En bevilling på 10 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og en bevilling på 3,7 millioner kroner fra Augustinus Fonden gør det nu muligt at formidle og synliggøre vikingernes ringborg Nonnebakken, som i dag ligger skjult under jorden midt i Odense. Med Odense Kommunes støtte på 12,4 millioner kroner oveni går projektet snart i gang.

Med projektet bliver dele af ringborgens vold markeret med brede bånd og planter mellem båndene. Markeringen bliver synlig flere steder i det centrale Odense. Der vil også blive lavet en stor model af ringborgen, og på Giersings Realskole får skolens elever og andre børn mulighed for at lege på en lille del af borgens genskabte forsvarsværk.

Projektet er et partnerskab mellem Odense Kommune som bygherre, Museum Odense og nutidens beboere på Nonnebakken, Odd Fellow Logen og Giersings Realskole.

Ringborgen Nonnebakken blev opført omkring år 980 e.Kr. af Harald Blåtand som en del af rigets forsvar og som en serie på i alt fem ringborge. Borgen er et beskyttet fortidsminde og blev sammen med de fire andre ringeborge –Aggersborg, Borgring, Fyrkat og Trelleborg – i september 2023 udpeget som UNESCO Verdensarv. Nonnebakken blev opført som en cirkelrund borg med en ydre diameter på 180 meter omgivet af en 9 meter bred voldgrav og en ca. 15 meter bred og op til 5-6 meter høj vold med træbeklædt front og bagside.

Synliggørelsen og formidlingen af Nonnebakken betyder blandt andet:

– To brede bånd af cortenstål markerer voldens inder- og yderside på Odd Fellow Logens plæne. Ringborgens oprindelige nord- og vestport markeres ved cortenstålsbeklædte åbninger i volden.
– En bronzemodel af Nonnebakken placeres i parken overfor ringborgen. Modellen viser borgen i sin helhed.
– Selve formidling af verdensarven vil blive udviklet af udstillingsdesignere, der findes via en konkurrence.
– Wayfinding, der sætter Nonnebakken i forbindelse med vikingeruten og byens andre vikinge-lokaliteter.
– Det er arkitekt Erik Brandt Dam, der har udformet projektet.

Ribe Domkirke er et velkendt og værdsat nationalt klenodie. Men de mange kirkegængere og besøgende har slidt på kirken. Med bevillinger på 100 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond, 20 millioner kroner fra Augustinus Fonden og 20 millioner kroner fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, kan Ribe Domsogn snart gå i gang med en omfattende, men nænsom restaurering og modernisering af kirkens indre.

”Ribe Domkirke symboliserer den tidlige kristendom i Danmark. Kirken er et vigtigt vartegn ikke blot i Grænselandet, men for hele Danmark med sin særlige arkitektur og enestående kulturhistoriske værdier. Vi i Fonden ønsker også gerne at kunne bidrage til den vigtige indvendige istandsættelse, der vil ske med respekt for historie og bevaring, men tillige indlemme nye klimaløsninger. Alt til gavn for nutidens og morgendagens kirkegængere samt kirkens mange øvrige besøgende,” udtaler formand for Den A.P. Møllerske Støttefond Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla.

Den seneste store restaurering af Ribe Domkirke fandt sted mellem 1883-1904, så det er mere end en hundredårs begivenhed, der nu står for døren.

Det er Domkirkens indre, som skal istandsættes og nyindrettes. Et vigtigt element er et nyt varmesystem i form af gulvvarme, som både vil bidrage til et mere behageligt indeklima og værne om kirkens mange fine genstande. Når nu gulvet alligevel er brudt op, benyttes lejligheden til at udføre nye arkæologiske udgravninger. De kan vise sig at blive særdeles spændende, idet man endnu ikke har fundet spor af det, der formentlig var Danmarks første kirke i form af Ansgars Kirke.

Med etablering af gulvvarme følger også ny gulvbelægning. Kirken skal have nyt lydanlæg, ligesom belysningen skal optimeres. Al murværk skal gennemgås og kalkes. For at energioptimere skal der etableres vindfang for de store porte og forsatsruder i det omfang, det er muligt. Desuden planlægges en fornyelse af domkirkens inventar og konservering af det historiske inventar.

Siden 2017 har stenhuggerne arbejdet på den store opgave med at renovere sandstenene på den ikoniske kirke på Christianshavn. En opgave, der er så kostbar og tidkrævende, at der har været en økonomisk risiko for, at arbejdet ikke kunne gøres færdigt. Den udfordring er nu løst ved, at A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal donerer et trecifret millionbeløb til at færdiggøre arbejdet.

A.P. Møller Fonden støtter færdiggørelsen af renoveringen for at sikre kulturarven i et af landets mest ikoniske bygningsværker og samtidigt understøtte udviklingen af de højtspecialiserede håndværk, som kræves.

Hovedparten af det udestående arbejde drejer sig om sig om reparationer af gesimser og bånd på kirkens facade og bagside såvel som skulpturer, gesimser og bånd på selve tårnet.

Vor Frelsers Kirke udgør med sit karakteristiske snoede spir et af Københavns vigtigste vartegn og er en populær turistattraktion. Kirken er også en aktiv sognekirke, kendt og værdsat for de kirkelige handlinger og aktive musikliv.

Den A.P. Møllerske Støttefond har bevilget 6,5 millioner kroner til den fulde renovering af sømandskirken Benediktekirkens klokketårn. Kirken har i dag nået en alder, hvor der er behov for gennemgående renovering, ikke mindst af klokketårnet, der har været et vartegn i Hamborgs bybillede gennem mere end 70 år.

Fonden støtter projektet for at være med til at sikre sømandskirken som et vigtigt samlingssted for kirkelige handlinger og socialt samvær for danske søfolk og danskere i og omkring Hamborg.

Den nuværende sømandskirke i Hamborg blev bygget i 1952 med støtte fra flere sider, herunder fra skibsreder A.P. Møller.

Der har været en dansk sømandskirke i Hamborg siden 1875, og kirken sætter de danske søfarende i højsædet fx ved skibsbesøg på danskflagede skibe i havnen i Hamborg samt på havnen i Bremerhaven. Kirken er samtidig et kirkeligt, kulturelt og socialt mødested for danskere i og omkring Hamborg. Benediktekirken ligger på Ditmar-Koel-Straße 2 tæt på havnen. Kirkebygningen er opført på Hamborgs liste over fredede og bevaringsværdige bygninger.

Historiebøgerne fortæller, at skibsreder A.P. Møller var medvirkende til at kirken fik sit klokketårn ved opførelsen efter 2. Verdenskrigs ødelæggelser og bombning af den oprindelige kirke, idet skibsrederen gik foran med en donation, der fik andre til at følge trop.

Nyborg Slot var rigets centrum i middelalderen. På slottet blev der igennem århundreder truffet afgørende beslutninger, som har formet det Danmark, vi kender i dag. Efter middelalderen mistede slottet sin betydning som magtcentrum.

I 2015 blev der igangsat et omfattende restaureringsprojekt af Nyborg Slot med ønsket om at revitalisere det imponerende kulturarvsmonument og gøre det til en national og international attraktion.

Det samlede projekt omfatter restaurering af den oprindelige Kongefløj, tilføjelse af en ny udstillingsfløj, en nyfortolkning af den gamle ringmur, en forhøjelse af Vagttårnet, en ny broforbindelse til slottet og en nyfortolkning af byens tidligere turneringsplads.

Visionen er at genskabe fortidens sammenhæng mellem byen og slottet, samt give de besøgende en bedre forståelse af hele området med Slotsholmen, slotskvarteret og slottet som én sammenhængende fortælling i Danmarkshistorien.

Oprindeligt tænktes projektet udført på én gang, men projektet blev stoppet i 2020, hvorfor blot restaurering af Kongefløjen og nyfortolkning af turneringspladsen blev gennemført. Idet grundlaget for Fondens daværende bevilling ikke længere var til stede faldt Fondens resterende bevilling bort i 2022.

Kulturministeren har med en kommende anlægslov skabt sikkerhed om tidsplanen for færdiggørelsen af projektet, og de oprindelige parters økonomiske velvilje vil projektet kunne gennemføres i samme høje kvalitet som oprindeligt forudsat.

Efter flere års usikkerhed om fremtiden for Nyborg Slot er staten, Nyborg Kommune samt A.P. Møller Fonden og Realdania derfor gået sammen om at sikre udbygningen af det historiske slot.

A.P. Møller Fondens bestyrelse har derfor meddelt en bevilling på 80 millioner kroner til færdiggørelsen af visionen for Nyborg Slot. Med fondenes, kommunens og Statens nye tilsagn er der taget økonomisk højde for, at projektet har ligget stille i flere år, og at det kan leve op til nutidens krav til bl.a. bæredygtighed.

A.P. Møller Fondens samlede bevillinger til Nyborg Slot vil herefter beløbe sig til 130 millioner kroner.

Byggeriet forventes afsluttet i 2028, hvor et af Danmarkshistoriens markante steder kommer til at fremstå respektfuldt, renoveret og samtidigt inviterer indenfor i publikumsvenlige rammer.

Historiske produktionsbygninger i Brønderslev skal nu omdannes til byens nye, centrale kultur- og samlingssted. Brønderslev Kommune, Vildmosemuseet og Brønderslev Amatørscene står bag projektet til 130 millioner kroner, som blandt andet støttes af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og den filantropiske forening Realdania med 45 millioner kroner hver.

Siden 1800-tallet har Brønderslev by udviklet sig rundt om smedefabrikken Pedershaab, senere PN Beslag, så industrikomplekset i dag ligger centralt i byen – midt mellem handelsgader, jernbanen og Rhododendronparken. Over de seneste år er produktionen flyttet fra de historiske bygninger, som har ligget delvist ubrugte hen. Flere af bygningerne er bevaringsværdige, og i 2021 vedtog Brønderslev Byråd en vision for omdannelsen af kulturmiljøet, som nu kan tage et stort skridt mod realisering.

For A.P. Møller Fonden har det med donationen været afgørende at styrke rammerne for kultur- og foreningslivet for brønderslevboerne. Ikke mindst fordi Brønderslev er en af de byer i Danmark, som ikke tidligere har været forvænt med store kulturinvesteringer.

Konkret skal fire sammenhængende produktionsbygninger omdannes til et aktivitets- og kulturhus med teatersal, en biografsal, en kulturskole, et museum, et spisested samt administration, mødelokaler og et åbent, indendørs aktivitetstorv, hvor blandt andre Brønderslev Amatørscene, Vildmosemuseet og Kulturskolen Brønderslev skal have til huse.

Inden omdannelsen kan gå i gang, skal der holdes en arkitektkonkurrence. Der bliver også etableret en særskilt fond, som skal stå for byggeriet.

Det økonomiske fundament for genetableringen af Hertugernes Augustenborg er nu på plads. Det sker ved oprettelsen af Hertugbyens Restaureringspulje på 70 mio. kroner, som A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Realdania, Sønderborg Kommune og Slots- og Kulturstyrelsen støtter.

I første omgang igangsættes restaurering og istandsættelse af de historiske ejendomme i det unikke kulturmiljø i den centrale del af Augustenborg by. Dermed tages der hul på et af de store projekter i den masterplan for Hertugernes Augustenborg, som blev godkendt af byrådet i Sønderborg Kommune i december 2022.

For at understøtte istandsættelsen af Augustenborgs historiske ejendomme er foreningen Hertugbyens Restaureringspulje blevet stiftet. Det sker i et samarbejde mellem A. P. Møller Fonden, den filantropiske forening Realdania og Sønderborg Kommune, der hver støtter med 20 mio. kroner. Slots- og Kulturstyrelsen støtter op om projektet ved at stå klar med yderligere cirka 10 mio. kroner til at støtte byens fredede ejendomme.

A.P. Møller Fonden har med donationen ønsket at støtte genetableringen af Hertugernes Augustenborg, fordi grænselandets særlige kulturarv og historie er så tydelig netop her. Når restaureringerne og istandsættelserne er afsluttet, vil det bidrage til at styrke grænselandet, som rejsemål for gæster fra ind- og udland.

Hertugbyens Restaureringspulje er en væsentlig forudsætning for at sikres byens huse som en del af genetableringen af Hertugernes Augustenborg, da det handler om at fremtidssikre dem, mens tid er. Det vigtigste formål bliver at tage hånd om og støtte bygningsejerne i processen med at få hjælp af rådgivere og søge tilskud til istandsættelser og renoveringen af deres ejendomme, så de underbygger byens kulturmiljø. Oplevelsen af byens fysiske rammer, herunder er renoveringen og istandsættelsen af byens historiske ejendomme altafgørende for projektets succes.

Med projektet Den Genskabte Borg opføres en rekonstruktion af Harald Blåtands Trelleborg. Rekonstruktionen omfatter et kvart udsnit af den oprindelige borg med vold, palisade, voldgrav, bro, port, svelleveje og tre langhuse.

Udsnittet opføres 1:1 med formålet at give besøgende en fornemmelse af, hvordan livet som vikingekriger har været under Harald Blåtand. Ambitionen med Den Genskabte Borg er at fortælle Trelleborgs historie og borgens arkæologiske baggrund i nye autentiske rammer med en levendegørelse af formidling og aktiviteter for både børn og voksne.

Trelleborg kom på UNESCOs Verdensarvsliste i 2023, og med bevillinger fra blandt andet A.P. Møller Fonden bliver formidlingen af Harald Blåtands unikke verdensarv muliggjort.

Projektet er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem Slagelse Kommune og Nationalmuseet.

Jeppe og Nanna Aakjærs kunstnerhjem Jenle skal renoveres og fremtidssikres, sådan at det gule stuehus for eftertiden kan danne ramme om formidling af Jeppe Aakjær og hans samtid.

Som en del af projektet får stuehuset en teknisk opgradering med jordvarmeanlæg, isolering og forbedring af indeklimaet, samt en indvendig istandsættelse af stuehusets 17 rum og tilhørende sidebygning med arbejdsrefugium. Samtidig bliver husets indbo sikret ved en gennemgang, registrering og rensning af de mange genstande, værker, møbler, bøger og andre arkivalier.

Visionen for projektet er, at Jenle skal bevares og udvikles til et markant center for formidling af Jeppe Aakjærs litterære og folkelige betydning, og hvor Aakjærs aktualitet og relevans kontinuerligt debatteres og præsenteres i en nutidig kontekst.

Projektet er realiseret ved støtte fra A.P. Møller Fonden, Spar Vest Fonden, Staten og Skive Kommune

4. Maj Kollegiet i Aalborg står som et monument for modstandskampen under Besættelsen 1940-45. Kollegiet blev indviet den 4. maj 1950 og har siden været hjem for mere end 1.000 studerende, som alle kan dokumentere familierelationer til medlemmer af modstandsbevægelsen.

Renoveringen af kollegiet omfatter blandt andet energirenovering af klimaskærm, udskiftning af tekniske installationer og renovering af indvendige overflader. Derudover ændres kælderetagen til en parterre-etage indrettet til studierum, TV-stue, fitness og socialt samvær. Uden for parterre-etagen indrettes et udendørs opholdsrum.

A.P. Møller Fonden støtter renoveringen af 4. Maj Kollegiet i Aalborg for at sikre tidssvarende rammer om kollegiet og det helt særlige fællesskab, kollegianerne fastholder med f.eks. den stærke kobling til modstandsbevægelsens historie og de daglige fællesspisninger.

Kollegiet forventes at være færdigrenoveret i 2025 i forbindelse med husets 75 års jubilæum.

Store dele af Danmarkshistorien har udspillet sig i Viborg, og området omkring domkirken er byens historiske omdrejningspunkt.

De historiske fortællinger fra Viborg er afsættet for et nyt aktivt og moderne byrum i hjertet af Viborg. Med en revitalisering af Domkirkekvarteret skabes der et kulturelt kraftcenter, hvor gæster og borgere kan mødes og beriges af de mange fortællinger.

Revitaliseringen består af flere sammenhængende projekter, blandt andet opgraderingen af Stænderpladsen, der med sin centrale placering har potentiale til at blive et grønt ankomst- og samlingssted for domkirkekvarteret. Ambitionen er, at der her skabes et grønt byområde, der samtidig formidler stedets historie om magt og demokrati gennem virtuelle og fysiske virkemidler.

De øvrige projekter består herudover af et nyt Viborg Museum, et Velkomstcenter for hele Hærvejen, flere og større udstillingsrum for Skovgaard Museet og aktivitetsmuligheder for Unesco Creative Space i Viborgs gamle rådhus.

Marianne Levinsen Landskab og en række samarbejdspartnere har vundet konkurrencen om at revitalisere Viborgs historiske Domkirkekvarter.

Domkirkekvarteret ligger midt i det, der engang var et dramatisk istidslandskab, og vinderforslaget binder smukt kvarterets mange selvstændige by- og haverum sammen, men understreger samtidig deres særlige karakterer.

Gammeltorv og Stænderpladsen vil stå frem som samlingsrum for byen og være omdrejningspunkterne i Viborgs nye kulturkvarter. Projektet har fokus på bæredygtighed og mange af de materialer, der allerede er i kvarteret, genanvendes, så historien også helt håndgribeligt taler med.

Med præsentationen af vinderprojektet, begynder arbejdet nu for alvor med at omdanne visionerne til virkelighed, og det vindende arkitektteam ser frem til at det arbejde for alvor går i gang.

Projektet vil bidrage yderligere til de markante ændringer i Domkirkekvarteret i Viborg, der udover opdateringen af byrum og pladser også tæller et nyt velkomstcenter til rejsende på hærvejen og åbningen af Viborgs nye bymuseum, Museum Wibergis.

I snart 200 år har Rønne Theater dannet ramme om det bornholmske teaterliv. Både for den engagerede amatørscene og de professionelle teatre. Teateret blev opført i 1823 af lokale borgere og teaterentusiaster, og er dermed Danmarks ældst fungerende teater. Med en bevilling på 15,7 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden bliver teateret nu fremtidssikret.

Moderniseringen skal bidrage til, at der skabes bedre publikumsoplevelser og bedre rammer for arbejdet på scenen, blandt andet med elektrisk scenetræk, nyt sceneloft og -gulv, renovering af skuespillergarderobe, isolering og ventilation.

Projektet gennemføres mens Rønne Theater fortsat er aktivt og åbent.

Med bevillingen ønsker A.P. Møller Fonden at fremtidssikre en af Danmarks ældst fungerende teaterbygninger. For udover at Rønne Theater er en væsentlig kulturhistorisk bygning midt i Rønne, så har teatret en stor værdi for det bornholmske og danske kulturliv.

Rødkilde Højskole på Møn er med sin etablering i 1865 en af landets ældste højskoler. Siden 1998 har højskolen været teaterhøjskole og herigennem præsenteret unge mennesker til teatrets verden. En stor del af højskolens tidligere elever er studerende på Statens Scenekunstskoler eller arbejder på anden måde professionelt i branchen.

Selvom højskolens mere end 150 år gamle bygninger løbende er blevet vedligeholdt, har der længe været et stort behov for en restaurering, som kan fremtidssikre og videreudvikle højskolen.

Med en bevilling på 12 mio. kroner fra A.P. Møller Fonden kan Rødkilde Højskole gennemgå en omfattende restaurering.

Foruden fremtidssikring af højskolen vil restaureringen bidrage til højskolens ambition om at åbne sig endnu mere for lokalsamfundet, og styrke sin rolle som kulturinstitution. Restaureringsprojektet vil bidrage til at skabe sammenhæng mellem højskolen og dens omgivelser, både i forhold til tilgængelighed og gennem et tættere samspil med højskolens park.

Projektet omfatter ud- og indvendig istandsættelse af de tre fredede hovedbygninger, to bevaringsværdige bygninger samt en tilføjelse af en ny funktionsbygning til højskolens teatersal, Ottekanten. Forstanderboligen får anlagt nyt tag og vinduer, mens bygningerne Syden og Gamle Skole opgraderes.  Herudover etableres toiletfaciliteter, som vil være tilgængelige for offentligheden, heriblandt vandrere på Camønoen, som går gennem højskoleparken.

4. Maj Kollegiet i Odense har siden 1952 tilbudt studieboliger, primært til unge med tilknytning til frihedskampen under den tyske besættelse. Nu står kollegiet foran en omfattende renovering, som skal forny de gamle bygninger.

Renoveringen muliggøres med en bevilling på 73 mio. kroner fra A.P. Møller Fonden. Med renoveringen kan de mange beboere på 4. Maj Kollegiet i Odense se frem til moderne fællesfaciliteter og mere tidssvarende rammer at bo i, mens de studerer på en af Odenses mange forskellige uddannelsesinstitutioner.

4. Maj Kollegiet i Odense rummer 77 værelser, 7 fælleskøkkener og en festsal.

Om 4. Maj Kollegiet
Kort efter afslutningen af Anden Verdenskrig besluttede en kreds af danske modstandsfolk i maj 1945 at opføre ni 4. Maj Kollegier rundt omkring i landet med boliger forbeholdt studerende til besættelsestidens frihedskæmpere. Et af disse kollegier var det odenseanske 4. Maj Kollegiet.

Kollegiet stod indflytningsklar i sommeren 1952 og er i dag stadig hjem for studerende. Kollegiet står som et levende mindesmærke, hvor frisind og demokrati prioriteres, og hvor erindringen om frihedskampen bevares.

Tirsdag den 16. april 2024 brød Børsen i København i brand og store dele af den historiske 400 år gamle bygning er nu ødelagt. Projektets nuværende status er ukendt, da der først skal dannes et fuldt overblik over situationen og skaderne efter branden.

Projektbeskrivelsen for Fondens donation fra 2022 følger nedenunder:

Christian IV’s Børsbygning i København er en af landets mest ikoniske bygninger. Den markante renæssancebygning var i fuld gang med en omfattende restaurering, da branden opstod.

Den igangværende restaurering skal rette op på en uhensigtsmæssig renovering af bygningen i 1800-tallet og føre facaden tilbage til dens oprindelige udtryk – og dermed sikre bygningen for eftertiden.

Restaureringen støttes med en bevilling på 40 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond og flere andre fonde.

Som en del af projektet skal Dansk Erhverv aktivt fortælle om, hvordan man restaurerer og vedligeholder en bygning som Børsen. Formidlingsindsatsens formål er at øge interessen for at tage en uddannelse indenfor de klassiske håndværk.

Restaureringen af Børsen består af tre hoveddele: Et nyt kobbertag på hele bygningen, udskiftning af facadens mursten og restaurering af bygningens mange sandstensudsmykninger. Det verdensberømte dragespir skulle blot efterses.

Restaureringsarbejdet var oprindeligt vurderet til at vare i 5-6 år.

Den unikke industrihistoriske bygning Kedelhuset i Carlsberg Byen er blevet omdannet til et nationalt, kulturelt samlingspunkt for dans og scenekunst. Stedet bliver drevet af Dansehallerne.

Ombygningen har skabt en ramme, hvor professionelle kan træne, udfolde sig og fremvise dansen, samtidig med at både amatører, foreningsliv og publikum kan mødes og blive inspireret af det professionelle dansemiljø. Dansehallerne rummer således scener, studier og mødepladser. Huset rummer nu en række faciliter, såsom scener, studier og mødepladser, som  kan fyldes med scenekunst, dans, koreografi, installationer, musik og videokunst. De 4.600 m2 i Kedelhuset er blevet transformeret med respekt for de bevaringsværdige arkitektoniske kvaliteter og bygningens historie.

Fakta om Kedelhuset og Dansehallerne
Arkitekt Carl Harild tegnede Kedelhuset som en del af Carlsberg Bryggerierne ved Valby Bakke. Kedelhuset blev opført i 1920’erne for at samle al energi på bryggeriet ét sted. Bygningen anses for at være et af periodens væsentligste arkitekturværker i Danmark og et af samtidens stærkeste eksempler på funktionel industriarkitektur.

I 1980’erne tog kunstnere initiativ til at etablere to institutioner i København: Dansens hus og Dansescenen. De to institutioner fusionerede under navnet Dansehallerne i 2012, og lige siden har Dansehallerne siden virket som en samlende kraft for branchen, og et sted hvor kunstarten kan mødes med en voksende, bred publikumsskare.

Kunstnerkollegiet i Skindergade er tegnet i 1815 af den danske arkitekt C.F. Hansen. Bygningen blev oprindelig opført som socialt boligbyggeri. I 1850’erne blev bygningen omdannet til en stiftelse, der bestod, indtil bygningen blev indrettet til kollegium med 32 studieboliger omkring 1976. Studieboligerne var oprindeligt kun for studerende ved Kunstakademiet, men i dag kan studerende fra andre studier også søge om bolig.

Kunstnerkollegiet skal gennemgå en større restaurering og modernisering. Efter mere end 40 år som kollegium, står den fredet bygning slidt og utidssvarende. Restaureringen omfatter blandt andet sikring af bygningens fundament og en større istandsættelse af ejendommens tag, facader, lejligheder og fællesarealer.

Den mere end 150 år ikoniske teaterbygning på Frederiksberg Allé har været igennem en gennemgribende renovering med respekt for den historiske bygning.

Renoveringen af Betty Nansen Teatret har på én og samme tid moderniseret teatret og samtidig ført bygningen tilbage til den oprindelige stil.

Siden 1980 har facaden på teatrets 1. sal været uden vinduer og skæmmet af et stort reklamebanner. Som led i renoveringen er den oprindelige terrasse på 1. sal blevet genetableret. Terrassen står nu med en balkon med ti søjler og med et rækværk af støbejern ligesom før 1980.

Teatrets foyerområde på 1. sal er ombygget til et lyst rum med store vinduespartier ud mod Frederiksberg Allé. Fra foyerområdet kan publikum gå ud på den nye terrasse.

Derudover er den udvendige indgangstrappe blevet smallere for at skabe symmetri omkring det eksisterende hovedindgangsparti, og en indgang i gadeniveau er blevet skabt for at give bedre adgangsforhold for kørestolsbrugere og gangbesværede. Ombygningen har også betydet forbedring af toiletforhold og den generelle akustik, samt udskiftning af teatrets ventilationssystem.

Endelig er skiltet på facaden ud mod Frederiksberg Allé blevet udskiftet med et lysskilt i hvid neon udformet som den tidligere teaterchef og skuespiller Betty Nansens originale underskrift.

Kultur- og Pakhuset i Rødby er et populært samlingspunkt for byens borgere. Nu skal det fredede Pakhus gennemgå en visionær restaurering. Med restaureringen bliver Pakhuset sikret for eftertiden, og Rødby vil få et kultur- og borgerhus, som året rundt kan rumme alsidige aktiviteter i unikke, bevaringsværdige rammer.

Ambitionen er at skabe et kultur- og borgerhus, som kan være omdrejningspunkt for fællesskab og sammenhold i byen, og som kan bidrage til vækst, bosætning, turisme og et aktivt kulturliv.

Den Danske Kirke i London har været igennem en omfattende restaurering i perioden 2017-2021. Restaureringen er udført med respekt for den fredede bygning og kulturarven.

Den prominente tegl- og stenbygning fra 1826 tilhører den britiske monark, men har siden 1952 været benyttet af Den Danske Kirke. I dag er den nygotiske kirke et populært samlingssted for danskere, som deltager i kirkens mange religiøse, kulturelle og sociale begivenheder. Restaureringen har været nødvendig for at kunne fastholde den stigende aktivitet og fællesskabet.

Projektet har primært fokuseret på modernisering og restaurering af præstefløjen, sognegården og den sydlige have. Kirkeskibet er også blevet restaureret, samt fået nedlagt gulvvarme og forbedret kirkebænkene. Derudover er der sat jordvarmepumper i den sydlige have, som skal bidrage til kirkens bæredygtige og langsigtet varmestrategi.

Foto: C.F. Møller og Mark Hadden

Karen Blixen (1885-1962) er en af de største danske forfattere gennem tiden. Hun var en litterær og historisk samlingskraft i dansk kultur- og åndsliv, og gjorde Rungstedlund til et stykke dansk verdenshistorie.

Karen Blixen levede det meste af sit liv på Rungstedlund. Kort før sin død overdrog hun hus og natur til en fond, og siden 1991 har Rungstedlund fungeret som museum og forfatterhjem.

I 2021 genåbnede Rungstedlund efter en gennemgribende ombygning af udvalgte museumsrum. Den oprindelige magasinbygning er blevet renoveret til et aktivitets- og kulturhus, og museets entré, butik og café har været gennem en større ombygning.

Med ombygningen er rummenes strukturer og stemning genskabt fra Karen Blixens levetid, hvor Magasinbygningen fungerede som vognport, hestestald og høloft. Ombygningen af Rungstedlund har desuden medført nyt udsyn til havens store fuglereservat.

Visionen med renoveringen er at revitalisere Rungstedlund, så museet bliver et samlingssted for et bredere publikum. I det nye museum kan publikum deltage i arrangementer som forfattermøder, omvisninger og workshops om emner, som Karen Blixen berørte i sine litterære fortællinger: Identitet, køb, mod, skæbne og natur.

Ørslev Kloster blev opført som nonnekloster omkring år 1220, og har siden Reformationen været anvendt til forskellige formål. Siden 1969 har klostret fungeret som arbejdsrefugium for bl.a. erhvervsfolk, forfattere, universitetsansatte og kunstnere.

Ørslev Kloster har været igennem en omfattende restaurering, som har sikret stedets enestående funktion, kulturhistorie og atmosfære. Restaureringen omfatter bl.a. etablering af ekstra værelser, udbygning af klosterets portnerbolig samt forbedring af faciliteter. Samtidig skal formidlingen af stedet og dets rige historie styrkes til gavn for de mange, som besøger klosteret og det omkringliggende landskab.

Sorø Klosterkirke er et enestående bygningsværk fra 1161, som i snart 1000 år har tiltrukket gæster fra nær og fjern. Dels på grund af dens status som gravkirke for flere konger, Biskop Absalon og nationale ikoner som Ludvig Holberg og B.S. Ingemann, og dels på grund af dens funktion som sognekirke for Sorøs borgere, mål for mange turistbesøg og ramme om ceremonier for eleverne på Sorø Akademi.

Regn og slid har betydet, at kirken har måttet gennemgå en totalistandsættelse, der har gjort bygningen mere funktionel. Da kirken oprindeligt er indrettet til klosterliv, er der blevet tilføjet et brude- og dåbsværelse, bedre toiletforhold, herunder handicaptoilet, samt et magasin til opbevaring. Desuden er indgangsdøren blevet flyttet til dens oprindelige sted.

Også kirkens indvendige udsmykning har gennemgået en istandsættelse, hvor kirkens unikke kalkmalerier har fået sine farver tilbage. Kalkmalerier der i 1869-78 blev nyfortolket af arkæolog og kunstmaler Jacob Kornerup.

Al restaurering er foretaget i tæt samarbejde med Nationalmuseet.

I Det Kongelige Biblioteks historiske Holmbygning fra 1906 med facade ud mod Bibliotekshaven bliver Danske Sal renoveret og åbnes for publikum i 2024. Danske Sal som hidtil ikke har været åben for publikum, er noget ganske særligt. Salen består af et centralt atrium bestående af fire etager med balkoner ud til atriet og dæk af støbejernsriste, som de mange bogfyldte reoler er placeret på. En spinkel vindeltrappe snor sig op gennem etagerne, og store vinduespartier giver udsigt til Bibliotekshaven.

Renoveringen af Danske Sal øger publikumsarealet med ca. 1.700 m2 og giver omkring 60 nye, fleksible studiepladser i gallerigangene mod Bibliotekshaven. Samtidig vil gulvet i atriet fungere som kulturelt oplevelsesrum og byde på udstillinger eller arrangementer med forfattere og forskere.

Transformationen af Danske Sal er starten på en større revitalisering af hele Holmbygningen, der skal skabe bedre balance mellem bibliotekets to bygninger.

Stege Mølleport er en af Danmarks to bevarede middelalderlige byporte, men efter mange år som byens vartegn var mølleporten præget af slid og forfald.

Med et gennemgribende restaureringsprojekt er Mølleporten nu blevet bevaret som byens stolthed og er samtidig blevet genåbnet for offentligheden med en udstilling om byen.

Som en del af projektet, er der blevet skabt en mindre plads omkring Mølleporten med en såkaldt “trampe”, en blanding af en rampe og en trappe, der skal lede folk fra byens handelsgade ned til den historiske bygning.

Mølleporten er fortsat et trafikalt knudepunkt i Stege, hvor trafikken ind og ud af byen går over en dæmning på voldgraven rundt om porten. Som en del af restaureringen vil konturerne af den smalle dæmning blive trukket skarpere op, så man bedre kan opleve den betydning, porten havde for den middelalderlige trafik.

I Lyngbys oprindelige centrum, Bondebyen, kan man finde samlings- og kultursted Lindegaarden. Med støtte fra A.P. Møller Fonden har den gamle bondegård gennemgået en omfattende ydre renovering.

Lindegaarden fungerer som et lokalt og kulturelt samlingssted, hvor man blandt andet kan finde koncerter, foredrag, yoga, korsang og private arrangementer såsom konfirmationer, der årligt tiltrækker over 20.000 mennesker. Fonden Kulturstedet Lindegaarden står for bevaring af ejendommen, hvor foreningen Kulturstedet Lindegaardens Venner forvalter de mange aktiviteter.

Renoveringen af gården har medført reparation af facader, nyt stråtag og restaurering af døre, vinduer og porte. Da ejendommen har status som bevaringsværdig, er restaureringen sket, som var bygningen fredet.

På Læsø kan man finde en helt unik kulturarv: Hustage lavet af tang. De læsøske tanggårde skal nu restaureres, og den specielle byggeteknik genoplives.

De læsøske tanggårde er unikke i både Danmark og internationalt. I dag står kun 36 ud af de ca. 300 oprindelige tanggårde tilbage. På grund af mangel på tang i Kattegat, blev det for vanskeligt at vedligeholde tagene.
Hvert hus skal bruge ca. 90 tons tang, og da Læsø ikke længere selv kan levere den nødvendige tang, bliver den importeret fra Bogø og Lolland-Falster.

Siden A.P. Møller Fondens første donation i 2015, er 16 tanggårde blevet restaureret. Med en ny donation er projektets afslutning blevet sikret, og frem til 2023 skal yderligere tre huse restaureres.

Sdr. Asmindrup Kirke ved Holbæk er blevet revitaliseret. Det gennemmoderniseret kirkerum kan nu danne ramme om nye former for gudstjenester og kirkelige handlinger samt aktiviteter såsom teater, foredrag, koncerter og leg.

Det meste af kirkens traditionelle inventar, det vil sige kirkebænke, alterbord, knæfald, lysekroner, orgel og prædikestol, er blevet fjernet. Det betyder blandt andet, at præsten ikke længere taler ned til folk, men er i øjenhøjde med kirkens besøgende. De nydesignede kirkebænke er placeret med front mod hinanden på hver sin side af skibet, så man ikke længere synger den ene vej, men mod hinanden ind mod midten.

Revitaliseringen af Sdr. Asmindrup Kirke kan give inspiration til, hvordan man kan give nyt liv til kirken og samtidig bevare kulturarven for de kommende generationer.

Tønder Kristkirke fra 1592 er omgivet af en smuk komponeret kirkeplads med pikstensbelægning, gangstier i rødlige teglsten og to store lindetræer. Forskellige historiske bygninger såsom den gamle latinskole og præstebolig omkranser pladsen.

En renovering i slutningen af 1940’erne resulterede i utidssvarende gangstier med begrænset tilgængelighed samt fugtskader i kirkens fundament på grund af afvandingsproblemer fra pladsen.

Med en bevilling fra A.P. Møller Fonden i 2017 blev pladsen renoveret og moderniseret. Renoveringen er foretaget med respekt for kirkepladsens særlige historie. Kirkens fundament er blevet behandlet og et nyt dræningssystem er blevet anlagt på pladsen. Alle pladsens stier har fået ny belægning, og på de resterende områder har man genbrugt pikstenene fra den tidligere belægning. Tilgængeligheden er blevet øget, så alle kan bevæge sig rundt på pladsen og ud til byens øvrige gangstier.

Kirkepladsen har desuden fået gadebelysning i form af Wegner Lygten, designet af verdensberømte Hans J. Wegner, som blev født i Tønder, og hans datter Marianne Wegner.

Synagogen i Krystalgade har gennemgået en omfattende indvendig renovering, og synagogens store sal, hvor menigheden samles til gudstjenester, står igen elegant i hvidt, gråt og med forgyldninger. Bygningens sekundære rum er også tilpasset salens arkitektur.

Renovering har desuden omfattet mindre iøjnefaldende elementer end salen såsom fornyelse af installationer til el, ventilation og varme, så de er energieffektive og fungerer uanset, om der er 20 eller 800 mennesker til stede. Også bænkene i salen er blevet renoveret, og med en ny elevator til første etage er tilgængeligheden også blevet højnet.

Den københavnske synagoge er fra 1833, og bygningen i sig selv bidrager med vigtig viden om dansk-jødisk historie, religionsfrihed og vellykket integration. Udover at fungere som bedehus for menighedens ca. 1.800 medlemmer, har stedet også en lang tradition for at åbne dørene for offentligheden med blandt andet koncerter og deltagelse i kulturnatten.

Den norske sømandskirke har ligget tæt på Christianshavns Vold i København siden 1958. Efter en omfattende renovering af kirkens indre åbnede kirken atter i 2018.

Kirken er et samlingssted for både herboende nordmænd, søfolk og danskere, og årligt lægger omkring 20.000 mennesker, heraf 750 frivillige, vejen forbi. Bygningen er tegnet af den norske arkitekt Carl Corwin og  integrerer kirke og forsamlingshus i ét, men med kirken som fremhævet arkitektonisk element. Med istandsættelsen af kirkens indre har det været et mål at føre interiøret tilbage til husets 1950’er-look.

Kirken har fra begyndelsen været et fælles norsk-dansk projekt, fordi de to lande har tætte bånd, der blandt er knyttet gennem de 430 år, hvor Norge og Danmark var i union. Midlerne til kirkebyggeriet blev samlet ind i begge lande som en folkegave i anledning af 50-året for, at den danske Prins Carl i 1905 blev folkevalgt som Kong Haakon 7. Netop derfor bærer kirken også hans navn.

Siden Grevinde Danner lod huset opføre i 1873, har Dannerhuset i København fungeret som kvindehus. Trods sine arkitektoniske kvaliteter var det historiske hus imidlertid ikke særlig godt indrettet til sin nuværende funktion som krise- og kvindecenter.

Dannerhuset rummer i dag også et internationalt orienteret videns- og formidlingscenter, der dokumenterer, formidler og iværksætter forskning om vold i nære relationer. Huset drives af 35 medarbejdere og 200 frivillige.

I 2008 blev det besluttet, at huset skulle gennemgå en større renovering og nyindretning. Målet med renoveringen var at skabe de mest optimale rammer om Dannerhuset, der på én gang kunne fungere som et lukket og trygt krisecenter for voldsramte kvinder og børn og samtidig en udadvendt og moderne virksomhed.

I renoveringen blev der lagt vægt på, at Dannerhusets særlige bevaringsværdige rum igen skulle komme til værdighed og får en central funktion. Eksempelvis blev husets indgang flyttet, så der igen blev indgang via husets flotte foyer og oprindelige hovedindgang. Bygningens ældre dele er blevet grundigt istandsat med respekt for den fredede bygnings oprindelige arkitektur, dens historie og dets fremadrettede funktion. Festsalen har fået det oprindelige udseende tilbage med et moderne islæt, taget er udskiftet, skorstenene renoveret og mursten og fuger er blevet repareret efter gamle forskrifter. Derudover har huset fået nyt varmesystem, nye boliger og have, og der er blevet etableret en skolestue i den nyopførte have.

Renoveringen fandt sted i 2010-2012.

Østre Gasværk er opført i 1883 og er tegnet af Martin Nyrop, som i  tilblivelsen af bygningen var inspireret af Pantheon i Rom. Ligesom med templet i Rom, har Østre Gasværk en diameter, der betyder, at man har hele rummet i sit synsfelt, hvis man stiller sig med ryggen mod ydermuren.

Bygningen var oprindeligt bygget som gasbeholder, men lukkede for produktionen i 1960’erne. I 1976 blev gasbeholderen til Østre Gasværk Teater, og har siden 1979 opført forestillinger. I dag er bygningen fredet.

I 2018 kunne Østre Gasværk Teater åbne dørene efter at have undergået en omfattende modernisering. Renoveringen skete med ønsket om at modernisere scenerummet for at optimere de tekniske og kunstneriske muligheder. Renoveringen omfattede blandt andet en helt ny publikumsopbygning med bedre siddekomfort og som kan tilpasses de enkelte forestillinger. Publikumsopbygningen kan således helt ryddes eller opsættes som en amfiscene med publikum på alle sider eller som en traditionel publikumsopbygning. Denne fleksibilitet giver teatret store kunstneriske udfoldelsesmuligheder.

Som en del af ombygningsprojektet er al el i gasbeholderen udskiftet og opdateret. Parallelt hermed er installationerne til vand, varme og ventilation fornyede, hvilket betyder, at indeklimaet er behageligt uanset, hvor i salen man sidder.

Moderniseringen af Østre Gasværk har fremtidssikret teatrets sceneteknik og teatret opfylder nu kravene til et moderne teaterformsprog.

I 2011 ramte en katastrofal brand K.B. Hallen på Frederiksberg. Hovedhallen med den karakteristiske bue udbrændte, mens en brandmur formåede at redde resten af sportsanlægget med træningshaller, omklædningsområder, café, den berømte pejsesal og boldklubbens store historiske samling.

Den ikoniske hal genopstod i 2018 i en moderne og mere tidssvarende version. I respekt for sin ikoniske forgænger har den nye hal klare arkitektoniske referencer til den gamle bygning, såsom buen. Dermed er K.B. Hallens profil med det hvælvede tag igen tilbage som et genkendeligt vartegn i Storkøbenhavn.

I den nye hal er der i høj grad taget højde for plads. Hallen er blevet højere og bredere, og det har givet plads til en bagscene samt flere faciliterer til sportsudøvere, artister og andre medvirkende til arrangementer. Den har desuden fået fuld kælder med garderobe- og toiletfaciliteter, lager, scenelift og al den avancerede teknik, der er nødvendig i dag. Endelig har boldklubbens medlemmer fået fem mindre boldbaner og en fitnessafdeling.

Sports- og kulturbegivenheder kan nu fortsætte i nye rammer, der langt bedre kan indfri de krav, man i dag stiller til en velfungerende hal.

Rudkøbings gamle nyklassicistiske rådhus er blevet restaureret og omdannet til den gamle middelalderbys nye sognehus. Efter at have stået forfalden og ubenyttet hen er det totalfredede hus blevet ført tilbage til sit oprindelige udseende og indretning.

Restaureringsarbejdet har været en udfordrende og særlig proces, blandt andet fordi bygningen gennem tiden har været benyttet til forskellige formål. Nu står huset med smukt restaurerede døre, kunstværker af lokale kunstnere, rekonstruerede vægge samt genbrugte originale materialer såsom paneler, gulvbrædder og dørhåndtag.

Rudkøbing Sognehus huser provstkontoret, kordegnekontoret, et kontor til organisten, plads til konfirmationsforberedelse, mødelokaler til blandt andet menighedsrådsmøder og meget andet. Bygningen er placeret ved siden af Rudkøbing Kirke og tæt på præstegården i den anden ende af torvet og skaber dermed en sammenhæng i byen.

Over de kongelige stalde på Slotsholmen ligger Danmarks ældste teater – Hofteatret. Hofteatret blev bygget efter ønske af Christian VII og havde sin første forestilling i 1767.

Trods mange mindre istandsættelser gennem årene, har et kvart årtusindes virke sat sine spor på, og teatret har behov for en gennemgribende restaurering. Bygningen vil nu blive istandsat med respekt for teatrets lange historie og dets betydning for danske teater- og kulturhistorie. Foruden en nænsom istandsættelse af det historiske interiør, bliver der etableret nyt indgangsparti med café og butik med udsigt til Christiansborg, og publikumsfaciliteter og sceneteknik bliver moderniseret. Teatermuseets formidling vil få et løft med nye udstillinger, som giver de besøgende et levende indblik i både Hofteatret og dansk teaterhistorie.

Med den gennemgribende restaurering sikres teatrets opretholdelse og aktiviteter i fremtiden.

En tur igennem Fredericias gamle bykerne er som at bladre i historien. Gader og pladser, officielle bygninger og private byhuse fortæller om afgørende begivenheder i Danmark, siden byen blev grundlagt i 1650. Med tiden har slid og moderniseringer dog ændret husenes arkitektoniske udtryk og sløret historien. Men i de seneste år har private borgere i samarbejde med Fredericia Kommune ført mange af facaderne tilbage til et mere oprindeligt udseende.

Arbejdet er sket med støtte fra A.P. Møller Fonden, som har doneret 65 mio. kr. til etablering af Bevaringsfonden for Fæstningsbyen Fredericia, hvor private har kunnet søge om tilskud. Beboelses- og erhvervsejendomme har været støtteberettiget, hvis de er bygget før 1950, er bevaringsværdige og ligger på et af byens hovedstrøg eller i tilstødende gader. Cirka 500 af byens bygninger opfyldte disse kriterier.

Hammershus på Bornholm er en af Nordeuropas største borgruiner. Borgruinen er fra år 1300 og har været fredet siden 1822. Den dækker et samlet areal på 35.000 m² og består af to kilometer mur samt 20.000 m² murværk.

I perioden 2012-2021 er det store, historiske monument blevet restaureret. Baggrunden for restaureringen var, at store dele af borgruinen var ved at falde fra hinanden. Foruden vejr og vind fra Østersøen har de enorme murpartier gennem årene været forårsaget af fortidens restaurering med cement, som nemt fik frostsprængninger.

Restaureringsarbejdet foregik ved, at den moderne mørtel, som blev brugt ved 1900-tallets restaureringer, blev udskiftet med en særlig kalkmørtel, der er fremstillet, som man gjorde det i middelalderen. Den gammeldags mørtel er langt bedre til at modstå vejr og vind end almindelig mørtel. I forbindelse med restaureringsarbejdet blev murværket minutiøst dokumenteret ved hjælp af 3D-scanninger.

Parallelt med restaureringen, blev der opført et nyt moderne besøgscenter, som rummer en udstilling om borgens historie, restaurant og skoletjeneste. Besøgscenteret er bygget, så det smyger sig diskret rundt om skrænten over for Hammershus og giver en enestående udsigt til borgen.  Besøgscentret åbnede i 2018, og er tegnet af Arkitema Architects og professor Christoffer Harlang. Udstillingen er udarbejdet af Danmarks Borgcenter i samarbejde med Yoke.

Øregaard Museum er et kulturhistorisk vidnesbyrd fra slutningen af den florissante periode, som var karakteriseret ved stigende velstand for borgerskabet. Huset blev bygget i 1806-1808 som landsted for skibsreder og handelsmand Johannes Søbøtker.

Museet har efter en gennemgribende renovering fået genskabt bygningens oprindelige klassicistiske udtryk samt moderniseret udstillingsforhold.

Under restaureringen af museet dukkede enestående dekorationer fra huset oprindelsestid frem, heriblandt et svunget klassicistisk lyremotiv kaldet ”grotesker”. Muslingeskaldekorationer og de originale farver på både dekorationer, træværk og vægge tonede også frem. Ved at bruge særlige typer maling, har man fået det oprindelige udtryk frem i huset igen.

Det har været centralt for restaureringen at skabe moderne sikkerhedsinstallationer, udstillingslys, brandsikring og klimaanlæg. De opdaterede faciliteter betyder, at museet kan tilbyde udstillinger af højere kvalitet, nyere kunst samt særudstillinger.

I Brødremenigheds- og UNESCO-byen Christiansfeld ligger det 4.000 m² store Søstrehuset fra 1776. Med en omfattende restaurering møntet på bevarelse og egnethed som kulturhus er Søstrehuset nu omdannet til kulturcentrum for byen og omegn.

Historisk var køn udslagsgivende for, hvor i Christiansfeld man havde sin bopæl og daglige gang. Således blev Søstrehuset bygget til byens ugifte søstre, få år efter Christiansfelds anlæggelse som hjemsted for den reformatoriske Brødremenighed. Selvom den opdelte beboelsesstruktur i dag er ophørt, bærer bygningen stadig præg af dets tidligere brug, for eksempel den intakte korsal og de lange midterkorridorer. Med husets nye rolle som kulturcentrum, har det dog være nødvendigt med en opgradering af køkken- og toiletfaciliteter, opgradering af sikkerhed og tilgængelighed samt indvendig renovering af gulve, døre, vægflader og vinduer.

Søstrehuset rummer i dag Kolding Kommunes musikskole, lokalarkivet, Christiansfeld Turistkontor og Brødremenighedens museum og arkiv.

Den Danske Sømandskirke i Rotterdam er efter 40 års intensiv brug blevet renoveret, så bygningen står lige så stilren, som den gjorde ved indvielsen i 1970.

Som en del af renoveringen er den udvendige træbeklædning udskiftet med tombak, en slidstærk messinglegering, der harmonerer med bygningens røde mursten. Hovedindgangen er blevet fremhævet, der er monteret nye vinduer og døre, og indenfor afspejler kirkerum og fællesarealer dansk design, håndværk og kultur.

Udover kirkelige handlinger har huset også funktion som mødested og forsamlingshus med foredrag, hyggeaftenerne og socialt samvær. Selvom søfolkene stadig er en vigtig målgruppe, adskiller kirken sig ved at henvende sig til hele Nederlandene og omkring 20.000 mennesker med dansk baggrund.

Det gør kirken blandt andet ved frokoster og middage med dansk mad samt en butik med danske designprodukter og madvarer, som man ellers ikke kan opdrive.

De to danske institutioner i Italien, San Cataldo i Syditalien og Det Danske Institut i Rom, har begge gennemgået en omfattende istandsættelse, så muligheden for at stille unikke arbejdsbetingelser til rådighed for kreativt og videnskabeligt virke er fremtidssikret.

Det danske refugium San Cataldo ligger i et gammelt kloster nær Amalfikysten, som kan dateres tilbage til 1000-tallet. I forbindelse med refugiets 100-års jubilæum i 2009, blev den gamle bygning gennemrestaureret. Restaureringen har blandt andet omfattet oppudsning af facade, istandsættelse af døre og vinduer samt klosterets fritstående klokketårn og renovering af køkken og spisestue. Især de to sidstnævnte har gjort stor forskel for den daglige gang i refugiet. Samtidig er der kommet flere kvadratmeter til rådighed ved omdannelsen af en gammel krypt, som nu kan bruges til arrangementer, møder og øvelokale.

Det Danske Institut i Rom, der er tegnet af den danske arkitekt Kay Fisker, har i restaureringen haft stor fokus på lysforhold. Instituttet har været plaget af både for meget og for lidt lys, men det er løst med naturligt lysindfald, spotlamper og skjulte lyskilder samt naturlige klimaskærme i form af for eksempel hvide lærredssejl. De lysregulerende tiltag fungerer sammen med etablering af solceller på taget som en energioptimerende foranstaltning. Desuden er alle badeværelser tilknyttet de små boliger i instituttet blevet moderniseret og instituttets haveanlæg er blevet renoveret med årstidsbeplantning.

Nyboder er fredet og har i knap 400 år tjent som boliger for først Flådens og senere hele Forsvarets personel. Mange af de omkring 600 boliger er ikke længere tidssvarende.

Formålet med restaureringen og moderniseringen af Nyboder er fortsat at kunne tilbyde ansatte og studerende i Forsvaret gode og tidssvarende boliger samt at sikre en vigtig del af den danske kulturarv.

Helhedsplanen for Nyboder omfatter blandt andet et urbant campusområde i den centrale del af Nyboder med boliger og fællesfaciliteter til brug for de studerende ved Forsvarets uddannelsesinstitutioner i Københavnsområdet.

Projektet udføres i flere etaper, hvoraf de første to nu er gennemført, svarende til 22 procent af bygningsmassen i De Gule Stokke. Etape 2 blev indviet i maj 2024 og ligger i Suensonsgade, Haregade og Tigergade. Etapen omfatter 83 boliger og to fælleshuse.

A.P. Møller Fonden har doneret 289 millioner kroner til de første to etaper.

Alle boliger fra sokkel til skorsten er blevet istandsat. Hver bolig har fået nyt køkken, badeværelse samt el- og varmeinstallationer. Derudover er tagkonstruktion, facade, skorstene, haver og gårdrum også blevet restaureret og moderniseret.

På baggrund af det første pilotprojekt er yderligere 83 boliger og to fælleshuse moderniseret. Hele processen fra den første periode blev registreret og dokumenteret til brug for de næste etaper. Renoveringen er sket i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen, med fokus på områdets bevaringsværdig og dens betydning for den danske arkitektur- og kulturarv.

Møntergården i Odense har fået en ny museumsbygning, der er inspireret af byens oprindelige matrikelstruktur. Med mørke stålsøjler, gyldne tegl lagt i et specielt mønster, store vinduespartier, markante gavle af rustrød, okker og mørkebrune jernflader kan den unikke bygning beskrives som et nyfortolket bindingsværk.

De historiske bygninger i Møntergården egner sig kun i begrænset omfang til udstilling på grund af deres størrelse og status som fredet. Men med tilføjelsen af den nye museumsbygning kan man nu opleve en spritny udstilling om Fyns historie, som indebærer et nøje udvalg af Odense Bys Samling. Som en forsmag på den særlige fynske udstilling, hænger der i velkomstområdet et tonstungt fynsk ingridmarieæble, som også er museets vartegn.

Med den nye bygnings fleksibilitet kan den danne ramme om fremtidige udstillinger, så Møntergården kan blive ved med at belyse Fyns historie på tidssvarende vis.

4. Maj Kollegiet på Frederiksberg blev opført i 1951 med det formål at tilbyde studiebolig til unge frihedskæmpere og børn og børnebørn af danske frihedskæmpere fra Anden Verdenskrig. Efter mere end 60 års beboelse, var kollegiet i 2015 både nedslidt og falmet, og med ældre og utidssvarende installationer og tag. Derfor påbegyndte man en gennemgribende restaurering og modernisering med respekt for bygningens historiske og arkitektoniske symbolik fra efterkrigstiden og nutidens standarder for energioptimering.

Kollegiet blev tegnet af en af funktionalismens store skikkelser i Danmark – arkitekt Hans Hansen. Hansen var blandt andet kendt for sin legende tilgang til farver og arkitektfaget. Denne tilgang kom i høj grad til udtryk i opførelsen af 4. Maj Kollegiet, hvor alle væggene oprindeligt var malet i sprudlende farver og udvalgte arkitektoniske led var tilført en grafisk udsmykning ud over det sædvanlige. På udvalgte steder refererede farvevalget til befrielsen, for eksempel med de allieredes farver rød, blå og hvid. Med hjælp fra Nationalmuseets konservatorer blev de originale farver genskabt under restaureringen.

4. Maj Kollegiet kunne i 2016 åbne dørene med de arkitektoniske og historiske fredningsværdier sikret, renoveret og energioptimeret.

Andre kollegieprojekter
Siden 1966 har A.P. Møller Fonden bevilget støtte til Arvepris Knuds Kollegium (Frederiksberg), Borchs Kollegium (København), Campus Kollegiet (Odense), Børglum Kollegiet (Risskov), Churchill Kollegiet (Cambridge), Collegium Juris (København), Egmont Kollegiet (København), Elers Kollegium (København), Grønlands Ingeniørkollegium (Holsteinsborg/Sisimiut), G.A. Hagemanns Kollegium (København), Håndværkerkollegiet (København), Kaj Munk Kollegiet (Odense), Kollegiet for Hjemløse (Valby), Kunstnerkollegiet (København), Kvinderegensen (København), Lærlingekollegiet (Aalborg), Mærsk-Kollegiet (Fanø), Nordisk Kollegium (København), P. Carl Petersens Kollegium (Bagsværd), Poul Bergsøe Kollegiet (Søllerød), Provst Petersens Kollegium (Tønder, nedlagt), Regensen (København), Studenterkollegiet Jomsborg (København), Studentergården (København), Teknisk Kollegium (Horsens), Ungdomskollegiet (Flensborg), Valkendorfs Kollegium (København), Vartovkollegiet (København), samt 4. Maj Kollegierne på Frederiksberg, i Marstal, Tønder og Aalborg.

Den A.P. Møllerske Støttefond har i perioden 2000-2011 støttet renovering af A.P. Møller Kollegiet, Svendborg og i 2017 Veterinær- og Landbohøjskole Kollegiet (Frederiksberg).

I 2007 blev Bevaringsfonden for Vesterende Ballum og Østerende Ballum oprettet med det formål at bevare og vedligeholde byens oprindelige byggestil. Ballum blev samme år udpeget som enestående kulturmiljø med bevaringsværdige karaktertræk af Vadehavet Kulturarvsatlas.

Husene i begge bydele er op til 200 år gamle. Udover deres arkitektoniske kvaliteter er bydelene et eksempel på en oprindelig landsbystruktur, hvor forbindelsen mellem huse og landskab – i dette tilfælde marsken – spiller fornemt sammen. Vesterende Ballum er koncentreret omkring en større kirke fra 1100-tallet og er en af landets bedst bevarede kirkelandsbyer. Et særkende ved byen er de mange huse, som er bygget direkte ind i den lave kirkegårdsmur, så husejerne fra bagsiden af deres ejendomme har frit udsyn til kirkegårdens grave og beplantning.