollegiet på Frederiksberg nu se frem til en tiltrængt renovering af deres hjem. Renoveringen gør det muligt for alle beboere, som er eneforsørgere under uddannelse og deres børn, at få moderne, trygge og betalbare boliger med gode rammer for fællesskab i hverdagen. Et fællesskab som erfaringsmæssigt kan give familierne større overskud til at passe både studier og forældrerollen – ofte efter en turbulent periode i livet.

Samtlige ejendommens 13 lejligheder får med renoveringen eget køkken, bad og toilet. På hver etage bliver der indrettet fællesfaciliteter, der sammen med et stort køkken i stueetagen kan bruges til fælles madlavning til gavn for fællesskabet på kollegiet. Som en del af arbejdet vil ejendommen også blive skimmelrenoveret og isoleret bedre.

Renoveringen kommer til at respektere den karakterfulde ejendoms arkitektur og den store gamle have, som i mere end 140 år har tjent et socialt formål.

Alt for mange mennesker dør uden at få tilbudt tilstrækkelig lindring og støtte. Derfor vil Sankt Lukas Stiftelsen bygge et nyt moderne hospice, så flere uhelbredeligt syge får bedre betingelser i den sidste svære tid. Det nye hospice vil blive opført på Sankt Lukas Stiftelsens grund i Hellerup, hvilket er muligt takket være donationer på 260 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond og 100 millioner kroner fra selskabet Sorana.

Sankt Lukas Stiftelsen – med midler fra Den A.P. Møllerske Støttefond og selskabet Sorana – går nu i gang med en ambitiøs udviklingsplan kaldet Palliationscentret. Takket være støtten fra fondene bliver det blandt andet muligt at bygge et nyt voksenhospice med plads til 36 patienter og et nyt og større børne- og ungehospice med plads til 8 indlagte familier. Hertil kommer bedre rammer for det hospiceteam, som kører ud til de mennesker, der ønsker at dø hjemme og et daghospice, der vil gøre det muligt at tilbyde flere uhelbredeligt syge den såkaldt palliative behandling og støtte.

”Værdighed, lindring og trygge rammer er altafgørende, når livstruende sygdom rammer. Det gælder både for den enkelte sygdomsramte såvel som for de pårørende. Da behovet for flere pladser er stort, støtter Fonden op om udbygningen og kvalitetsløftet af Sankt Lukas Stiftelsens Hospice,” siger formand for Den A. P. Møllerske Støttefond, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla.

Med det nye byggeri får alle Sankt Lukas Stiftelsens enheder mere kapacitet, herunder voksenhospicet, det udgående hospiceteam, børne- og ungehospicet samt et helt nyt daghospice. I praksis betyder det, at Sankt Lukas Stiftelsen i 2030 vil kunne tage imod ca. 2100 patienter om året mod 600 i dag. Det nye center skaber samtidigt langt bedre rammer, som gør det muligt at styrke sammenhængen mellem de faste hospicepladser og de udgående hospiceteams.

Palliationscentret er et stort ønske for Sankt Lukas Stiftelsen, der har spillet en nøglerolle for udviklingen af palliative tilbud i Danmark, bl.a. med indførelsen af det første hospice i 1992 og det første hospice for børn og unge i 2015.

Arkitektteamet BIG – Bjarke Ingels Group og Creo Arkitekter har vundet arkitektkonkurrencen om det kommende hospicebyggeri på Sankt Lukas Stiftelsen i Hellerup.

I projektforslaget har bygningerne detaljerede facader af gule genbrugstegl og synlige trækonstruktioner og træoverflader indenfor. Alle patientstuer har private balkoner eller terrasser, og i fællesrummene kan patienter og pårørende mødes eller gå ud i smukke haver. De to nye hospicebygninger bliver forbundet og omgivet af en stor sansehave, der rummer naturtyper fra hele Danmark. Uanset, hvor man kommer fra i landet, vil man derfor kunne opleve haven som hjemlig og et sted, der bringer minder frem.

Over 500 forældre mister hvert år et barn under 18 år. Det er en voldsom oplevelse, som rammer familien hårdt med konsekvenser for både privatliv og arbejdsliv. Mange er i risiko for at udvikle komplicerede sorgreaktioner, som gør det svært for familierne at komme tilbage til et nogenlunde almindeligt liv.

Landsforeningen Mistet Barn og Det Nationale Sorgcenter vil gennem et samarbejde styrke indsatsen og hjælpen til forældre, der har mistet et barn. Med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond på 6,4 millioner kroner bliver det muligt for de to organisationer at tilbyde bedre hjælp til flere.

Med samarbejdet og den styrkede indsats vil de to organisationer blive bedre rustet til at hjælpe og rådgive forældre i sorg. Med projektet udvikles en mere systematisk fremgangsmåde, hvorpå forældrene tilbydes hjælp.

Den A.P. Møllerske Støttefond har doneret 7,2 millioner kroner til et treårigt rådgivnings- og forebyggelsesprojekt på Holstebro Krisecenter for unge voldsramte i Holstebro, Struer og Lemvig kommuner.

Det bliver det første sted i landet, at et krisecenter i fællesskab med kommuner og politiet kan arbejde med at hjælpe den enkelte voldsramte unge videre. Tilbuddet gælder alle voldsramte mellem 14 og 17 år i de tre kommuner, hvor de vil kunne få anonym rådgivning.

Med bevillingen får også alle skoler, efterskoler og ungdomsuddannelser i Nordvestjylland mulighed for at modtage krisecenterets forbyggende undervisning af unge.

Holstebro Krisecenter vil have det nye rådgivningstilbud klar i løbet af foråret 2024. Den forebyggende undervisning er planlagt til at gå i gang i august 2024.

Human Practice Foundation modtager 13 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden til udvidelse af perspektivrigt trivselsprogram

Med donationen fra Fonden kan Human Practice Foundation hjælpe 10.000 folkeskolebørn med trivselsforløb på 30 folkeskoler rundt om i landet.

A.P. Møller Fonden støtter projektet for at bidrage til at udbrede nye metoder til at styrke børn og unges trivsel.

Trivselsprogrammet ‘Indre Styrke’ blev grundlagt i 2020 for at imødegå den stigende mistrivsel blandt folkeskolebørn. Programmet giver både det enkelte barn og børn i klassefællesskaber konkrete værktøjer til at styrke deres selvværd og fællesskab.

Human Practice Foundation arbejder med at skabe social forandring i marginaliserede område i Storbritannien, Schweiz, Sverige, Nepal, Kenya og Danmark. Formålet er at bekæmpe fattigdom, primært gennem uddannelse.

Om Human Practice Foundation

Human Practice Foundation blev grundlagt i 2014. Organisationens mission er at fremme børns trivsel. Trivselsprogrammet ‘Indre Styrke’ tilbyder en unik tilgang, der styrker børns selvtillid og tro på sig selv, samtidig med at de lærer at deltage aktivt i fællesskaber.

Læs mere om Human Practice Foundation

Med det treårige projekt ‘Mere på Spil’ får Center for Ludomani mulighed for at at tilbyde et endnu bedre udrednings- og behandlingstilbud til spilafhængige på centrets fire behandlingssteder i Danmark. Projektet bygger på grundige forundersøgelser og en række kliniske erfaringer.

‘Mere på Spil’ skal give spilafhængige et bedre udgangspunkt for at få den rette hjælp, når de er mest motiveret for forandringen, og målet er at hjælpe så tidligt som muligt med at finde frem til de dybere liggende årsager til spilafhængigheden. Dele af projektet er allerede afprøvet, og har vist sig at skabe stor værdi for de ramte.

Omdrejningspunktet for projektet er et tværfagligt samarbejde mellem autoriserede psykologer og psykiatere.

Beboerne på kvindekrisecenteret på Bornholm er blandt de mest truede i landet og er søgt mod Bornholm for at komme længst muligt væk. Med et nyt specialbygget hus bliver fokus på tryghed, ro og sikkerhed endnu stærkere.

Den A.P. Møllerske Støttefond støtter opførelsen af landets første nybyggede kvindekrisecenter, fordi placeringen på Bornholm og det nye byggeri kan tilbyde større tryghed for nogle af landets mest udsatte kvinder og børn.

Det nye kvindekrisecenter får plads til seks familier, og vil herudover bestå af fællesarealer, en sansehave samt ambulant behandling og administration. Byggeriet forventes at stå klart inden for få år, når den endelige udformning af projektet er på plads.

En donation på 9 millioner kr. fra Den A.P. Møllerske Støttefond til Region Syddanmarks nye specialiserede autismecenter gør det muligt at opføre et aktivitetshus og en gangbro, som giver bedre adgang til områdets naturoplevelser og lokalområde i det hele taget. Tiltagene vil kunne understøtte beboernes aktiviteter og dermed bidrage til bedre livskvalitet for mennesker med autisme i Region Syddanmark.

Det første spadestik til opførslen af det nye autismecenter i Fredericia blev taget i marts 2023. Når centeret er færdigt, kommer det til at rumme 21 boliger til borgere, som har brug for støtte i hverdagen.

Den nye gangbro kommer til at være en åben grænse mellem borgernes trygge base i deres hjem på centeret, den mere vilde natur og de øvrige omgivelser. På samme måde kommer det nye aktivitetshus til at være en god ramme for aktiviteter, som mennesker med autisme ellers kan have svært ved at deltage i. Aktivitetshuset kommer til at danne ramme for f.eks. motion, computerspil og sociale arrangementer med ligesindede og familier, og vil dermed være med til at give gode oplevelser.

Beboerne på krisecenteret får bedre forhold i fremtiden efter en donation på 20 millioner kroner fra den A.P. Møllerske Støttefond. Frelsens Hærs krisecenter Svendebjerggård i Hvidovre hjælper i gennemsnit ca. 100 kvinder, børn og mænd hvert år. Det er et af de eneste krisecentre i landet, hvor der er plads til alle køn og aldre.

For alle beboere gælder det, at et ophold på Svendebjerggård skal være et afsæt til et positivt vendepunkt på et sårbart tidspunkt i livet. Donationen gør det muligt at ombygge og renovere 20 værelser, så alle værelser fremover får bad og toilet. De mere tidssvarende rammer er vigtige, når det handler om at skabe den ro, som er nødvendig for, at beboerne kan komme godt videre i livet.

Krisecentret som ellers er velholdt, blev bygget for knapt 70 år siden til en anden tid med andre krav til værelser. Donationen løfter derfor forholdene for beboerne på krisecentret, og er med til at fremtidssikre driften af institution til gavn for både beboere og ansatte.

Udvikling af nye fysiske rammer på Finderup Efterskole, der skaber større sammenhæng mellem bevægelse, udeliv, kreativitet, håndværk, socialt samvær og boglig undervisning.

På Finderup Efterskole får nogle af de unge, som har det allersværest med skolegang og trivsel, hjælp. For eksempel har flere af specialefterskolens elever inden de starter på efterskolen slet ikke været i skole gennem længere tid.

Gennem de seneste år har skolen oplevet en markant større søgning, og med en bevilling på 28 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond kan skolen nu se frem til bedre fysiske rammer.

Den A.P. Møllerske Støttefond støtter udviklingen af nye fysiske rammer på Finderup Efterskole, for at skabe større sammenhæng mellem bevægelse, udeliv, kreativitet, håndværk, socialt samvær og boglig undervisning. Det vil styrke efterskolens muligheder for at give den enkelte elev et bedre afsæt til livet efter efterskolen.

Et af hovedelementerne i projektet er en ny fløj, der skal indeholde en foredragssal, undervisningslokaler og et billedkunst- og håndarbejdslokale. Den nye fløj kommer til at forbinde skolens eksisterende hal og værksteder med hovedbygningen og vil samtidig tilføre et antal mindre, uformelle opholdsarealer, der kan understøtte de unges samvær. Også udenfor kommer der flere forskellige ”grønne rum”, som kan bruges til både undervisning og socialt samvær. Efterskolens historiske bygninger får derudover nyt liv med en ny hovedindgang og et nyt fælles mødested for elever og medarbejdere.

Projektet er resultatet af en længerevarende dialog på efterskolen mellem bestyrelsen, ledelsen, eleverne, medarbejderne og en række eksterne fagfolk.

Den A.P. Møllerske Støttefond har besluttet at støtte ofrene for de store jordskælv i grænseområderne mellem Tyrkiet og Syrien med i alt 50 millioner kroner til flere nødhjælpsorganisationer:

1. Tyrkisk Røde Halvmåne/Syrisk Røde Halvmåne med tilsammen 25 millioner kroner. Bevillingen gives gennem Dansk Røde Kors. Støtten er til humanitært nødhjælpsarbejde i de jordskælvsramte områder i hhv. Tyrkiet og det nordvestlige Syrien.

2. Red Barnet (Save the Children) med 15 millioner kroner med vægt på humanitært nødhjælpsarbejde i de ikke-regeringskontrollerede områder i Syrien, herunder indsatser målrettet børn. Tillige støttes indsats i Tyrkiet, primært med fokus på børn, såsom arbejde med opsporing af pårørende.

3. Dansk Flygtningehjælp med 10 millioner kroner til humanitært arbejde og nødhjælp i flygtningelejre for syriske flygtninge, beliggende i Tyrkiet.

Herlev og Gentofte Hospital får inden længe en ny cyklotron, som skal supplere hospitalets nuværende cyklotron, hvis kapacitet er udnyttet fuldt ud.

En cyklotron er en helt særlig maskine, som producerer sporingsstoffer til brug ved hospitalets mere end 10.000 årlige PET-scanninger. PET-scanningerne er et vigtigt og fintfølende redskab, når patienter med kræft, demens eller uafklaret sygdom diagnosticeres og behandles. Med den nye cyklotron kan hospitalet forbedre diagnosticeringen og sikre behandlingsmulighederne for de mange patienter ramt af alvorlig sygdom.

Den nye cyklotron erhverves med en bevilling på 36 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden. Hospitalet fik den nuværende cyklotron i 2007, også efter en bevilling fra Fonden.

Behandlingsstedet Egedal ved Vallekilde opfører tre tiny house-inspirerede behandlingsboliger og et fælleshus, der skal hjælpe psykisk udfordrede anbragte unge igennem livets sværeste perioder. Byggeriet skal skabe optimale arkitektoniske, tryghedsskabende rammer og ro, omkring de unges behandlingsforløb. Projektet har fået titlen At bo i Ro.

Forskning viser, at små fællesskaber, med overskuelige og rolige rammer, kan berolige et nervesystem på overarbejde. Det giver dermed bedre mulighed for at vælge fællesskabet til og indgå i det vigtige behandlingsarbejde.

Det er Tegnestuen Stedse, der er arkitekter på projektet, og både unge og ansatte har været involveret i designprocessen. De har blandt andet deltaget i workshops og interviews, hvor tryghed i hverdagen og den optimale helingsproces har været omdrejningspunktet. Brugerinddragelsen har givet vigtig viden om, hvad de unge opfatter som et tryghedsskabende rum, og hvilke overflader og materialer der skaber ro.

Alle boligerne har udsigt til både uforstyrret natur og fællesskabet på Gårdspladsen mellem boligerne. Dette giver de unge muligheden for at vælge det sociale liv til, men også at give sanserne ro gennem udsigt til natur, dagslys og årstidernes skiften. Sovealkove, siddevinduer og indtrukne verandaer er nogle af de rumlige virkemidler, der skal være med til at skabe et overskueligt og trygt rum for de unge. En daybed i stuen giver desuden mulighed for, at personalet kan overnatte i bo-enhederne sammen med den unge i de særligt sårbare perioder, eller at den unge kan skifte base i boligen.

At bo i Ro er et pilotprojekt og Behandlingsstedet Egedal vil efterfølgende undersøge oplevelsen og effekten af byggeriet med henblik på at evaluere, om  projektet kan kopieres et andet sted i en anden skala. Der er derfor sammensat et forskerteam, der vil indsamle data og interviewe både de unge og behandlingspersonale før og efter boliger og fælleshus er taget i brug.

Et rådgivnings- og foreningshus for kræftramte og pårørende i Grønland har modtaget en bevilling på 10 mio. kroner fra A.P. Møller Fonden.

Kræftpatienternes Hus kommer til at ligge tæt på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, hvor al kræftbehandling i Grønland finder sted. Det giver patienterne mulighed for at få rådgivning og støtte tæt på behandlingsstedet.

A.P. Møller Fonden støtter først og fremmest opførelsen af Kræftpatienternes Hus i Nuuk for at bidrage til bedre rammer for den afgørende rådgivning af grønlandske kræftpatienter, som alle står i en sårbar livssituation.

Ambitionen er, at Kræftpatienternes Hus skal være centrum for indsatsen mod kræft i Grønland. Huset skal understøtte forebyggelse og tidlig diagnostik samt sikre mere sammenhæng i behandlingsforløbet. Huset vil både rumme fysiske og digitale rådgivningstilbud, så også borgere i bygder og yderdistrikter kan bruge huset.

Projektet ledes af Neriuffik, den grønlandske landsforening for kræftpatienter, og Kræftens Bekæmpelse. Efter opførelse ejes Kræftpatienternes Hus af Neriuffik.

Ud over A.P. Møller Fonden har Knæk Cancer, Landsindsamlingen i Grønland og statens nordatlantiske pulje støttet projektet. Det grønlandske selvstyre har stillet grunden til rådighed og givet midler til at nedrive den nuværende bygning.

Byggeriet er planlagt til at gå i gang i 2023.

I 2019 blev Gigtforeningens nye hospital, Dansk Gigthospital, indviet i topmoderne omgivelser i tilknytning til Sønderborg Sygehus. Hospitalet er landets eneste specialhospital for mennesker med gigt.

Dansk Gigthospital tilbyder gigtpatienter fra hele landet tværfaglig behandling af gigtsygdomme uanset sværhedsgrad. Reumatologer, socialrådgivere, diætister, fysioterapeuter, sygeplejersker og andre relevante faggrupper arbejder side om side og kan inddrages i det enkelte patientforløb efter behov. Samtlige medarbejdere har specialviden inden for det reumatologiske område

Hospitalet rummer både en ambulant afdeling og mulighed for indlæggelse. Samtidigt rummer hospitalet også en stor forskningsafdeling.

Tidligere havde hospitalet adresse i Gråsten under navnet Kong Christian X’s Gigthospital, men er nu flyttet ind i de nye omgivelser.

Politifolk ved Københavns Politi har siden 1952 drevet kriminalpræventiv ungdomsklub for børn og unge i København. Deres arbejde er organiseret i Politiets Ungdomsklub (PUK), som har tæt kontakt med ca. 100 børn og unge op til 18 år. Ungdomsklubbens aktiviteter afvikles i 7 klubber forskellige steder i København. Aktiviteterne består blandt andet af gokart, motocross, vægttræning, svømning, boldspil, e-sport, udflugter og biografture.

Det kriminalpræventive arbejde udføres ved, at de unge tilbydes forskellige fysiske og sociale aktiviteter, hvor der samtidig skabes relationer mellem de voksne mentorer (politifolk) og de unge, deres familier og netværk.

Indsatsen sigter mod at skabe socialt ansvar, opbyggelige oplevelser og relationer samt et fundament og netværk, så man så vidt muligt kan forebygge, at de unge drages mod kriminalitet og kanten af samfundet.

Et toårigt projekt i perioden 2021-2023 skal præsentere endnu flere børn og unge til PUK, samt øge deres mulighed for at deltage i de sociale, forebyggende aktiviteter.

I 2023 kan Rigshospitalets Intensive Afdeling for nyfødte og mindre børn rykke ud på fire hjul for at redde de allermindste i en helt ny babylance og en fuld mobil, højteknologisk intensivafdeling.

Hvert år transporteres cirka 150-160 for tidligt fødte eller svært syge nyfødte og mindre børn til Rigshospitalet for at modtage intensiv behandling. Børnene transporteres fra andre hospitaler kort tid efter fødslen eller indlæggelsen, når det står klart, at deres livstruende sygdom kræver højt specialiseret behandling, der ikke kan tilbydes lokalt. Nogle af børnene har livstruende infektioner, som kræver, at der iværksættes intensiv behandling hurtigst muligt. Det er behandling, som Rigshospitalets nuværende babylance ikke kan tilbyde blandt andet på grund af pladsmangel og ældre teknologi.

Den nye mobile intensivafdeling bliver indrettet med to af de allernyeste mobile transportkuvøser, herunder en såkaldt hjerte-lungemaskine. Derudover bliver den nye babylance indrettet med både et behandlerrum og et forældrerum, så barnets forældre kan være til stede under transporten.

Rigshospitalets Intensive Afdeling for nyfødte og mindre børn råder allerede over én flytransportkuvøse, som blev doneret af A.P. Møller Fonden i 2015.

Den nye babylance og mobile intensivafdeling forventes at være klar medio 2023.

Nationalt Videnscenter for Demens ved Rigshospitalet anslår, at knap 90.000 danskere lider af demens, og antallet stiger i takt med, at middellevealderen bliver højere. Når hukommelsen svigter, medfører det tab af livskvalitet for både mennesker med demens og deres pårørende. Men erindringer fra fortiden kan stadig være intakte hos mennesker med demens.

Siden 2020 har Det Danske Filminstitut i samarbejde med forskere, plejepersonale, pårørende og demensramte gjort forsøg med at vække minderne til live med historiske film. Konceptet ErindringsBio har vist sig at være en god erindringsfremkaldende aktivitet, da levende billeder af for eksempel velkendte steder eller lyden af genkendelig musik, kan vække hukommelsen.

Med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefonden kan projektet rulles ud til et nationalt omsorgsprojekt på landets plejehjem og biografer, samt via en app. ErindringsBio kan allerede tilgås gratis online.

Mennesker med udviklingshandicap oplever ofte at måtte skifte bosted flere gange i livet, fordi omgivelserne ikke er tilpasset deres behov. Særligt mange ældre oplever at skulle flytte fra vante rammer til et andet bosted eller plejehjem.

Tornsbjerggård i Odder Kommune er et bo- og arbejdsfællesskab for mennesker med udviklingshæmning. Bostedets eksisterende boliger var før utidssvarende og kunne ikke længere imødekomme beboernes behov. Ingen af de saværende boliger levede op til reglerne for langtidsbeboelse.

Med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond er der nu opført 16 nye boliger, som lever op til reglerne om længerevarende beboelse for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. De nye boliger betyder, at beboerne kan blive boende på Tornsbjerggård i fremtiden og fortsat kan have et stabilt liv og føle sig trygge i deres netværk af personalet og andre beboere.

I Danmark er over 60.000 børn og unge testet positive siden pandemiens start, og selvom langt de fleste har et mildt forløb, plages nogle af såkaldt lang-COVID i måneder efter sygdommen. Det kan komme til udtryk som mavesmerter, åndenød og træthed.

En bevilling på 4,5 mio. kr. fra A.P Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møller Fond til almene Formaal skal nu hjælpe forskningsenheden IMPACT i Hjertecentret på Rigshospitalet med at kortlægge børnenes senfølger ved hjælp af netop indsamlede spørgeskemaer fra 78.000 danske børn og unge, der både har og ikke har haft COVID, samt registerdata fra over 300.000 børn og unge.

Forskerne vil blandt andet undersøge:

• I hvor høj grad er danske børn ramt af symptomer og senfølger efter COVID-19 – og hvilke?
• Hvilke følgesygdomme er der opdaget, og hvilken medicin har børnene eventuelt fået?
• Hvor mange lægebesøg og hospitalsindlæggelser har børn og unge haft under og efter COVID-19-sygdom sammenlignet med andre børn og unge? Og hvilke forskelle kan der være, når det gælder trivsel og livskvalitet?
• Symptomer og livskvalitet hos børn som er vaccineret sammenlignet med børn som ikke er vaccineret og med børn som har været smittet med COVID-19.

For A.P. Møller Fonden har det været afgørende at få belyst de langsigtede konsekvenser af COVID-19 hos børn, som har været ramt af infektionen, og eksempelvis få afklaret om ”uspecifikke” gener skal tilskrives sygdom eller vaccine, som for eksempel var tilfældet med HPV-vaccine.

Et korps af frivillige aktivitetsvenner skal hjælpe mennesker med demens med at fastholde de ting, der gør livet værd at leve.

Der bliver vendt op og ned på livet, når man får en demenssygdom. Sygdommen gør at det bliver sværere at deltage i større fællesskaber og sociale sammenhænge, og mange med demens rammes derfor af isolation, ensomhed og depression. Nære pårørende oplever det samme, fordi det ofte kan være svært at finde tid og overskud til at løsrive sig fra rollen som primær omsorgsperson.
Alzheimerforeningen har derfor taget initiativ til at opbygge en landsdækkende indsats, der skal gøre det lettere for mennesker med demens at fastholde et aktivt liv.

Helt konkret vil patientforeningen engagere et korps af 200 frivillige Aktivitetsvenner, som ønsker at hjælpe mennesker med demens til at fastholde fritidsaktiviteter og deltage i sociale og kulturelle arrangementer. For at sikre projektets udbredelse, indgås der samarbejder med minimum 15 kommuner. Projektet løber i 3,5 år med start efteråret 2021.

Foto: Jon Fiala Bjerre

I dag oplever flere end 380.000 i alle aldre i Danmark alvorlig ensomhed ifølge en undersøgelse fra Københavns Universitet. En del af dem har fået endnu vanskeligere ved at opsøge og deltage i fællesskaber efter uger og måneder alene på grund af coronaepidemien.

Mange af Røde Kors’ tilbud for at hjælpe ensomme har været sat på pause eller været lukket ned som følge af coronarestriktionerne. Med et treårigt projekt skal Røde Kors genstarte og styrke lokalafdelingernes arbejde for bekæmpelse af blandt andet ensomhed og isolation, samt udvikle frivillige aktiviteter for sårbare voksne. Der bliver etableret en pulje til fastholdelse af frivillige, så allerede etablerede aktiviteter, såsom besøgsvenner og demenscaféer, kan fortsætte.

Som en del af projektet vil Røde Kors udvikle en følgeordning, hvor frivillige følger ældre borgere til og fra aktiviteter, samt udvikle sociale fællesskaber, hvor psykisk sårbare kan mødes med ligesindede og få et afbræk fra en presset hverdag.

Projektet er en langsigtet indsats, som skal aflaste de sårbare borgere, som har lidt mest under nedlukningen. Følgeordning etableres i mindst 50 lokalafdelinger og fællesskaberne for psykisk sårbare i mindst 40 lokalafdelinger.

Indsatsen vil efter endt projektperiode blive forankret i Røde Kors’ lokalafdelinger.

Foto: Røde Kors, Mathilde Bech

MusikBeRiget er et projekt, der siden 2009 har afholdt små klassiske koncerter for børn indlagt på Rigshospitalet. I 2015 startede pilotprojektet ”MusikBeRiget – for voksne” med samme typer koncerter men for voksne patienter og pårørende på hospitalet. Det pilotprojekt har Rigshospitalet i 2020 fået midler fra A.P. Møller Fonden til en treårig fortsættelse af.

Frem til 2023 vil der blive afholdt 252 koncerter for de alvorligt syge patienter på Rigshospitalets seks intensivafdelinger og enkelte specialafsnit. Musikerne spiller violin, harpe og somme tider guitar. Det musikalske repertoire tilpasses patienternes situation og musikønsker. Koncerterne afholdes som minikoncerter på gange og i opholdsstuer. Derudover vil der være ”musikalsk stuegang”, hvor der bliver spillet for en enkelt patient og pårørende.

TAMU-Center Vitskøl i Vesthimmerland ved Limfjorden har fået en ny tidssvarende kostskolebygning. Den gamle var fra 1950’erne, da skolen endnu fungerede som drengehjem, og ”var opført med datidens ungesyn, hvor man kunne stuve dem af vejen på 9 m² små værelser med bad på gangene, utætte vinduer og dårlige byggematerialer”, fortæller TAMUs direktør Peter Staun Kastholm.

Oplevelsen af at blive værdsat
Drengehjemmet er for længst lukket, og i dag danner de smukke gamle klosterbygninger fra middelalderen rammen om et af seks centre under den selvejende institution Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU). Institutionens uddannelsestilbud henvender sig til unge mellem 18 og 30 år, som af personlige og sociale årsager har haft svært ved at finde sig til rette i uddannelsessystemet og endnu ikke har fået en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Bryghuset – Svendborg Demensby har som det første sted i Danmark fået anlagt en demenshave, som byder på blandt andet velduftende blomsterbede, en køkkenhave, en sø og et hønsehus.

Den demensvenlige have er designet på baggrund af forskning i betydningen af ophold i naturen for mennesker med demenslidelse.

Haven er til for de 125 beboere i Demensbyen, men også for hjemmeboende borgere tilknyttet Bryghuset samt børnehaver. De mange besøgende giver liv og aktivitet, og det er med til at gøre haven til et levende og autentisk sted.

På Kofoeds Skole i Nuuk i Grønland har hjemløse og socialt udsatte mulighed for at blive elever og få støtte til at skabe et bedre liv. Der er cirka 200 borgere om året, der benytter sig af tilbuddet.

Skolen i Nuuk er en afdeling af Kofoeds Skole, som blev stiftet i København i 1928 for at hjælpe socialt udsatte til at hjælpe sig selv. En del af skolens tilbud er mad, rådgivning, aktivering og en daglig arbejdsrutine. Med udgangspunkt i det bærende princip om at tage ansvar for sit eget liv skal alle elever levere en arbejdsindsats i hverdagen. Nogle hjælper i køkkenet, andre gør rent og sorterer det tøj, som indbyggere i Nuuk donerer. Huset rummer også tre værksteder, hvor eleverne fremstiller produkter, som sælges fra skolens butik.

Etableringen af skolen er muliggjort af en bevilling fra A.P. Møller Fonden og flere andre fonde, som også sikrede driften de første tre år. I dag er skolen en selvejende institution, som får lønninger til medarbejderne og øvrige driftsomkostninger betalt af kommunen Sermersooq, hvor Nuuk ligger.

Efter knap to års omfattende renovering har Mændenes Hjem atter åbnet dørene på Lille Istedgade for nogle af Danmarks mest udsatte borgere.

Formålet med ombygningen har været at skabe et imødekommende og hjemligt døgnåbent tilbud til husets beboere og de 500-700 mennesker, der dagligt bruger huset. Størstedelen af brugerne er hjemløse med stof- og alkoholafhængighed.

Med ombygningen er Mændenes Hjem blevet forhøjet med to etager, fået tidssvarende boliger, en gårdhave samt fleksible og rummelige fællesarealer, hvor der er plads til både ro og aktivitet til husets beboere. Ombygningen har desuden haft fokus på at skabe en tryg og sikker arbejdsplads for medarbejderne, samt bidraget til at Mændenes Hjem opleves som en god og hensynsfuld nabo.

Med det nye hus kan brugerne komme ind fra gaden uden henvisning og kan få både langsigtet og akut hjælp som mad, rent og varmt tøj og et trygt sted at sove.

I Odense er der blevet opført et nyt veteranhjem, der tilbyder hjælp og støtte til danske veteraner. Her kan veteranerne finde fællesskab og tale med andre, der har oplevet det samme som dem selv og i bestemte tilfælde få hjælp til at kontakte det etablerede system.

Hjemmet fungerer som mødested for både raske veteraner og for dem, der er skadet. De fleste veteraner kommer forbi for at få en snak, deltage i aktiviteter eller måske bare være der. Men der er også syv små boliger, hvor man kan opholde sig i en kortere periode, hvis man for eksempel er blevet boligløs eller har behov for at komme hjemmefra.

Huset rummer desuden en stor fællesstue med køkkenfaciliteter samt tv-, aktivitets- og opholdsrum med varierende grad af privathed, så man kan trække sig tilbage. Fra fællesstuen er der udgang til en lukket gårdhave.

Det er gratis at benytte eller bo på veteranhjemmet, der drives med midler fra Fonden Danske Veteranhjem og Forsvarsministeriet.

På Gothersgade 37 i København ligger Kvindehuset i en gammel smuk bygning med rød facade fra 1837. I det daglige drives huset af frivillige og benyttes af forskellige kvindegrupper, herunder Femøgruppen og Kvinderådgivningen Brunhilde.

I bygningens 798 m² finder man gratis psykologisk rådgivning for kvinder, en genbrugsbutik og et galleri i kælderen, specialepladser for psykologistuderende, kontorer, café og festsal. Mange års brug har slidt på huset, og det har derfor gennemgået en større istandsættelse og modernisering, der er med til at fremtidssikre husets virke som Kvindehus.

Som en del af renoveringen er indeklimaet i huset blevet forbedret ved udskiftning af alle vinduer, nye varmeapparater og isolering. Der er blevet tilføjet to ekstra terapirum, nye køkkenfaciliteter, nye VVS- og elinstallationer samt nyt møblement i køkken og rådgivningslokaler.

Med renoveringen har Kvindehuset fået mere professionelle forhold, og de frivilliges arbejde kan værdsættes i endnu højere grad.

Op til 20.000 patienter modtager hvert år almindelig strålebehandling. Selvom røntgenstråler med succes helbreder mange kræftformer, kan man i mange tilfælde ikke undgå at bestråle det raske væv eller organer i nærheden af svulsten.

I 2014 bevilgede A.P. Møller Fonden 250 mio. kroner til anskaffelse og ibrugtagning af partikelaccelerator til det nye Dansk Center for Partikelterapi på Aarhus Universitetshospital. Partikelterapi er den nyeste og mest skånsomme form for strålebehandling af kræftsygdomme. Hidtil har behandlingen ikke kunnet udføres herhjemme, fordi det kostbare udstyr ikke var til rådighed.

Den nye behandling med partikelterapi sker med protonstråling, der rammer millimeterpræcist. Sammenlignet med røntgenstråling kan energien i protonstrålen justeres, så dosis kun er på sit højeste dér, hvor svulsten befinder sig. Strålen rammer dermed hverken det raske væv eller organer, og det mindsker risikoen for alvorlige bivirkninger. For patienten tager behandlingen 20-30 minutter pr. gang, og den gentages 5 dage om ugen i op til 6 uger.

Fondens formand, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, sagde i forbindelse med indvielsen af det nye udstyr:

”A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond har en lang tradition for at støtte lægevidenskaben, herunder danske hospitaler med højteknologisk udstyr. Fonden har dog aldrig tidligere givet så stor en støtte til et enkelt instrument, som det vi i dag fejrer indvielsen af. Med denne nye partikelaccelerator tager behandlingen et kvantespring, og det giver anledning til optimisme, at vi nu i Danmark får state-of-the-art inden for dette felt”.

Røde Kors’ landskontor på Blegdamsvej i København har fået et nyt usædvanligt byggeri, som er et samlingssted for de mange frivillige. Set fra vejen rejser en asymmetrisk, skulpturel trappe sig ind mod selve landskontoret. Trappen er den nye bygnings tag, og selve frivillighuset på 750 m² befinder sig under gadeplan.

Den nye bygning er først og fremmest de frivilliges eget hus og skal understøtte og udvikle deres arbejde, som er kernen i Røde Kors’ virke. Men trappen er også tænkt som et nyt inviterende byrum, hvor man kan slå sig ned for at spise frokost, sidde i solskinnet eller hvor fodboldfans eller koncertgæster kan mødes på vej til Parken.

Frivillighuset bliver dagligt benyttet af omkring 1.000 aktivitetsledere, som driver Røde Kors’ aktiviteter i hele landet, og der er samtidig mange frivillige, som besøger huset for at føle sig som en del af fællesskabet. Med bygningen er det også blevet muligt at knytte de frivillige og medarbejdere tættere sammen.

Efter åbningen af huset i 2017 kigger forbipasserende spontant indenfor for at se huset, donere bidrag eller høre om, hvordan man bliver frivillig. De nye mødefaciliteter i bygningen giver også mulighed for endnu flere besøgende, for eksempel en skoletjeneste, der kan tage imod skoleklasser.

En omfattende renovering af Sønderborgs Kvinde- & Krisecenter har transformeret bygningen fra en nedslidt villa til et moderne krisecenter.

Huset har blandt andet fået tilbygget et vindfang, som skal forbedre ankomsten til centeret ved at gøre den mere værdig og sikker samt give rummelig og hyggelig plads til ophold såvel som plads til barnevogne og overtøj. Gårdhaven har fået en sikkerhedsmæssig opgradering. Hvor der før var et faldefærdigt hegn, står nu en mur, som på forsvarlig vis skærmer mod den omkringliggende p-plads. Med omlægningen af gårdhaven er der opstået et smukt opholdsrum, der er indrettet til leg, ophold og samvær.

Sikkerhedsaspektet har været højt prioriteret i alle detaljer af renoveringen, men også de indendørsarealer har været prioriteret. Der er skiftet vinduer i hele huset, som har givet mærkbart mere lys i alle rum. Isolering og nye radiatorer har gjort huset til et varmere sted. Alle rum er blevet malet i et farvevalg, der løfter humøret, og etagen hvor kvinderne og børnene bor har fået større værelser og en rummelig repos med indgang til værelserne.

Ambitionen med renoveringsprojektet har været at skabe et hjemligt, rart og sikkert helle for de kvinder og børn, som opholder sig på krisecenteret.

Lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede oplever i højere grad trivsels- og sundhedsudfordringer i sammenligning med heteroseksuelle. Blandt andet føler de helt unge LGBT’er sig usikre, fordi de har oplevet at blive mobbet i skolen eller hører om homofobi og hadforbrydelser mod LGBT-personer. Af samme årsag kan det være svært for mange unge at stå åbent frem.

På den baggrund startede LGBT Danmark (Landsforeningen for Bøsser, Lesbiske, Biseksuelle og Transpersoner) i 2015 projektet AURA. AURA er mødesteder, som tilbyder unge LGBT+’er under 25 år et fællesskab, hvor de hver 14. dag kan møde ligesindede, udvide deres netværk og opleve tryghed og anerkendelse. De op til 30 unge, der sædvanligvis deltager, kan også få rådgivning eller en snak med en af projektets mange frivillige.

Med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond bliver der etableret AURA-fællesskaber i 10 byer rundt i hele landet. Et centralt succeskriterium er, at de unge får etableret et netværk, som kan give dem styrke i hverdagen, og samtidig får nogle værktøjer, så de kan håndtere de udfordringer, de udsættes for.

De ti byer, hvor der skal etableres AURA-fællesskaber er: Aabenraa, Esbjerg, Viborg, Aalborg, Vejle, Aarhus, Odense, Frederikshavn og en by Vestsjælland og Bornholm.

På MR Centret ved Aarhus Universitetshospital Skejby har medarbejderne siden 2012 arbejdet med en avanceret billeddiagnostik kaldet magnetisk resonans-hyperpolarisering. MR-hyperpolarisering er en metode, som er følsom nok til at registrere stofskifteændringer i blandt andet kræftceller og levere et mere præcist billede til læger og patienter af, om en given kræftbehandling virker eller ej. Teknikken bygger på den MR-scanningsteknologi, man har anvendt siden 1980’erne, koblet med den danskudviklede teknologi hyperpolarisering, der øger MR-scanningens følsomhed.

Perspektivet er, at lægerne allerede inden for en uge eller 14 dage kan se, om behandling af eksempelvis den aggressive kræftform bugspytkirtelkræft virker. Tidligere gik der flere uger eller måneder. Via en donation fra A.P. Møller Fonden har MR Centret kunnet anskaffe en state-of-the-art MR-scanner med de præcise specifikationer, der skal til for at fungere optimalt sammen med hyperpolariseringsteknologien.

Der er ganske få hospitaler i verden, der arbejder med MR-hyperpolarisering, og Danmark er med i den absolutte front i arbejdet med teknologien og dens mange anvendelsesmuligheder.

Vietnam er et af de lande i verden, der er mest forurenet af ueksploderet ammunition. Dansk Flygtningehjælps mineudrydningsenhed ’Danish Demining Group’ (DDG) har siden 2013 arbejdet med at rydde Quang Nam-provinsen i det centrale Vietnam.

Udover rydningsarbejdet indebærer en del af indsatsen også at oplyse og undervise befolkningen i farerne ved ueksploderet ammunition, og hvordan man forholder sig til farlige fund. Det er ikke muligt at rydde hver kvadratmeter med det samme, og derfor prioriterer man de vigtigste steder, såsom landbrugsjord og andre ofte anvendte arealer. Når et område er ryddet og efterkontrolleret, får landsbyen og jordejerne deres sikre landbrugsjord tilbage.

Rydningsarbejdet er et mål i sig selv for DDG, men den langsigtede strategi er, at de lokale myndigheder skal kunne overtage arbejdet.

Mandecentrets primære arbejde er at hjælpe mænd, som oplever en krise eller vold i forbindelse med en skilsmisse eller et samlivsophør. Det sker både gennem gratis ambulant rådgivning og et botilbud. Det ambulante tilbud omfatter personlig, juridisk og økonomisk rådgivning samt gruppeforløb, og drives primært af frivillige. Mandecentrets medarbejdere tilbyder også at være bisidder i samværssager, ligesom centeret tilbyder parrådgivning.

Mandecentret har afdelinger i Odense, Aalborg, Midtjylland, Aarhus, København og Esbjerg.

Afdelingen i Esbjerg har eksisteret siden 2015. Efter at have delt lokaler med andre frivillige organisationer i næsten to år, fik afdelingen i 2017 sine egne lokaler med plads til både rådgivning og et botilbud til fem mænd. Møbleringen af lokaler og boliger blev finansieret af Den A.P. Møllerske Støttefond.

En central opgave for afdelingerne af Mandecentret er at støtte mændene i, at far-barn-kontakten bevares, og at mændene får redskaber til den nye faderrolle. Derfor blev der stillet høje krav til de fysiske rammer i rådgivningen og boligerne. Rammerne skulle være præsentable, hjemlige og trygge for børnene.

Den A.P. Møllerske Støttefonden har også tidligere støttet indretningen af afdelingerne i Aarhus og på Christianshavn i København. Derudover støtter Fonden renoveringen af afdelingen på Christianshavn, der efter 10 års intensiv brug trænger til en opdatering.

Som led i en udviklingsplan har Diakonissestiftelsen opført et nyt byhospice. På hospicet er der skabt de bedst mulige rammer om pleje af alvorligt syge og døende patienter. Med det nye hospice udvides sengepladserne fra 10 til 16.

I opførelsen af det nye hospice har der været fokus på lindrende arkitektur. Bygningen er udformet med bløde linjer, afdæmpede farver og smukke rumforløb. Årstidernes farver og dufte strømmer ind fra gårdhaven, som sammen med det store, lyse fællesrum udgør husets hjerte. De runde udskæringer, de buede vinduer og den teglstensbelagte gårdhave er nogle af de arkitektoniske elementer, som gør huset særligt.

På bygningens facade er der lagt vægt på at lave forskydninger og udskæringer, så huset tilpasser sig det omkringliggende villakvarter og giver varierede oplevelser, når man bevæger sig rundt om det.

Det nye byhospice er Danmarks første nybyggede hospice.

Vitskøl Kloster er én af seks institutioner i Danmark under Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU). Her går unge mellem 18 og 30 år, som af sociale og personlige årsager har haft svært ved at finde sig til rette i uddannelsessystemet og derfor endnu ikke har fuldført en uddannelse.

De unge kan vælge en linje indenfor brancheområderne bygningsservice, kantine, jordbrug, gartneri og rengøring, og får et individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb på op til 34 uger. Eleverne tager desuden del i den møde- og kursusvirksomhed, klosteret lægger lokaler til, samt de kulturhistoriske arrangementer, der inviteres til i løbet af året.

I 2010 var institutionen ved at lukke, da Københavns Kommune, som ejede bygningerne, ville sælge klosteret. Med støtte fra blandt andet A.P. Møller Fonden blev det muligt for den nystiftede ”Fond til Vitskøl Klosters bevarelse” at erhverve klosteret og drive skolen videre.

Der er stille i festsalen på Skelgårdsskolen i Tårnby. De fire 7. klasser, der sidder bænket foran scenen, følger opmærksomt med i Kathrine Ravn Kruses fortælling om forholdet til hendes alkoholiserede far, som hun har dokumenteret det i filmen “Mig og min far – hvem fanden gider klappe” fra 2014. Arrangementet i festsalen er led i TUBAs (Terapi og rådgivning for Unge, som er Børn af Alkoholmisbrugere) projekt ‘TUBA i Folkeskolen’, som over en periode på to år sætter fokus på psykoedukation og behandlingstilbud i folkeskolens ældste klasser. Projektet er støttet af Den A.P Møllerske Støttefond og løber 2014-2016.

Svært at indrømme

Som optakt til filmforevisningen har psykoterapeut Trine Christensen introduceret TUBAs arbejde. TUBA startede i 1997 og tilbyder ydelser som rådgivning, terapi, undervisning og kurser. På organisationens hjemmeside findes ydermere chatrådgivning, ung til ung-forum og brevkasse målrettet børn og unge med alkoholmisbrugende forældre.

Børn og unge med autisme er ofte meget følsomme over for lyd, lys, bevægelser og ændringer i miljøet og sågar lyde og rørelser i deres egne kroppe. Når de er i specialinstitutionen Sofieskolen i Bagsværd, består en del af behandlingstilbuddet i at udfærdige såkaldte sanseprofiler. Sanseprofilen hjælper med at indkredse, hvordan børnene påvirkes af deres omgivelser, og hvordan man skaber rammer, så det enkelte barn kan udvikle sig mest muligt.

I 2019 kunne Sofieskolen indvie et nytænkende botilbud – Sofiebo – for børn og unge, der har autisme og ikke kan bo hjemme. I det nye byggeri er der taget højde for de individuelle forskelle i, hvordan børnene og de unges autisme kommer til udtryk, ikke mindst når det drejer sig om sansemæssige påvirkninger. I botilbuddet er der plads til 18 børn og unge i fem forskellige typer boenheder og fællesarealer på en naturgrund lige op til Hareskoven.

Mange steder i den nye boafdeling kan børnene og de unge være det, skolen kalder “tæt-væk”. Noget, der er vigtigt, når man har kontaktvanskeligheder. Det betyder, at man kan være tæt på de andre samtidig med, at man befinder sig lidt væk fra dem for eksempel i nicher i fællesarealerne. De fem forskellige boenheder tager højde for forskelle i alder og funktionsniveau. Det gennemførte fokus på akustik, naturligt lys og naturmaterialer, rolige omgivelser samt meget fleksible rum og boenheder giver børnene optimale muligheder for at udvikle sig.

Om Sofieskolen

Sofieskolen blev grundlagt i 1964 af Gladsaxelærer Else Hansen, som selv havde en datter med autisme. Else Hansen brændte for at skabe en bedre forståelse for autistiske børns særlige behov, og Sofieskolen var en foregangsinstitution i Danmark og internationalt med sin faglige fordybelse i behandlingen af disse sarte og specielle børn og udviklingen af særlige pædagogiske tilgange. Skolen har i over halvtreds år oparbejdet en stor og alsidig viden på området og bliver derfor gæstet af førende forskere og pædagoger fra ind- og udland.

På Rigshospitalets tag kan man finde en helikopterlandingsplads (helipad) som betyder, at hospitalet kan modtage patienter fra hele landet meget hurtigere end tidligere. Helipadden er med til at øge kritisk syge patienters chance for overlevelse betragteligt.

Selvom der er flere sygehuse i Danmark, der har landingsmuligheder for helikoptere, er Rigshospitalets Helipad unik, fordi den ligger på taget. Der er dermed direkte adgang til hospitalets faciliteter, hvilket sparer minutter og kan være med til at redde liv. Tidligere landede helikopterne i Fælledparken, hvilket var en kompliceret og tidskrævende fremgangsmåde.

Platformen har en diameter på 37 meter og befinder sig 71 meter over terræn. Den har desuden en status som lufthavn, hvorfor særlig bemanding og sikkerhedsprocedurer altid skal være på plads.

Helipadden blev indviet i 2007, og allerede fra 2008 til 2011 steg antallet af landinger fra 222 til 664.

Med en nyopført bygning har Renbæk Statsfængsel fået en kirke og et forsamlingshus. Bygningen er gjort mulig med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond.

Formålet med bygningen er at give de 160 indsatte et rum, som kan danne ramme for samvær, og hvor man uformelt kan være fælles om film- og musikarrangementer, holde studiekredse og familiesammenkomster eller bare slå sig ned med en bog, drikke kaffe og tale med andre. Bygningen huser desuden et bibliotek, toiletter, et fuldt udstyret køkken og en minibolig med værksted, som eventuelt kan bruges til arbejdsophold for kunstnere.

Erfaring viser, at kirkelokaler i landets fængsler skaber positive miljøer, som medvirker til at socialisere de indsatte, og efter al sandsynlighed støtter dem til en bedre fremtid, når de forlader fængslet.

“Hjælp til selvhjælp”. Så enkelt formulerer David Mikkelsen missionen bag Refugees United – en humanitær non-profit organisation grundlagt i Danmark. Sammen med sin bror Christopher Mikkelsen fik han i 2006 idéen til en webportal, hvor flygtninge via et onlinebaseret søgeredskab kan finde bortkomne familiemedlemmer og venner hurtigere og mere effektivt end nogensinde før.

Mansour, én af 43 millioner

FN’s flygtningeorganisation UNHCR anslår, at der er 43 millioner flygtninge på verdensplan. Ud over at være på flugt fra krig, konflikter eller forfølgelse er et grundvilkår for mange, at de er blevet adskilt fra slægtninge og venner uden adgang til information om deres videre skæbne.

Frivilligt arbejde er en vigtig faktor i det danske samfund. Op mod 2 mio. danskere engagerer sig ifølge SFI, i bl.a. idrætsklubber og sociale projekter. En af dem er den 24-årige Josefine Calundan, der nu i et halvt år har været en slags reservestoresøster for Fiona på 9 år i rollemodelsprojektet “Barnets ven”.

Projektet, som Red Barnet Ungdom står bag, er målrettet børn mellem 6 og 12 år. De fleste bor i socialt udsatte boligområder, men med i projektet er også børn, der vokser op i familier med sociale udfordringer eller få økonomiske ressourcer. Disse grupper af børn har markant dårligere opvækstbetingelser end andre børn.

Støtte til positiv udvikling

“Forskningen viser, at det ikke er gunstigt for et godt børneliv at vokse op i et udsat boligområde”, fortæller projektleder Nicolas Christiansen fra Red Barnet Ungdom.

A.P. Møller Fonden har i en 2-årig periode støttet udvikling af Misbrugsportalens telefonrådgivning, herunder uddannelse og supervision af frivillige rådgivere. Dem er der 40 af i dag. Grunduddannelsen varer fire kursusaftener, derefter er der træningsvagter under supervision i to måneder. En gang om året deltager alle rådgivere i fire dages efteruddannelse, og en gang om måneden er der supervision. Fundamentet i rådgivningen er hjælp til selvhjælp. For nogle rådsøgere er det første gang, de søger støtte. Andre har prøvet alle andre muligheder. I 2015 blev der gennemført 2.000 samtaler. Det er en stigning på 90 % i forhold til året før. Samtalerne varer fra en halv til en hel time og gælder ludomani, angst, selvskade, alkoholisme, spiseforstyrrelse, medicinafhængighed eller stofmisbrug.

Vi har talt med rådgivningsleder og misbrugskonsulent Maria Rørdam om stedets erfaringer:

Hvem ringer for at få rådgivning?
“I dag kommer 65 % af henvendelserne fra pårørende. Til at begynde med var det næsten 80 %. Flere og flere afhængige henvender sig altså. Det hænger måske sammen med, at vi i august 2015 åbnede et akuttilbud for folk, der må vente på at komme i behandling”.

Hvad adskiller jeres rådgivning fra andre tilbud?
“Misbrugsportalen startede som en blogportal, hvor tidligere misbrugere delte deres erfaringer. Men folk begyndte at ringe for at få rådgivning, så telefonrådgivningen skabte sig selv.

Misbruget er tit en lille del af et større problem, så vi snakker lige så meget med den rådsøgende om studiet, jobbet, familien, venner og sygdomshistorie. For ting hænger sammen. Ved at arbejde helhedsorienteret sikrer vi os at få det hele med. Samtidig bruger vi en metode, hvor rådsøger selv definerer, hvad der skal ske.

Vi er ikke en del af systemet, og man kan være anonym. Og så kan vi se, at det gør en kæmpe forskel, at vores rådgivere er frivillige”.

Hvilke erfaringer har I høstet i de to år, projektet har kørt?
“Det kom bag på os, hvornår vi skulle have åbent. Vi troede, vi skulle være tilgængelige om aftenen. Men ofte har de pårørende ikke mulighed for at tale fra hjemmet. Så nu har vi åbent fra kl. 11 til kl. 17.

Frivilligprofilen har udviklet sig lige så meget som målgruppen. Vi startede med “bare” at søge frivillige. I dag består gruppen af professionelle – af psykologer, terapeuter, pædagoger, socialrådgivere, læger og sygeplejersker eller afgangsstuderende inden for disse fag. Flere af de nuværende rådgivere har selv været pårørende. Det giver både en faglig og en erfaringsbaseret rådgivningsform, hvor frivilliggruppen kan tale med brugerne ud fra flere aspekter”.

Har rådgivningen haft effekt?
“Rådsøgere får efter en samtale en autogenereret sms, der bevarer deres anonymitet og fortæller, at de kan vurdere samtalen via et link. Det har 20 % gjort siden oktober 2015. Og vi kan se, at det er den brugergruppe, som har det rigtig svært, der hyppigst evaluerer os. Nogle af brugerne ringer også og fortæller, hvordan det er gået. Andre følger vi over længere tid, fordi de måske ringer en gang om ugen. Der kan vi også se en positiv udvikling”.

Hvordan har projektet påvirket Misbrugsportalens aktiviteter?
“Rådgivningen er blevet husets kerne, og den har været vigtig for udviklingen af f.eks. akuttilbuddet og for Familieferien, der er en uges sommerkoloni for børnefamilier, der har haft misbrug tæt inde på livet. Gennem vores erfaringer fra rådgivningen har vi også kunnet hjælpe folk med netværksdannelse igennem et lukket pårørendeforum på Facebook. I dag er der 1.200 medlemmer i netværket”.

Hvordan ser fremtiden ud for telefonrådgivningen?
“Telefonrådgivningen fortsætter og vokser. Det faglige fundament og kvalitetssikringen er blevet forankret, og vi kan se, at projektet har en effekt, og at vi har succes med frivilliggruppen. Vi er begyndt at få støtte fra offentlige puljer, og vi søger løbende midler igennem private fonde. Men udfordringen for os er som for andre frivillige organisationer den økonomiske sikkerhed”.

Misbrugsportalen laver ikke opsøgende arbejde. Mange finder rådgivningen via Google, sociale medier, mund til mund-metoden eller tryksager i misbrugscentre, jobcentre samt kultur- og beboerhuse rundt om i landet. Også jobkonsulenter, Borgerservice og privatpraktiserende læger henviser i visse tilfælde til rådgivningen.

Genklange er et klassisk musikinitiativ for børn, som har til formål at præsentere klassisk musik for børn på en naturlig, sjov og hyggelig måde. Genklange arrangerer klassiske koncerter og musikworkshops for børn mellem tre og seks år, men de driver også et projekt målrettet børn i boligsociale områder.

Børnene i de tre udsatte boligområder Værebroparken, Urbanplanen og Lundtoftegade får gennem et tremånedersforløb mulighed for at prøve forskellige instrumenter og opleve koncerter og sang. Det musikalske omdrejningspunkt er den danske komponist Carl Nielsen, hvilket bidrager til projektets fokus på sprog, hvor børnene kan blive styrket og arbejde med deres sproglige udfordringer gennem sange og sangtekster. Forløbet sker i samarbejde med områdernes daginstitutioner, og dette fordrer aktiv deltagelse, som er nødvendigt for projektet.

Forløbet kulminerer med en koncert for børnene, deres forældre og søskende på et bibliotek, i et medborgerhus eller på en skole. Dette er med til at give både børn og forældre mulighed for at opleve og tage del i kulturlivet, og gøre det lettere for dem at gøre brug af kulturinstitutionerne i lokalområdet i fremtiden.

I den centralafghanske provins Parwan har to mekaniske mineryddere fra 2011 til 2012 ryddet over 600.000 kvadratmeter for miner og andet ueksploderet ammunition. Det betyder, at lokalbefolkningen har fået deres jord tilbage, og de kan derfor genopdyrke marker, etablere husdyrhold og forbedre familiernes økonomi. Derudover kan de igen bevæge sig rundt i landsbyerne, benytte vejnet og stier og flere børn kan måske komme i skole.

Med bevillingen fra A.P. Møller Fonden har Danish Demining Group (DDG), der er tilknyttet Dansk Flygtningehjælp, haft mulighed for at anskaffe de to minerydningsmaskiner. Maskinerne benyttes til et minerydningsprojekt i Bagram-distriktet, hvor blandt andet Parwan ligger. Udover minerydning træner DDG folk fra området til at blive mineryddere og laver oplysningskampagner for lokalbefolkningen om farerne ved miner og ueksploderet ammunition.

Med projektet Legende faldforebyggelse med velfærdsteknologi tester fem kommuner et system af interaktive robotfliser med tilhørende spil, som træner balance og styrke. Ambitionen med projektet er at give de ældre borgere bedre livskvalitet.

Systemet hedder Moto-fliser og er udviklet af DTU Center for Playware ud fra forestillingen om, at en legende tilgang til faldforebyggelse og rehabilitering er særdeles effektiv. Lette robotfliser i gennemført dansk design lyser op i forskellige farver, som brugeren skal træde på. Tolv indkodede spil styres via tablet og app, som har et simpelt styresystem alle kan benytte.

Formålet med den legende tilgang er, at de deltagende glemmer tid og sted og dermed ofte kan gøre mere end normalt. De ældre glemmer deres begrænsninger og deres frygt, og bevægelserne bliver mere frie og udfordrende. Tanken er, at systemet på sigt kan blive større og også bruges til dans og sang.

Foreløbige resultater peger på, at udover balanceevnen bliver kognition og hukommelse også styrket gennem træningen.

Holger Nielsens Ungdomsbolig på Amager i København har gennemgået en helhedsorienteret energi- og facaderenovering, som har gjort bygningen bæredygtig. Ungdomsboligen er den ældste af Kofoeds Skoles fire bosteder i København.

Renoveringen er gennemført efter tysk forbillede, hvor der ombygges til et såkaldt passivhus. Med et passivhus er der tale om et energieffektivt byggekoncept, hvis mål er at sikre et godt indeklima såvel som en god totaløkonomi gennem et lavt energiforbrug. Energibehovet reduceres gennem ‘passive’ tiltag såsom ekstra varmeisolation, optimeret tæthed, nye vinduer og døre, effektiv udnyttelse af solenergi og varmegenvinding.

For Kofoeds Skole har det betydet, at husets energibehov er reduceret til en fjerdedel af, hvad det var tidligere. Dette giver mulighed for at styrke den sociale indsats, som Kofoeds Skole har varetaget siden 1928.

Sideløbende med renoveringen afviklede skolen et pædagogisk tiltag for beboerne i ungdomsboligen, hvor ambitionen var at få inddraget husets unge i renoveringsprojektet gennem et læringsforløb i bæredygtig adfærd. Med viden om og daglig træning i, hvordan man affaldssorterer, genanvender og undgår madspild, fik de unge hjælp til at styre deres eget energiforbrug og privatøkonomi, til når de er i egen bolig.

Danske Handicaporganisationer har med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond bygget et nyt domicil i Høje Taastrup vest for København med den målsætning, at bygningen skulle være verdens mest tilgængelige kontorhus. En målsætning, der blev indfriet og samtidig modtog arkitekturprisen “Årets byggeri” i 2013.

Tilgængelighed i huset er blevet tænkt ind fra starten af projektet. Handicaporganisationerne, arkitekter og entreprenører har samarbejdet om at udvikle den stribe af nyskabende løsninger, der gør, at kontorhuset nu kan bruges af alle uanset type af handicap. Samtidig har workshop og samarbejde med syv brugergrupper haft stor betydning for, hvordan huset ser ud i dag.

Blandt de nyskabende elementer er branddøre omkring elevatorerne, så kørestolsbrugere ikke behøver vente på redningsfolk i tilfælde af brand, forskellige målrettede løsninger til orientering i huset samt udluftning af bygningen 2,5 gang oftere end i et almindeligt kontorhus.

Som en del af projektet har det fra start været en ambition, at huset også kan tjene som inspiration til andre.

Sansehaven på Hospice Sydfyn udgør sit helt eget mikrounivers. Samtidig er haveanlægget fra starten indtænkt som et vigtigt arkitektonisk element i hospicet og har til formål at understøtte patienternes livsglæde lige til det sidste.

Haven, parkområdet og bygningen inddrager den omkringliggende natur ved Egense Ås i udkanten af Svendborg. Som bruger kan man alt efter stemning og behov vælge mellem sansehavens rolige og intime rammer, det sivskovs-åbne og vilde landskabsrum med udsigt til græssende heste eller en lund af blandede løvtræer, som danner skov på begge sider af den slyngede vej til hospicet. Mere end 50 plantearter er anvendt i det 700 m2 store haveanlæg, som med farver, og dufte skal aktivere alle sanserne.

En del af bevillingen fra A.P. Møller Fonden er anvendt til indretning af en lys vinterhave i den vestlige patientfløj. Her kan besøgende og patienter sidde i private og fredelige omgivelser året rundt blandt smukke citrustræer, løvrige klatreplanter og orkidéer. Der er desuden et kig til sansehaven, så man altid kan følge årstidens gang.

Fremtidens Børnehjem i Kerteminde, der i september 2014 slog dørene op, er et behandlingshjem med plads til 22 børn og unge. Beboerne er omsorgssvigtede børn, der har behov for trygge omgivelser i kortere eller længere perioder.

Børnehjemmet er placeret i et boligkvarter med række- og parcelhuse. Trods sin anseelige størrelse på næsten 1.200 m2 fremstår det ikke som ét stort byggeri, men som en række mindre, forbundne bygninger forskudt fra hinanden og i forskellige dimensioner.

Forud for byggeriet lå en grundig idéudviklingsproces, hvor børnenes ønsker til deres nye hjem dannede hele grundlaget for det nye børnehjem. Det har blandt andet betydet, at børnehjemmet blev mere hjemligt og stedet kan danne rammen omkring forskellige slags fællesskaber. Børnene kan invitere familie og kammerater på besøg – også til overnatning. Værelserne er hyggelige, forskellige og ligger ikke på hver sin side af en lang gang. Desuden har de eget bad og toilet.

Huset tilbyder også masser af plads til leg og fællesaktiviteter med et stort alsidigt aktivitetsrum, hvor også kroge og rolige hjørner giver mulighed for stilletid.

I flygtningefamilier, hvor den ene eller begge forældre har været udsat for tortur, er der stor risiko for, at børnene bliver udsat for omsorgssvigt eller vold. Følgerne efter tortur kan nemlig have meget voldsomme konsekvenser for, hvordan et menneske tackler sin hverdag.

DIGNITY har med støtte fra blandt andet A.P. Møller Fonden udviklet en forskningsbaseret behandlingsmetode og igangsat et behandlingsprojekt, der tager højde for de traumatiserede familiers særlige situation.

Få hundrede meter fra de travle handelsgader og cafélivet i Næstved åbner sig en fredelig oase. Midt i en park med klippede hække, store træer og bede med klosterurter rejser sig en karakterfuld klassicistisk bygning i to etager med rødt tegltag.

Malermester Christian Ostenfeldt, der oprettede stiftelsen i 1802, ønskede med sin store donation at give “agtværdige enker efter embedsmænd et behageligt liv”. Enkerne havde dengang fri bolig, ligesom de fik brændsel, medicinhjælp og et underholdsbidrag. Også i dag bor der udelukkende kvinder i lejlighederne. For at komme i betragtning som lejer skal man være enlig og over 50 år, men til forskel fra dengang betaler man nu en forbrugsafgift.
I 2013 var bygningen stærkt nedslidt. Med støtte fra A.P. Møller Fonden på 10 millioner kroner blev huset renoveret og opdateret, således at alle 12 lejligheder kunne lejes ud igen fra 2016.

Den sociale tanke bag stiftelsen er videreført med fællesfunktioner, ligesom huslejen er på et absolut minimum.

“Det er virkelig rart, at have mennesker som jer, når man har mest brug for det”. “Jeg har ikke cuttet mig selv i lang tid”. Man kan læse sådanne tilbagemeldinger fra børn og unge på opslagstavlen i Rådgiverummet, hvor de mange frivillige for Børns Vilkårs BørneTelefon holder til, når de har vagt. Bente Boserup, leder af Børns Vilkårs rådgivning, fortæller, at de mange positive meldinger udgør en vigtig motivationsfaktor for organisationens 350 frivillige rådgivere. De er tilknyttet Børns Vilkår for netop at gøre en forskel for børn og unge med problemer. Som Per, en pensioneret pædagogisk konsulent, siger til de frivilliges interne blad Talerøret: “Jeg går altid hjem med følelsen af at have hjulpet mindst ét barn”.