Det Kgl. Bibliotek har modtaget en donation på 5,8 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond til at digitalisere bibliotekets omfattende samling af mindre kendte originale værker og breve fra H.C. Andersens hånd.

H.C. Andersen er en af Danmarks mest elskede forfattere og efterlod sig langt mere end de kendte eventyr. I hans omfattende arv findes også manuskripter, breve, dagbøger og personlige noter – unikke kilder til mennesket bag fortællingerne. Mens eventyrene for længst er digitaliseret, har andre dele af forfatterskabet været mindre tilgængelige. Støtten fra Den A.P. Møllerske Støttefond gør det muligt at åbne døren til disse skatkamre og gøre dem tilgængelige for alle.

Digitaliseringen vil ikke kun sikre, at disse historiske dokumenter bevares, men vil også gøre det muligt for gymnasieelever, studerende, forskere og kunstnere at få nem adgang til materialerne online. Projektet vil blive gennemført over to år med start i september 2025.

Med en donation på 10 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond får besøgscenteret et stort løft udendørs med blandt andet udkigsplatforme, trapper og gode ‘grønne’ opholdsmuligheder til gavn for de mange skoleelever og friluftsfolk, der hvert år besøger Lammefjordens Besøgscenter.

De nye rammer vil forbedre muligheden for at opleve Lammefjordens særlige natur og dræningens betydning for det inddæmmede område – ikke mindst i en tid med udfordringer med stigende vandstande.

De nye udearealerne vil fuldende den samlede oplevelse i besøgscentret efter, at Audebo Pumpestations historiske bygninger netop har gennemgået en omfattende renovering.

De nye rammer vil være på plads i løbet af 2026.

Den A.P. Møllerske Støttefond, Sorana A/S og Stiftelsen Sorø Akademi gør det nu muligt at indrette en længe savnet samlingssal til glæde for Akademiets elever, Det Nationale Talentplejecenter (ASTRA) i Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter og Sorøs kulturliv i bred forstand.

Det samlede byggeri vil koste 100 millioner kroner, hvor Den A.P. Møllerske Støttefond og Sorana A/S bidrager hver med 44 millioner kroner.

Den A.P. Møllerske Støttefond støtter samlingssalen for at gavne Akademiets elever og for at bidrage til et nyt kulturelt samlingssted for borgerne i Sorø.

A.P. Møller Fondene har gennem årene støttet flere markante projekter i området, herunder Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter og restaureringen af Sorø Klosterkirke.

Ombygningen, som også omfatter en kantine, forventes at kunne stå færdig i løbet af få år. Forinden vil der blive holdt en arkitektkonkurrence om udformningen af den nye samlingshal i den tidligere avlsgård.

Kollegianerne på Grønjordskollegiet på Amager får et nyt fælleshus.

Grønjordskollegiet består i dag af fem boligblokke og en administrationsbygning fordelt omkring nogle store parkeringsarealer. Kollegianerne har indtil nu manglet et naturligt samlingspunkt for livet på kollegiet. Det laves der om på nu. Administrationsbygningen bliver nemlig bygget om til et nyt fælleshus med plads til foreninger, kollegianernes møder og større arrangementer.

Den A.P. Møllerske Støttefond støtter Grønjordskollegiets nye fælleshus med 10 millioner kroner for at give kollegianerne væsentligt bedre betingelser for at danne og fastholde værdifulde fællesskaber og venskaber på tværs af uddannelsesmæssige, kulturelle og sociale baggrunde.

Grønjordskollegiet er hjem for ca. 1.000 studerende fra diverse uddannelser i Storkøbenhavn og administreres af den almene boligorganisationsadministration FA09.

Om få år vil Techcollege derfor være forvandlet til en moderne campus med bedre plads til sociale og faglige fællesskaber. En bevilling på 108 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal gør det muligt for Techcollege at bygge campusområdet på Øster Uttrup Vej om.

A.P. Møller Fonden støtter den store ombygning på Techcollege, fordi dansk erhvervsliv har brug for, at flere unge vælger en karriere som faglært, og en af vejene hertil netop er at styrke rammerne for det gode studieliv. Udover støtten fra A.P. Møller Fonden betaler skolen selv 200 millioner kroner til projektet.

Projektets arbejdstitel er ”Techvillage”. Den titel afspejler, hvordan det nye byggeri skal skabe nye muligheder for at bringe eleverne sammen i både store og små fællesskaber på tværs af de 11 forskellige erhvervsuddannelser, der findes på adressen. Idéen er at skabe et fællesskab – lidt som i en landsby.

I centrum af “Techvillage” står “Hjerterummet” som skolens nye samlingspunkt. Her passerer eleverne på vej til faglokalerne, køber mad, hygger sig, bruger fleksible værksteder og spiller fodbold i en ny multihal. “Hjerterummet” bliver også rammen om koncerter, fester og idrætsdage. Projektet vil give skolen nye udendørsområder, et centralt indgangsparti samt moderne undervisnings- og værkstedsfaciliteter.

Nu venter en arkitektkonkurrence, med inddragelse af elever, lærere, eksperter og andre interessenter, som gennemføres af A.P. Møller Fonden, for det samlede byggeprojekt. Byggeriet forventes at stå klar i sommeren 2030.

Nu kan børn gå til humaniora i fritiden. Videnskabsklubben udvider nemlig sine tilbud til at inkludere humaniora, og gør det dermed muligt for videbegærlige børn at dyrke deres nysgerrighed indenfor humaniora. Udvidelsen er mulig på grund af en bevilling på 9,5 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden.

Fonden støtter udvidelsen for at give flere børn mulighed for at udforske deres nysgerrighed og bidrage til, at de får en bredere forståelse af verden.

Videnskabsklubben vil tilbyde undervisning i filosofi, historie, arkitektur og sprog. Målgruppen er børn i 4.-6. klasse, og de fire forløb skal udrulles til 1.700 børn og unge i 2026 og 2027. Derudover fortsætter Videnskabsklubben de nuværende tilbud indenfor naturvidenskab.

Organisationen Videnskabsklubben har siden 2017 udbredt viden om naturvidenskab og teknologi gennem fritidsklubberne ‘Miniforskere’, hvor frivillige gymnasieelever og udskolingselever faciliterer undervisning til børn – primært fra 4.-6. klasse.

Sydfyns Fri Fag- og Efterskole har modtaget en donation fra Den A.P. Møllerske Støttefond på 44 millioner kroner til en ny spisesal, en multi- og samlingshal samt faglokaler.

Fonden støtter Sydfyns Fri Fag- og Efterskole for at styrke skolens vigtige arbejde med at give unge, som ikke trives i en traditionel folkeskole, færdighederne til at tage en faglig uddannelse. Støtten får betydning for skolens arbejde med at øge fagligheden og trivslen for de unge i periferien. Skolen har fået flere elever i de senere år, og de nye faciliteter vil være med til at skabe et bedre og mere inkluderende miljø for eleverne.

Som noget nyt begynder 29 elever i august 2024 i 9. klasse på skolens nye efterskoleafdeling. Dertil kommer 65 elever i 10. klasse, samt eleverne på den såkaldte Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse på den fri fagskole. Sydfyns Fri Fag- og Efterskole er dermed en af de få fri fagskoler, som både tilbyder efterskole og en ungdomsuddannelse.

På skolen får eleverne udover nye færdigheder med værktøj og materialer også erfaringerne med arbejdskultur og dannelse, herunder at møde til tiden og indgå med positivt engagement i opgaverne. Linjerne fokuserer på håndværk, sosu, gastronomi, spiludvikling, friluftsliv og heste. Fra august 2025 søsættes en ny ”maritim” linje, udviklet i samarbejde med Svendborg Søfartsskole, for elever der gerne vil afprøve de maritime fag.

Med en bevilling på 4 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal er de sidste brikker faldet på plads for et nyt maritimt lærings- og oplevelsesunivers i regi af Danske Rederier. Her kan unge ved at arbejde på et virtuelt skib få mere appetit på en maritim karriere.

Det maritime oplevelsesunivers bliver en samlet pakke med undervisningsmateriale til ungdomsuddannelserne. I det nye univers får eleverne mulighed for at gå ombord i det virtuelle skib. Her kan de i skibets forskellige sektioner lære mere om og løse opgaver med relevans for de maritime erhverv indenfor naturfag, samfundsfag, historie og engelsk. Det kunne være emner som meteorologi, international handel eller regnemodeller indenfor grøn omstilling.

A.P. Møller Fonden støtter Danske Rederiers nye maritime oplevelsesunivers for at øge de maritime uddannelsers synlighed over for unge og give flere lyst til at vælge en maritim levevej.

Projektet er en del af Danske Rederiers rekrutteringskampagne for Det Blå Danmark kaldet World Careers.

Udover støtten fra A.P. Møller Fonden har Norden // Orient’s Fond og Den Danske Maritime Fond bidraget til projektet.

Det maritime oplevelsesunivers vil være klar i begyndelsen af 2025.

Et unikt samlingssted ved Haderup ud til Karup Å bliver en realitet

Herning Kommune og en række lokale borgergrupper og foreninger har længe ønsket at skabe et lokalt samlingssted for naturinteresserede, der kan udgøre et inspirerende miljø for formidling af naturen, biodiversiteten og livet i og omkring Karup Ådal.

Med en donation på 12 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal bliver lokalsamfundets ønske nu en realitet. Fonden støtter Havørredens Hus ikke mindst på grund af lokalsamfundets store engagement i sagen og for at styrke formidlingen om og tilgængeligheden til Karup Ådals særlige natur for børn og unge.

Havørredens Hus skal blandt andet danne rammer om værkstedsundervisning for skoler og daginstitutioner og natur- og udendørsaktiviteter, der inviterer til leg og læring i naturen.

Med en donation på 33 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond kan børn og voksne på Forælderkollegiet på Frederiksberg nu se frem til en tiltrængt renovering af deres hjem. Renoveringen gør det muligt for alle beboere, som er eneforsørgere under uddannelse og deres børn, at få moderne, trygge og betalbare boliger med gode rammer for fællesskab i hverdagen. Et fællesskab som erfaringsmæssigt kan give familierne større overskud til at passe både studier og forældrerollen – ofte efter en turbulent periode i livet.

Samtlige ejendommens 13 lejligheder får med renoveringen eget køkken, bad og toilet. På hver etage bliver der indrettet fællesfaciliteter, der sammen med et stort køkken i stueetagen kan bruges til fælles madlavning til gavn for fællesskabet på kollegiet. Som en del af arbejdet vil ejendommen også blive skimmelrenoveret og isoleret bedre.

Renoveringen kommer til at respektere den karakterfulde ejendoms arkitektur og den store gamle have, som i mere end 140 år har tjent et socialt formål.

Zealand Business College (ZBC) står foran store forandringer, der skal understøtte fællesskabet blandt eleverne med nye grønne og moderne rammer for at gøre det mere attraktivt at tage en erhvervsuddannelse.

A.P. Møller Fonden har bevilget 80 millioner kroner til nye attraktive studiemiljøer for erhvervsskoleeleverne på ZBC i Roskilde. Ombygningen vil i alt koste 130 millioner kroner. ZBC afholder selv 50 millioner kroner af udgifterne.

A.P. Møller Fonden støtter den gennemgribende nytænkning og omdisponering af skolen for at bidrage til et attraktivt og nutidigt undervisnings- og studiemiljø, hvor de fysiske rammer giver gode vilkår for både ungefællesskaber og nye tidssvarende undervisningsformer.

Eleverne kan glæde sig til et nyt centralt fællesområde, der forbinder en ny hovedindgang med de historiske skærehaller. Også værksteder, faglokaler og de eksisterende undervisningsfløje vil blive moderniseret, som en del af den samlede fornyelse af skolen. Også folkeskoleelever i de såkaldte brobygningsforløb, internationale elever og andre gæster vil nyde godt af de moderniserede rammer.

A.P. Møller Fonden har i samarbejde med ZBC gennemført en arkitektkonkurrence om et nyt studie- og læringsmiljø på ZBC i Roskilde. Vinderen af konkurrencen er Cobe A/S i samarbejde med Wissenberg A/S med projektet ”ZBCs nye livsnerve”.

Vinderprojektet omfatter et åbent nyt fællesområde i de gamle skærehaller, der bliver skolens samlingspunkt, samt nye fleksible faglokaler. Ambitionen er at understøtte skolens ønske om at styrke fællesskab og studiemiljø med henblik på at tiltrække flere unge til erhvervsuddannelserne. Og så får den ombyggede skole også mulighed for at invitere lokalsamfundet ind til gastronomiske arrangementer og workshops.

Med en donation fra Den A.P. Møllerske Støttefond på 20 millioner kroner kan Aabæk Efterskole nu ombygge sin hovedbygning til et samlingshus for elever og medarbejdere.

Fonden støtter først og fremmest ombygningen af Aabæk Efterskole for at forbedre rammerne for skolens arbejde med at gøre elever med indlæringsvanskeligheder interesseret i at tage en uddannelse.

Ombygningen kommer til at omfatte bl.a. spisesalen, ankomstrummet, lærerværelset, køkkenet og taget. Bæredygtighed og ressourcebevidsthed er en kongstanke for ombygningen, som ZENI Arkitekter i Aabenraa har bidraget til at kortlægge. Hovedbygningen med kulturhistorisk værdi transformeres og rives ikke ned. Taget bygges om, men så mange materialer som muligt genbruges, for at mindske klimabelastningen mest muligt.

Ombygningen bliver gennemført i etaper og målet er, at den nye hovedbygning står klar i slutningen af 2026.

Hustømrerforeningens lærlingekollegium i den historiske ejendom på Faksegade 8 i København, kan se frem til en omfattende renovering. Renoveringen bliver mulig efter en donation på 50 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Kollegiet bebos først og fremmest af snedker- og tømrerlærlinge. Udover renoverede værelser med eget bad, kan beboerne se frem til nye fællesarealer og ikke mindst en ny værkstedsbygning. Her kan både beboere, udlærte og pensionerede tømrer og snedkere mødes omkring høvlebænken. Også folkeskoleelever vil blive inviteret ind i værkstedet for at blive inspireret af fællesskabet, det håndværksmæssige og duften af træ.

A.P. Møller Fonden støtter renoveringen af lærlingekollegiet for at styrke den faglige stolthed og sikre de gamle håndværksuddannelser.

Med lavsskiltet på facaden af lærlingekollegiet følger en gammel pligt, pålagt af kongen, til at tage imod en særlig gruppe rejsende svende. Det er dem, som i Danmark er kendt som ”navere” og som er håndværkssvende på dannelsesrejse ud i verden for lære om og viderebringe godt håndværk. En tradition der i tusinder af år har udviklet håndværk og byggeri. Naverne vil derfor også kunne få glæde af de forbedrede rammer.

Planen er, at byggeriet kan stå færdigt i 2026.

NEXT Uddannelse København vil med et nyt praksisakademi skabe et mere attraktivt ungdoms- og studiemiljø på skolens campusområde på Nørrebro i København. Det såkaldte praksisakademi skal forene det praksisfaglige og teoretiske på erhvervsuddannelserne med et studiemiljø, hvor fællesskab og trivsel er i højsædet.

Akademiet får til huse i en helt ny bygning, der skal samle unge på tværs af erhvervsuddannelser. Det kan for eksempel være frisørelever, tømrerelever samt elever på skolens eux-uddannelser, der er en kombination af erhvervsuddannelser med en gymnasial eksamen. Den nye bygning vil også gavne elever i skolens 10. klasse og elever i brobygningsforløb til grundskolen.

Den nye bygning bliver på lidt over 6.000 kvadratmeter. Med nogle af Københavns bedste rammer for faglige og sociale fællesskaber bliver campusområdet på Nørrebro i fremtiden et attraktivt alternativ til det almene gymnasium for en bred gruppe af unge, hvor kun 13 procent af en årgang i Hovedstaden søger ind på erhvervsuddannelserne.

”Dansk erhvervsliv har brug for dygtige, fagligt uddannede medarbejdere. Men desværre vælger alt for få unge de perspektivrige erhvervsuddannelser. Donationen til det nye praksisakademi skal forhåbentlig bidrage til at gøre det mere attraktivt at tage en erhvervsuddannelse ved at tilbyde rammer, der understøtter høj faglighed, viden i bred forstand og ikke mindst fællesskab mellem unge,” siger Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, formand for A.P. Møller Fonden.

Der er blevet afholdt en arkitektkonkurrence for byggeriet af praksisakademiet med inddragelse af elever, lærere og eksperter. Det vindende team består af Cubo Arkitekter, Nordic Office of Architecture, Dominia og DETBLÅ. Der deltog i alt fire teams i arkitektkonkurrencen.

Vinderforslaget blev valgt for sin robuste, funktionelle kvalitet, der understøtter både faglig fordybelse, praksis og fællesskab – og som også åbner campus op mod byen.

Byggeriet påbegyndes snarest muligt og kan stå klar i 2029.

På Uddannelsescenter Holstebro (UCH) skal der etableres en moderne fødevareskole, hvor tværfaglighed og bæredygtighed på tværs af skolens fire uddannelser af bagere, gourmetslagtere, gastronomer og ernæringsassistenter bliver gennemgående.

Skolen vil med projektet samle uddannelserne i den gamle slagterfagskole, hvor eleverne får gode faglige og sociale miljøer at tage deres uddannelse i. Centralt i projektet står et helt nyt multikøkken, der giver eleverne mulighed for at arbejde sammen på nye måder. Samtidig kan især besøgende folkeskoleelever få et godt og tidssvarende indblik i fødevarefagene og de muligheder, fødevareuddannelser tilbyder. Ambitionen er, at flere unge vælger en uddannelse indenfor fødevarefagene.

Planerne for den nye fødevareskole er blevet til gennem en udviklingsproces, hvor samskabelse med elever og undervisere samt input fra branchen har været omdrejningspunktet.

Den nye fødevareskole forventes at åbne gradvist fra efteråret 2025.

Fremtidens landmænd skal være klædt på til den grønne omstilling. Kjærgård Landbrugsskole får nu bedre muligheder for at løfte den opgave med nye specialdesignede faciliteter kaldet LAB X. Her vil der både blive plads til et auditorium og laboratorium, som bliver en del af en ny smuk bygning på skolen. Byggeriet er muliggjort af en donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal på 15 millioner kroner.

I LAB X får skolens elever adgang til ny teknologi, hvor de bedre kan arbejde med levende dyr og maskiner, som for eksempel droner, malkerobotter, adfærdsdata og kamerastyring.

LAB X vil samtidig gøre det muligt at give skole- og efterskoleelever et indblik i landbrugsuddannelser og fremtidens landbrug.

LAB X opføres som en rund bygning i bæredygtige materialer, som træ, sedumplanter og genbrugsteglsten.

Kjærgård Landbrugsskole, der ligger i Bramming i Sydvestjylland, er en af de yngste landbrugsskoler i Danmark og har et elevtal på omkring 100 årselever.

Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier vil med et nyt campusområde skabe en attraktiv “uddannelsesby” for unge på erhvervsrettede uddannelser med fokus på fællesskab, diversitet og demokratisk dannelse.

Campusområdet skal bestå af et fælleshus, der skal stå som et innovativt fyrtårn og mødested for elever på tværs af uddannelser, samt nye udeområder, der kan styrke og synliggøre aktiviteterne i fælleshuset. Samtidig er der blevet ansat en “social stadsarkitekt”, som skal så i spidsen for sociale aktiviteter og arrangementer sammen med de unge.

Projektet er en del af visionen for hele campusområdet, der  går under arbejdstitlen “Skills City”. Navnet afspejler, hvordan de forskellige uddannelser sammen skaber en følelse af et lille bysamfund.

Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasiers kommende fælleshus, som står til at blive et markant vartegn for de erhvervsrettede uddannelser i Herning skal tegnes af det internationalt anerkendte arkitektfirma Schmidt Hammer Lassen. En enig dommerjury har i arkitektkonkurrencen, med fire deltagere, peget på det vindende forslag fra Schmidt Hammer Lassen med teknisk og faglig støtte fra Niras Ingeniør og LYTT Landskabsarkitekt.

Vinderforslaget lader bygning og landskab smelte sammen til en harmonisk helhed, og hvor anvendelsen af genbrugstegl og biogene materialer lever op til arkitektkonkurrencens kriterier for funktion og bæredygtighed. I vurderingen er der lagt vægt på, at den organiske pavillonform imødekommer alle brugere og inviterer til aktiviteter både indenfor og udenfor.

Fuldendelsen af campusområdet er muliggjort ved en donation fra A.P. Møller Fonden.

Rågelund Efterskole på Fyn har modtaget en bevilling fra Den A.P. Møllerske Støttefond på 20 mio. kr. til at opføre to nye elevboliger. Bygningerne skal opføres i sammenhæng med to allerede eksisterende elevhuse, hvilket betyder, at alle elever fremover kan bo på en samlet campus på skolen i et miljø, der vil blive skolens hjerte.

Som det er nu, bor Rågelunds 96 elever fem forskellige steder på skolens område, hvoraf dele er utidssvarende samt mangler fælleslokaler.

For Den A.P. Møllerske Støttefond er det ambitionen at bidrage til bedre rammer på en efterskole, som løfter en særlig og specialiseret opgave med at undervise unge med skrive- og staveudfordringer – og dermed hjælpe dem videre i deres faglige og sociale udvikling.

Byggeriet forventes at begynde primo 2024 og planen er, at en indvielse vil ske i løbet af 2025.

Med initiativet Grib Værktøjet vil Byggeriets Uddannelser gøre unge klogere på håndværksfagene. En del af projektet er udviklingen af en ’prøv, mærk og føl’-stand, som skal stilles op på events, fx DM i Skills, hvor unge blandt andet deltager for at blive klogere på erhvervsuddannelserne.

Ved standen får de unge besøgende mulighed for at prøve fagene af – og netop gribe værktøjet. Det kan for eksempel være ved at prøve at støbe mindre ting som lysestager eller mobiltelefonholdere i beton, for på den måde at få struktøruddannelsen i hænderne og samtidig skabe noget de efterfølgende kan tage med hjem. Mens de unge prøver uddannelserne af, er der mulighed for at de kan få en god dialog med unge rollemodeller og undervisere fra branchen.

Første gang standen skal vises frem er på DM i Skills i Roskilde 18.-20. april 2024.

Social- og Sundhedsskolen i Vejle får en taghave, Velfærdshaven. Her skal de SOSU-studerende lære om, hvordan naturen kan bruges i omsorgsarbejdet på plejecentre, psykiatriske afdelinger og bosteder. I projektet afprøves det også, om inddragelsen af naturen i undervisningen kan hjælpe flere studerende med at gennemføre uddannelsen og leve et sundere liv.

A.P. Møller Fonden har bevilget 14,6 millioner kroner til projektet for at styrke social- og sundhedsuddannelserne generelt og bidrage til, at flere gennemfører uddannelsen. Det er samtidig Fondens ambition, at projektet bidrager til at styrke de kommende SOSU-medarbejderes egen sundhed og kompetencer til at inddrage naturen for på den måde at styrke arbejdet med borgerne.

Projektet er et samarbejde mellem Social- og Sundhedsskolen i Vejle, Vejle Kommune samt Københavns Universitet.

4. Maj Kollegiet i Aalborg står som et monument for modstandskampen under Besættelsen 1940-45. Kollegiet blev indviet den 4. maj 1950 og har siden været hjem for mere end 1.000 studerende, som alle kan dokumentere familierelationer til medlemmer af modstandsbevægelsen.

Renoveringen af kollegiet omfatter blandt andet energirenovering af klimaskærm, udskiftning af tekniske installationer og renovering af indvendige overflader. Derudover ændres kælderetagen til en parterre-etage indrettet til studierum, TV-stue, fitness og socialt samvær. Uden for parterre-etagen indrettes et udendørs opholdsrum.

A.P. Møller Fonden støtter renoveringen af 4. Maj Kollegiet i Aalborg for at sikre tidssvarende rammer om kollegiet og det helt særlige fællesskab, kollegianerne fastholder med f.eks. den stærke kobling til modstandsbevægelsens historie og de daglige fællesspisninger.

Kollegiet forventes at være færdigrenoveret i 2025 i forbindelse med husets 75 års jubilæum.

Udvikling af nye fysiske rammer på Finderup Efterskole, der skaber større sammenhæng mellem bevægelse, udeliv, kreativitet, håndværk, socialt samvær og boglig undervisning.

På Finderup Efterskole får nogle af de unge, som har det allersværest med skolegang og trivsel, hjælp. For eksempel har flere af specialefterskolens elever inden de starter på efterskolen slet ikke været i skole gennem længere tid.

Gennem de seneste år har skolen oplevet en markant større søgning, og med en bevilling på 28 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond kan skolen nu se frem til bedre fysiske rammer.

Den A.P. Møllerske Støttefond støtter udviklingen af nye fysiske rammer på Finderup Efterskole, for at skabe større sammenhæng mellem bevægelse, udeliv, kreativitet, håndværk, socialt samvær og boglig undervisning. Det vil styrke efterskolens muligheder for at give den enkelte elev et bedre afsæt til livet efter efterskolen.

Et af hovedelementerne i projektet er en ny fløj, der skal indeholde en foredragssal, undervisningslokaler og et billedkunst- og håndarbejdslokale. Den nye fløj kommer til at forbinde skolens eksisterende hal og værksteder med hovedbygningen og vil samtidig tilføre et antal mindre, uformelle opholdsarealer, der kan understøtte de unges samvær. Også udenfor kommer der flere forskellige ”grønne rum”, som kan bruges til både undervisning og socialt samvær. Efterskolens historiske bygninger får derudover nyt liv med en ny hovedindgang og et nyt fælles mødested for elever og medarbejdere.

Projektet er resultatet af en længerevarende dialog på efterskolen mellem bestyrelsen, ledelsen, eleverne, medarbejderne og en række eksterne fagfolk.

Med en bevilling på 49,5 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden er der blevet etableret et nyt træningslaboratorium i kvanteteknologi ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet. Laboratoriet er en del af et nyt uddannelsescenter  kaldet Center for Educational Quantum Advantage.

Fonden har støttet etableringen af det nye uddannelsescenter for at bidrage til Danmarks stærke position indenfor kvantefysik. Adgangen til et kvanteteknologisk træningslaboratorium, helt på niveau med forskningslaboratorierne, vil markant forbedre undervisningsrammerne for de studerende og forhåbentligt kunne inspirere flere talentfulde unge til at arbejde og forske i kvantefysik.

Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet er et af verdens ledende centre for forskning og udvikling i kvanteteknologi. En teknologi, som f.eks. vil muliggøre udviklingen af helt nye typer medicin og ekstremt stærke computere.

I det nye træningslaboratorium er der blandt andet være flere typer såkaldte lav-temperatur kryostater til rådighed, så prototyper på kvantecomputere og andet kvante-hardware kan testes og måles. Centeret kan dermed, som et af de allerførste i verden, tilbyde de studerende de helt specielle og afgørende vigtige praktiske eksperimenter og erfaringer.

Instituttets tætte samarbejde med andre universiteter, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Fysiklærerforeningen og flere talentprogrammer i det naturvidenskabelige felt er herudover med til at sikre, at unge i Danmark kan udvikle deres fulde naturvidenskabelige potentiale.

Det nye centers initiativtagere er lektor Anasua Chatterjee, forsker på Center for Quantum Devices, i tæt samarbejde med Ferdinand Kuemmeth, professor i eksperimentel faststoffysik, Kim Splittorff, lektor i kvanteuddannelse og professor Jan Thomsen, institutleder på Niels Bohr Institutet.

Det nordiske trænges ofte i baggrunden af det europæiske og globale perspektiv. Men kriser og krig har skabt større opmærksomhed på, hvad de nordiske lande kan sammen. Med projektet NORDUNG tages første skridt til at styrke den nordiske bevidsthed blandt Nordens ungdom.

Projektets omdrejningspunkt er at udvikle undervisningsforløb, som kan støtte lærere i at arbejde med det nordiske perspektiv i fag som historie, samfundsfag, geografi samt i sprogfagene på Nordens gymnasier. Undervejs skal lærere og elever fra Danmark, Norge, Sverige og Færøerne udvikle, afprøve og kvalificere forløbene, som efterfølgende stilles til rådighed for alle lærere i Norden.

Øget nordisk samhørighed var et vigtigt tema for A.P Møller, og er fremhævet i Fondens fundats. Og ikke mindst blandt Nordens unge er der brug for at arbejde med forståelsen for det kulturelle og værdiskabende fællesskab i Norden. Netop i dette lys skal Fondens støtte til projektet ses.

Projektet forankres på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet i tæt samarbejde med Undervisningsplatformen Norden i Skolen v. Foreningerne Norden, som vil formidle de nye undervisningsforløb og materialer til undervisere over hele Norden.

Projektet vil involvere 25 gymnasier og bidrage til, at minimum 10.000 elever vil få et mere kvalificeret nordisk perspektiv i deres uddannelse.

Parkteatret – Frederikssund Kommunes egnsteater skal i samarbejde med otte andre teatre og alle landets professionshøjskoler inspirere kommende lærere til at bruge teatret og scenekunsten i undervisningen af børn.

Ambitionen med projektet er at give de kommende lærere et forhold til teatret som kulturel dannelses- og undervisningsressource samt inspirere til at bruge teatret som en del af undervisningen i fag som dansk, historie og idræt. De i alt 9 børne- og ungdomsteatre går sammen om at spille forestillinger for omkring 3000 elever og 6000 lærerstuderende.

De otte samarbejdende teatre er Asterions Hus, Teater Baglandet, Bornholms Teater, Teater Jævn Teatret OM, Sjællands Teater / Fairplay, TEAM Teatret og ZeBU.

Projektet har modtaget en bevilling fra A.P. Møller Fonden på 2,4 mio. kr. og gennemføres i 2023 og i starten af 2024.

Flere unge skal kunne give livreddende førstehjælp. Det skal et nyt undervisningskoncept fra Dansk Råd for Genoplivning bidrage til.

Med en bevilling på 7,3 millioner kr. fra A.P. Møller Fonden udvikler Dansk Råd for Genoplivning undervisningsforløb- og materialer, som kan støtte lærere i at undervise elever i 6. – 8. klasse i livreddende førstehjælp og i symptomerne på stroke (blodprop og blødning i hjernen). Undervisningsforløbene kan bruges i fag som natur- og teknik og biologi eller i forbindelse med temadage. Her kan eleverne lære om både dem selv, deres hjerter og hjerner og samtidig lære at træde til, hvis de er vidner til et hjertestop eller et stroke.

Undervisningsmaterialer, genoplivningsdukker og hjertestarter-trænere stilles gratis til rådighed for udvalgte skoler. Konceptet bliver udviklet i 2023 og udbredes på skoler rundt om i landet fra skoleåret 2024/25.

Ambitionen er, at 60.000 unge årligt får viden om, hvordan de kan træde til, hvis de er vidner til et hjertestop eller et stroke.

Hjertestop og stroke er blandt de hyppigste dødsårsager i Danmark. Det er lovpligtigt for skolerne at undervise i livreddende førstehjælp, men kun godt halvdelen af skolerne gør det i dag.

Danmark mangler faglært arbejdskraft og kun få unge kvinder har erhvervsuddannelsen som førsteprioritet efter grundskolen. En landsdækkende indsats, Boss Ladies FGU, arbejder for at give mere prestige og anerkendelse til unge kvinder, der påbegynder en erhvervsuddannelse, blandt andet ved at fortælle om nogle af succeshistorierne om kvinder på FGU.

Den A.P. Møllerske Støttefond har bevilget 20 mio. kr. til indsatsen som Foreningen Divérs står bag.

Projektet henvender sig til unge kvinder på FGU-skoler i hele Danmark. I Boss Ladies får de et stærkt uddannelses- og arbejdsfællesskab, der udspringer af hvem de er og hvad de kan. Kvinderne får mulighed for at møde kvindelige faglærte fra alle brancher, der har succes med deres fag og brænder for at fortælle deres historie.

Første skridt i indsatsen er at sikre, at de unge kvinder ikke står alene i deres uddannelsesvalg og vise dem uddannelsesmuligheder, de ikke anede eksisterede.

Andet skridt er at styrke FGU-skolernes kønsbevidsthed og forbindelse til det lokale erhvervsliv, så unge kvinder kan få den læreplads eller det job, de drømmer om.

Og tredje skridt er at sikre, at både erhvervsskoler og arbejdspladser tager godt imod de unge, så kvinderne ikke falder fra, før de har fået fat.

Den A.P. Møllerske Støttefond støtter Boss Ladies FGU både fordi det hjælper udsatte unge, hvis de har noget meningsfuldt at stå op til, og fordi Danmarks har brug for flere faglærte.

Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft myldrer med unge mennesker fra hele verden, som alle har en fælles passion for film. Filmhøjskolen, som er fra 1993, er bygget som et topprofessionelt filmproduktionshus og underviser tusindvis af filminteresserede unge på blandt andet skolens lange filmgrundkursus. Skolen har imidlertid manglet rammerne til at kunne rumme andre aktiviteter end filmproduktion.

Med en bevilling på 30 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond opføres en ny bygning i tilknytning til højskolen. Bygningen bliver dedikeret til fælles aktiviteter som debatter, udstillinger og socialt samvær, så det brede folkehøjskolesigte med almen dannelse og livsoplysning får endnu mere plads.

Den A.P. Møllerske Støttefond støtter opførelsen af en ny fællesbygning på Filmhøjskolen dels for at skabe en bedre ramme om højskolelivet og dels fordi højskolen skiller sig ud med sit fokus på filmens verden og stedets fine arkitektur.

Arkitektfirmaet SLETH har vundet arkitektkonkurrencen om opførelsen af en ny fællesskabsbygning på Den Europæiske Filmhøjskole.

Bygning vil blandt andet indeholde en stor multifunktionel fællessal samt flere små lokaler og vil stå færdig allerede i efteråret 2025.

Bibliarium slog i januar 2025 dørene op til en labyrint af bibelske fortællinger i Sct. Andreas Kirke tæt på Nørreport Station i København.

Her kan børn og unge træde ind i et interaktivt univers af fortællinger og refleksioner over almenmenneskelige spørgsmål, for at undersøge de bibelske fortællingers relevans i dag. De mange fortællingerne kommer i bogstavelig forstand talt ud af væggene. Og en række gengivelser af kunstværker indgår også med deres fortolkninger af bibelen. I Bibliarium er der også flere værksteder, hvor de besøgende kan skabe deres egen digitale fortolkninger af fortællingerne og dilemmaerne.

Bibliarium er et tilbud til skoleklasser og konfirmandhold fra hele landet, men vil på sigt også være åbent for andre målgrupper.

Oplevelsescenteret skal derigennem bidrage til at styrke bevidstheden om de bibelske fortællingers betydning for det enkelte menneske og den danske kultur.

Den A.P. Møllerske Støttefond har støttet Bibliarium med 15 millioner kroner og Borgfonden med 3,4 millioner kroner.

Den maritime uddannelsesinstitution U/NORD får et nyt moderne center for bådebygger- og sejlmageruddannelserne. Centeret vil blive etableret i den gamle Hal 19 i Værftshallerne på det tidligere Helsingør Skibsværft. Det nye center vil understøtte både et højt fagligt niveau samt fagets fremtidige udvikling. Det er ambitionen, at det nye center skal være med til at øge interessen for de maritime håndværksfag og vise alt det spændende, man arbejder med på uddannelserne.

Bådebygger- og sejlmageruddannelserne på U/NORD i Helsingør er de eneste af deres art i Danmark og søges af elever fra hele landet samt andre søfartsnationer. Derfor vil der sideløbende med etableringen af centeret blive opført et nyt skolehjem tæt på Værftshallerne, så eleverne har mulighed for at få en tryg bolig og samtidig kan gå mellem hjem og uddannelse.

I forbindelse med Fondens bevilling udtalte Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, formand for A.P. Møller Fonden:

”Danmark behøver flere håndværksuddannede. Det gælder også de maritime fag. Et nyt uddannelsescenter med et højt fagligt niveau, som viser alt det spændende, man arbejder med, frem for omverdenen, vil være et godt bidrag til at øge interessen for de maritime håndværksfag. Dertil kommer et helt nyt skolehjem med trygge rammer for unge elever fra hele landet.”

Projektet er et samarbejde mellem U/NORD og Helsingør Kommune og forventes færdig i 2025.

Det danske mindretal i Tarp i Sydslesvig er i vækst. Derfor vil Dansk Skoleforening for Sydslesvig etablere et mindretalscenter i Tarp. Det nye center skal bidrage til at styrke samhørigheden i grænselandet.

Kernen i mindretalscentret skal være dagtilbud og en skole med en række faciliteter, som udvikles med blik på, at de kan benyttes af alle aldersgrupper og dermed være til glæde for hele lokalsamfundet.

Med en bevilling på 50 mio. kroner fra A.P. Møller Fonden kan Dansk Skoleforening etablere første fase af mindretalscentret. Bevillingen skal gå til etablering af en vuggestue og et dagtilbud med plads til næsten 100 børn.

Samtidig finansieret en nu afholdt arkitektkonkurrence for, hvordan en fremtidsvision for et egentligt mindretalscenter i Tarp kunne se ud. Vinderforslaget ”Rum til alle” er udarbejdet af det danske arkitektfirma AART Architects og den tyske samarbejdspartner AX5-Architekten. Deres fælles idé har været at bygge mindretalscenteret op som ”en lille landsby ved gadekæret”. Byggeriet bliver først og fremmest udført i træ til gavn for klimaet.

Det er det samlede mindretalscenter, som nu kan realiseres med A.P. Mølle Fondens seneste bevilling på 200 millioner kroner, til anden fase der består af ny en grundskole fra 1.-6. klasse til 150-180 elever med idræts- og foreningsfaciliteter. Det nye byggeri vil også fungere som samlingssted og omdrejningspunkt for mindretallet og det øvrige samfund i Sydslesvig.

”Med afsæt i familiens tilknytning til Rømø og særligt krigenes påvirkning af grænseegnen, var A.P. Møller optaget af det danske mindretals forhold og samspil med det omgivende samfund på begge sider af grænsen. Det kommende mindretalscenter i Tarp står derfor Fondens hjerte nært,” siger A.P. Møller Fondens formand Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla.

Ombygningen bliver gennemført i etaper og målet er, at den nye hovedbygning står klar i slutningen af 2026.

Menneskeheden står overfor en række store globale udfordringer, såsom klimakrisen og pandemier. De tekniske videnskaber viser ofte vejen for de specifikke løsningsmuligheder, men det hænder, at humaniorarens bidrag med nuancering, perspektivering, nye forståelser og handlemuligheder bliver overset.

Københavns Universitet og Syddansk Universitet er derfor gået sammen om et nyt nordisk forskningscenter: Nordic Humanities Center for Challenge-Based Inquiry.

”I min bog er humanismen kommet lidt i baggrunden. Det tjener ikke mennesket. Målet med centeret er således at bringe flere humanistiske perspektiver på verdens udfordringer i spil og på den måde supplere de tekniske videnskaber med nye handlemuligheder og visioner”, siger formand for Den A.P. Møllerske Støttefond, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla.

Forskningscenteret skal på tværs af de to universiteter og andre universiteter i Norden og med udgangspunkt i de humanistiske discipliner, som for eksempel sprog, historie og litteratur, bidrage med nye perspektiver og forståelser for menneskehedens udfordringer.

Centeret realiseres ved hjælp af en bevilling på 60 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond.

Det nye Center for Large Structure Production på Lindø skal udvikle automation og robotter til at bygge store konstruktioner såsom vindmøller, skibe og byggerier. Centeret er etableret under Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på Syddansk Universitet, og skal drives af universitet samt en række samarbejdspartnere på Odense Havn på Lindø.

Syddansk Universitets robotområde er allerede i dag på et højt internationalt niveau, og de har længe leveret ny forskningsbaseret viden til branchen. Men med det nye center kan forskningen løftes yderligere, og forskere og virksomheder kan udvikle robotområdet med blandt andet løsninger til storskala-produktion, hvor automatiseringen i dag er lav.

Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, formand for A.P. Møller Fonden, sagde i forbindelse med donationen:

”Odense Havn og Lindø er et særligt og historisk sted for A.P. Møller Mærsk og A.P. Møller Fonden. Glædeligt rummer området igen mange arbejdspladser og virksomheder. Fondens donation til en ny bygning ved Lindø vil støtte op om den unikke robotudvikling på Fyn og sker i forlængelse af Fondens tidligere bidrag til Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, som bærer min fars navn. Den nye robotsatsning giver mulighed for ny forskning, plads til studerende og derved til arbejdet med udvikling af robotter til industriproduktion med produkter, der er fysisk store. Fondens donation vil derved være relevant for en stor del af dansk erhvervsliv, herunder den maritime sektor.”

Centerets bygninger vil udtrykke åbenhed og nytænkning, og vil huse robotter og teknologisk udstyr såvel som studerende, forskere og virksomheder. Det vil desuden blive placeret på et område på Odense Havn, hvor der kan sikres nem adgang for studerende, virksomhedspersonale og gæster.

Arkitektfirmaet Christensen & Co skal tegne robotcentret. I valget af Christensen & Co er der lagt vægt på vinderprojektets høje arkitektoniske kvalitet herunder de klare referencer til SDU, Lindøværftet og havnemiljøet generelt.

EU’s Regionalfond og Socialfond har støttet indkøb af teknologien i projektet med 88 millioner kroner.

Robotcentret forventes at stå færdigt i 2025.

Den nuværende Bibel blev udgivet i 1992 af Det Danske Bibelselskab. Men selvom kristendommen arbejder med evigheden som horisont, står tiden ikke stille.

Siden 1992 har både videnskaben, sproget, traditionen og kulturen udviklet sig. Eksempelvis har betydningen af ”at spotte Gud” flyttet sig. For handler det om at håne ham eller om at få øje på ham?

Derfor går Bibelselskabet med en bevilling på 16 mio. kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond i gang med en helt ny autoriseret oversættelse af Bibelen, så danskerne i de kommende år får en bibeloversættelse i et opdateret sprog.

Den nye oversættelse vil bidrage til at styrke danskernes kendskab til de bibelske fortællinger og værdier, som siden den første oversættelse i 1550 har haft afgørende indflydelse på, hvordan vi ser på hinanden og verden.

Den nye oversættelse af Bibelen forventes klar i 2036.

På sangskolen Sankt Annæ Gymnasium i København bliver der hvert år uddannet musiske elever i særklasse. Skolen tilbyder, som den eneste kommunale i Danmark, både folkeskole, gymnasium, sangskole og musikskole – alt sammen under ét tag og bundet sammen af musikken.

Nu får skolen endnu bedre rammer med et nyt musikhus, der skal styrke skolens musikalske profil samt sikre, at der fortsat kan blive udklækket talenter på et højt og internationalt niveau. Det nye hus er integreret i det i forvejen unikke skolemiljø og er blevet opført som et æstetisk vartegn for skolen.

Musikhuset rummer kammersal, atrium, lydstudie, undervisningslokaler og øvelokaler. Det er ambitionen, at musikhusets moderne faciliteter skal løfte skolens fysiske rammer og gavne de mange elevers hverdag, så de kan folde sig ud som korsangere, dirigenter og musikere. Ydermere vil det blive muligt at invitere et endnu større publikum ind til koncerter.

Det nye musikhus blev indviet i maj 2024.

Rødkilde Højskole på Møn er med sin etablering i 1865 en af landets ældste højskoler. Siden 1998 har højskolen været teaterhøjskole og herigennem præsenteret unge mennesker til teatrets verden. En stor del af højskolens tidligere elever er studerende på Statens Scenekunstskoler eller arbejder på anden måde professionelt i branchen.

Selvom højskolens mere end 150 år gamle bygninger løbende er blevet vedligeholdt, har der længe været et stort behov for en restaurering, som kan fremtidssikre og videreudvikle højskolen.

Med en bevilling på 12 mio. kroner fra A.P. Møller Fonden kan Rødkilde Højskole gennemgå en omfattende restaurering.

Foruden fremtidssikring af højskolen vil restaureringen bidrage til højskolens ambition om at åbne sig endnu mere for lokalsamfundet, og styrke sin rolle som kulturinstitution. Restaureringsprojektet vil bidrage til at skabe sammenhæng mellem højskolen og dens omgivelser, både i forhold til tilgængelighed og gennem et tættere samspil med højskolens park.

Projektet omfatter ud- og indvendig istandsættelse af de tre fredede hovedbygninger, to bevaringsværdige bygninger samt en tilføjelse af en ny funktionsbygning til højskolens teatersal, Ottekanten. Forstanderboligen får anlagt nyt tag og vinduer, mens bygningerne Syden og Gamle Skole opgraderes.  Herudover etableres toiletfaciliteter, som vil være tilgængelige for offentligheden, heriblandt vandrere på Camønoen, som går gennem højskoleparken.

Geocenter Danmark har modtaget 20 mio. kroner fra A.P. Møller Fonden. Bevillingen går til indkøb af landseismisk udstyr, som for eksempel speciallastbiler, seismiske vibratorer og geofoner. Det nye udstyr vil gøre det muligt at indsamle bedre data om Danmarks undergrund og fremtidssikre den geofaglige forskning blandt andet til gavn for den grønne omstilling.

Danmark råder i dag ikke over landseismisk udstyr til at foretage de nødvendige undersøgelser. Når der skal foretages målinger, lejes udstyr og teknikere i blandt andet Polen og Sverige, hvilket medfører store omkostninger og et stort koordineringsarbejde.

En landseismisk undersøgelse foregår ved hjælp af speciallastbiler, der udsender vibrationer, som tilbagekastes af lagene i undergrunden og opfanges af geofoner – en form for mikrofoner, der lægges på og ved vejen. Dataene, som undersøgelsen genererer, giver et detaljeret billede af undergrundens geologiske strukturer, og om undergrunden egner sig til for eksempel CO₂-lagring, geotermi og energilagring.

Fakta
Geocenter Danmark er et center for geovidenskabelig forskning, undervisning, rådgivning og formidling på højt internationalt niveau og består af fem institutioner:

• De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
• Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet
• Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet
• Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet
• Globe Instituttet ved Københavns Universitet

Geocenter Danmark og universiteterne vil stå for driften og vedligeholdelsen af det nye landseismiske udstyr.

4. Maj Kollegiet i Odense har siden 1952 tilbudt studieboliger, primært til unge med tilknytning til frihedskampen under den tyske besættelse. Nu står kollegiet foran en omfattende renovering, som skal forny de gamle bygninger.

Renoveringen muliggøres med en bevilling på 73 mio. kroner fra A.P. Møller Fonden. Med renoveringen kan de mange beboere på 4. Maj Kollegiet i Odense se frem til moderne fællesfaciliteter og mere tidssvarende rammer at bo i, mens de studerer på en af Odenses mange forskellige uddannelsesinstitutioner.

4. Maj Kollegiet i Odense rummer 77 værelser, 7 fælleskøkkener og en festsal.

Om 4. Maj Kollegiet
Kort efter afslutningen af Anden Verdenskrig besluttede en kreds af danske modstandsfolk i maj 1945 at opføre ni 4. Maj Kollegier rundt omkring i landet med boliger forbeholdt studerende til besættelsestidens frihedskæmpere. Et af disse kollegier var det odenseanske 4. Maj Kollegiet.

Kollegiet stod indflytningsklar i sommeren 1952 og er i dag stadig hjem for studerende. Kollegiet står som et levende mindesmærke, hvor frisind og demokrati prioriteres, og hvor erindringen om frihedskampen bevares.

Gennem de seneste år er Det Blå Gymnasium & Tønder Handelsskoles campus løbende blevet moderniseret. I den forbindelse er faciliteterne blevet udbygget med ønsket om at skabe et unikt og attraktivt campusmiljø inspireret af den amerikanske college-model.

Nu har elever og lærere på Det Blå Gymnasium & Tønder Handelsskole fået en ny multihal på ca. 1.300 kvadratmeter samt en bygning på ca. 400 kvadratmeter med omklædningsfaciliteter og motionscenter. Multihallen vil blandt andet kunne bruges til morgensamlinger, fester, gæstelærerbesøg og naturligvis idrætsundervisning og -arrangementer.

Campus Tønder fungerer som en ”by i byen” som ikke lukker og slukker, når undervisningen er færdig. Med fælleshus, kollegium, et bredt spektrum af uddannelser og ikke mindst idrætsfaciliteter. En campus, som er så attraktiv, at eleverne kommer langvejs fra. Og det både fra nord såvel som fra syd for grænsen.

A.P. Møller Fonden har støttet byggeriet af Campus Tønder med 22,5 millioner kroner for at gøre de fysiske rammer mere attraktive for de unge på ikke mindst EUX, EUD, HTX og HHX-uddannelserne og dermed bidrage til, at flere unge tager en af de erhvervsfaglige uddannelser, som erhvervslivet har brug for.

Den nye multihal blev indviet i maj 2024.

Aarhus International School er en international privatskole bestående af en børnehave og grundskole med over 300 børn i alderen 3-16 år. Skolen blev grundlagt i 2011 med det formål at udbyde international IB-autoriseret undervisning og børnepasning. I dag ligger skolen to steder i utidssvarende bygninger i byen. De utidssvarende rammer gør det svært at tiltrække flere elever og udvikle et moderne læringsmiljø.

Nu skal Aarhus International School samles på én lokation i moderne bygninger, der understøtter den akademisk profil og skolens læringsgang. Det er den nuværende campus på Dalgas Avenue, som skal forbedres og udvides til Project One Campus.

Med Project One Campus kan Aarhus International School tilbyde 600 elever en både faglig og social hverdag i velfungerende og attraktive rammer. Udbygningen og moderniseringen af skolen vil også have stor betydning for virksomheders evne til at tiltrække internationale medarbejdere til Østjylland.

Byggeriet forventes færdigt til skolestart 2024.

DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd skal gennem projektet NORÐ samle unge i fællesskaber på tværs af Norden og give unge større indblik i nordiske sprog og kulturer. Projektet er et tværnordisk samarbejdsprojekt, som DUF leder i tæt samarbejde med sine nordiske søsterorganisationer.

Hovedaktiviteten i projektet bliver et Ungeting – en stor, årlig begivenhed for unge i Norden. Her kan unge med interesse for nordisk samarbejde mødes, udveksle idéer og skabe partnerskaber på tværs af nordiske lande. Der vil blive afholdt to Ungeting i projektperioden 2022-2024.

Ungetinget og de øvrige aktiviteter i NORÐ er målrettet unge i alderen 16-30 år fra nordiske ungdomsorganisationer.

Projektet er en del af A.P. Møller Fondens nordiske temaindkaldelse 2021.

Haslev Idrætsefterskole har de seneste år løbende moderniseret skolen, som seneste blev fornyet i 2016 med en ny bygning til spring og fitness.

Nu får Haslev Idrætsefterskole en ny samlingshal, som skal binde alt idræt på skolen sammen og skabe en helhed med hovedbygningen i overensstemmelse med skolens øvrige facader. Samlingshallen giver nye rammer for idrætten med plads til 300 tilskuere, flankeret af en række sociale og fleksible zoner, der både kan bruges i forbindelse med træning, undervisning, opvisning, stævner og i det sociale liv på skolen.

Hallen inkluderer også to nye klasselokaler og et faglokale til krea-faciliteter, som vil give skolens elever mulighed for fordybelse i kreative fag som musik og billedkunst.

Samlingshallen bliver et vigtigt bindeled mellem de to nuværende haller og vil skabe nye muligheder for fællesaktiviteter og øget socialt samspil mellem eleverne på tværs af skolens fire idrætsgrene.

Kunstnerkollegiet i Skindergade er tegnet i 1815 af den danske arkitekt C.F. Hansen. Bygningen blev oprindelig opført som socialt boligbyggeri. I 1850’erne blev bygningen omdannet til en stiftelse, der bestod, indtil bygningen blev indrettet til kollegium med 32 studieboliger omkring 1976. Studieboligerne var oprindeligt kun for studerende ved Kunstakademiet, men i dag kan studerende fra andre studier også søge om bolig.

Kunstnerkollegiet skal gennemgå en større restaurering og modernisering. Efter mere end 40 år som kollegium, står den fredet bygning slidt og utidssvarende. Restaureringen omfatter blandt andet sikring af bygningens fundament og en større istandsættelse af ejendommens tag, facader, lejligheder og fællesarealer.

Designskolen Kolding markerer sig nationalt og internationalt som en betydningsfuld og innovativ design- og videninstitution.

Designskolen Kolding står nu transformeret efter en omfattende ombygning, som skal bidrage til et mere inspirerende og attraktivt undervisningsmiljø på skolen, som siden 1998 har dannet rammer om designuddannelsen. Den oprindelige bygning har en industriel fortid, som lampefabrikken SOLAR, som er bevaret og kombineret med moderne elementer. Designet er inspireret af Bauhaus’ funktionelle og minimalistiske stil, hvor industrielt præg og rig historie er integreret.

Selve bygningen er åben med lys, lydisolerende glasvægge og tilgængelige værkstederne og studiepladser, der inviterer til såvel samarbejde som faglig fordybelse på tværs af uddannelserne. I ombygningen er der – så vidt det har været muligt – arbejdet med en bæredygtig tilgang, hvor eksisterende materialer er blevet genbrugt, og nye løsninger udviklet.

Den A.P. Møllerske Støttefond har bevilget 24 millioner kroner til transformationen, herudover har skolen modtaget donationer på henholdsvis 15 millioner kroner fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og 11 millioner kroner fra Augustinus Fonden.

Hvad gemmer sig bag begreber som ’flyskam’, ’folket’, ’Me Too’ og ’business vikings’ i en nordisk sammenhæng? Hvad betyder ‘dugnad’, ‘sisu’ og ‘mys’? Og hvilken relevans har de i samfundet? Hvordan præger stereotyper og klichéer, hvordan vi beskriver og opfatter Norden?

The New Nordic Lexicon, som er skrevet primært af forskere fra hele Norden, vil besvare disse og andre vigtige spørgsmål om de nordiske samfunds, historie og kultur.

I arbejdet med the New Nordic Lexicon skal eksperter og studerende sammen nå frem til en forskningsbaseret diskussion af samfundet. Det nye nordiske leksikon vil bestå af mere end 50 nordiske termer og begreber på engelsk og en række nordiske sprog. Studerende i alderen 16-25 år og forskere fra hele Norden vil være med til at vælge, hvilke termer og begreber der kommer med. Deres diskussioner bliver delt gennem film og podcasts. Leksikonet lanceres i 2023.

Projektet er en del af A.P. Møller Fondens nordiske temaindkaldelse 2021.

En række aktiviteter skal i de kommende år opgradere Foreningerne Nordens populære undervisningsplatform ’Norden i Skolen’. Aktiviteterne skal styrke nordisk sprog- og kulturforståelse i de nordiske klasseværelser og på den måde bidrage til øget nordisk samhørighed.

Blandt de aktiviteter, som både lærere og elever kan se frem til, er:

• Nordiske spille- og kortfilm, som vises både online og på børnefilmfestivaler.
• En nordisk lydfortællingsjulekalender.
• Samskabelse af børnenes egne film på tværs af Norden og undervisningsmateriale til fagene historie og samfundsfag med et nordisk fokus.
• Heldagsseminarer for folkeskolelærere med fokus på nordisk sprog, kultur- og samfundsforståelse i undervisningen.
• En optimeret værktøjskasse for lærere til planlægning og gennemførelse af undervisning i nordiske emner.

Projektet er forankret i Foreningen Norden og er et samarbejde mellem BUSTER Filmfestival, Danmarks Lærerforening og NAPA (Nordens institut i Grønland). Herudover indgår der også samarbejder med filmfestivaler i Finland, Island, Sverige og Norge.

Projektet er en del af A.P. Møller Fondens nordiske temaindkaldelse 2021.

Professionshøjskolen UCN er gået sammen med en finsk og en norsk læreruddannelse om et nyt fællesnordisk projekt, der skal udvikle nyt undervisningsmateriale, så skoleelever kan lære mere om fællestræk og forskelligheder i den nordiske madkultur – i fortiden, nutiden og fremtiden.

Projektet involverer ikke kun undervisere på de tre nordiske læreruddannelser, men også lærerstuderende, som undervejs skal afprøve undervisningsmaterialet på elever i folkeskolen. Undervejs diskuteres og udvikles materialet i samarbejde med lærerne på skolerne. Derudover er både lærere og studerende med til årlige netværksmøder på tværs af landene, hvorved det nordiske samarbejde, indsigt i fælles nordiske værdier og traditioner for undervisning samt samhørighed styrkes.

Udover udvikling, afprøvning og oversættelse af undervisningsmaterialer, involverer projektet også præsentation på netværksmøder og kurser for at øge kendskabet til projektet blandt lærere i folkeskolen og undervisere på læreruddannelser.

Projektet er en del af A.P. Møller Fondens nordiske temaindkaldelse 2021.

På tværs af universiteter i Norden skal projektet ”Norden og verden – retorisk medborgerskab før, nu og i fremtiden” styrke det sproglige og kulturelle fællesskab og den nordiske demokratiforståelse blandt gymnasieelever.

Projektet er en del af A.P. Møller Fondens nordiske temaindkaldelse 2021. Ambitionen med projektet er at styrke nordisk samhørighed og nordisk kultur- og demokratiforståelse ved at udvikle danske, norske og svenske gymnasieelevers evne og interesse for at holde taler og debattere. Udviklingsarbejdet vil tage udgangspunkt i forholdet mellem Norden og verden.

Projektet er et samarbejde mellem Danske Taler og blandt andet Københavns Universitet, Uppsala Universitet og Universitetet i Bergen. ’Norden og verden’ består af tre delprojekter: Udvikling af undervisningsmateriale via identifikation og digitalisering af prominente nordiske taler om bl.a. demokratisering, velfærd, klima og ligestilling, en årlig nordisk talefestival for unge og kompetenceudvikling af gymnasielærere.

Odsherred Gymnasium og EUC Nordvestsjælland fusionerer til Campus Odsherred – Et byggeri, der skal samle ungdomsuddannelserne i Odsherred på Odsherred Gymnasiums nuværende område.

Erhvervslivet i hele landet har brug for, at hver eneste ung tager en uddannelse. Ved at samle alle ungdomsuddannelserne i Odsherred på ét sted, er det ambitionen, at Campus Odsherred skal skabe attraktive fag- og studiemiljøer, som tiltrækker Odsherreds unge til både erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser. Det er på én og samme tid godt for egnens unge, erhvervslivet og samfundet i almindelighed.

Støtten fra A.P. Møller Fonden skal bidrage til en om- og tilbygning af Odsherreds Gymnasium, så der bliver plads til de erhvervsuddannelser og kommunens forskellige udgaver af 10. klasse, der i dag holder til i Fårevejle Stationsby. Udover tilbygningen får gymnasiets naturfagslokaler en tiltrængt opgradering.

Byggeriet af Campus Odsherred forventes at stå færdigt i foråret 2024. Forud for byggeriet vil der blive afholdt en arkitektkonkurrence, der kan give visionære idéer til stimulerende og indbydende rammer på fremtidens Campus Odsherred.

Svendborg har fået et maritimt kraftcenter, som skal trække mennesker, kompetencer og liv til byen: Det ny SIMAC – Svendborg International Maritime Academy.

I de nye bygninger uddanner SIMAC fremtidens ledere til Det Blå Danmark og en række andre, innovative erhverv inden for industrien og energisektoren. I de nye rammer udfolder undervisning, forskning, ny teknologi og samarbejde med erhvervslivet sig under samme tag.

Som det førende, maritime uddannelsescenter, skal SIMAC bidrage til at fastholde Danmarks internationale førerposition inden for de maritime erhverv.

I 2022 stævner de store klassiske sejlskibe atter op gennem Limfjorden, når Aalborg bliver den sidste anløbshavn i “The Tall Ships Races”. Arrangørerne forventer op mod 60 skibe, 3.000 besætningsmedlemmer og 750.000 besøgende i forbindelse med anløbet.

Halvdelen af besætningerne ombord bliver trainees fra hele verden i alderen 15 og 25 år. Det vil sige, at de unge indgår i det daglige arbejde ombord, som en fast del af besætningen, hvor de lærer om alt fra navigation, fortøjning og sejl. Ved anløbene arrangeres en række aktiviteter for de unge trainees.

A.P. Møller Fonden har støttet ”The Tall Ships Races” for at give de unge et kendskab til livet til søs og på den måde invitere dem til at overveje en maritim karriere udover den enestående mulighed for at knytte venskaber på tværs af nationer.

Fondens støtte giver 100 danske unge mulighed for at deltage som trainee, når de påmønstrer skibene i Antwerpen i slutningen af juli 2022 for at sejle til Aalborg, hvor de ankommer i begyndelsen af august.

De 100 unge findes i efteråret 2021 efter først-til mølle-princippet og rekrutteres i samarbejde med blandt andet MARTEC og Worldcareers.

Den tværvidenskabelige forskning, iværksættere og studerende får de allerbedste rammer på Aalborg Universitet i form af den helt nye bygning AAU INNOVATIVE – Science & Innovation Hub på universitetets område i Aalborg Øst.

Hele universitetets såkaldte inkubatormiljø for studerende og unge forskere flytter ind i den nye bygning, hvor de kommer til at indgå i fællesskaber med etablerede virksomheder og forskere. Bygningen rummer laboratorier, hvor studerende, iværksættere og mindre og mellemstore virksomheder på kryds og tværs kan arbejde med nytænkning og innovation.

Bygningen er på 8.500 kvadratmeter og er et udstillingsvindue for den fremmeste forskning på Aalborg Universitet og et regionalt fyrtårn for viden og vækst.

Det nye innovationshus åbnede i oktober 2022.

En helt ny bygning til Arkitektskolen i Aarhus blev indviet i efteråret 2021. Bygningen afløser de midlertidige lokaler på Nørreport og andre annekser, hvor skolen har haft til huse siden 1965, da skolen blev etableret.

Den nye arkitektskole ligger på Godsbanearealet centralt i byen, og er den eneste arkitektskole i Danmark, som er tegnet til formålet. Den nye arkitektskole har karakter af et værksted, hvor studerende, undervisere og forskere har mulighed for at eksperimentere og udfordre fremtidens arkitektur. Bygningen er tegnet af ADEPT.

Den spektakulære bogreol i mediateket er tegnet af Praksis Arkitekter: Ét stort træmøbel i fire etager, som huser studiepladser og skolens bibliotek. Det er ambitionen, at mediateket skal fungere som et sted for inspiration, fordybelse, formidling og vidensdeling.

Den A.P. Møllerske Støttefond har både støttet reolen i mediateket og det avancerede lydanlæg i det såkaldte didaktet/auditorium.

Søfartsskolen MARTEC Kragholmen i Frederikshavn udbyder alle maritime uddannelser i Danmark. Skolen skal udbygges og moderniseres, og med sine nye rammer gøres det endnu mere attraktivt for unge at vælge en karriere indenfor søfart.

Med en donation fra A.P. Møller Fonden kan MARTEC moderniseres, så skolen får nutidige og attraktive studie-, skolehjems- og fritidsfaciliteter. Eksempelvis bygges en helt ny hovedbygning samt to skolehjemsbygninger med plads til eleverne.

Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, formand for Den A.P. Møllerske Støttefond, siger:

Udover støtten fra Den A.P. Møllerske Støttefond bidrager skolen selv til renovering og ombygning af de eksisterende bygninger.

Totalrådgiverteamet Friis & Moltke Architects, OJ Rådgivende ingeniører, LYTT Architecture og Autens skal står for udbygningen og moderniseringen af MARTEC. Deres vinderforslag formår at sætte eleverne i centrum med gode rammer for læring og fritidsliv. Landskabets særlige karakter på Kragholmen, og mødet mellem land og vand, er desuden tænkt ind i de nye bygninger. Bygningerne bliver således en attraktiv ramme for de der bor, studerer og arbejder på MARTEC.

Færøerne, Grønland, Island og Danmark har gennem århundrede været tæt knyttet til hinanden. Folkene er tæt vævet ind i hinanden gennem familie, arbejde, uddannelse, samhandel, kultur og politik. Alligevel ved mange kun ganske lidt om hinanden.

Nu skal det historiske Tranhus på Christianshavn renoveres og danne rammerne om et nyt videns- og læringscenter med et naturvidenskabeligt og humanistisk formidlingsindhold for børn og unge. I Tranhuset vil danske skolebørn få et bedre kendskab til det aktuelle liv og samfund i Nordatlanten gennem tematiske undervisningsforløb. På den måde får skoleeleverne indsigt i det, som binder Danmark og Nordatlanten sammen både historisk og aktuelt.

Ambitionen er, at børn og unge i Nordatlanten kan møde hinanden med færre fordomme og større viden og respekt.

Tranhuset blev opført i 1781 som pakhus for den tran, der blev kogt af spæk fra hvalfangsten i Nordatlanten. Den fredede bygning er således med til at fortælle historien om de tætte forbindelser til Nordatlanten. Tran var en vigtig og bekostelig ressource, som blev brugt til belysning, og der er den dag i dag stadig spor og lugt af tran i bygningen.

I dag ejes Tranhuset af Nordatlantens Brygge og drives i samarbejde mellem Færøerne, Grønland, Island og Danmark.

Foto: Torben Eskerod

Danmark har siden 1845 forsket i forholdene i havene. I dag har dansk havforskning en høj international status og en høj grad af specialisering. Danmarks nuværende forskningsskib, Dana IV, er fra 1981, og det er i dag forældet teknisk, forskningsmæssigt og miljømæssigt.

Et nyt multidisciplinært, oceangående forskningsskib skal erstatte Dana IV. Med det nye skib får danske havforskningsmiljøer en moderne forskningsinfrastruktur med en global og arktisk aktionsradius, som kan understøtte forskning i oceanografi og klima, forståelse af havets kredsløb og biodiversitet, samt i marinegeologi og fiskeri.

Danmarks Tekniske Universitet kommer til at stå for driften af Dana V, men alle danske forskningsmiljøer får adgang til skibet via Dansk Center for Havforskning, der er et samarbejde mellem alle danske havforskningsinstitutioner.

Med A.P. Møller Fondens bevilling følger en ambition om, at forskningsskibet skal kunne drives af grøn fremdriftsteknologi. Det nye forskningsskib skal endvidere bygges i en høj isklasse, så skroget forstærkes, og fartøjet dermed kan sejle i de isfyldte farvande i Arktis.

Foto: Det nuværende forskningsskib Dana IV, fotograf Heidi Andreasen

Headspaces initiativ skal få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse og vælge den rigtige, så de trives og gennemfører uddannelsen.

Kun hver femte ung vælger en erhvervsuddannelse, og halvdelen falder fra indenfor det første år. Det har alvorlige konsekvenser for såvel den enkelte unge som for Danmark som helhed. Med initiativet ’Hvad kan jeg blive?’ ønsker foreningen headspace Danmark at vende den negative udvikling med en digital platform, som kan få flere unge til at træffe et kvalificeret valg af en erhvervsuddannelse.

Det online uddannelsesunivers præsenterer de eksisterende erhvervsuddannelser i en sproglig og visuel kommunikationsform, som de unge bruger og kender fra de sociale medier. I platformen kan de unge koble deres interesser og kompetencer sammen med konkrete uddannelsesforslag og åbne flere øjne for mulighederne med en erhvervsuddannelse. Den er udviklet med støtte fra arbejdsmarkedets parter som et første indledende skridt, og i tæt samarbejde med flere tusinde unge, der allerede går på de forskellige uddannelser.

I de kommende år skal headspace Danmark arbejde med at videreudvikle “Hvad kan jeg blive?”. Formålet med ”Hvad kan jeg blive?” og Fondens nye bevilling på 15 millioner kroner er at støtte unge i deres valg af uddannelse, så sandsynligheden for at gennemføre uddannelsen bliver højere, fordi de trives bedre.

Indtil nu har ”Hvad kan jeg blive?” fokuseret på at øge elevernes viden om uddannelser – især erhvervsuddannelserne. Med den nye bevilling fra A.P. Møller Fonden bliver det muligt for headspace Danmark at arbejde med:

– Samarbejde med Studievalg Danmark om erhvervsuddannelsesvejledning til både de gymnasieelever, der ikke trives fagligt i gymnasiet og de studenter, der ikke kommer i gang med en videregående uddannelse.
– Øget støtte til FGU- og elever i folkeskolens ældste klasser, når de skal vælge uddannelser.
– Styrket indsats på erhvervsuddannelserne i form af bedre værktøjer for erhvervsskolelærere og -vejledere til at støtte elever i mistrivsel.

Projektperioden strækker sig fra august 2024 til 2027.

The Why Foundation arbejder for at sikre fri adgang til information om blandt andet menneskerettigheder, demokrati, retfærdighed og lighed.

Danske unge udfordres i dag af, at de i stigende grad er underlagt de sociale medier og derfor i endnu mindre grad eksponeres for reelle nyheder og problemstillinger, end de tidligere har været. Institut for Menneskerettigheder har afdækket, at kun 50 % af danske unge i udskolingen har kendskab til FN’s menneskerettigheder, og at mindre end 10 % har kendskab til FN’s Børnekonvention.

The Why Foundation gennemfører nu oplysningsprojektet ASK WHY? Docs for unge elever i udskolingen. Med udgangspunkt i et overordnet tema, eksempelvis fattigdom eller demokrati, vises en dokumentarfilm i den lokale biograf. Efter hver filmvisning følger en debat med deltagelse af en ekspert, en filmfaglig person eller en anden ung, der i øjenhøjde kan dele ud af egne erfaringer relateret til filmens emne.

Formålet er at lære de unge om verdens problemstillinger, at præsentere dem for nye perspektiver og få de unge til at engagere sig i samfundsdebatten. På det nære plan har indsatsen vist sig at styrke de unges tolerance og forståelse for hinanden og dermed reducere mobning.

The Why Foundation udvider projektet ASK WHY? Docs fra 6 til 15 kommuner på tværs af alle landets 5 regioner.

DTU etablerede tilbage i 2014 sit første Skylab som innovationshus for studerende i en af de eksisterende campusbygninger. Udover at skabe rum for studerendes innovative teknologiprojekter, var målet at facilitere samarbejder mellem stedets studerende og det etablerede erhvervsliv uden for universitetet. Visionen var at fremvise DTU’s teknologiske innovationskraft og samtidig inspirere virksomheder med innovation på dagsordenen til at henvende sig med problemstillinger, som de havde brug for løsninger på.

I 2020 blev DTU Skylab udvidet med 2.800 m2. Det nye DTU Skylab er tegnet af Rørbæk og Møller Arkitekter A/S og er tre etager høj og organiseret omkring en stor, central developerhal i grundplan. I develophallen har studerende og forskere – i modsætning til tidligere – nu både plads og tid til at bygge og afprøve deres idéer fra raketkonstruktioner og droner, der kan energihøste, til forsøg med svampe til brug i byggebranchen.

Den nye DTU Skylab-bygning er den første på DTU, som er bæredygtighedscertificeret efter DGNB Guld.

Det danske mindretals skole blev grundlagt i Flensborg for 100 år siden, hvor den først havde til huse i en villa. Få år senere i 1923 flyttede skolen ind i en nybygget bygning på Duborg Banke, hvor Dronning Margrethe I’s slot lå i middelalderen. Skolen fik navnet Duborg-Skolen, og den har lige siden været et fyrtårn for det danske mindretal i Sydslesvig.

Duborg-Skolen var op til 2008, hvor A.P. Møller Skolen åbnede i Slesvig, den eneste skole med undervisning fra 7. til 13. klasse for det danske mindretal. Skolen havde derfor i en årrække en overbelægning på 100 procent med 1.200 elever, hvilket sled voldsomt på bygninger og interiører. Et stort renoverings- og moderniseringsprojekt har nu skabt en åben, lys og moderne skole klar til at ruste de danske mindretalselever til fremtidens udfordringer.

I Aarhus Kommune udvikler direktør og lærerformand deres eget læringsfællesskab – ligesom resten af kommunens 14.000 medarbejdere på skole- og børneområdet.

En skole, hvor lærerne både er stolte af deres profession, tør fejle og lære nyt i fællesskab. En skole, hvor man bruger data til at blive bedre. En skole, som kort sagt er med til at give børn et bedre liv. Det er sådan et skole­væsen, man gerne vil have i Aarhus. Og det er Jesper Skorstengaard, der er formand for Århus Lærerforening, og Martin Østergaard, der er direktør for Børn og Unge i Aarhus, enige om. Kommunens skoler og dagtilbud er i øjeblikket i gang med en stor kulturforan­dring gennem initiativet ’Stærkere Lærings­fællesskaber’.

”Kort fortalt vil vi gerne blive bedre til at give børn et godt liv. Og det gør vi ved at finde ud af, hvor der er udfordringer, at turde lægge dem frem og finde løsninger sammen. Og det er på alle niveauer: Om man er i et lærer­team, i et lederteam, eller om man er Jesper og mig: Vi skal se på vores faglige udfordrin­ger på baggrund af data, lære af dem og løse dem”, siger Martin Østergaard.

Han sidder på sit kontor på tredje sal i Aarhus Rådhus sammen med Jesper Skorstengaard. Her bliver der argumenteret, tænkt og grinet – og der bliver indrømmet fejl og tænkt nye løs­ninger. For hvis en direktør og en lærerformand vil have medarbejdere og medlemmer til at arbejde tæt sammen i professionelle lærings­fællesskaber, så må ledelse og fagforeningsfolk tage den samme medicin, mener de.

”Vi kan ikke kræve, at tusindvis af lærere skal gå ned ad en vej, som vi ikke selv er villige til at gå ned ad. Så vi skal vise, at vi også kan arbejde i et læringsfællesskab på topleder­niveau”, siger Martin Østergaard, der siden 2018 har været direktør for Børn og Unge og dermed de 14.000 medarbejdere og 65.000 børn i de aarhusianske skoler og dagtilbud.

En stærk skole kræver stærke lærere
Men kulturforandringen begyndte, langt før Martin Østergaard kom til. For at forstå, hvad Aarhus gør i dag, er det nødvendigt at rette blikket lidt bagud. Jesper Skorstengaard blev formand for de omkring 3.000 aarhusianske lærere i Århus Lærerforening i 2013 i kølvan­det på folkeskolereform og lærerkonflikt. På det tidspunkt var fronterne trukket skarpt op, og mange læreres professionelle selvværd var stækket.

”Vi ved, at hvis vi vil have et godt skolesystem, så skal vi have nogle stærke fagpro­fessioner og nogle lærere, som er dygtige, og som virkelig vil noget med børnene. Det er afgørende for at lave god skole. Det at få dén stemme tilbage har været det vigtige for mig med ’Stærkere Læringsfællesskaber’. Og det har vi kæmpet med, for efter konflikten i 2013 var det i hvert fald ikke dén fortælling, der var fremtrædende blandt mine medlemmer. Mange lærere så deres egne positioner som nogle, de skulle forsvare mod de andre – for eksempel forvaltningen og skolelederne”, siger Jesper Skorstengaard.

Aarhus Kommune var den første i landet til at lave en arbejdstidsaftale med lærerne efter lærerkonflikten i 2013, og fagforeningerne og forvaltningen brugte meget energi på at forsøge at genopbygge tilliden.

”For mig er der ingen anden vej end at arbej­de sammen. Siden jeg var en lille vårhare i fagforeningsarbejdet, har jeg troet på og insi­steret på, at samarbejde kan skabe resultater. Men det kræver også, at man på rådhuset og i forvaltningen forstår, at der skal leveres resultater. Hvis det kun er ord, så bliver det til ingenting. Lærerne skal levere, men det skal forvaltningen også. Og det har man forstået i Børn og Unge her i Aarhus”, siger Jesper Skorstengaard.

Samarbejde med fokus på børnene
I dag er tilliden og samarbejdet mellem forvaltningsledelse og fagforeninger stærkt i Aarhus. Det bemærkede Martin Østergaard meget hurtigt, da han kom til som direktør for Børn og Unge.

Krogerup Højskole ligger midt i et naturskønt område omgivet af et parkanlæg, skov, marker og avlsbygninger. Højskolen består af en historisk, fredet hovedbygning fra slutningen af 1700-tallet samt en elevfløj fra midten af 1950’erne.

Krogerup Højskole blev grundlagt i 1946 efter Anden Verdenskrig af teologiprofessor og demokratitænker Hal Koch, der var skolens første forstander. Etableringen af højskolen var en del af efterkrigstidens demokratiske vækkelse og skulle danne rammen om en demokratisk dannelse af eleverne.

Fra 2019-2021 gennemgik højskolen en gennemgribende modernisering og restaurering. Blandt andet er foredragssalene, biblioteket, de Børge Mogensen-tegnede elevværelser og møbler, forpladsen og undervisningslokalerne blev restaureret og moderniseret, ligesom der er kommet ny el i hovedhuset og dræn rundt om bygningen. Restaureringsarbejdet bestod også af facadebehandling på hovedbygningen og elevfløjen fra 1950’erne, samt et nyt tag på hovedbygningen.

Restaureringen har bidraget til at sikre en vigtig del af den danske kulturarv i form af den nyklassicistiske bygning, så den igen i dag fremstår i sin pragt og herlighed.

Containerakademiet er opførelsen af 30 containeratelier i Nordhavn til unge, talentfulde kunstnere som hjælp til at starte deres karriere op. Professor og kunstner Bjørn Nørgaard står bag projektet.

Ateliererne opføres i brugte containere, som skaber et bæredygtigt byggeriet med fleksible og anvendelige rum. Containerne bliver stablet og tilpasset med store vinduespartier, så der skabes højloftede atelier med godt lysindfald. Derudover vil der blive opført træ- og metalværksteder, som kunstnerne kan bruge.

Centralt for Containerakademiet er det arbejdende fællesskab og samtalen mellem kunstnerne, samt udveksling af erfaringer og idéer. I mødet med ligesindede vil kunstnerne udfordre hinandens kunstneriske udtryksformer og derved fremme og udvikle hinanden og kunstens potentiale. På sigt skal akademiet afholde arrangementer og udstillinger, som er tilgængelige for offentligheden.

Efter planen rykker det første hold kunstnere ind efter sommeren 2023. Der bliver fortrinsvis tildelt ophold til danske kunstnere, men nordiske og europæiske kunstnere kan også søge om at få tildelt en atelierplads. En atelierplads tildeles 2-4 år ad gangen til en overskuelig husleje.

På Frederiksberg Gymnasium er alle 1. g-klasser afsted på obligatoriske højskoleophold i starten af skoleforløbet. Afsættet er det treårige projekt ”Kompetent medborgerskab”, som gymnasiet gennemfører med støtte fra A.P. Møller Fonden. Formålet er at styrke integrationen af det flertal af eleverne, som har anden etnisk baggrund end dansk, og skabe et gymnasium, som er attraktivt for alle elever uanset etnisk baggrund og dermed mindske frafald og styrke fagligheden.

Gymnasiet samarbejder med otte forskellige højskoler, eksempelvis Rødding, Vallekilde og Roskilde Festival Højskole. Hver højskole tager imod én gymnasieklasse. Under opholdet gennemfører eleverne et forløb, der er skræddersyet til at sikre stærke, forpligtende fællesskaber og en fælles forståelse af medborgerskab.

Det første højskoleophold varer næsten en fuld skoleuge og ligger straks efter starten på grundforløbet. Anden gang, eleverne er på højskole, er i november, hvor eleverne netop er startet i en ny klasse – dén studieretningsklasse, de skal gå i resten af gymnasietiden.

Parallelt med højskoleopholdene har gymnasiet introduceret en række aktiviteter i hverdagen, der skal styrke elevernes tryghed ved deres lærere og oplevelse af at indgå i et fællesskab med elever, der har en anden etnisk baggrund end deres egen. Af aktiviteter kan blandt andet nævnes fællesspisninger for både elever og lærere, fælles rulleskøjteløb, debatklub, brætspil og mange typer sport.

TAMU-Center Vitskøl i Vesthimmerland ved Limfjorden har fået en ny tidssvarende kostskolebygning. Den gamle var fra 1950’erne, da skolen endnu fungerede som drengehjem, og ”var opført med datidens ungesyn, hvor man kunne stuve dem af vejen på 9 m² små værelser med bad på gangene, utætte vinduer og dårlige byggematerialer”, fortæller TAMUs direktør Peter Staun Kastholm.

Oplevelsen af at blive værdsat
Drengehjemmet er for længst lukket, og i dag danner de smukke gamle klosterbygninger fra middelalderen rammen om et af seks centre under den selvejende institution Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU). Institutionens uddannelsestilbud henvender sig til unge mellem 18 og 30 år, som af personlige og sociale årsager har haft svært ved at finde sig til rette i uddannelsessystemet og endnu ikke har fået en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Hvad gør en tiårig, når han læser en tekst og støder på et ord, som han ikke kender? Springer han det over? Eller bliver han nysgerrig og skiller ordet ad og forsøger at gætte sig frem til, hvad det mon betyder, ud fra indholdet i resten af teksten?

Hvilken strategi, barnet vælger, har stor betydning for hans evne til at læse og afkode tekster både i situationen og på den lange bane. Og det er udgangspunktet for initiativet ’Tag Ordet med Dig’, som er forankret på Center for Læseforskning på Københavns Universitet og udviklet i samarbejde med lærere og elever i 4. klasse på alle Høje-Taastrups skoler. Initiativet er en kombination af efteruddannelse af dansklærerne og et fast 28-lektioners forløb, som lærerne skal afvikle med deres elever.

Overfladiske læsere skøjter over ord, de ikke forstår
Det er Tina Rønberg Nielsen, som er pædagogisk konsulent for sprog og læsning i Høje-Taastrup Kommune, som sammen med tre forskere og skolernes læsevejledere har været hovedkræfter i initiativet. ”Inden vi gik i gang med projektet, var vores udfordring som kommune, at mange børn var for overfladiske i deres læsning og derfor ikke forstod teksterne i dybden. De havde for få eller for svage læsestrategier”, forklarer hun.

Og sådan en udfordring er ikke kun et problem i faget dansk. ”Når læsningen ikke er på plads på mellemtrinnet, så er der mange ting, der ikke er på plads. For læsningen er jo redskab i alle fag. Så når vi får løftet børnene i læsning, så løfter de sig også i andre fag”, forklarer Tina Rønberg Nielsen, der kunne se, at et lignende arbejde med ordene havde båret frugt i indskolingen.

Nøgler til at dirke ordene op med
’Tag Ordet med Dig’ kombinerer to ting: Efteruddannelse af lærerne og et 28-lektioners forløb planlagt i mindste detalje, som samtlige dansklærere i 4. klasse har gennemført med deres 4. klasser.

Roskilde Festival Højskole er en almen højskole bygget op omkring seks hovedlinjer: musik, ledelse, kunst, maker, politik og medier. Højskolen  og er en af de få byhøjskoler i landet, og ligger i en gammel ombygget produktionshal i den nye bydel Musicon, som Roskilde har etableret lidt uden for byens centrum. Højskolen åbnede i 2019.

Musicon og højskolen ligger ved siden ad Roskilde Festival Pladsen, og festivalens idéer om frivillighed, projektledelse, holdningsarbejde og kulturproduktion udgør sammen med højskoletraditionens værdier om medborgerskab og involvering det værdimæssige og pædagogiske grundlag for Roskilde Festival Højskole.

Den 5.200 m² store produktionshal er omdannet, så den – på samme måde som beliggenheden – understøtter skolens idéer og værdier. I stedet for ét stort rum, er hallen fyldt med store bokse, der enten hænger eller står på gulvet, og alle faglokaler og opholdssteder er udformet efter den praksis og stemning, der skal fylde rummet. Materialerne er holdt i ubehandlet træ, beton og linoleum, og der er brugt klare primærfarver til at adskille de forskellige dele og elementer, som højskolen er bygget op af.​

Et stadsarkiv, en historielærer og en 6. klasse, der sammen giver nyt liv til en artikel med gotisk skrift og et brev fra en soldat ved fronten under Første Verdenskrig. Et kunstmuseum, en lærer i håndværk og design og en 5. klasse, der arbejder med tegneserier gennem Willumsens malerier. Og et teater, en dansklærer og en 4. klasse, der åbner teaterets værktøjskasse og bruger kroppen til at arbejde med tekster i dansk.

Det er bare tre små eksempler fra tre initiativer med fokus på åben skole, som A.P. Møller Fondens folkeskoledonation har støttet. Initiativerne har alle fokus på kompetenceudvikling af lærerne tæt på eleverne og tæt på den daglige undervisning. Her får du de tre læreres oplevelse af, hvad det giver at samarbejde med institutioner uden for skolen om at udvikle undervisningen.

Gå som Emil fra Lønneberg
Vi starter i Aarhus-forstaden Brabrand, hvor Tina Elmbæk har dansk i sin 4. klasse på Engdalskolen: ”Okay … gå som Emil fra Lønneberg”, siger hun til børnene, der står i en rundkreds i klasselokalet. Man kan næsten se den indre film med den smålandske skarnsknægt rulle bag børnenes pupiller. De bevæger sig i hver deres version af Astrid Lindgren-karakteren, som de er i gang med en tekst om.

’Det handler om BØRNENE!’, står der med mørkegrønne bogstaver i mailsignaturer og i alle slides fra skoleforvaltningen i Horsens. Og man skal ikke tale med skolechef Flemming Skaarup i mere end et par minutter, før sætningen også kommer ud af hans mund. ”Det er en ledetråd, som jeg bruger hver dag. Det minder mig om, hvad vores prioritet som skolevæsen til hver en tid skal være: Børnenes læring og trivsel”, siger Flemming Skaarup, der har været skolechef i Horsens siden 2015.

Han er inspireret af, hvordan de højst præsterende skolesystemer i verden gør. De har blandt andet gjort op med store kvalitetsgab mellem naboskoler og mellem parallelklasser på samme skole. ”Den enkelte underviser gør en stor forskel. I den danske folkeskole har vi virkelig dygtige lærere og pædagoger, men der er stadig overladt alt for meget til tilfældighederne. Vi skal arbejde systematisk med alle undervisere. For det er helt ude i klasserummene, at kvaliteten for alvor kan øges. Derfor er det også dér, at kompetenceudviklingen skal foregå. I Horsens er vi meget lidt for at køre vores lærere og pædagoger til Århus og sætte dem på skolebænken. Vi tror på at lave kompetenceudvikling der, hvor børnene også er”, forklarer han og tilføjer: ”At skabe professionelle læringsfællesskaber er grundfundamentet for en god skole. Det er vores vaccine mod konstante forandringer og metode til konstante forbedringer”.

Vi forelsker os ikke i alle projekter
Og netop den tankegang præger alle tiltag på skoleområdet i Horsens, hvor man kun siger ja til de initiativer og den kompetenceudvikling, der taler direkte ind i den overordnede strategi. ”Vi forelsker os ikke i alle mulige projekter. Vi er ikke projektmagere. Indimellem oplever jeg, at der er en profileringsmani i kommunerne, hvor det handler om at være med i en masse projekter. Det er vi meget lidt til i Horsens. Jeg ønsker ikke at forvirre skolerne med alt muligt småtteri, så vi render ikke efter en masse tilfældig kompetenceudvikling og småprojekter. Vi fokuserer på enkelte, store projekter, som taler ind i vores strategi og de mål, vi har aftalt. Dem arbejder vi til gengæld grundigt med”, siger Flemming Skaarup.

Hans opskrift på strategisk skoleudvikling er at holde fast. ”Vi skal være et sammenhængende system, og så går det ikke, at man skifter fokus og ændrer retning hele tiden med forskellige projekter. Vi er vedholdende, og det bliver vi nødt til at være. Vi skal tænke langsigtet, og alt hvad vi gør, gør vi med børnenes læring og trivsel for øje – ikke af hensyn til et projekt”.

Forældre, elever og lærere får stemme
Et af de initiativer, som Horsens er med i sammen med 12 andre kommuner, er det fireårige ’Program for Læringsledelse’, som A.P. Møller Fonden støtter.

Danske børn får i dag hverken tysk ind med modermælken eller tegnefilm på ZDF. Selv i kommuner som Tønder og Aabenraa, der grænser direkte op til Tyskland, er tyskkompetencer ingen selvfølge. Det var udgangspunktet for projekt ’Tidlig tysk på skemaet’, som er et samarbejde mellem de to syddanske kommuner og UC SYD. ”Man er ikke nødvendigvis dygtig til tysk, fordi man bor i grænselandet. Men netop fordi vi bor her, er det vigtigt, at vi fastholder tysk som sprog og giver vores unge de muligheder, der ligger i at kunne tysk”, forklarer uddannelseskonsulent på UC SYD Lone Houmann Holst, der har været tovholder for projektet.

Skoleledelse kan hurtigt komme til at handle om brandslukning, vikardækning og bjerge af mails. Men ikke i Odense, hvor kommunens 33 skolers ledelser har været med i projektet ’Kvalificering af skolernes lederskab’. Målet har været at styrke skoleledelsernes og de enkelte skolelederes lederskab og samle skoleledelserne i netværk på tværs af skoler.

”På en skole skal der aktivt skabes plads til strategisk ledelse, ellers kommer ledelse til at handle om at planlægge og løse hverdagens konstante udfordringer. Gennem projektet er vores ledere blevet mere bevidste om at hæve sig op over hverdagen”, siger udviklingschef i Odense Kommunes skoleafdeling Lene Nygaard.

Hvad sker der, når alle dørene til alle undervisningslokalerne på en skole står åbne? På Blicherskolen nord for Randers blev ’åben-dør-uge’, hvor lærerne på tværs af alle årgange frit kunne overvære hinandens undervisning, et effektivt startskud til en afprivatisering af undervisningen. Skolen er med i projektet ’Professionelle Læringsfællesskaber’ (PLF), som har sat tydelige spor. ”Før plejede der aldrig at komme andre ind i klasserne. Nu er både lærere og elever trygge ved at få besøg i undervisningen”, siger Pia Moltzen, der er lærer på skolen. For lærerne er det blevet en naturlig del af deres praksis at se hinandens undervisning og at tale sammen om undervisning og om elevernes trivsel og faglige udvikling.

Kommunen har med støtte fra A.P. Møller Fonden fået uddannet vejledere på alle kommunens 17 skoler inden for fem forskellige fagfelter. Kommunen har i år fået bevilget penge til en opfølgende indsats med at uddanne læsevejledere og danskvejledere.

”Vejlederne på skolerne er frontløbere for en ny kultur, hvor det er legalt at tale om læring og udvikle undervisningen sammen. I bund og grund handler det om, at eleverne skal blive så dygtige, som de kan. Det skal lærerne også – og det bliver de, når de reflekterer og skaber didaktisk og faglig udvikling sammen”, siger Maj Britt Andreasen, der er leder af VidensBy Sønderborg, som er en strategisk kommunal indsats, der skal sikre udvikling og læring hos alle børn og unge i Sønderborg.

Med støtte fra A.P. Møller Fonden er alle eleverne på ungdomsuddannelserne på Bornholm blevet samlet i ét bygningsfællesskab. Det har skabt et læringsmiljø, hvor elever og lærere mødes i hverdagen på kryds og tværs af deres uddannelser. Ligesom det også er lettere, hvis en elev fortryder sit uddannelsesvalg og gerne vil skifte fra for eksempel STX til en erhvervsuddannelse.

Campus Bornholm består af over 15.000 kvadratmeter nybyggeri i fire etager samt kælderplan og 5.500 kvadratmeter af eksisterende bygninger. Bæredygtighed var indtænkt fra projektets start. Et eksempel på det bæredygtige fokus kan ses på facaden, som er belagt med genbrugskobber og -zink.

Udover ungdomsuddannelserne huser Campus Bornholm også øens mellemlange uddannelser såsom lærer-, pædagog-, socialrådgiver-, sygeplejerske- og SOSU-uddannelserne. Denne del af Campus Bornholm udgør en selvstændig økonomisk og administrativ enhed, men er en del af det samlede byggeri.

Campus Bornholm stod klar i 2018.

På Ry Højskole er der blevet opført en ny bygning, som skal danne ramme om undervisning og musiklokaler. Bygningen er karakteriseret ved åbenhed og højde, og i den nye hovedindgang åbner foyeren sig op gennem tre etager, og store glaspartier ud mod gaden og gården giver masser af lysindfald.

I bygningens nederste etage kan man finde to musiklokaler og et kontrolrum, hvor glasfacaden giver elever og andre mulighed for at følge med i de indre aktiviteter. På anden og tredje etage er et storrum og en hængende balkon, der fungerer som et multifunktionelt rum til undervisning i blandt andet journalistik og samfundsfag.

Udover tilføjelsen af den nye bygning har skolen også gennemgået en renovering af den gamle hovedbygning. Her er der blevet plads til administration, lærerfaciliteter og lærerværelse samt et stort sammenhængende område til undervisning i kunst og design.

Renoveringen og nybyggeriet er med til at sikre fremtiden for højskolen, hvor de moderne faciliteter trækker flere elever til.

Campus Kollegiet i Odense har fået etableret en ny park, der forbinder universitet og natur med hinanden. Parken og den 15 etager høje kollegiebygning er placeret i krydsfeltet mellem byliv og natur, hvilket har spillet en afgørende rolle for parkkonceptet.

Parkens elementer er inspireret af begge miljøer, og der er lagt vægt på, at overgangene mellem by og natur ikke er påfaldende. Det kommer blandt andet til udtryk i parkens både kantede former og svungne linjer, og det betyder, at brugerne alt efter behov og lyst kan skifte gear mellem byliv og naturoplevelser og mellem aktivitet og rekreation. Eksempelvis kan man finde urbane stier i parken, hvor både gående og cyklister ubesværet kan bruge parken som en genvej, og samtidig et naturligt stiforløb langs søen med pausepladser.

Både kollegiets beboere, naboer og offentligheden har adgang til parken og de forskellige rekreative elementer såsom basketballbane, volleyballbane, grillplads og træterrasser langs søen.

Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø er omdrejningspunkt for en national udvikling af unge talenter inden for de naturvidenskabelige og tekniske fag. Centerets formål er, at interessen for fagene skal bredes ud og forankres i hele landet.

På videnscenteret finder man en lang række faciliteter, som landets skoler og gymnasier vanskeligt kan tilbyde inden for fag som bioteknologi, nanoteknologi og robotteknologi. Heriblandt en vindtunnel til test af vindmøller, et 3D-rum med avanceret scanner og Nordeuropas største tågekammer.

Videnscenteret benyttes af unge talenter i aldersgruppen 12 til 20 år, som udpeges af de enkelte skoler og gymnasier. Desuden benytter eleverne på Sorø Akademi også de mange faciliteter, centeret tilbyder.

Der er stille i festsalen på Skelgårdsskolen i Tårnby. De fire 7. klasser, der sidder bænket foran scenen, følger opmærksomt med i Kathrine Ravn Kruses fortælling om forholdet til hendes alkoholiserede far, som hun har dokumenteret det i filmen “Mig og min far – hvem fanden gider klappe” fra 2014. Arrangementet i festsalen er led i TUBAs (Terapi og rådgivning for Unge, som er Børn af Alkoholmisbrugere) projekt ‘TUBA i Folkeskolen’, som over en periode på to år sætter fokus på psykoedukation og behandlingstilbud i folkeskolens ældste klasser. Projektet er støttet af Den A.P Møllerske Støttefond og løber 2014-2016.

Svært at indrømme

Som optakt til filmforevisningen har psykoterapeut Trine Christensen introduceret TUBAs arbejde. TUBA startede i 1997 og tilbyder ydelser som rådgivning, terapi, undervisning og kurser. På organisationens hjemmeside findes ydermere chatrådgivning, ung til ung-forum og brevkasse målrettet børn og unge med alkoholmisbrugende forældre.

The Møller Institute i Cambridge åbnede i 1992 og er en del af Churchill College i den historiske universitetsby. Instituttet blev skænket til uddannelsesinstitutionen af A.P. Møller Fonden. Ambitionen med instituttet har været at bringe erhvervslivet og den akademiske verden sammen.

For at fremtidssikre instituttet er der blevet gennemført en stor udvidelse af den oprindelige bygning. Det indebærer 92 nye soveværelser, bedre brugerfaciliteter, som The Wegner Lounge, og mange fleksible møderum. Også servicefunktioner såsom køkken, administrationslokale og varelevering er blevet forbedret.

I udvidelsen er der blevet lagt vægt på, at alt er nøje afstemt med den eksisterende arkitektur, som er tegnet af Henning Larsen. Overgangen mellem nyt og gammelt er næsten usynligt, og både det ydre og indre fremstår som et fornemt eksempel på enkelt og stilrent dansk design.

Rødding Højskole i Sønderjylland blev startet i 1844 og er dermed Danmarks ældste folkehøjskole. Den er desuden verdens allerførste af sin art.

Rødding Højskole modtager 34 millioner kroner til første etape af et omfattende restaureringsprojekt. Fondens bevilling gør det muligt at forny og udvide spisesalen og køkkenet, som er hjertet i højskolens fællesskab og daglige liv. Skolen fjerner desuden den gamle vandrehal og opfører nye glasgange, som vil forbinde spisesalen med den markante hovedbygning fra 1920.

Rødding Højskole har siden 1844 været et af fundamenterne i dansk folkeoplysning og dannelse. Det samlede projekt bevarer de fysiske rammer og ambitionen er at styrke kulturarven, som skolen hver dag formidler til elever og kursister fra hele landet.

Byggeriet vil kunne gå i gang i 2026.

Fonden har også i 2012 støttet Rødding Højskole med 20 millioner kroner til ombygning af en lade- og staldbygning til undervisninglokaler og fællesrum.

Siden åbningen af det 75 meter høje, kobberbeklædte forskertårn i hjertet af Nørrebro i 2017 har den sundhedsvidenskabelige forskning i København haft ”state-of-the-art” udfoldelsesmuligheder. Seks af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets 13 institutter bor i Mærsk Tårnet, og bruger de biomedicinske forskningsfaciliteter. Det drejer sig om institutter med fokus på vacciner og allergier, kræft, hjerterytmeforstyrrelser, fedme og diabetes, hjerneforskning og sund aldring.

Med Mærsk Tårnet kan Danmark og Københavns Universitet langt bedre tiltrække og fastholde de dygtigste danske og internationale forskere og studerende.

Fra kælder til 15. etage er det skulpturelle byggeri med den organiske form designet til at fremme samarbejdet og synergien på tværs af forskergrupperne i de forskellige forskningscentre. Forskere, studerende og teknikere har bidraget til byggeprogrammet, så det har bundklang i forskertårnets kommende brugere.

Mærsk Tårnet hviler på en stjerneformet base med foyer, undervisningslokaler, auditorier og kantine. Rundt om er anlagt en bydelspark, der lokker Københavns borgere til at smutte fra Nørre Allé til Blegdamsvej via en snoet sti. En kælder med plads til 1.500 cykler er i tråd med den bæredygtige tankegang, der kendetegner byggeriet. F.eks. genanvendes regnvand til toiletskyl og vanding af græsset udenfor, og køling sker gennem energieffektiv fjernkøling og solafskærmning.

Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet for Produktionsteknologi blev oprettet i 1997 som et resultat af et samarbejde mellem Lindøværftet og Odense Universitet – siden 1998 Syddansk Universitet (SDU). Formålet var at udvikle avanceret produktionsteknologi, herunder robotter, til skibsbyggeri. Dette med inspiration fra Massachusetts Institute of Technology (MIT) og Churchill College i Cambridge. Instituttet ændrede navn til Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet (MMMI) i 2006 efter en fusion med Odense Teknikum. I dag er det en del af Det Naturvidenskabelige Fakultet på SDU.

MMMI har en stor rolle i udviklingen af det fynske “roboteventyr”. Den fynske robotklynge består af flere hundrede virksomheder, mange af dem samarbejder med eller har udspring fra MMMI. En tredjedel af den danske robotindustri er lokaliseret på Fyn, herunder en virksomhed som Universal Robots.

Siden 1999 har MMMI haft til huse i en bygning doneret af A.P. Møller Fonden (50 millioner kroner). Bygningen blev tegnet af arkitektfirmaet Henning Larsen Architects og blev indviet af skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller den 31. maj 1999.

Siden dengang er instituttets mange forsknings- og undervisningsaktiviteter steget, og omfatter nu også områder som sundhedsinformatik, energiinformation og droneteknologi. Som følge af denne vækst blev den eksisterende bygning for lille.

Derfor har Den A.P. Møllerske Støttefond bevilget 100 millioner kroner til en udbygning, som blev indviet den 23. november 2023 af Fondens bestyrelsesformand Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla. Bygningen er tegnet af arkitektkonkurrencens vinder arkitektfirmaet Cubo Arkitekter. Den har plads til 600 studerende, forskere og undervisere, som blandt andet får adgang til flere værksteder, møderum, fællesarealer og et kreativt innovationsområde kaldet ”Dream Lab”.

A.P. Møller Fonden donerede i 2022 90 millioner kroner til MMMI til at opføre en ny bygning til kaldet Large Scale Production ved Lindø, hvor der er mulighed for at arbejde med robotteknologi til store konstruktioner, såsom offshore-anvendelser. EUs regionalfondsmidler har bidraget til udstyret til bygningen. Også i dette projekt har der været afholdt en arkitektkonkurrence, som blev vundet af arkitektfirmaet Christensen & Co.

Søfartsskolen MARTEC i Frederikshavn har fået ny tilbygning, som skal give de studerende og ansatte mere albuerum. Som en uddannelsesinstitution der spænder bredt mellem teoretisk viden og praktisk håndelag, tiltrækker MARTEC mange studerende, både lokalt men også unge fra andre dele af landet.

Moderniseringen af skolen skal være med til at sikre branchens fremtid ved at gøre det endnu mere attraktivt for unge at vælge en uddannelse indenfor søfart.

I den nye fløj kan man finde fire undervisningslokaler og en lys multisal, som kan bruges til at samle alle elever og undervisere og holde eksamen eller store arrangementer. Udover tilføjelsen af den nye fløj, er der også blevet gennemført en gennemgribende renovering og energioptimering af skolen. Det har blandt andet været et vigtigt mål for renoveringen at skabe mere åbenhed og lukke mere dagslys ind.

4. Maj Kollegiet på Frederiksberg blev opført i 1951 med det formål at tilbyde studiebolig til unge frihedskæmpere og børn og børnebørn af danske frihedskæmpere fra Anden Verdenskrig. Efter mere end 60 års beboelse, var kollegiet i 2015 både nedslidt og falmet, og med ældre og utidssvarende installationer og tag. Derfor påbegyndte man en gennemgribende restaurering og modernisering med respekt for bygningens historiske og arkitektoniske symbolik fra efterkrigstiden og nutidens standarder for energioptimering.

Kollegiet blev tegnet af en af funktionalismens store skikkelser i Danmark – arkitekt Hans Hansen. Hansen var blandt andet kendt for sin legende tilgang til farver og arkitektfaget. Denne tilgang kom i høj grad til udtryk i opførelsen af 4. Maj Kollegiet, hvor alle væggene oprindeligt var malet i sprudlende farver og udvalgte arkitektoniske led var tilført en grafisk udsmykning ud over det sædvanlige. På udvalgte steder refererede farvevalget til befrielsen, for eksempel med de allieredes farver rød, blå og hvid. Med hjælp fra Nationalmuseets konservatorer blev de originale farver genskabt under restaureringen.

4. Maj Kollegiet kunne i 2016 åbne dørene med de arkitektoniske og historiske fredningsværdier sikret, renoveret og energioptimeret.

Andre kollegieprojekter
Siden 1966 har A.P. Møller Fonden bevilget støtte til Arvepris Knuds Kollegium (Frederiksberg), Borchs Kollegium (København), Campus Kollegiet (Odense), Børglum Kollegiet (Risskov), Churchill Kollegiet (Cambridge), Collegium Juris (København), Egmont Kollegiet (København), Elers Kollegium (København), Grønlands Ingeniørkollegium (Holsteinsborg/Sisimiut), G.A. Hagemanns Kollegium (København), Håndværkerkollegiet (København), Kaj Munk Kollegiet (Odense), Kollegiet for Hjemløse (Valby), Kunstnerkollegiet (København), Kvinderegensen (København), Lærlingekollegiet (Aalborg), Mærsk-Kollegiet (Fanø), Nordisk Kollegium (København), P. Carl Petersens Kollegium (Bagsværd), Poul Bergsøe Kollegiet (Søllerød), Provst Petersens Kollegium (Tønder, nedlagt), Regensen (København), Studenterkollegiet Jomsborg (København), Studentergården (København), Teknisk Kollegium (Horsens), Ungdomskollegiet (Flensborg), Valkendorfs Kollegium (København), Vartovkollegiet (København), samt 4. Maj Kollegierne på Frederiksberg, i Marstal, Tønder og Aalborg.

Den A.P. Møllerske Støttefond har i perioden 2000-2011 støttet renovering af A.P. Møller Kollegiet, Svendborg og i 2017 Veterinær- og Landbohøjskole Kollegiet (Frederiksberg).

I det gamle havnemiljø i Københavns Nordhavn er Copenhagen International School, CIS, åbnet i nye omgivelser.

Med et nybyggeri har det været muligt at skabe løsninger, som understøtter en pædagogiske linje og community-tankegang. Blandt andet aldersopdelte tårne, overskuelige rammer og rumdisponering men også mulighed for, at elever såvel som deres familier efter skole kan slå sig ned i lobbyen, biblioteket og kantinen.

Solcellepaneler beklæder størstedelen af bygningen og skaber en farvemosaik af blå og grønne nuancer. Panelerne producerer næsten 50 % af den energi, skolen bruger, samt afspejler en mere gennemgående bevidsthed om energioptimering og bæredygtighed i skolens undervisning.

En god og tidssvarende international skole er et vigtigt aktiv for Storkøbenhavn og byens virksomheder, der konkurrerer med andre lande om at tiltrække internationale medarbejdere med specialiserede kompetencer.

Esbjerg International School har fået tilbygget fem nye specialbyggede klasselokaler samt renoveret eksisterende lokaler.

De fem nye klasselokaler danner rammen om undervisning i IT, historie, matematik og geografi, og et lokale er også blevet dedikeret til musikundervisning. Udvidelsen af skolen betyder, at alle fag nu har deres eget lokale. De eksisterende lokaler er blevet renoveret for at skabe arbejdsstationer for lærerne, så skolen lever op til den nye skolereform fra 2014.

Siden Esbjerg International School blev etableret, er antallet af elever steget støt, og den er blevet Danmarks største internationale skole udenfor København. Skolen har stor betydning for de mange højtspecialiserede, internationale virksomheder i området, der er afhængig af udenlandsk eller såkaldt expat arbejdskraft. Ydermere er der en del danske expats, der kommer tilbage fra en udstationering og ønsker, at deres børn fortsætter et internationalt skoleforløb.

Den A.P. Møllerske Støttefond har støttet byggeriet af de nye lokaler samt opgradering af administrationslokaler og lærerværelser.

Regensen og Egmont H. Petersens Kollegium (Egmont Kollegiet) er to af Københavns traditionsrige kollegier, som er hjem for knap 600 studerende.

De to kollegier er fra forskellige historiske epoker, og har derfor to forskellige arkitektoniske udtryk.

Regensen ligger over for Rundetårn i den gamle bydel og er etableret i 1623 på bestilling af Christian IV. Undervejs er det nedbrændt, genopbygget og udvidet, så det i dag står med fire fløje omkring en gård og bærer stiltræk fra mange perioder.

Egmont Kollegiet, tegnet af arkitekt og professor Kaj Gottlob, er eksponent for 1950-modernismen og består af tre homogene og sammenkædede rødstensbygninger på otte etager over for Fælledparken.

Fælles for de to kollegier er kollegiekøkkenerne, som er omdrejningspunkt for beboernes sociale liv. Med støtte fra A.P. Møller Fonden blev køkkenerne på Egmont Kollegiet (22 køkkener) og Regensen (18 køkkener) renoveret i perioden 2011-2016. Efter mange års intensiv brug var køkkenerne både slidte og utidssvarende. Det centrale i renoveringsprojektet var at opfylde nutidens behov med løsninger, der afspejler de to steders historie, ånd og arkitektur.

Adskilligt inventar er blevet genanvendt, da det er fremstillet af slidstærke materiale i høj kvalitet.

Regensens nye køkkener var klar til indflytning i slutningen af januar 2013. De første køkkener på Egmont Kollegiet stod færdige i oktober 2014, resten i 2016.

DTU’s Center for Elektronnanoskopi er et center for elektron nanoscopi (CEN). DTU Centret blev indviet i 2007 efter en donation fra Fonden.

På CEN findes der flere elektronmikroskoper, hvoraf flere er særdeles avancerede og tillader materialeforskning og materialekarakteristik på allerhøjeste niveau. Bygningen, der huser Center for Elektronnanoskopi samt de syv elektronmikroskoper, er specialdesignet til formålet, fordi forstørrelser på nanoniveau ikke tåler rystelser, lydvibrationer, luftstrømme eller temperatursvingninger.

Således hviler selve bygningens fundament på et leje af særligt vibrationsdæmpende sand, og hvert af de følsomme mikroskoper står på en massiv betonsokkel. For at undgå elektrisk støj sker elforsyningen til bygningen via en unik kabelføring i loftet, og laboratoriernes indeklima er nøje kontrolleret for temperatur, luftfugtighed og luftstrømme. Alle lokaler har akustiske plader på væggene for at minimere lydvibration. Samtidig ligger centeret 50 meter væk fra andre bygninger for yderligere at undgå enhver form for støj.

Muligheden for at granske materialer på nanoniveau spiller en afgørende rolle i moderne materialeforskning. Ved hjælp af elektronnanoskopi kan man finde ud af et givent stofs præcise komposition og egenskaber. Det er muligt at designe nye materialer med bedre egenskaber, som for eksempel stærkere og lettere bygningsmaterialer eller mere effektive katalysatorer. Også inden for biologisk forskning og fødevareproduktion er elektronnanoskopi et vigtigt redskab.

Med sine knap 50 meter fordelt på 15 etager er Campus Kollegiet på Syddansk Universitet (SDU) én af Odenses højeste bygninger. På kollegiet er der 250 boliger.
Med næsten 20.000 studerende på SDUs campus i Odense er efterspørgslen efter studieboliger stor. Ikke mindst fra udenlandske studerende. Således er en tredjedel af beboerne på kollegiet udenlandske.

Arkitekterne fra C.F. Møller har tegnet et kollegium som tre selvstændige tårne samlet omkring en fælles kerne. Det gør det muligt at opbygge mindre fællesskaber omkring de syv værelser, der ligger på hver tårnetage, og etablere etagefællesskaber for alle 21 værelser i den centrale kerne.

Samtidig er der tænkt på en balance mellem fællesskabet og behovet for at være privat. Når man forlader værelset, skifter arealerne gradvis karakter. Fra boligen kommer man først ud i et semiprivat område, der fungerer som socialt mødested og studiezone for de syv værelser. Siden følger det store fællesareal med et veludstyret køkken, spiseplads til langt over 20 personer og et loungeområde.

Udover boligetagernes fællesområder er der også fælles faciliteter i stueplan. Her er blandt andet cykelparkering og en offentlig café. De to øverste etager finder man blandt andet grupperum, studiepladser, festsal og udendørs tagterrasser.

I marts 2017 modtog byggeriet den engelske arkitekturpris Civic Trust Award. Prisen er blevet uddelt siden 1959 og gives til byggerier, der bidrager positivt til lokalsamfundet.

A.P. Møller Skolen ligger på “Auf der Freiheit” i Schleswig, ca. 45 km syd for den dansk-tyske grænse. Huset rummer både en fællesskoleafdeling (7. til 10. klasse) og en gymnasieafdeling (11. til 13. klasse).

A.P. Møller Skolen er en gave til det danske mindretal i Sydslesvig fra A.P. Møller Fonden og blev indviet i 2008 efter en donation på 420 mio. kroner.

Skolen er en såkaldt fællesskole med gymnasial overbygning og hører under Dansk Skoleforening for Sydslesvig, der via egne skoler og daginstitutioner sikrer det danske mindretals børn og unge læring og udvikling. De danske skoler er ikke sprogskoler, men formidler dansk sprog og kultur til medlemmerne af det danske mindretal. A. P. Møller Skolens sprog er således dansk, hvilket blandt andet betyder at lærerne taler dansk og at der undervises på dansk. Mange af eleverne kommer fra ikke-boglige hjem.

De knap 15.000 kvadratmeter er tegnet af det danske arkitektfirma C.F. Møller Architects. Og der er plads til over 600 elever på skolen.

Skolen lever op til krav fra både det danske skolesystem og det slesvig-holstenske skolesystem. Det betyder, at der i skolens arkitektur er taget højde for begge systemer, og bygningen er formet som en hybrid mellem de to.

Arkitekturen er åben og midt i det store atrium har den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson stået for værket Tellurium, som opfanger lysets stråler og reflekterer dem vidt omkring i det store rum. Det store åbne rum og klasselokalerne fungerer som forbundne kar, hvor undervisning kan foregå begge steder samtidig og derfor er der arbejdet aktivt med akustikken på skolen.