Over de kongelige stalde på Slotsholmen ligger Danmarks ældste teater – Hofteatret. Hofteatret blev bygget efter ønske af Christian VII og havde sin første forestilling i 1767. I omkring 100 år har Hofteatret fungeret som teatermuseum.

Trods mange mindre istandsættelser gennem årene, har et kvart årtusindes virke sat sine spor på, og teatret har haft behov for en gennemgribende restaurering. Bygningen er derfor blevet  istandsat med respekt for teatrets lange historie og dets betydning for danske teater- og kulturhistorie. Foruden en nænsom restaurering af det historiske interiør, er der bkevet etableret nyt indgangsparti med café og butik med udsigt til Christiansborg, og publikumsfaciliteter og sceneteknik er blevet moderniseret. Teatermuseets formidling har fået et løft med nye udstillinger, som giver de besøgende et levende indblik i både Hofteatret og dansk teaterhistorie.

Med den gennemgribende restaurering sikres teatrets opretholdelse og aktiviteter i fremtiden.

Hammershus på Bornholm er en af Nordeuropas største borgruiner. Borgruinen er fra år 1300 og har været fredet siden 1822. Den dækker et samlet areal på 35.000 m² og består af to kilometer mur samt 20.000 m² murværk.

I perioden 2012-2021 er det store, historiske monument blevet restaureret. Baggrunden for restaureringen var, at store dele af borgruinen var ved at falde fra hinanden. Foruden vejr og vind fra Østersøen har de enorme murpartier gennem årene været forårsaget af fortidens restaurering med cement, som nemt fik frostsprængninger.

Restaureringsarbejdet foregik ved, at den moderne mørtel, som blev brugt ved 1900-tallets restaureringer, blev udskiftet med en særlig kalkmørtel, der er fremstillet, som man gjorde det i middelalderen. Den gammeldags mørtel er langt bedre til at modstå vejr og vind end almindelig mørtel. I forbindelse med restaureringsarbejdet blev murværket minutiøst dokumenteret ved hjælp af 3D-scanninger.

Parallelt med restaureringen, blev der opført et nyt moderne besøgscenter, som rummer en udstilling om borgens historie, restaurant og skoletjeneste. Besøgscenteret er bygget, så det smyger sig diskret rundt om skrænten over for Hammershus og giver en enestående udsigt til borgen.  Besøgscentret åbnede i 2018, og er tegnet af Arkitema Architects og professor Christoffer Harlang. Udstillingen er udarbejdet af Danmarks Borgcenter i samarbejde med Yoke.

De gamle kort over Grønlands ikke-isdækkede områder baserer sig på luftfotos fra 1930’erne, 1970’erne og 1980’erne. Selvom de er digitaliserede, kan man ikke bruge dem sammen med moderne GPS-teknologi. Derudover er kortene upræcise og tager eksempelvis ikke højde for ændringerne i isranden på den smeltende indlandsis. Derfor har det længe været et ønske i Grønland at få opdaterede, teknologisk moderne kort til brug for stort set alle samfundsmæssige formål: fra almindelige borgeres færden i landskabet til myndighedsopgaver, erhvervsudvikling, råstofudvinding, turisme, forskning og beredskabet.

Et pilotprojekt fra 2015-17 kortlagde fire forskellige områder i Grønland baseret på satellitteknologi. Pilotprojektet viste, at det var muligt at kortlægge kystområderne på en måde, der imødekommer grønlændernes mangesidige behov. Pilotprojektet, som bliver en integreret del af den samlede kortlægning, omfattede 80.000 km2, cirka det dobbelte af Danmarks areal, og det nye projekt tæller cirka 450.000 km2 inklusive pilotprojekt. Målet er, at alle skal have fri adgang til data.

Pilotprojektet og det nuværende projekt er begge muliggjort gennem donationer fra A.P. Møller Fonden.

Projekt Landkortlægning Grønland vandt i 2022 den ene af Geoforums to geodatapriser, ‘Publikumsprisen’.

Ribe VikingeCenter, der årligt har et besøgstal på over 70.000 gæster, kan nu gå i gang med at bygge en ny markant ankomstbygning. I bygningen bliver der god plads til at formidle viden om vikingernes by og vikingerne inden, at gæsterne bevæger sig ud i centerets rekonstruerede vikingemiljø for at mærke vikingetiden på egen krop. Hele projektet har arbejdstitlen ”Porten til Ripa”.

A.P. Møller Fonden støtter ”Porten til Ripa” sammen med en række andre fonde samt Esbjerg Kommune.

Udover et formidlingsrum skal ankomstbygningen også rumme et multirum, billetsalg, butik og servicefaciliteter. Den endelige udformning er ikke fastlagt endnu, men der vil blive udskrevet en arkitektkonkurrence, der skal sikre den bedst mulige løsning. Byggeriet kommer ikke til at begrænse hverken åbningstider, adgang eller formidling på centret.

Fonden har tidligere støttet Ribe VikingeCenters opførelse af en rekonstrueret trækirke, et havneanlæg med fire huse samt ydet støtte til fremstilling af to vikingeskibe. Formålet var blandt andet at vise den store betydning, som handel og skibsfart på Ribe Å havde for byens vækst og kontakt med kristne handelsfolk og munke.

Det er Ribe VikingeCenters håndværkere og frivillige, som har opført Ansgar Kirke efter vikingetidens byggetraditioner, og selve byggeprocessen har været en del af centrets formidling, hvor publikum har kunnet følge med i konstruktionen. Forbilledet for kirken er Danmarks første kirke, der efter al sandsynlighed er opført i Ribe i år 860.

På trods af års søgen har det ikke været muligt at lokalisere vikingetidens havn ved Ribe å, og rekonstruktionen af havneanlægget bygger derfor på fund og forskning om havnen i vikingebyen Hedeby ved Slesvig. Man har derudover gjort brug af eksperimental arkæologi for at finde frem til, hvordan delene til moleanlægget skulle samles.

I Thisted Kommunes nye kulturkvarter, KulturRummet, er Thisted Musikskole flyttet ind i et helt nyt skræddersyet hus. Ved siden af den nye bygning ligger byens bibliotek, som samtidig har gennemgået en omfattende renovering, og de to institutioner er blevet forbundet af en gangbro og et caféområde. Begge projekter er støttet af A.P. Møller Fonden.

Biblioteket fra 1938 er tegnet af den lokale arkitekt Jens Andreas Foged og er inspireret af den klassiske arkitektur med bred hovedtrappe, tempelfront og stramme linjer. Den nye musikskole er etableret med respekt for både det historiske bibliotek samt området og i bygningens proportioner, etagehøjder, materialevalg og farveholdninger er der taget hensyn til bibliotekets arkitektur. Der er desuden lagt vægt på flydende overgange mellem bygning og omgivelser, da et af målene med KulturRummet er at udviske grænsen mellem inde og ude og natur og kultur.

Ambitionen har været at skabe mest mulig sammenhæng og bredest muligt samarbejde mellem musikskole, bibliotek og de andre institutioner i området. Med KulturRummet skal bykernen gøres dynamisk og spændende og sætte gang i kulturlivet i hele kommunen.

Trubaduren, Turandot, Rigoletto og La Bohème. Disse fire populære operaforestillinger har fået en prominent plads i Operaens nye kernerepertoire, som Det Kongelige Teater er ved at opbygge. Det er målsætningen, at det nye kernerepertoire skal løfte kvaliteten og understrege Operaens internationale klasse.

I lighed med andre operahuse havde Det Kongelige Teater frem til indvielsen af det nye operahus på Holmen i 2004 opbygget sit udbud op omkring en kerne af forestillinger. De var imidlertid produceret til Gamle Scene på Kongens Nytorv, som er væsentlig mindre, og har ikke de samme avancerede tekniske muligheder og logistiske løsninger som Operaen. Dermed kunne man ikke overføre forestillingerne i det gamle kernerepertoire til Operaen.

Kernerepertoirets forestillinger kræver mange solister, op til 60 sangere i koret og 90 musikere samt en scenografi. Repertoirets popularitet er dog også ensbetydende med mange udsolgte forestillinger. De udsolgte forestillinger danner den økonomiske basis for, at teateret kan præsentere et stort og varieret sæsonprogram.

Aarhus Universitetsforlag vil i perioden 2018-2026 udgive en serie på 100 bøger, som er forlagets bud på ny danmarkshistorie.

De 100 udgivelser har hver fokus på en væsentlig begivenhed, er 100 sider lang og koster 100 kr. stykket. Formålet med udgivelserne er at udvide kendskabet til den danske nationalhistorie, og der er indtil videre blevet udgivet bøger om blandt andet grundloven, fri porno, Struensee og stegt flæsk med persillesovs.

For at udvide kendskabet så bredt som muligt, er andre både fysiske og digitale platforme også tænkt ind i projektet. Bogværket benyttes som grundlag for blandt andet HistorieLab.dk, Danmarkshistorien.dk, app’en Dyst, et kroniksamarbejde med Politiken samt foredragsrækker på Folkeuniversitetet og Det Kongelige Bibliotek.

Emnerne for udgivelserne er blevet besluttet løbende i projektet, og forlaget inddrager gerne befolkningens forslag og kommentarer til, hvad der mangler i serien.

Sønderborgs nye Multikulturhus er en sammenlægning af Sønderborg Bibliotek, Sønderjyllands Kunstskole og Det Tyske Bibliotek. En spritny bygning designet af AART architects og ZENI arkitekter samt det renoverede Ewers Pakhus danner ramme om de tre institutioner samt en café.

Restaurering af det gamle pakhus fra 1908 har været en omfattende del af projektet, hvor blandt andet 6.000 mursten er blevet specialfremstillet til facaderne. Sammen med den nye moderne del af huset fungerer Ewers Pakhus som et arkitektonisk bindeled mellem den gamle bykerne og havnekvarterets nutidige byggeri.

Digital formidling og kunst er et bærende element i Multikulturhusets koncept. Teknologi skal understøtte samarbejdet mellem institutionerne, udbygge interaktionen med borgerne samt sikre, at huset fortsætter med at være dynamisk og innovativt.

Gæstgiveriet Kongegaarden i Korsør er blevet renoveret og det historiske og arkitektoniske vigtige monument står igen i god stand.

Husets statelige granittrapper, taget, kviste og skorstene har været omfattet af den nye renovering. Det samme gælder facade og udsmykning. Blandt andet er dele af ornamenterne genskabt ved hjælp af 3D-teknologi. Som noget nyt er der monteret udspyer i kobber. De leder nu regnvand fra taget og et stykke ud på gaden, så vandet ikke løber ned ad muren. Løsningen forebygger fugtskader og er valgt, fordi der ikke må opsættes tagrender på en fredet bygning, hvis det ikke er stilhistorisk korrekt. Indenfor er der nymalet med respekt for de mange historiske spor af vægmalerier, der især stammer fra tiden omkring år 1900.

I dag er huset et populært center for kunst og musik. Korsør Kunstforening står for ni udstillinger om året, og i husets kælderplan kan publikum gå på opdagelse i et udsnit af værker af kunstneren Harald Isenstein (1898-1980). Hvert år arrangerer Korsør Koncerterne koncerter inden for jazz og det klassiske repertoire i husets koncertsal, der har plads til 100 mennesker. Huset rummer også to legatboliger.

Ved Mønsted Kalkgruber kan man ikke længere kun opleve det omfattende system af underjordiske minegange. Med et nyt system af stier og gangbroer er det overjordiske, kuperede og særegne terræn nu også tilgængeligt for alle – gående såvel som gangbesværede.

Den nye landskabsrute består af en enkel sti i børstet beton, som leder hen til en træbro, der løber langs en stejl skråning ned til kalkgruberne. Undervejs er man i højde med trækroner og har udsigt til grubesøen og hele det vidtstrakte åbne kalkbrud. Der er desuden en udsigtsplatform samt et område med borde og bænke, som skal fungere som hvilepladser.

Ruten er udviklet med fokus på, at man som kørestolsbruger kan komme selvstændigt omkring uden at specielle ramper eller lignende tiltag er nødvendigt. Også i selve gruberne er der blevet lavet et stiforløb med fokus på tilgængeligheden.

Selsø Slot har gennemgået en restaurering, der har indebåret nyt tag, udbedring af sætteskader og styrkelse af gavlen samt gennemgribende restaurering af portbygningen. Museet er således rustet til mange flere års besøg.

Som et levende museum danner Selsø Slot ramme om en række velbesøgte arrangementer, der blandt andet inkluderer herregårdsliv, klassiske koncerter, madarrangementer samt omvisninger.

Med restaureringen har man ønsket at bevare det autentiske udtryk fremfor at rekonstruere er en stor del af slottets originale barokinteriør. Riddersalen fra 1734 er et af landets bedst bevarede barokrum, og danner ramme om de klassiske koncerter.

Renoveringen af taget og gavlen samt de nyindrettede publikumsfaciliteter, kontor, bibliotek og arkiv i portbygningen betyder, at den historiske herregård kan bevares for eftertiden, og museets mange formidlingsaktiviteter i højere grad kan understøttes.

Udstillingen Made in Space på Tycho Brahe Planetarium i København omhandler historien om universets opståen. Den prisvindende virksomhed 59 Productions står bag udstillingsdesignet, der ved at kombinere kunst og teknologi skaber immersive – eller opslugende – oplevelser.

Tycho Brahe Planetarium er Danmarks førende institution for formidling af astronomi og rumfart. I bygningen findes en indvendig kuppel kaldet Rumteatret, og under den findes et ca. 600 m² mørkt cirkulært rum. Made in Space udnytter det mørke lokale til en fokuseret og fængende digital fortælling om Big Bang og dannelsen er stjerner, planeter, mørk energi, sorte og røde dværge.

For at favne så bredt som muligt har faglig kvalitet og formidling været i højsædet i udformningen af udstillingen. Både forskere og ph.d.-studerende har været tilknyttet for at sikre, at udstillingen stimulerer publikums nysgerrig samt tilbyder noget for den enkelte.

Brumleby på Østerbro i København huser Danmarks ældst bevarede brugsforening i Danmark. Brugsforeningen blev grundlagt i 1868 og havde til formål at skaffe de mindrebemidlede arbejderfamilier i Brumleby billigere og bedre varer. Brumleby Brugs lukkede i 1984, da den ikke levede op til moderne krav om kølediske eller kunne klare konkurrencen fra nærområdets supermarkeder. Siden lukningen har engagerede beboere og fagfolk imidlertid arbejdet for at bevare det historiske klenodie som museum.

Efter en omfattende forskningsindsats og restaurering er de 145 år gamle, nedslidte lokaler ført tilbage til tiden omkring 1870. De besøgende kan i dag gå på opdagelse i butikken, foreningens kontor og i biblioteket, brugsuddelerens lejlighed eller medhjælperens kammer. Som en del af restaureringsprojektet er der etableret køkken og toilet i den gamle hørkramkælder, og det store lokale er indrettet så fleksibelt, at der kan være både udstillinger og afholdes møder og arrangementer.

Huset giver som helhed indblik i arbejderfamiliernes hverdag og brugsforeningernes bidrag til udviklingen af det moderne velfærdssamfund.

Asger Jorn og seks kunstnervenner, heriblandt Henry Herup og Carl-Henning Pedersen, skabte i 1944 en farverig og fantasifuld vægudsmykning i Børnehuset på Østerbro i København. Flere af vennerne var i slutningen 1940’erne med til at danne den internationalt berømte Cobra-kunstgruppe, og en af gruppens senere medlemmer, Corneille, malede under et efterfølgende besøg i Danmark også en væg i børnehaven.

I 2016 havde tidens tand og skiftende moderniseringer sat tydelige spor på de unikke friser. Udover snavs og slid var der risiko for, at nogle af malerierne ville smuldre eller falde ned, fordi malelagene eller pudset havde løsnet sig. Hårdhændet vedligeholdelse havde gennem årene skæmmet eller ødelagt nogle af værkerne – Undervejs er malerier helt forsvundet og eller skrabet ned.

For at sikre den bevaringsværdige Cobra-kunst påbegyndte konservatorer fra Kunstkonserveringen en nænsom restaurering og konservering i 2017. I dag fremstår udsmykningen som i 1944, og vurderes som et enestående værk for periodens danske kunsthistorie.

De syv kunstnere som udsmykkede Børnehuset var Asger Jorn, Ejler Bille, Henry Heerup, Else Elfelt, Agnete Therkildsen, Erik Thommesen og Richard Winther.

I forbindelse med konserveringen af vægudsmykningen blev børnehaven også istandsat.

Danskerne er i stigende grad optaget af at lære fortiden at kende. Mange undersøger, hvordan deres egn eller kvarter har forandret sig, eller undersøger, hvem der har boet i deres hus, siden det blev bygget. Ganske mange fordyber sig også i familiens slægtshistorie.

I 2015 lancerede SLA, Sammenslutningen af Lokalarkiver, hjemmesiden arkiv.dk, som giver adgang til en samling på mere end 2 mio. online fotos fra hele landet. I en ny opdateret version af arkiv.dk får brugerne også mulighed for at søge i den omfattende dokumentsamling, som over 500 arkiver i hele landet har digitaliseret.

Opdateringen af arkiv.dk betyder samtidig:

• Adgang til flere dokumenttyper, herunder sognerådsprotokoller, fattigprotokoller, skoleprotokoller og vejvisere.
• Adgang til sjældne dokumenter, eksempelvis en dansk øjenvidneberetning skrevet i en kz-lejr under Anden Verdenskrig.
• Bedre søgemuligheder på tværs af kilder eller i en afgrænset del af arkivsamlingerne.
• Mulighed for at bidrage med egen viden og lokalkendskab ved at ”tagge” med navne, steder og årstal.
• Mulighed for download af fotos i høj opløsning.

Lanceringen af arkiv.dk i 2015 og den opdateret version er støttet af A.P. Møller Fonden med i alt 4,3 mio. kr.

Hvert år trækker 15 millioner fugle gennem Vadehavet, og det astronomiske antal fugle gør Vadehavet til én af verdens vigtigste trækruter. Området har derfor status som nationalpark og er på UNESCO’s verdensarvsliste.

I 2017 genåbnede Vadehavscentret i et hus tegnet af arkitekt Dorte Mandrup, hvori det gamle center indgår. Det arkitektoniske udtryk er tilpasset marsklandets flader og farvepalet, og materialer som robinietræ skaber sammenhæng mellem bygning, landskab og natur. I det nybyggede center er der mere end 1.000 m² udstilling, nye møde- og formidlingsaktiviteter samt café og butik.

Centret henvender sig til et bredt publikum fra børnefamilier og skoleklasser til turister, personaleforeninger og naturentusiaster. Derfor har det også været vigtigt formidlingsmæssigt at begejstre alle sanser og anvende innovative greb. Et udvidet samarbejde mellem arkitekt Dorte Mandrup og udstillingsdesigner Johan Carlsson har desuden betydet, at udstillingen ”Trækfuglenes Vadehav” er tilpasset den enestående bygning.

Læs evaluering af projektet her

Strandingsmuseet St. George ved Thorsminde er blevet renoveret og udvidet, og det har givet plads til nye udstillinger bygget op om den unikke samling på over 4.000 bjergede genstande fra HMS St. George.

En nøglerolle for udvidelsen har været det 11 meter høje ror, som St. George mistede i dansk farvand og som resulterede i, at skibet gik på grund ud for Thorsminde. Det resterende af skibet sank dengang næsten intakt, og det var derfor muligt at bjerge de mange genstande, som ligger til grund for museet. Roret blev fundet og bjærget i 2003, da man gravede ud til en havmøllepark ved Rødsand.

Museet har også fået nyt formidlingsdesign, der tager udgangspunkt i flere forskellige formidlingsformer: tekst, foto, film, audiofortællinger, interaktive spil og leg samt storskærme med kort over kystområdet. Da halvdelen af museets gæster er turister, er teksterne holdt på et minimum men på både dansk, engelsk og tysk.

I det fredede klitlandskab ved Blåvand i Vestjylland ligger den massive betonbunker Tirpitz, som siden 1991 har været åben for publikum med en mindre udstilling om bunkerens historie. Med en donation fra A.P. Møller Fonden har bunkeren fået selskab af en ny museumsbygning, der er gravet ind i en gammel jordrampe lige bag bunkeren.

Det er arkitektfirmaet Bjarke Ingels Group som står bag den nye bygning. Museumsbygning er bygget ind i landskabet, så det mindst muligt forstyrrer de fredede omgivelser. Adgangen til museet sker gennem klitterne, og gæster kan besøge den åbne museumsgård, de fire udstillingsgallerier under terræn og vandre op over museets tagflader.

Med det nye Museum Tirpitz kan man opleve rav, landskabs- og besættelseshistorie under samme tag. Gennem styrket formidling og unik museumsarkitektur tilgodeser museet et bredt publikum og kan tiltrække endnu flere turister.

H.C. Andersen er en af Danmarks største og mest folkekære digtere. Hans forfatterskab er helt igennem dansk, og samtidig er hans fortællinger kendt og elsket overalt i verden. De er oversat til mere end 160 sprog.

Siden 1908 har Odense haft et biografisk museum, H.C. Andersens Hus, tilegnet den store forfatter og med hans ydmyge fødehjem i byens historiske kvarter som hjørnesten.

I sommeren 2021 kunne Odense Bys Museer åbne dørene til byens nye vartegn, H.C. Andersens Hus. Det nyopførte museum danner rammerne om den verdenskendte forfatters eventyrlige univers. Det nye hus er tegnet af den japanske arkitekt Kengo Kuma, hvor H.C. Andersens fantastiske fortællinger er selve fundamentet for museet med inspiration fra den danske bindningsværktradition. Huset spiller tæt sammen med den ambitiøse byudvikling af byens centrum.

Det nye H.C. Andersens Hus er tænkt som en samlet kunstnerisk totaloplevelse af landskab, arkitektur og nyeste udstillingsdesign, der tilbyder nye perspektiver på den folkekære og verdenskendte forfatter. Og huset insisterer på, at H.C. Andersens tanker og eventyr er lige så levende og gyldige i dag som i 1800-tallet, da de blev skabt.

Museets udstilling rumliggør oplevelsen af H.C. Andersens litterære og flertydige univers og iscenesætter et kunstnerisk rum, hvor arkitekturen, moderne teknologier og scenografiske greb hele tiden skaber nye møder mellem den besøgende og Andersens eventyr.

Museet rummer et eventyrhus, et børnehus og et underjordisk museum, der fletter sig sammen med den omkringliggende magiske have med buede hække i forskellige højder, buske, træer og blomster.

En opdateret og delvis ny udstilling i H.C. Andersens Hus, der markeres i april 2025, er støttet af A.P. Møller Fonden med 21 millioner kroner.

Siden 1994 er Vejen Kunstmuseums samling mere end fordoblet, og med de mange nyerhvervelser er pladsen blevet trang. Med en ny tilbygning er der blevet væsentlig mere udstillingsplads, der er kommet bedre publikumsfaciliteter og bedre tilgængelighed og museet har for første gang store specialbyggede magasiner.

Den nye tilbygning fungerer som bindeled mellem den oprindelige museumsbygning fra 1924 og byens gamle biblioteksbygning, som museet overtog i 2000. Den erstatter en gallerigang på 167 m², så der nu i stedet er 1.000 m². Udstillingsområderne er fordelt på 500 m² på to-tre niveauer, mens kælderen i to niveauer rummer publikumstoiletter, magasiner og plads til interne museumsfunktioner. Tilbygningen er en moderniseret version af den byggetradition, som er afspejlet flere steder i Vejen, og er karakteriseret ved røde mursten, hvidt træværk og hvide gesimser.

Med udvidelsen af museet er rammerne for både gæster og samling forbedret markant.

Midt i Den Gamle By i Aarhus findes der nu et moderne bykvarter. Her kan de besøgende både møde hverdagen, som den formede sig i danske byer i 1974 og 2014, og følge den store fortælling om velfærdssamfundet, kønnenes ligestilling, de første gæstearbejdere og andet, der skabte tilværelsens rammer.

Den moderne bydel rummer ikke bare et autentisk gademiljø stykket sammen af forskellige ejendomme fra byer rundt omkring i Danmark, men også eksempler på lejligheder, butikker og værksteder fra en ikke så fjern fortid.

Fondens engagement i udviklingen af den moderne bydel i Den Gamle By er langvarigt. Den første etape til 161 millioner kroner blev indviet i 2014 og anden etape i form af en bevilling på 135 millioner kroner blev doneret i 2017.

Flertallet af Den Gamle Bys bygninger er originale huse, der var nedrivningsdømte på grund af nedslidning eller lå i vejen for byfornyelser der, hvor de stod opført. Men i den moderne 1974-bydel har museet været nødt til at rekonstruere nogle af husene, enten fordi forbillederne stadig udfylder deres roller i bedste velgående, eller fordi de for længst er revet ned.

Den Gamle By har også fået også en ny hovedindgang, så hele byen flytter tættere på Aarhus og som tilbyder bedre faciliteter til publikum og lettere adgang for handicappede.

I 2021 donerede Fonden også 1,9 mio. kroner til at revitalisere Museet for Dansk Bladtegning i forbindelse med, at samlingen flytter fra Det Kongelige Bibliotek til Anton Rosens cirkulære pavillon midt i Den Gamle By.

Audienssalen på Frederiksborg Slot repræsenterer på fornemmeste vis barokkens arkitektur og udsmykning. Salen har imponeret tusindvis besøgende gennem mere end 300 år. Ligeså mange har vandret gennem den rigt ornamenterede Audiensgang, der fører over Slotssøen og ind i Audienssalen.

Audienssalen og Audiensgangen blev skabt i 1680’erne af Christian 5.’s generalbygmester Lambert van Haven med hjælp fra tidens fremmeste håndværkere og kunstnere. Audiensgangen er dekoreret med stukke og 36 malerier, som i deres udskårne rammer er eksempler på baroktidens malerkunst. I Audienssalens kuppelhvælv bærer stukengle Christian 5.’s krone og monogram, mens væggene blandt andet er dekoreret med de oldenborgske konger malet af den franske kunstner Jacob d’Agar.

I 2012 startede en omfattende restaurering af Audienssalen og Audiensgangen finansieret af A.P. Møller Fonden på 23,5 mio. kroner. Som en del af restaureringen blev den smuldrede stuk kompletteret og hvidtet. Alle malerier inklusiv det store plafondmaleri i kuppelloftet blev nedtaget for at blive renset og retoucheret. Også paneler og marmorgulve blev restaureret, og marmoreringen gennemgået og retoucheret.

Den nyrestaurerede Audienssal og -gang åbnede i foråret 2016 og byder i dag på en rejse i tid og rum, hvor den besøgende kan opleve, hvordan arkitektur, dekorationer og kunst fra barokkens tid komplimenterer hinanden i en helhed.

Øregaard Museum er et kulturhistorisk vidnesbyrd fra slutningen af den florissante periode, som var karakteriseret ved stigende velstand for borgerskabet. Huset blev bygget i 1806-1808 som landsted for skibsreder og handelsmand Johannes Søbøtker.

Museet har efter en gennemgribende renovering fået genskabt bygningens oprindelige klassicistiske udtryk samt moderniseret udstillingsforhold.

Under restaureringen af museet dukkede enestående dekorationer fra huset oprindelsestid frem, heriblandt et svunget klassicistisk lyremotiv kaldet ”grotesker”. Muslingeskaldekorationer og de originale farver på både dekorationer, træværk og vægge tonede også frem. Ved at bruge særlige typer maling, har man fået det oprindelige udtryk frem i huset igen.

Det har været centralt for restaureringen at skabe moderne sikkerhedsinstallationer, udstillingslys, brandsikring og klimaanlæg. De opdaterede faciliteter betyder, at museet kan tilbyde udstillinger af højere kvalitet, nyere kunst samt særudstillinger.

Danmark har en stolt kunsthåndværk- og designtradition, der går tilbage til begyndelsen af det 20. århundrede. I mange år var det porcelæn, keramik og tekstiler, der havde den største gennemslagskraft. Men op igennem 1940’erne begyndte møbeldesignerne at skille sig ud og 1950’erne blev det store gennembrudsårti, ikke mindst for Hans J. Wegner (1914-2007).

Hans J. Wegner er født og udlært som snedker i Tønder. Wegners møbler fik stor national, men især international succes. Han er et designikon, hvis møbler den dag i dag stadig er elsket i flere generationer i hele verden, og interessen for hans tilgang til design, funktionaliteten, den æstetiske og konstruktionsmæssige holdbarhed er kun vokset gennem årene.

I 1995 åbnede Tønder Vandtårn som museum for den berømte møbelarkitekt. I Vandtårnet kan besøgende opleve og afprøve de 37 stole, som Wegner skænkede til museet og som han mente repræsenterede hans design. Øverste dæk i Vandtårnet er indrettet med et specialdesignet rundt bord tegnet af Hans J. Wegner og hans datter Marianne Wegner Sørensen sammen med 25 eksemplarer af Wegners ’The Chair’. Rummet fungerer som udkigstårn til det vidtstrakte marsklandskab og Tønder bykerne, men udlejes også til forskellige arrangementer.

Udstillingen i Vandtårnet giver også en introduktion til Wegners baggrund, liv og inspirationskilder.

I 2024 har A.P. Møller Fonden bevilget 15,5 millioner kroner til at give Tønder Museum mulighed for at nytænke samt løfte rammerne for formidlingen af bysbarnet møbelarkitekten Hans J. Wegners arbejde.

Vandtårnet bliver nu atter sat i stand ligesom udsigtsrummet fornys. Formidlingen udvides til de nye rammer i det tilhørende pumpehus, hvor perspektiveringen af Wegners arbejde vil få plads blandt andet i forhold til den vestfrisiske møbelkunst.

Donationen er en central del af en stor modernisering af museet i Tønder, som er en del af Museum Sønderjylland, for i alt 74 millioner kroner. Også Augustinusfonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Tønder Kommune og Museum Sønderjylland bidrager til moderniseringen.

I udkanten af Vordingborg lå i midten af 1100-tallet og frem til 1660’erne et gigantisk borganlæg med tårne, ringmure og voldgrave. Igennem flere hundrede år dannede borgen ramme om centrale historiske begivenheder: Valdemar den Store afgik ved døden på borgen i 1182, Valdemar Sejr afholdt det danehof i 1241, hvor Jyske Lov blev underskrevet, Valdemar Atterdag førte sine krige mod Hansestæderne herfra, og hans datter Margrethe d. 1. giftede sig i Vordingborg med Haakon af Norge.

For at sætte fokus på Vordingborgs betydning for Danmarks historie blev Danmarks Borgcenter etableret midt i slotsruinen. Her kan besøgende opleve det genskabte voldgravsanlæg, dem gamle ringmur, det intakte fæstningstårn ”Gåsetårnet” samt mange arkæologiske fund såsom øksehoveder, ølkrus, brætspil, skosåler og den eneste bevarede robåd fra dansk middelalder.

Ved at revitalisere fortællingen om Vordingborgs tid som kongeby, er museets ambition at gøre den danske befolkning klogere på kongemagtens skiftende regionale forankring.

Efter en gennemgribende renovering af haven og museumspladsen er Vejen Kunstmuseum rykket helt ud til fortovskanten, hvilket har givet både museet og besøgende mulighed for at udnytte det store uderum.

Med renoveringen af haveanlægget har det været en ambition at skabe en åben og grøn oase, fremfor den tidligere tillukkethed der prægede haven. Der er blevet plantet frugttræer og frugtbuske med jordbær som bunddække, og det giver både en smuk blomstring om foråret, men også et levende nærvær, når både borgere og turister kommer forbi og plukker jordbær eller æbler.

I haveanlæggets centrum ligger byens vartegn: Troldespringvandet fra 1923. Springvandet er ligesom museet skabt af billedhugger Niels Hansen Jacobsen. Dengang blev kun trolden støbt i bronze, men nu er alle figurer på springvandet i bronze, og kummen er modelleret op i beton igen.

Museet selv benytter haven til for eksempel Troldetræf og værkstedsaktiviteter og både skoleklasser og billedskolens elever benytter haven til pauser og til arbejdsareal.

Middelgrundsfortet i Øresund er blevet omdannet til en ø for ungdommen. I 2015 fik Spejderne øen foræret som en gave til hele den danske ungdom, og siden da er Ungdomsøen blevet til et mødested, et fristed, et fællesskab skabt af unge, for unge og med unge.

Fortet blev anlagt som en del af Københavns Befæstning og omfatter 65.000 kvadratmeter inklusiv bølgebryder, hvoraf bygningsarealet udgør 15.000 kvadratmeter. Der er desuden kilometervis af gangtunneler. Det betyder, at der er god plads til de mange unge, men også at renoveringsarbejdet har krævet et stort frivilligt engagement.

Ungdomsøen lægger hus til mange forskellige aktiviteter og arrangementer såsom ledelseskursus, tegneværksted og forskellige ø-ture. Man kan både besøge øen på en endagstur eller overnatte i de historiske omgivelser. Ambitionen med øen er at styrke unge i at blive aktive og engagerede mennesker, men alle kan besøge øen og udforske den efter egen interesse.

Med udstillingen ”Danmarks Krige” på Krigsmuseet kan besøgende dykke ned i 21 forskellige krigsfortællinger fra borger- og religionskrige i 1500-tallets begyndelse til nutidens krige i Afghanistan og Irak.

På første etage af Krigsmuseet strækker udstillingen sig gennem den 160 meter lange smukke våbensal. Til den ene side løber de 21 krigsfortællinger kronologisk og til den anden side et udvalg af genstande fra museets samlinger, der styrker fortællingen og autenticiteten ved hver enkelt krig. De udvalgte krige er ikke en komplet gennemgang af alle, Danmark har deltaget i, men historiske punktnedslag i konflikter, der har formet landets geografi, økonomi og kultur.

I formidlingen af udstillingen er der taget hensyn til, at mennesker oplever forskelligt, og der er derfor benyttet flere forskellige formidlingsformer: touchskærme med interaktivitet, video og lydinstallationer samt informationsplader af træ.

Med udstillingen er det museets ønske at give krigene og de mennesker, der var direkte involverede eller levede under dem, den plads i vores bevidsthed, de reelt har i vores historie.

Thorvaldsens Museum i København er fra 1848 og landets første museumsbygning. I bygningens mange lofter kan man finde en mangfoldighed af farvestrålende fresker med motiver og kompositioner som i Pompeji og det antikke Rom.

Udsmykningen af lofterne blev udført i perioden 1843 til 1848 af fyrre yngre danske kunstnere – både malere, billedhuggere og stukkatører – hvor blandt andet blomstermaler William Hammer og én af dansk guldalderkunst største navne, Christen Købke, var iblandt.

Med en bevilling fra A.P. Møller Fonden er de over 4.000 kvadratmeter dekorerede lofter blevet restaureret. Arbejdet har fordelt sig over forskellige skadetyper herunder ældre vandskaber, forskellige lag puds, farve og gips, der har siddet løst, og revnedannelser i en stor del af lofterne.

Hele restaureringsprocessen er blevet løbende dokumenteret med hensyn til anvendte metoder og materialer, så museet kan dele sine erfaringer med andre i eftertiden.

Storm P. Museet ved indgangen til Frederiksberg Have er tilegnet den danske folkekære humor- og satiretegner Robert Storm Petersen. Med en renovering og modernisering fremstår museet nu lyst og moderne og med et indbydende indgangsparti.

Bevillingen fra A.P. Møller Fonden har betydet et løft af museets samling, som indeholder mere end 33.000 tegninger, 150 malerier, 2.000 akvareller, originalmanuskripter og personalia. Desuden har en øget sikkerhed som en del af moderniseringen muliggjort flere særudstillinger.

Ambitionen med fornyelsen er Storm P. Museet er, at den markante multikunstner kommer til at indtage din rette plads i historien om danske humor- og satiretegninger og i kunsthistorien.

Den nye præsentation af SMK’s faste samling af 700 års kunst stod færdig i 2012. Med nyophængningen har den ældre danske og nordiske kunst fået en sektion for sig i den gamle bygning og den nyere kunst kan findes i den hvide tilbygning.

Alle SMK’s medarbejdere har været involveret i nyophængningen, hvilket har resulteret i en bred palet af formidlingsformer af tekst, digitale fortællinger, film samt underforstået formidling. Der er desuden blevet tilføjet flere skulpturer, grafik og tegning i den kunsthistoriske fortælling. Samtidig har det været et mål at få flere kvindelige kunstnere med i ophængningen. Det er blevet mest tydelig i afdelingen for kunst efter 1900, hvor der også er blevet indkøbt nyere kunst til samlingen.

En af grundtankerne for nyophængningen har været fleksibilitet. Det betyder, at de forskellige tematiske rum kan ændre sig over tid og optage nye værker, ny forskning og nye perspektiver, og på den måde bliver den permanente udstilling vedvarende en udstilling i tiden.

Marmorgemakket på Rosenborg Slot er et af slottets mest særprægede og velbevarede værelser. Oprindeligt var det sovekammer for Kirsten Munk, Christian IV’s hustru, men i 1660’erne omdannede Frederik III det til audiensgemak som en hyldest til den enevældige kongemagt, han havde indført.

I dag betragtes Marmorgemakket som et arkitekturhistorisk monument, og det er som at træde ind i en tidslomme, når man besøger det. Både i dansk og europæisk sammenhæng er marmorgemakket og dets rumdekoration helt unikt.

I perioden 2011-2012 gennemgik gemakket en omfattende restaurering og konservering. Med tidens slid og forfald var der bekymring for rummets stand: væggenes kunstmarmorering faldt af i flager, og de tidligere stærke farver i rød, gul og blå fremstod gråsorte, loftstrukturen var beskadiget af snavs og revner, gulvet var sunket og flere mosaiksten lå løse. Derudover var der omfattende afskalninger på det lakmarmorerede træværk, som karakteriser gemakket.

Nu er alle de forskellige kunst- og bygningsdele blevet restaureret af danske og internationale specialister, og Marmorgemakket er sikret for eftertiden.

Ribe Kunstmuseum har gennemgået en omfattende restaurering, hvor både det ydre og det indre er blevet gennemgribende moderniseret. Museet rummer hovedværker fra dansk kunsthistorie gennem 200 år, og har en samling på 427 malerier, 178 skulpturer og 818 værker på papir.

Restaureringen har strakt sig over to år, og har indbefattet nylægning og nydesign af gulve, nymalede vægge i farver efter ophængte værker, klimasikring samt specialdesignet interiør til hele museet. Udvendig er museets tag blevet udskiftet med nyt, sort skifer, de gamle vinduer er restaureret og bygningens facade er blevet strøget med rødt kalkvand.

Museets samling dækker i dag tiden 1750 til 1950, og man kan finde værker udført af nogle af de mest toneangivende billedkunstnere i landet: Jens Juel, C.W. Eckersberg, L.A. Ring, Anna og Michael Ancher og mange flere. Samlingen er komplet i den forstand, at den ikke udbygges med værkindkøb af nyere dato, men til gengæld videreføres linjen af Esbjerg Kunstmuseum, der tager over, hvor Ribe-samlingen stopper periodemæssigt.

Orgler kan findes i mange variationer: små, store, kolossale med piber, klangfarver og lyd. De kan være flere hundrede år gamle eller helt nye og med digital teknik. De står i kirker, mødesale, kapeller og koncerthuse. Med deres mangfoldighed har orgler en stor plads i Danmarks kirke-, musik- og kulturliv. Helt tilbage i år 240 f.Kr. beskriver en græsk kilde orgellignende instrumenter, og i 1237 bliver et orgel omtalt i dansk regi.

A.P. Møller Fonden har i en lang årrække støttet etablering, restaurering og udvidelse af orgler i hele Danmark. Af nyere projekter kan blandt andet nævnes:

Sct. Peders Kirke i Næstved, som har fået gendigtet det oprindelige orgel fra 1583. Med tekniske forbedringer og nyskabelser bliver orgelinstrumentets muligheder og klang ændret, og derfor lyder tidlig musik ikke autentisk på et nyere orgel og omvendt. Med gendannelse af det oprindelige orgel har kirken nu to orgler og kan dække hele det musikhistoriske spektrum.

Islev Kirke vest for København, som har udvidet fra 21 til 30 stemmer og fået orgelpulpituret gjort større, så der er bedre plads til organist og kor. Med udvidelsen har orglet fået et såkaldt svelleværk, som gør det muligt at variere lydstyrken. Arkitekterne Inger og Johannes Exner, som har tegnet Islev Kirke og den oprindelige orgelfacade, har også stået for den arkitektoniske del af udvidelsen.

Musikhuset Aarhus, som i forbindelse med indvielsen af deres symfoniske sal i 2010 fik støtte til et orgel. Orglet har 47 stemmer, er født med den nyeste digitale teknologi og kan dække hele det musikalske spektrum. Orglet bliver hvert år benyttet til syv-otte solokoncerter, Aarhus Symfoniorkester benytter orglet tre-fire gange i en sæson og elever fra Det Jyske Musikkonservatorium øver sig på det næsten dagligt.

I efteråret 2004 stod Den Kongelige Opera færdig. En gave fra A.P. Møller Fonden til den danske befolkning.

Som et markant punktum for Amalienborg-aksen har alle forbipasserende lige siden kunnet følge med i Operaens indre liv. For facaden, der krummer sig ud mod havneløbet under det udkrængede tag, bliver transparent, så snart Olafur Eliassons tre glaslysekroner tændes i foyeren.

Indenfor rummer huset to scenerum. Store scene har plads til op til 1.655 tilskuere alt efter, hvor stor orkestergrav den enkelte forestilling kræver. Takkelloftet, som er den lille scene, kan rumme 180 tilskuere og er justerbar, så den kan tilpasses forskellige kunstformer. Derudover er huset kendetegnet ved cirka 1.000 rum, der fungerer som prøvesale til henholdsvis opera, ballet, Det Kongelige Kapel, omklædning osv. Det Kongelige Kapels øvesal ligger 5 etager under stueplan.

Operaen er bygget som et moderne operahus med mulighed for at udfolde den visuelle side af en opera og med en række teknisk avanceret udstyr. Det multifleksible scenegulv har højdejusterbare gulvsektioner og en form for elevatorer, der kan få store komplekse scenografier til at dukke op af gulvet eller forsvinde igen. Gulvet kan via fire store, mobile scenevogne transportere enorme kulisser ind og ud fra scenen, uden at de manuelt må skilles ad. De tekniske muligheder skaber tilsammen nogle langt bedre logistiske løsninger, end det tidligere har været tilfældet, og dermed både bedre arbejdsforhold og større kunstnerisk frihed.

Fonden har løbende støttet nyopsætninger af forestillinger og opdateringer af Operaens tekniske faciliteter. I 2021 blev der f.eks. opstillet solfangere på taget, som dækker en del af Operaens opvarmningsbehov

I Danmark er der registreret 85.000 fredede gravhøje, hvoraf 4.000 af dem er skorstensgrave, der omfatter jættestuer og dysser. Oprindeligt var antallet af skorstensgrave omkring 44.000, men de er gennem historien gået til som følge af for eksempel opdyrkning af jorden.

Med projektet Danmarks oldtid i landskabet vil Slots- og Kulturstyrelsen, med støtte fra A.P. Møller Fonden, forbedre formidlingen af op til 100 forskellige fortidsminder i Danmark. Inspireret af den store nyopstilling af Nationalmuseets oldtidsudstilling, er et af projektets mål, at det skal være muligt at opleve oldtiden dér, hvor den faktisk har fundet sted. En væsentlig del af projektet har derfor også været at træffe aftaler om adgang til de fortidsminder, som ligger på privat jord uden offentlig adgang.

I projektet indgår også jernaldermarker og græsningsfolde ved Vestjylland og helleristninger på Bornholm.

I 2008 åbnede den permanente oldtidsudstilling på Nationalmuseet efter en total reorganisering af samlingen. Oldtidssamlingen er en af Europas ældste og fineste, blandt andet takket være den danske tradition for at tage vare på fortidens levn.

Med sin nye form tager udstillingen udgangspunkt i kronologien. Museets besøgende starter blandt de ældste spor af menneskers ophold i Danmark i slutningen af sidste istid for 14.000 år siden og slutter hos vikingerne år 1.000 e.Kr. I udstillingens mange rum løber der en tidslinje på et baggrundsoplyst glasbånd langs bygningens vinduer.

Udstillingen sætter fokus på de vigtigste fund og genstande, samt den gode publikumsformidling.

Onlineværket Nordisk Kvindelitteraturhistorie – nordicwomensliterature.net – blev lanceret i 2012 på basis af fembindsværket Nordisk Kvindelitteraturhistorie, der udkom i 1993-1999.

Det online værk er blevet opdateret med seks artikler, som hver stiller skarpt på en nordisk forfatter, der har fået sit gennembrud efter år 2000, herunder danske Helle Helle. Med opdateringen bliver der samlet set formidlet 821 kvindelige forfatterskaber og mere end 1.000 års nordisk litteratur. Derudover er yderligere 14 tematiske artikler med et tværnordisk perspektiv blevet tilgængelige på det nye site.

I digitaliseringsprocessen er der også blevet lagt vægt på tilgængelighed og udnyttelse af det nye formidlingsmedie. Med tidsoversigter, emneord, temaer og avancerede søgefunktioner samt en engelsk version er det nu muligt for endnu flere at tilgå værket både nationalt og internationalt.

Opdateringen med de i alt 20 nye artikler er blevet muliggjort ved to donationer fra A.P. Møller Fonden i henholdsvis 2007 og 2014.

Møntergården i Odense har fået en ny museumsbygning, der er inspireret af byens oprindelige matrikelstruktur. Med mørke stålsøjler, gyldne tegl lagt i et specielt mønster, store vinduespartier, markante gavle af rustrød, okker og mørkebrune jernflader kan den unikke bygning beskrives som et nyfortolket bindingsværk.

De historiske bygninger i Møntergården egner sig kun i begrænset omfang til udstilling på grund af deres størrelse og status som fredet. Men med tilføjelsen af den nye museumsbygning kan man nu opleve en spritny udstilling om Fyns historie, som indebærer et nøje udvalg af Odense Bys Samling. Som en forsmag på den særlige fynske udstilling, hænger der i velkomstområdet et tonstungt fynsk ingridmarieæble, som også er museets vartegn.

Med den nye bygnings fleksibilitet kan den danne ramme om fremtidige udstillinger, så Møntergården kan blive ved med at belyse Fyns historie på tidssvarende vis.

I Danmark var de vanddrevne møller i 1100-tallet de første, som satte gang i en spæd industrialisering. Vandmøllerne fik stor betydning for både samfundet og økonomien, og i 1300-tallet besluttede kongen, at ingen å måtte løbe ud i vandet, uden at have gjort gavn på land.

Den første vindmølle, en stubmølle, kom ifølge vidnesbyrd til Danmark i 1259. Mølletypen har fået sit navn, fordi den skal drejes omkring sin egen akse (stubben) for at man kan få den rundt i vindens retning. I dag er der 16 stubmøller tilbage i Danmark. I 1619 blev den første hollændermølle bygget i Danmark. En mere avanceret mølle som betød, at man ikke længere behøvede at dreje hele møllen, men blot dreje den øverste del. I dag er en af de mest ikoniske hollændermøller i Danmark Dybbøl Mølle.

Selvom vand- og vindmøller ikke længere er i egentlig drift, er de fortsat en vigtig del af den danske kultur- og industrihistorie. Der gøres derfor en stor indsats for at bevare dem.

A.P. Møller Fonden har blandt andet støttet:

• Restaurering af vandhjul og møllehjul på Ørnbjerg Mølle
• Renovering af skovlhjul på Faaborg Mølle
• Restaurering af stubmøllen Brundby Mølle
• Restaurering og renovering af Højer Mølle samt møllerbolig
• Renovering af Dybbøl Mølle samt istandsættelse af møllerbolig

Selvom ny teknologi for længst har taget over, er især vindkraft fortsat en vigtig energikilde for Danmark, og der er behov for konstant udvikling. Et af de steder, hvor der forskes intensivt, er testcenteret Lindoe Offshore Renewables Center, som er det største og mest realistiske indendørs testcenter i verden. A.P. Møller Fonden har støttet centeret med 30 mio. kroner.

Edvard Munchs 150-årsdag i 2013 blev fejret i Norge og rundt om i verden. I Danmark bidrog kunstmuseet ARoS til fejringen med udstillingen ’EDVARD MUNCH – Angst/Anxiety’, der omfattede flere af den norske verdenskunstners hovedværker indenfor maleri og grafik, såsom malerierne Aften på Karl Johan, Kvinnen i tre stadier og Melankoli og Sjalusi.

Det var første gang, at den verdensberømte samling af Munch-værker fra Rasmus Meyers Samling i Bergen, som er den betydeligste Munch-samling ved siden af Munch Museet og Nasjonalmuseet i Oslo, blev vist uden for Norge. Andre af udstillingens værker havde ARoS lånt fra privatsamleren Pål Gundersen og Statens Museum for Kunst i København.

Med udstillingen ’EDVARD MUNCH – Angst/Anxiety’ ønskede ARoS at vise, hvordan begrebet angst har været en drivkraft gennem Munchs liv og kunst i hans skildringer af det moderne, fremmedgjort menneskeliv.

I 2013 åbnede dørene til Danmarks nye søfartsmuseum i Helsingør Havn. Museet er placeret under jorden omkring en gammel tørdok fra 1955, og dets arkitektur har til formål at reflektere Danmarks rolle som en af verdens ledende søfartsnationer ved at integrere museets placering i dokken med udstillingerne.

Museet er tegnet af arkitektfirmaet BIG – Bjarke Ingels Group.

Selve museumsbygningen befinder sig 8 meter under jorden, og dens udstillingslokaler bugter sig omkring den 150 meter lange og 3000 kvadratmeter store tørdok, der har form og størrelse som et skib. På den måde bliver dokken selv midtpunkt for udstillingen.

Når man bevæger sig rundt på museet, vil man blive mødt af en unik indretning, hvor skæve vinkler og let skrånende gulve i forskellige niveauer tilsammen giver den besøgende oplevelsen af et dramatisk rum og en fornemmelse af at befinde sig ombord på et rigtigt skib.

Museets forskelligartede udstillinger levendegør historien om dansk søfart med fortællinger om blandt andet sømanden som kulturelt ikon, livet i havnen og ombord på et skib, navigationens svære kunst samt søfart i krigssituationer. Udstillingerne består af interaktive installationer, filmprojekter og spil, som bringer de besøgende helt tæt på den maritime verden. I udstillingerne bliver sømændenes personlige historier bundet sammen med museets samlinger fra de sidste fire århundreder, og dermed sættes dansk søfart i et globalt perspektiv i fortid og nutid.

Ny fast udstilling:

M/S Museet for Søfarts har i april 2025 slået dørene op for en helt ny permanent udstilling “Søfarer – 400 års danmarkshistorie”. Udstillingen giver indblik i Danmarks teknologiske udvikling, og fastslår, at danskerne er et søfolk. Det er havet, og de søfarende, der førte danskerne ud i verden mod nye horisonter og muligheder. Den nye faste udstilling er støttet af A.P. Møller Fonden med 11,5 mio. kr. Udstillingen er desuden støttet af A/S D/S Orient’s Fond, Augustinus Fonden, Knud Højgaards fond, Lauritzen Fonden, Ny Carlsbergfondet, Statens Kunstfond, S. C. VAN FONDEN, Aage og Johanne Louis-Hansen Fond, Den Danske Maritime Fond samt Jens og Margrethe Withs Fond.

M/S Museet for Søfart har modtaget følgende internationale priser:

• 2015 Luigi Michelleti Award: Special Commendation Award
• RUM: Årets bedste arkitektur 2015
• Royal Institute of British Architects: RIBA Award 2014
• ArchDaily: Building of the Year 2014
• DETAIL Prize 2014
• World Architecture Festival: Culture Award 2014
• Architizer A+ Award 2014: “Museums” category
• AIANY Design Award 2014
• Sølv i International Design and Communication Awards 2014: Best scenography for a permanent collection
• Sølv i International Design Awards 2013: Interior Design

Ledreborg Slotsplads har gennemgået en gennemgribende restaurering, som har skabt større sammenspil mellem slot og slotsplads. Forud for restaureringsarbejdet er gået en nøje granskning af Ledreborgs historiske arkiv, som blandt andet indeholder detaljerede bilag fra bygningsarbejder helt tilbage til 1600-tallet.

Restaureringsprocessen har bestået af dræning af hele pladsen, en genopbygning af løngangen, rensning af alle sten og nyhugning af en række stenfigurer og gesimser. Desuden er de mange piller i gitterhegnet blevet restaureret og malet i samme gule farve som det øvrige anlæg.

I forbindelse med restaureringsprojektet er der udarbejdet en oversigt over figurerne på slotspladsen, deres symbolik og betydning. Desuden er de latinske fyndord fra romerske digtere såsom Vergil, Ovid og Horats, som man kan læse på puttienes sokkelsten, blevet oversat.

I Christian 4.s Bryghus i København ligger museet Kongernes Lapidarium, hvor besøgende kan gå på opdagelse blandt knap 400 originale skulpturer og gipsafstøbninger, som tidligere har prydet Danmarks kongelige slotte og haver.

De mange skulpturer og afstøbninger har fået sin plads på museet, fordi de er blevet udskiftet på deres oprindelige pladser. Før vind og vejr har nedbrudt alle konturerne i de mytologiske figurer, kroner og søjlekapitæler, hugger man nemlig en ny skulptur på baggrund af den gamle og sætter den op i stedet for. Ved at bevare skulpturerne i et lapidarium (stensamling) har man en værdifuld kilde til det løbende arbejde med at forny landets kongelige skulpturer.

Det gamle bryghus store størrelse betyder, at alt er udstillet i øjenhøjde og besøgende kan dermed indtage figurerne på god afstand eller helt tæt på.

Den første kendte kirkeklokke i Danmark blev fundet i vandet ud for vikingebyen Hedeby i 1978 og kan dateres tilbage til midten af 900-årene. I alt findes der omkring 45 kirkeklokker i Danmark, der er støbt før år 1300, og de er fortsat i brug den dag i dag.

Kirkeklokkerne i Danmark udgør en unik levende kulturarv, og der ydes derfor en stor bevaringsindsats. A.P. Møller Fonden har siden 1932 støttet over 90 klokkeprojekter rundt om i landet, blandt andre:

• Aflastningsklokker i henholdsvis Vidstrup Kirke, Horne Kirke og Tornby Kirke som kan kobles på et automatisk ringeanlæg og benyttes oftere, hvilket skåner de oprindelige skrøbelige klokker.
• Reparation af to kirkeklokker i Daler Kirke fra henholdsvis 1400-tallet og 1607 samt fremtidssikring med et automatisk ringeanlæg.
• Udvidelse af klokkespil i Marstal Kirke på Ærø. Klokkespillet er et af de nyeste koncertklokkespil i Danmark.

I 1996 udgav Hans Nyholm med støtte fra A.P. Møller Fonden en komplet oversigt over kirkeklokker i Danmark på forlaget Hikuin.

Kastellets oprindelige form som en ligesidet femkant med en bastion ved hver vinkelspids omgivet af voldgrav fremstår i dag funklende klar og tydelig. Det har dog ikke altid været tilfældet. I flere år var konturerne af bastionerne og ravelinerne slørede, og den tætte vegetation på voldene betød, at arealet mest af alt mindede om et parkanlæg. Endvidere var to af bastionerne delvist ødelagte og voldgraven ufuldstændig.

Kastellet – eller Citadellet Frederikshavn, som det oprindeligt hed – blev anlagt fra 1662 til 1664 på initiativ af Frederik d. III som afslutning på Københavns bybefæstning. I dag favner Kastellet bredt og er på en gang et militært område, et kulturhistorisk mindesmærke, et museum og en park.

Det imponerende voldanlægs nu skarpt optrukne linjer og tydelige funktion er resultat af et stort anlagt restaureringsarbejde, der foregik i to etaper fra 1987 til 1989 og fra 1997 til 1999. To bevillinger fra A.P. Møller Fonden bidrog afgørende til retableringen af det betydningsfulde danske mindesmærke.

Fonden har i 2023 støttet bygning af to lavetter til to 6 punds feltkanoner fra 1762, som i efteråret 2024 er blevet opsat foran Kommandantgården på Kastellet. Donationen var på 1,2 millioner kr. Herudover, har Fonden  i 1989 og 2002 støttet bygning af lavetter til kanoner fra 1766 på Prinsessens og Grevens bastioner på Kastellet samt bygning af morterstole til morterne fra midten af 1800-tallet på Prinsens bastion i 2008. De tre donationer var på i alt 2.671.000 kr.

Fonden har doneret 35.766.366 kr. til reetablering af Kastellets voldanlæg fase I og II.

Ankommer man til Dyrehaven gennem indgangen ved Klampenborg Station, støder man formentlig på Kaperkuskene og de mange hestevogne, som tilbyder besøgende kørsel rundt i den store have. Et tilbud der har eksisteret siden midten af 1700-tallet, da haven blev åbnet for offentligheden.

Med sin lange historiske tilknytning til stedet er kaperkørsel et stykke kulturhistorie uløseligt sammenvokset med Dyrehaven og de oplevelser, som mange forbinder med en tur i haven.

I 2015 fik kaperne og deres heste nye forhold. Et nyt staldbyggeri giver dem for første gang fælles opstaldning til hestene, en vognport til vognene, et kuskerum samt servicefaciliteter. Der er åbnet op mellem bygningerne og landskabet, så besøgende i Dyrehaven kan følge med i livet omkring hestene året rundt. Det samlede staldareal er på 965 m² med plads til 24 heste og et tilsvarende antal vogne.

I Danmark findes der mere end 600 historiske kirker, hvor hvælvinger, triumfbuer og skibsvægge er prydet af malerier af alt fra bibelhistorie, helgenlegender og samtidsskildringer til planter, dyr og fantasivæsner. Samlet set tegner de et billede af både troen og dagliglivet i datidens Danmark fra omkring 1100 frem til Reformationen i 1536.

De mange kalkmalerier er en enestående kulturarv, og et stort konserverings- og restaureringsarbejde sikrer hele tiden, at malerierne bliver bevaret for eftertiden. Arbejdet begyndte i midten af 1800-tallet og det er fortsat i gang i dag.

Generelt bliver kalkmalerierne i de danske kirker over tid smudset til, ligesom de konstant er udsat for nedbrydning. Det kan være angreb fra svamp og andre mikroorganismer eller salte i murværket, der trækker ud, krystalliserer sig og skubber kalk- og pudslag af. Datidens mørteltyper kan også give omfattende revnedannelser, og sætteskader forekommer i hvælvingerne.

De mange forskellige slags skader betyder, at restaureringsarbejdet varierer fra opgave til opgave. Til gengæld er det ens for alle opgaver, at det er en tidskrævende proces.

Efter nye arkæologiske fund i området omkring den historiske kirke, de to gravhøje og Haralds Blåtands runesten i Jelling blev en moderne gendigtning af Jelling Monumentområde indviet i 2013. Jelling Kirkes sognehus lå nu inden for det nye monumentområde, og det blev tydeligt, at det forstyrrede helhedsindtrykket af området. Med støtte fra A.P. Møller Fonden blev et nyt sognehus bygget og det gamle revet ned.

Det nye sognehus er bygget ud fra både menighedens ønske om et hus, der signalerer åbenhed, men også ud fra de særlige krav der er, når man bygger op til et historisk sted. Samtidig har husets funktioner skulle passes ind på en lille byggeplads i et eksisterende gadeforløb. Det er løst ved blandt andet at udnytte byggegrunden optimalt med en asymmetrisk grundplan, vinduespartier i større flader og en dobbeltfoyer, der understreger oplevelsen af plads.

De tre etager i huset har fået hver deres funktioner. I kælderen finder man garderobe, toiletter og depotrum. På stueplan foregår konfirmations-undervisning, korprøver og offentlige arrangementer, mens man på første sal har mulighed for at være mere privat, som der kan være behov for, når man skal tale med præst eller medarbejdere om kirkelige spørgsmål, dåb eller en begravelse.

I 2009 gav A.P. Møller Fonden en bevilling til Monumentområdet i Jelling, så en samlet fortælling af historien om rigets fødsel kunne begynde.

Siden Monumentområdet blev officielt indviet i 2013, er besøgstallet mangedoblet. Op mod 300.000 gæster besøger hvert år Jellingmonumenterne med Gorms og Thyras høje, runestenene, kirken, verdens (formentlig) største skibssætning på mere end 350 meter og det imponerende palisadehegn, der omkranser hele området. I 2021 gav Fonden endnu en bevilling, som sikre en fuldendelse af arbejdet med det kulturhistoriske område.

”Monumentområdet i Jelling er umistelig verdensarv, og der gøres løbende nye fund. Nu bliver det muligt at skabe en bedre oplevelse af stedet, og man kommer nærmere en fuldendelse af Jellings Monumentområde”, udtaler Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, formand for A.P. Møller Fonden, i anledning af bevillingen.

Med etableringen af vestpalisaden, markering af den vestlige palisadeport og et husfund i øst samt nye brolægninger og grønne græs- og timianstepper, er arbejdet med at styrke sammenhængen og adgangen til Monumentområdet i Jelling nu gennemført.

Tissø er en af Danmarks største søer, og i vikingetiden lå et betydningsfuldt storgårdskompleks ved dens vestlige bred. Løbende udgravninger fra slutningen af 1970’erne og frem har afdækket, at det cirka 70 hektar store område har været beboet fra cirka år 550 til 1050.

I 1977 fandt en landmand en over to kilo tung guldhalsring på en af markerne, hvor man nu ved, at storgårdskomplekset lå, og det var den direkte anledning til, at man begyndte at undersøge området.

Med et jordopkøb af nye arkæologiske arealer samt nye udgravninger, har man kunnet undersøge knap tre fjerdedel af det areal, man mener komplekset har fyldt. Formålet med de nye udgravninger har været at klarlægge, om kompleksets beboere udgjorde stammen til middelalderens magtfulde Hvideslægt.

Området er enestående både nationalt og internationalt, da det periodemæssigt dækker udviklingen fra førkristen til kristen tid, herunder den magtmæssige forandring fra småkonge- til national kongemagt.

På Holbæk Havn er der efter renovering af det gamle skibsværft og værftsområde igen blevet skabt liv. Målet med projektet har været at skabe et oplevelses- og traditionsrigt maritimt byrum.

Engang blev der bygget træskibe i skibsværftet og i storhedstiden var det en af byens største arbejdspladser. Valget om at omdanne værftet, fremfor at rive det ned, bunder i byens selvforståelse, som er tæt knyttet til handel, skibsfart og skibstømrerhåndværket. Samtidig er værftet meget specielt, fordi der er bevaret meget få af den slags i Danmark.

I dag er det gamle skibsværft fra 1938 et aktivitetshus og danner ramme om undervisning, teaterforestillinger, mødearrangementer, underholdning for børn, en café og meget andet. Flere forskellige organisationer og foreninger har fået plads i huset: Holbæk Klatreklub, Nordvestsjællands Produktionsskole, UngHolbæk og Holbæk Gamle Havns beddinger.

I flere tusinde år har sejlads bundet Danmark sammen og givet adgang til den store verden. De mange danske skibe rummer en kulturhistorisk viden, som knytter sig til livet ombord og sejlads som transportform. Derfor ydes en stor indsats for bevaring af de skibe, som stadig kan opleves forskellige steder i landet. A.P. Møller Fonden har gennem mange år støttet flere restaurerings- og vedligeholdelsesprojekter for at bevare skibene for eftertiden:

Skoleskibet George Stage (1934)
Selvom skoleskibet løbende er vedligeholdt og moderniseret, har mange år til søs gjort en gennemrenovering af det tremastede og 54 meter lange sejlskib nødvendig.

Over flere omgange har skibet fået renoveret blandt andet forskibet med alt fra teknik til fastmonteret møblement, indersiden af stålskroget og dækket af teaktræ. En senere del af renoveringen har haft fokus på modernisering, hvor skibet fået installeret et toiletanlæg, der kan rense skibets spildevand samt renoveret besætningen og elevernes kvarterer.

Fregatten Jylland (1860)
Historisk og maritimt er Fregatten Jylland noget særligt i både dansk og internationalt perspektiv. Dels er den bygget i den relativt korte periode, hvor skibe fik både fuld sejlføring og dampkraft. Dels fik fregatten under krigen i 1864 en nøglerolle i slaget ved Helgoland, og endelig har det været brugt af Kong Christian IX som kongeskib.

Skibet er blevet renoveret af over flere omgange for at bibeholde skibets form og udseende. Blandt andet blev midterskibet sikret med et ”stålkorset” i 1990’erne. Siden 1994 har fartøjet fungeret som museumsskib.

Galeasen Anna Møller (1906)
Galeasen Anna Møller, der har fungeret både som fragtskib, kabeludlægger og stenfiskerfartøj, har siden 1976 været et af Nationalmuseets museumsskibe. Skibet har i en renovering fra 2014 til 2021, fået udskiftet de indre og ydre planker, de fleste spantestykker, køl, kølsvin, dæk og dæksarrangementet.

Kunstforeningen GL STRAND markerede i foråret 2014 med en omfattende udstilling af en af Norges helt store malere Christian Krohg to skelsættende dansk-norske jubilæer: 200-året for Norges første frie forfatning og 400-året for dansk-norsk kulturudveksling.

Christian Krohg er i høj grad relevant for nutiden og fokuserede i sit arbejde på temaer som fattigdom og prostitution. Som en del af udstillingen var der også inviteret norske samtidskunstnere, digtere og performancekunstnere til Kunstforeningen GL STRAND for at vise, hvordan den historiske kunst med fordel kan opleves i en aktuel sammenhæng. Christian Krohg er i sig selv et forbillede som initiativtager til samarbejde og kulturudveksling mellem de to lande. Han boede i en periode i København, hørte til gruppen af Skagensmalere og knyttede stærke bånd mellem Norge og Danmark.

Udstillingens titel, ‘Christian Krohg – Tiden omkring Kristiania-bohemen’, henviste netop til, at Christian Krohg regnes med i kredsen omkring tidens mest progressive politiske og kulturelle bevægelse.

Det vestsjællandske morænelandskab omkring Tissø var et vigtigt sted i jernalderen og vikingetiden. Området indgår i et større rituelt landskab på et par kvadratkilometer. Derfor har Nationalmuseet i flere år haft den religiøse fortid i området under lup.

Forskningsprojektet ‘Førkristne Kultpladser’, som Tissø indgår i, blev startet i 2010 og afdækker, hvordan ritualer knyttet til den nordiske religion blev praktiseret i det førkristne samfund. Indtil for få årtier siden var denne del af Danmarks religionshistorie hovedsagelig kendt fra middelalderens skriftlige kilder.

Udgangspunktet har været en række udgravninger i de såkaldte eliteresidenser, hvor datidens stormænd boede. Som noget relativt nyt har der været tale om tværvidenskabeligt samarbejde mellem arkæologi, historie og antropologi samt en række naturvidenskabelige discipliner som zoologi, makrofossilanalyse og jordbundsmorfologi.

Tissø er således blevet et af de bedst belyste stormandskomplekser i Nordeuropa. I landskabet omkring er der fundet flere offerpladser med spor af rituelle aktiviteter, og et område, som man tidligere har tolket som en mødding, har med de nye udgravninger og analyser vist sig at være en åben rituel plads med spor efter rituelle måltider og ofringer af forskellige genstande som glasperler, dragtnåle, mønter og redskaber.

De foreløbige undersøgelser viser, at religionsudøvelse var tæt forbundet med legitimering af kongens/stormandens magtposition. På lige fod med andre politiske aspekter har kongens kontrol med religionspraksis været en af de mange brikker, der senere fører til det samlede danske rige, vi kender i dag.

Fredensborg Slot og Slotshave blev grundlagt i 1720’erne og omlagt i 1760’erne af den franske arkitekt Nicolas-Henri Jardin med inspiration fra den franske solkonge Ludvig d. 14.’s have ved Versailles. Slotshaven forfaldt op gennem 1800-tallet og ind i det 20. århundrede, hvor store dele af haven blev omlagt, og flere af de fine barokhaveelementer blev nedlagt. De mange skulpturer og de store lindetræer i havens alléer blev dog bevaret.

Slots- og Kulturstyrelsen gik i 2009 i gang med et langsigtede restaurerings- og genskabelsesarbejde af slotshaven, som varede frem til 2020. Arbejdet har blandt andet omfattet en genskabelse af havens midterakse, Brede Allé, med 258 lindetræer, en kastanjeallé og 90 nyhuggede skulpturer i sandsten og marmor.

Restaurationen har taget afsæt i dybdegående studier af historiske planer og tegninger, optegnelser, undersøgelser og udgravninger.

I 2021 blev Slots- og Kulturstyrelsen tildelt The European Heritage Award af den internationale kulturarvsforening Europa Nostra for den gennemgribende restaurering af den kongelige slotshave Fredensborg Slotshave.

A.P. Møller Fonden har siden 2009 løbende bevilget støtte til restaureringen af slotshaven.

Folketeatret i København sætter kulør på Nørregade til glæde for det brede teaterpublikum og københavnere i almindelighed.

A.P. Møller Fonden støtter fornyelsen af Folketeatrets foyer og facade med 8,5 millioner kroner. Fonden støtter teatret for at muliggøre en ny indretning og bedre udnyttelse af rummene, der styrker publikumsoplevelsen og giver plads til flere teateroplevelser for flere mennesker. Fornyelsen vil gøre det muligt at favne nye typer teaterrelaterede aktiviteter, som f.eks. teaterlaboratorium for børn og unge.

Arbejdet med fornyelsen forventes at være færdigt i september 2026.

Fonden har i 2014-2015 støttet ombygningen af teaterets facade og foyerområde med 19 millioner kroner. En ombygning der var med til at åbne hele adgangsområdet op, og samtidig blev teateret blevet tilført flere kvadratmeter at udfolde teaterkunst på.

Som noget ganske enestående i Norden råder Lund Domkirke over et astronomisk ur – Horologium Mirabile Lundense. Hver dag klokken 12 og 15 går et lille hyldestspil med bevægelige figurer i gang. To riddere øverst oppe angriber hinanden med løftede sværd, hvorefter de tre vise mænd og deres tjenere frembærer gaver til Jomfru Maria og Jesusbarnet til tonerne af hymnen In Dulci Jubilo nede mellem urets to store urtavler.

Oprindelig blev uret opstillet i domkirken i 1423, mens Lund stadig var ærkebiskopsæde for hele Norden. I 400 år målte det tiden og viste sol, måne og stjerners placering på firmamentet, før det blev skilt ad og gemt væk på kirkens loft i 1837.

I starten af 1900-tallet gennemgik middelalderuret en større rekonstruktion og i 1923 kunne uret igen fremvises for offentligheden og genoptage sin rolle som Lunds mægtige tidsmåler.

Efter at have fungeret uafbrudt i næsten 90 år, konstaterede man i 2009 så meget nedbrydning af facaden og slitage på de mekaniske dele, at en restaurering var uundgåelig, hvis uret skulle have en fremtid. For at forlænge urets levetid blev et gennemgribende restaurerings- og konserveringsarbejde igangsat samme år under ledelse af den danske urmager og specialist i historisk mekanik Søren Andersen.

Arbejdet blev færdiggjort i 2010 og uret kom atter på plads i domkirken.

Marts 2012 var den sidste måned, hvor de danske biografer kunne få leveret film på gammeldags spoler. Udskiftningen af analog filmfremvisere til digitale var derfor nødvendig for at fremtidssikre biograferne.

Anskaffelsen af digitalt fremviserudstyr er en uoverkommelig udgift for mange små lokalbiografer og biografer med en kunstnerisk profil. I biografen i Nordby på Fanø ville det eksempelvis koste 600.000 kr.

Med støtte fra A.P. Møller Fonden har omkring 20 biografer over hele landet fået en håndsrækning til erhvervelsen af digitalt fremvisningsudstyr. Foruden Fanø Biograf har også kunstbiograferne Café Biografen i Odense, Biffen i Aalborg og Øst for Paradis i Aarhus modtaget støtte.

Designmuseum Danmark (tidl. Det Danske Kunstindustrimuseum) blev grundlagt i 1890 med formålet at formidle et kvalitetsbegreb inden for formgivning og kvalitetssikre industriens produktudvikling. Samtidig ønskede museet at gøre samtidens forbrugere mere kritiske og kvalitetsbevidste.

I dag udstiller Designmuseum Danmark dansk og internationalt kunsthåndværk og industrielt design. Museets samlinger, bibliotek og arkiver udgør et centralt videnscenter for designhistorisk forskning i Danmark. Med afsæt i samlingerne forsker museet i kunst- og designhistorie og formidler resultaterne i udstillinger, publikationer og undervisning.

Museet har i snart 100 år ligget i Bredgade i det tidligere Kgl. Frederiks Hospital, som blev opført i 1756. Årenes gang har sat sine spor på den fredede rokokobygning, og de seneste år har bygningen været under løbende renovering. I perioden 2012-2014 blev museumsbygningens sandsten renoveret og museumsfirkantens 7000 m² store tag omlagt.

Senest har den historiske bygning gennemgået en omfattende renovering og ombygning. Renoveringen har blandt andet opfattet nyrestaurerede facadeudsmykninger, 2500 kvadratmeter nylagt marmorgulv og en større klimatilpasning.

A.P. Møller Fonden har løbende støttet renoveringen af museet. I 2012 modtog museet 48 mio. kr. til tagrenoveringen og senest 21 mio. kr. til det gennemgribende renoveringsprojekt, som er gået til restaurering og nyhugning af sandstensudsmykningerne og oppudsning af facaden. En række andre fonde har også støttet renoverings- og ombygningsprojektet, herunder Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, C.L. Davids Fond og Villum Fonden.

Øvrige bevilling til Designmuseum Danmark
A.P. Møller Fonden bevilgede 1,7 mio. kr. i 2014 til den store særudstilling Hans J. Wegner bare én god stol, som markerede 100 året for møbelarkitektens fødsel.

Den Kongelige Ballet er et internationalt anerkendte balletkompagni. Kompagniet er et af verdens ældste balletkompagnier, og stammer fra 1748, da Det Kongelige Teater blev stiftet.

Selv om den primære forpligtelse er at være et nationalt teater, er turnéer og internationale engagementer vigtige for Den Kongelige Ballets fortsatte udvikling. For det bidrager til at højne ballettens kvalitet og styrke dens rolle som kulturel ambassadør for Danmark.

I sommeren 2011 var Den Kongelige Ballet på den største amerikanske turné i 50 år. Kompagniet dansede 27 forestillinger i løbet af den én måned. Turnéen startede i Californien med byerne Orange County og Berkeley og fortsatte på østkysten med Washington og New York. Programmet omfattede blandt andet Bournonville-klassikere Sylfiden, Et folkesagn og Napoli, Flemming Flindts Enetime, Jorma Elos Lost on Slow og balletmester Nikolaj Hübbes egen Bournonville Variationer.

Under turnéen blev kompagniet rost af selv de mest kritiske anmeldere.

Missionen med USA-turnéen var at sætte balletten på verdenskortet og placere Den Kongelige Ballet i verdenseliten. Efter turnéen kom der øget efterspørgsel på Den Kongelige Ballet. Blandt andet blev ensemblet inviteret til Paris’ Opera med alt betalt i januar 2012. Og i januar 2013 åbnede balletten det nye operahus i Omans hovedstad Muscat og kunne præsentere den danske ballettradition for en ny del af verden.

USA-turnéen blev finansieret af A.P. Møller Fonden, der også finansierede ballettens store turnéer i USA i 1950’erne og 1960’erne.

Den Frie Udstillingsbygning har siden 1914 ligget på Oslo Plads i København.

Udstillingsbygningen har undergået en omfattende restaurering og ombygning for at tilbageføre bygningen til J.F. Willumsens oprindelige version og originale udformning.

Konkret har det betydet, at udformningen på bagsiden af huset fra 1953 er blevet revet ned og i stedet er der etableret en helt ny underetage. Nedrivningen af bygningen har skabt tiltrængt luft mellem bygningerne og medfører, at formen på de ottekantede pavilloner nu igen træder frem og tydeliggør Willumsens sans for æstetiske detaljer.

Den nye, underjordiske udvidelse indeholder blandt andet et nyt udstillingsrum, en kunstboghandel med arkiv og salg af kunstnerpublikationer, et formidlingsrum, et mødelokale og en café med udendørsservering.

Den Frie Udstillingsbygning kunne markere sit 100-års jubilæum med åbningen af det restaureret bygningsværk.

I 2013 åbnede Den Arktiske Ring i Zoologisk Have. Med anlægget har isbjørnene fået 3.100 m² til deres rådighed. Den Arktiske Ring giver isbjørnene bedre levevilkår, foruden at de efter europæisk standard får et helt unikt område.

For første gang kan alle islændingesagaerne læses på dansk. Sagaerne foregår fra år 930 til 1030, men er først nedskrevet på islandsk af munke og skrivekyndige i løbet af 1200- og 1300-tallet.

Historierne baserer sig i et vist omfang på en mundtlig fortælletradition, men sagaerne er i sig selv litterære værker, uden at man dog kender forfatternes navne. De originale håndskrifter er gået tabt, så sagaerne har nået os via afskrifter, der er kopieret i løbet af senmiddelalderen eller senere. Det gælder bl.a. de håndskrifter, som den islandsk-danske professor Árni Magnússon omkring år 1700 havde samlet ind og bragte til Danmark. Hans håndskriftsamling, der består af flere tusinde eksemplarer, er i dag UNESCO-verdensarv.

Den første islændingesaga udkom på dansk i 1728. I løbet af 1800-tallet tog udgivelserne fart. De var i reglen oversat af sprogforskere, men også salmedigteren N.F.S. Grundtvig har bearbejdet nogle af dem. En af de legendariske udgaver kom i 1930-31, hvor bl.a. Johannes V. Jensen, Tom Kristensen og Thøger Larsen bidrog. Men blot en lille gruppe fortællinger har været tilgængelige på dansk.

De tidligere oversættelser er præget af gammeldags sprog, som kan være svært at forstå. Målet med den nye udgave har været at formidle sagaerne i et nutidigt og mundret dansk uden at skjule, at de er fra en fjern fortid. Parallelt med den danske udgave udkom alle sagaerne også på svensk og norsk.

Med projektet har Rigsarkivet arbejdet med at digitalisere det omfangsrige arkivmateriale fra De Dansk-Vestindiske Øer. De mange dokumenter rummer dokumentation om de 250 år, hvor de tre caribiske øer var i dansk besiddelse, hvor slaver blev opkøbt i Afrika og fragtet til de tre øer, hvor de arbejdede som slaver i plantager, der producerede sukker, som blev eksporteret til Danmark.

Danmark solgte øerne til USA i 1917, som nu hedder US Virgin Islands.

Med støtte fra A.P. Møller Fonden i 2013 er journaler, matrikelkort, fotos, retsdokumenter blandt meget andet omsat til 5 millioner optagelser.

Digitaliseringen gør det lettere for både historikere, amatørslægtsforskere og andre med interesse for de gamle, danske besiddelser at finde deres families historie, stykke skæbnefortællinger sammen eller afdække ny viden om samfundsforhold, handel og historiske begivenheder.

I Middelfart ligger CLAY Keramikmuseum Danmark. Museet slog dørene op i 1994, hvorefter det hurtigt voksede sig til en kulturel hovedattraktion på Fyn og fik pladsproblemer til de mange værker. Museets første bygning er den gamle herskabsvilla Grimmerhus, som ligger ned til Lillebælt. I 1993 blev bygningen fredet, som et eksempel på noget af det allerførste danske villabyggeri.

Efter en renovering i perioden 2011-2015 kunne CLAY åbne i nyrenoverede og udvidede rammer. Udvidelsen betyder, at museet har mulighed for både at vise omfattende særudstillinger og samtidig at præsentere et langt større udsnit af sin egen enestående og stadigt voksende samling.

Størstedelen af det nye byggeri, som rummer de store udstillingsområder på i alt 1.500 m2, ligger skjult under parkens græstæppe og i skrænten ned mod Lillebælt. Fra parksiden ser man blot den pavillonlignende overetage, der bliver brugt som loungeområde og til en række aktiviteter, foredrag, koncerter og erhvervsarrangementer. I tråd med museets identitet er nybyggeriets facade beklædt med tegl i rødbrune og rustrøde farver.

Sideløbende med nybyggeriet er den gamle hovedbygning renoveret, så de mange detaljer næsten står, som da arkitekten Johan Daniel Herholdt i 1857 skabte herskabsvillaen. Den historiske bygning huser i dag hovedindgang, billetsalg, garderobe, butik, café og administration.

Museet har modtaget flere betydningsfulde samlinger, bl.a. Erik Veistrup-samlingen, PEM-samlingen og den imponerende samling fra Royal Copenhagen med 55.000 genstande, som er både kunstnerisk og kulturhistorisk unik.

Bladtegninger har været en vigtig del af pressen og læseoplevelsen siden 1800-tallet. For de fleste avislæsere er bladtegninger også en kærkommen kommentar til aktuelle begivenheder, hvad enten de drejer sig om politik, teaterstykker, retssager eller livet i al almindelighed.

Museet for Dansk Bladtegning har siden 2000 stået for indsamling og registrering af de originale bladtegninger i samarbejde med Det Kongelige Bibliotek.

Ved begyndelsen af 2013 talte samlingen langt over 200.000 originale eksempler på papirkunst af over 200 bladtegnere. Samlingen bliver betragtet som en af de største samlinger af original papirkunst i Europa.

I perioden 2009-2013 var de mange bladtegninger genstand for et omfattende ordnings-, registrerings- og digitaliseringsprojekt. Udvalgte originaler svarende til omkring 25 procent af samlingen blev digitaliseret, så offentligheden kunne søge efter og udforske bladtegningerne med tilhørende oplysningsblad. Digitaliseringen af de mange unikke originaltegninger havde samtidig til formål at bidrage til at bevare den folkelige kunstart og kulturarv for eftertiden.

I 2007 blev Bevaringsfonden for Vesterende Ballum og Østerende Ballum oprettet med det formål at bevare og vedligeholde byens oprindelige byggestil. Ballum blev samme år udpeget som enestående kulturmiljø med bevaringsværdige karaktertræk af Vadehavet Kulturarvsatlas.

Husene i begge bydele er op til 200 år gamle. Udover deres arkitektoniske kvaliteter er bydelene et eksempel på en oprindelig landsbystruktur, hvor forbindelsen mellem huse og landskab – i dette tilfælde marsken – spiller fornemt sammen. Vesterende Ballum er koncentreret omkring en større kirke fra 1100-tallet og er en af landets bedst bevarede kirkelandsbyer. Et særkende ved byen er de mange huse, som er bygget direkte ind i den lave kirkegårdsmur, så husejerne fra bagsiden af deres ejendomme har frit udsyn til kirkegårdens grave og beplantning.

Med projektet Kunstens Ø har landskabet omkring kunstmuseet ARKEN undergået en vidtgående transformation. Rundt om hele museumsbygningen er der udgravet en bred kanal, der er blevet fyldt med vand fra den nærliggende Jægersø og hermed omskabt museumsgrunden til en ø, man har adgang til via broer.

Siden slutningen af 1800-tallet har det været kendt blandt arkæologer, at skulpturer i antikkens Grækenland og Rom slet ikke fremtrådte hvide i deres samtid. Tværtimod var de belagt med farver, og det gælder også for blandt andet relieffer på templer og sarkofager, samt portrætbuster. Alligevel er antikkens hvide og distante marmorskulpturer blevet hyldet som udtryk for højdepunktet i europæisk kunst i det 20. århundrede.

Som et samlende midtpunkt på Amalienborg Slotsplads står Frederik V’s rytterstatue i bronze, præcis hvor Frederiksgadeaksen og Amaliegade krydser hinanden. Monumentet blev skabt i 1700-tallet af den franske billedhugger Jacques-François-Joseph Saly og bliver regnet for en af verdens bedste rytterstatuer. Det 11,5 meter høje kunstværk består af rytterstatue, marmorbeklædt piedestal, trappe og gitter indhegnet af en række stenstøtter, en såkaldt bornerække.

I 1997 skænkede A.P. Møller Fonden restaurering og afstøbning af statuen i anledning af Dronning Margrethe II’s 25-års regeringsjubilæum. Piedestalens marmorbelægning fremstod dengang sort og misfarvet og smuldrede flere steder ved berøring. Det store restaureringsarbejde foregik i perioden 1997-98, og en lang række nationale og internationale fagpersoner var involveret i indsatsen for at sikre det nationale klenodie og genskabe de fysiske rammer omkring rytterstatuen.

Kort efter indvielsen af det nyrestaurerede monument i november 1998 opstod der dog tegn på nedbrud af stenen, som viste sig at stamme fra blyelementer i konstruktionen. Med en ny donation fra A.P. Møller Fonden i 2009 blev hele marmorbelægningen udskiftet med en ny sten med den rette robusthed, som man fandt ved Madielle-bruddet.

I dag står Frederiks V’s rytterstatue med et æstetisk og arkitektonisk udtryk så tæt på Salys oprindelige kunstværk som muligt.​

I 2007 kunne Louisiana erhverve sig kunstværket A Closer Grand Canyon af den britiske billedkunstner David Hockney. Det over 14 kvadratmeter store maleri fra 1998 (205,5 x 744 cm) består af 60 mindre lærreder, malet enkeltvis og derefter kombineret i et sammenhængende panoramisk motiv.
De 60 felter er indbyrdes forskellige, nogle nærmer sig det abstrakte, mens andre er yderst konkrete i deres figurative billedsprog. I fællesskab udgør felterne et indeks over kunstnerens karakteristiske udtryksmåder, som man finder dem i hans andre værker, fra prikker, skravering og strøg til mætning og konturering.

I David Hockneys kunstneriske fortolkning af det amerikanske landskab changerer farvepaletten fra dybrød, brun og orange over pink og gul-beige til et utal af grønlige nuancer. Farvevalget underbygger oplevelsen af terrænets vekslende former, dets niveauforskelle og helt ubegribelige afstande.

Med erhvervelse af A Closer Grand Canyon har Louisiana ikke blot fået et enestående værk og hermed indfriet sine ambitioner om, at markante udstillinger skal sætte sig spor i samlingen. Værket giver også kunstmuseet nye muligheder – Qua David Hockneys internationale renommé og billedets status af hovedværk er det attraktivt for andre museer at have kortvarigt til låns i forbindelse med relevante udstillinger. Til gengæld for udlånet kan Louisiana låne kunst hjem til museet og ad den vej tilbyde sine mange gæster at stifte bekendtskab med værker og kunstnere, der ikke tidligere har været udstillet på museet.

Om David Hockneys værk A Closer Grand Canyon, 1998:
Olie på 60 lærreder (a 40,6 x 61 cm), samlet mål 207 x 744 cm
© David Hockney, Louisiana Museum of Modern Art

Kringvarp Færoyas (Færøernes TV og Radio) gamle tv-bånd gemmer på unik viden om samfundets tilblivelse og historie, herunder gamle fiskeri- og fangstmetoder, vejrets påvirkning på hverdagen og den færøske kultur samt optagelser af livet på småøer og i bygder, der lå meget isolerede inden nutidens transportmuligheder.

Men den unikke kulturarv, der ligger på de over 13.000 bånd, er truet, fordi holdbarheden er begrænset og der ikke længere produceres videoafspillere. Et stort digitaliseringsprojekt er derfor igangsat for at sikre det bevaringsværdige materiale, som er optaget fra 1984 og frem til indførelsen af digital teknologi.

Digitaliseringen af de mange bånd skal give offentligheden adgang til alle udsendelserne, når projektet er afsluttet i 2021. Digitalisering af tv-arkivet er en del af et projekt, som blandt andet også omfatter digitalisering af over 26.000 radiobånd og 500.000 nyheder på papir. Denne del er finansieret via den færøske finanslov, og materialet bliver også tilgængelig online.

Kunstens hvide marmorbygning fra 1972 er tegnet af den verdensberømte finske arkitekt Alvar Aalto, assisteret af sin hustru Elisa Aalto og den danske arkitekt Jean-Jacques Baruël. Bygningen er Alvar Aaltos eneste museumsbygning uden for Finland.

På Kunsten kan opleves dansk og international kunst fra 1900-tallet og frem. Værkerne er dels fra museets egen samling med over 4000 værker, dels fra løbende særudstillinger.

I perioden 2014-2016 gennemgik Kunsten en omfattende restaurering og revitalisering. Den gennemgribende restaurering af såvel det udvendige som indvendige blev gennemført med stor respekt for den fredede museumsbygning. Restaureringen bestod blandt andet af udskiftning af den hvide marmorfacade, fordi fugt og temperaturudsving fik den til at smuldre. I forbindelse med restaureringen blev der anlagt en ny udstillingssal på cirka 600 m2, som kan lyssættes og iscenesættes efter behov, værksteder til børn, undervisningslokaler, et nyt ankomstområde, nye toiletfaciliteter, café og butik.

Bygningen fik også et nyt underjordisk magasin med klimastyring og en række funktionelle og sikkerhedsmæssige opgraderinger. Museet har i dag den højeste sikkerhedsklassificering efter internationale standarder.

Museets store skulpturpark blev også renoveret, og den oprindelige landskabsidé om at kontrastere bygningens skarpe arkitektoniske linjer og parkens vegetation blev styrket.

Andre bevillinger
I 2017 bevilgede A.P. Møller Fonden 5 mio. kroner til nye ovenlysvinduer på Kunsten, da de gamle var utætte.

Den 4. marts 2022 åbnede Kunsten dørene til udstillingen MARMOR. Udstillingen er en del af fejringen af 50-året for Alvar Aaltos museumsbygning. Gennem en bred vifte af kunstværker fra ind- og udland sætter udstillingen fokus på, hvordan marmor som et traditionsbundet materiale forarbejdes, forstås og fortolkes i samtidskunsten samt hvilken betydning marmor som materiale har for det indhold, som et kunstværk bærer med sig ud i verden. I udstillingen kan man opleve værker af blandt andet Auguste Rodin, Bertel Thorvaldsen, Asger Jorn, Barbara Hepworth og Louise Bourgeois. A.P. Møller Fonden har bevilget 3,9 mio. kroner til udstillingen, som kunne opleves frem til 21. august 2022.

Siden 1991 har Experimentarium haft til huse i den gamle sodavandstappehal i Tuborg Havn i Hellerup. Science centeret har siden begyndelsen haft stor succes med at skabe udstillinger, der bygger bro mellem naturvidenskab og læring. Bygningens fysiske rammer satte dog begrænsninger for centrets visioner  for fremtiden. Bygningen gennemgik derfor en omfattende renovering og udvidelse, der blev afsluttet i 2017.

Det nye Experimentarium står i dag som en moderne og arkitektonisk bygning, hvis bygningsudtryk er synligt forankret i sin industrihistoriske arv.

Efter ombygningerne er udstillingsarealet fordoblet. På de nu 9.000 m2 finder man 16 forskellige udstillinger om alt fra videnskab bag sæbebobler til verdenshandel, skibstrafik og olieudvinding samt en ny interaktiv bevægelsesbiograf baseret på bevægelsessensorer, der inspirerer til fysisk aktivitet.

Bygningens indre er omstruktureret, så der blandt andet er sikret de mest optimale og fleksible rammer for varierende udstillinger. Samtidig er der tilføjet forskudte etager beklædt med perforeret aluminium. Der er lagt vægt på at skabe et godt flow gennem den 135 meter lange bygnings forskellige udstillinger. I bygningens to atrier medvirker to nye, spektakulære trapper i hver sin ende af udstillingshallen til, at publikum nemt kan bevæge sig rundt mellem Experimentariums mange faciliteter.

Den omfattende udvidelse af Experimentarium har som målsætning at gøre endnu flere klogere på naturvidenskabens metoder, resultater og betydning for den samfundsmæssige udvikling.

I et kuperet istidslandskab syd for Holbæk ligger det historiske Brorfelde Observatorium. Observatoriet blev opført i perioden 1953-1964 af arkitekt Kaj Gottlob og landskabsarkitekt Georg Georgsen. Frem til 1996 spillede Brorfelde Observatorium en central rolle i den danske og internationale forståelse af astronomi, særligt inden for kombination af astronomisk ekspertise og instrumentudvikling. I dag er bygningerne, landskabet og – som noget ganske unikt – mørket fredet.

En donation fra hhv. A.P. Møller Fonden og Nordea-fonden gjorde, at Holbæk Kommune i 2013 kunne erhverve Brorfelde Observatorium og de tilhørende bygninger og jord for at omdanne stedet til et naturvidenskabeligt opdagelsescenter.
I 2014-16 gennemgik observatoriet en gennemgribende istandsættelse, ombygning og funktionsændring af hovedbygningen og to tidligere tjenesteboliger, og et klimavenligt jordvarmeanlæg blev etableret for hele bygningsanlægget på i alt 11 bygninger. Dertil blev der blandt andet skabt en sovesal til lejrskolebrug, foredragslokale og andre mødelokaler. Projektets omdrejningspunkt har været at bevare stedets unikke stemning og karakter, samt bygningernes mange velbevarede detaljer.

I dag rummer stedet et opdagelsescenter med levende formidling af astronomi og naturvidenskab til besøgende i alle aldre, samt arbejdende værksteder, udstillings-, formidlings- og lejrskolefaciliteter.