Søndag den 1. marts 2026 genåbner Helligaandskirken ved Strøget med en festgudstjeneste efter to års omfattende renovering af kirkerummet til glæde for menighed, de mange besøgende og kommende generationer.

En donation på 27 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden, har gjort det muligt foretage en tiltrængt udskiftning af kirkerummets ustabile trægulv, der i mange år har været dækket af et slidt nålefiltstæppe. Kirkerummet har nu et stengulv af ølandsfliser, som både understøtter rummets æstetik og akustik. Kirken har også fået et nyt varmeanlæg ligesom kirkens inventar er blevet nænsomt restaureret.

I forbindelse med byggearbejderne udførte Nationalmuseet arkæologisk udgravning under kirkekorets gulv, hvor de fandt jordiske rester efter adskillige begravelser fra 1600-1700-tallet.

Fonden har i 2000 bevilget 6,6 millioner kroner til et nyt klokkespil i Helligaandskirken.

Europas koncertteknikere skal fremover uddannes i Danmark. Det kommer til at ske på et helt nyt Academy for Young Concert Technicians i DR Koncerthuset. Her vil talentfulde klaverstemmere kunne videreuddanne sig i det højt specialiserede arbejde med at bevare klang og kvalitet på de bedste koncertflygler. Ambitionen er at imødekomme den store internationale mangel på specialiserede koncertteknikere.

Uddannelsen varer i 17 måneder og kombinerer dybdegående teknisk træning og praksis i et af Europas mest avancerede koncertmiljøer, sammen med blandt andre DR Symfoniorkestret og internationale solister.

DR Koncerthusets nye akademi støttes af A.P. Møller Fonden, hvilket betyder, at forløbet er gratis for deltagerne. Hvert af de to hold består af fire studerende, og én plads på hvert hold er reserveret til en ansøger med bopæl i Danmark for at styrke den nationale ekspertise.

Første hold starter i efteråret 2026.

Projektet Nyt Mosede Fort skal skabe et engagerende oplevelsesunivers for både borgere og besøgende – med respekt for historien og blik for fremtiden.

Det omfatter en ny, moderne museumsbygning på ca. 800 m², der skal være det samlende punkt i lokalområdet. Her skal der være udstillingslokaler, en restaurant, butik, billetsalg, toiletter og garderobe samt fleksible og flerfunktionelle rum.

Bygningen skal fungere som et sted, hvor fællesskab, viden og kultur kan udfolde sig. Den rumlige fleksibilitet skal gøre det muligt at bruge huset til mange forskellige aktiviteter – fra skoleklasser og talks, debatter, koncerter, fællesspisning i restaurant, velkomst af grupper, der skal på rundvisning og lignende.

Udstillingsarealerne skal leve op til nutidens krav til sikring, klima og adgangsforhold.

Det omkringliggende grønne område – det fredede fortidsminde – skal istandsættes og formidles, så hele området bliver mere indbydende og tilgængeligt for offentligheden. Her skal man kunne gå tur, slappe af, lære nyt og opleve historien helt tæt på.

Rosenborg Slot tilføres et nyt underjordisk skatkammer, nye udstillingsrammer for bl.a. den store historiske dragtsamling, ligesom slottets voldgrav nyfortolkes. Desuden skabes moderne publikumsfaciliteter til at tage mod de næsten 500.000 gæster, der hvert år besøger slottet.

Det er to donationer fra A.P. Møller Fonden og Augustinus Fonden, der vil løfte et af Danmarks mest markante bygningsværker til et ekstraordinært niveau.

Rosenborg Slot er en af de bygninger, der definerer hovedstadens silhuet og vores fælles forestilling om den danske kongelige historie. Med Rigets Skatkammer gennemgår slottet sin mest omfattende fornyelse i moderne tid i fuld respekt for de fredede rammer.

Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, formand for A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, udtaler:
”Rosenborg Slot rummer essensen af monarkiets og Danmarks kulturhistorie. Nye underjordiske rammer vil skånsomt og værdigt løfte formidlingen af vores fælles kongelige historie – i relation til slottet, og med respekt for Kongens Have, som er en af hovedstadens mest enestående grønne oaser. Det vil være til nytte for de mange besøgende fra nær og fjern, hvilket glæder os i Fonden.”

Det nye skatkammer vil samle og formidle de vigtigste kongelige genstande som bl.a. omfatter kronjuvelerne, regalierne og historiske dragter i et atmosfærisk underjordisk univers, hvor besøgende får adgang til langt større dele af samlingerne end i dag.

Den delvise genskabelse af Rosenborgs historiske voldgrav er projektets andet hovedgreb. Indtil 1700-tallet lå slottet som en ø midt i byen, og denne dramatiske arkitektoniske idé hentes nu hjem igen. Når vandet vender tilbage i en eller anden form, får slottet en markant ny styrke i både udtryk og fortælling, og gæsterne vil ankomme over en ny bro, der iscenesætter overgangen fra byens puls til kongens domæne.

Projektet er samtidig en markering af et niveau af ambition, som sjældent ses i dansk kulturliv. Med et samlet anlægsbudget på 663 millioner kroner er Rigets Skatkammer et af landets største kulturprojekter i nyere tid. Projektet er finansieret med 450 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden, 100 millioner kroner fra Staten og 80 millioner kroner fra Augustinus Fonden. Den Kongelige Samling finansierer selv udvalgte gæstefaciliteter på ca. 30 millioner kroner.

Når Rigets Skatkammer står færdigt om få år, vil Rosenborg Slot fremstå som en samlet, dramatisk og dybt forankret historisk oplevelse, der styrker Danmark som europæisk kulturdestination med en markant placering i den internationale museumsverden.

Arkitekt Carl Petersens enestående museumsbygning fra 1915 er slidt. Indeklima, sikring og lys trænger til en opgradering. Med en donation fra blandt andre A.P. Møller Fonden på 20 millioner kroner kan Faaborg Museum snart forbedre forholdene for både kunst og publikum, samtidigt med at fredningsværdierne i det såkaldte “gesamtkunstwerk” bliver bevaret.

Museet er hjemsted for landets ældste samling af Fynbomalernes værker med bl.a. Peter Hansen, Jens Birkholm, Johannes Larsen og kunstnerparret Anna og Fritz Syberg.

Projektet går i gang i 2026 og forventes, at være afsluttet i 2029.

Dokøen i Københavns Havn, der er nabo til Operaen, er ejet af A.P. Møller Fonden. Derfor er det også Fonden, som får renoveret de fredede konstruktioner, såsom tørdok, pumpehus og kraner, så de kan holde mange år endnu.

Dokøen har sit navn fra tørdokken midt på øen. Dokken er fra 1855 og bliver ikke længere brugt, men fungerer som et minde om dengang, flåden byggede skibe på Holmen. Dokporten er under renovering og er blevet fragtet til Grenå. Den vender tilbage til dokken i slutningen af 2025.

Flytningen af dokporten har været en kompliceret operation, da den vejer 170 ton, måler 19 meter i længden, er 10 meter høj og 2 meter bred. Med bistand fra en flydekran blev dokporten løftet op fra sit leje i dokken og slæbt til Nordhavnen, hvor den med hjælp fra tre store mobilkraner blev løftet over i et skib og sejlet til Grenå.

Dokken krævede oprindeligt tørlægning ved vandpumpning, hvorfor det særprægede pumpehus i engelsk gotik og med høj skorsten blev bygget i 1858-1860. Det fredede pumpehuset er p.t. under ud- og indvendig restaurering. Sammen med de ligeledes fredede højbanekraner og tørdokken ved siden af, er Pumpehuset et levende minde om Københavns industrielle og militære fortid.

A.P. Møller Fonden afsluttede i 2024 renoveringen af de to højbanekraner ved dokken. Kranerne er fra 1927. I forbindelse med renoveringen blev kranhusene vendt 180 grader og placeret længere fremme på kransporene, ud mod havneløbet. Den position var en fejring af skibet i forbindelse med stabelafløbninger – i dag en gestus til byen.

I 2026 forventes selve dokken renoveret, hvorefter alle de fredede ejendomme er nyrenoverede.

Øens kulturhistoriske museum, Bornholms Museum, flytter til Nexø. Her rykker museet ind i en tidligere fiskefileteringsfabrik midt på havnen, som dog først skal igennem en gennemgribende ombygning.

I de nye rammer får museet meget bedre plads til at formidle Bornholms rige historie om skiftende magthavere, kultur og arkæologiske fund. Det bliver også muligt at udstille fund, som i dag ellers kun kan ses på Nationalmuseet i København.

Det er blandt andet støtte på 22 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden, der gør det muligt at realisere Bornholms Museums planer. Planer som koster knap 120 millioner kroner at realisere.

Det nye museum får et velkomstrum med fri entré kaldet MUSEUM+, hvor alle er velkommen til at gå ind og opleve en koncert, et foredrag eller bare har brug for en pause i caféen. MUSEUM+ bliver øens ”varmerum”, hvor bornholmerne og øens gæster mødes året rundt.

Et særligt familieunivers inviterer børn og voksne til at lege og lære sammen. Her kan man mærke havets kræfter, udforske øens livsvilkår og opleve en levende skolestue for både skoleklasser og lejrskoler.

Med placeringen i hjertet af Nexø bliver museet være en central drivkraft i byens kulturliv og et naturligt sted at mødes for foreninger og andre fællesskaber. I ombygningen vil museet anstrenge sig for at genbruge mest muligt af den eksisterende bygning, installere solceller på taget og genbruge materialer i selve udstillingerne.

Moderniseringen af den gamle fabrik vil også gavne Nexøs byliv med en mere venlig og åben bygning, der inviterer mennesker indenfor.

Garnisonskirkens menighedshus, kapel og kirkeplads står foran en omfattende renovering. Garnisonskirkens menighedsråd har i de senere år ønsket at åbne kirken mere mod omverdenen. Kirken har nemlig en voksende tilstrømning til gudstjenesterne samt et stigende antal dåb, bryllupper og konfirmationer. Samtidig er musiklivet, de kulturelle aktiviteter og det sociale arbejde blevet styrket, fra AA-møder og foredrag til koncerter med gæstende ensembler og kirkens ’husorkester’, ungdomsensemblet DUEN.

A.P. Møller Fonden støtter kirkens arbejde med at forbedre rammerne for kirkelivet i de historiske omgivelser i København med 10 millioner kroner.

Selve renoveringen forventes at starte til foråret og slutte inden udgangen af 2026. Bag projektet står Drachmann Arkitekter og Nyboe Andersen Landskab.

Fonden bidrog i 2022 med kr. 1,2 millioner kroner til ny belysning af Garnisonskirkens kirkerum.

Med støtte fra A.P. Møller Fonden på 26 millioner kroner kan en nænsom og alligevel gennemgribende fornyelse af anlægget omkring Danmarks største rundkirke og et af landets vigtigste nationale monumenter realiseres. Fornyelsen vil være til gavn for kirkegængere og de omkring 100.000 årlige gæster.

Forandringerne kommer til at ske på arealerne udenom kirken, hvor selve ankomsten og parkeringen ved kirken bliver mere trafiksikker og mere grøn. Det betyder for eksempel, at biler og busser indpasses i landskabet og ikke vil kunne ses fra selve kirken. Der opføres desuden to nye sorte træbygninger, til formidling målrettet særligt skoleklasser, samt til formål som kan erstatte den nuværende nedslidte bebyggelse omkring kirken. Her rummes bl.a. toiletter, graverkontor, medarbejderrum og værksted.

Østerlars Kirke er – som den største fritliggende bornholmske rundkirke – et enestående monument i landskabet. De mange gæster stiller store krav til logistik og parkering, som i dag foregår så massivt og tæt omkring kirken, at den oprindelige sammenhæng mellem landskab og kirke er gået tabt.

A.P. Møller Fondens støtte til projektet går til udearealerne og forbedringerne for gæsterne, mens menigheden og stiftet selv betaler den nye graverbygning.

Arbejdet forventes at kunne gå i gang efter sommerferien og vil være afsluttet i 2027.

Det Kgl. Bibliotek har modtaget en donation på 5,8 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond til at digitalisere bibliotekets omfattende samling af mindre kendte originale værker og breve fra H.C. Andersens hånd.

H.C. Andersen er en af Danmarks mest elskede forfattere og efterlod sig langt mere end de kendte eventyr. I hans omfattende arv findes også manuskripter, breve, dagbøger og personlige noter – unikke kilder til mennesket bag fortællingerne. Mens eventyrene for længst er digitaliseret, har andre dele af forfatterskabet været mindre tilgængelige. Støtten fra Den A.P. Møllerske Støttefond gør det muligt at åbne døren til disse skatkamre og gøre dem tilgængelige for alle.

Digitaliseringen vil ikke kun sikre, at disse historiske dokumenter bevares, men vil også gøre det muligt for gymnasieelever, studerende, forskere og kunstnere at få nem adgang til materialerne online. Projektet vil blive gennemført over to år med start i september 2025.

Borgringen i Køge er en af Danmarks fem vikingetids borgringe, og den blev først opdaget i 2014. De danske borgringe er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

A.P. Møller Fonden har støttet den nye museumsbygning ved Vikingeborgen Borgring med 15 millioner kroner. Derudover støttede A.P. Møller Fonden i 2015 selve udgravningen af borgringen med næsten 20 millioner kroner.

Louisiana Channel har siden 2012 udviklet sig til at blive verdens mest omfattende online formidlingsplatform for samtidskunst fortalt af kunstnerne selv. Takket være en stor donation på 20 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond kan Louisiana nu styrke Louisiana Channel og gøre kanalens enestående mediearkiv mere tilgængeligt for alle.

Louisiana startede oprindeligt Louisiana Channel for at bringe viden og inspiration om international samtidskunst ud til mennesker, der ikke nødvendigvis selv opsøger kunstmuseer. På kanalen får toneangivende samtidskunstnere taletid uden, at de nødvendigvis skal fokusere på konkrete udstillinger eller kommercielle forhold. I dag har kanalen mere end 400.000 abonnenter og 350.000 følgere på Instagram.

Med den nye donation fra Den A.P. Møllerske Støttefond kan Louisiana Channel til og med 2029 fortsætte med at producere kvalitetsindhold og udvikle nye formidlingsformater. Donationen vil også gøre det muligt at samle de mere end 1.300 film på et nyt website, og dermed gøre det unikke materiale bredere tilgængeligt for brugere fra hele verden.

Louisianas direktør Poul Erik Tøjner siger:

Det er et vilkår for Louisiana Channel, at den aldrig finder sin endelige form, og det er en forudsætning for Louisiana Channels fortsatte succes, at der kontinuerligt udvikles nye formater og distributionsveje til såvel det kommende indhold som det enorme arkiv. Takket være Den A.P. Møllerske Støttefonds store satsning på Louisiana Channel kan museet nu fortsætte udviklingen og formidlingen af kunst og kultur i en public service-tradition til et globalt publikum. Louisiana Channel er ikke en marketingkanal, der skal reklamere for Louisianas udstillinger, men en platform, hvorfra kunstnere kloden rundt kan tale om kunst og om den verden vi lever i. Vi er meget glade for Fondens anerkendelse af netop dette.

Om Louisiana Channel:

1. Louisiana Channel har 400.000 abonnenter på YouTube og næsten 350.000 følgere på Instagram. 60 procent af brugerne er mellem 18 og 44 år, der er en målgruppe som museerne ellers har svært ved at tiltrække.
2. Siden 2012 har Louisiana Channel udgivet to videoer hver uge med verdens førende billedkunstnere, forfattere og arkitekter, som for eksempel David Hockney, Julie Mehretu, Sally Rooney, Ocean Vuong, Peter Zumthor, Orhan Pamuk, Rachel Cusk, Chimamanda Ngozi Adichie, og Eyal Weizman.
3. Alle 1.300 film ligger tilgængelige for brugerne samt for medier og kulturinstitutioner i ind- og udland, der ønsker at dele eller bruge dem. Med den nye hjemmeside bliver det meget lettere for alle at gå på opdagelse i det enestående materiale.
4. Den høje kvalitet og evnen til at distribuere videoerne gennem mange kanaler til et nyt, yngre publikum har givet Louisiana Channel en bredt anerkendt rolle som kunstformidler i sin egen ret.
5. Den A.P. Møllerske Støttefond har i 2019 støttet udviklingen af Louisiana Channel med 10 millioner kroner. Med Fondens nye støtte på 20 millioner kroner bliver det muligt at videreføre og udvikle Louisiana Channel til og med 2029.

Links:

Louisiana Channel (hjemmeside)
Louisiana Channel (YouTube)
Louisiana Channel (Instagram)

En donation på 60 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden gør det muligt for Nationalpark Mols Bjerge at bygge et besøgscenter.

”For Fonden er det en glæde at bidrage til et besøgscenter for de mange gæster i den enestående nationalpark. Besøgscentret skal være i samklang med både Kalø Slotsruin såvel som det smukke landskab, og jeg ser frem til, at det står færdigt om få år,” siger formand for A.P. Møller Fonden Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla.

Besøgscentret bliver gæsternes naturlige indgang til parken. En park som blandt andet omfatter området Skovbjerg med de arealer, som Fonden købte i 1971 og derefter skænkede til staten for sikre dem til en kommende naturpark.

Som en del af arbejdet bliver den strandeng, hvor dæmningen til Kalø Slotsruin udgår, genetableret.

Arkitektfirmaet Arkitema vandt opgaven, da Nationalparkens bestyrelse i 2016 udskrev en arkitektkonkurrence om besøgscentret. Et center som skal være i harmoni med Kalø Slotsruin og landskabet. Syddjurs Kommune har allerede udarbejdet en lokalplan for projektet lige som kommunen tidligere har besluttet at støtte projektet ved at stå for udviklingen af udearealerne ved besøgscentret.

Nationalparkens besøgscenter bliver et bæredygtigt byggeri, og planen er, at det kan slå dørene op i 2028.

Geografisk Have i Kolding kan nu igangsætte byggeriet af en ny, større og mere tidssvarende hovedbygning til havens gæster. Den nye hovedbygning, kaldet “Den Grønne Portal”, realiseres blandt andet med en bevilling fra A.P. Møller Fonden på 10 mio. kr.

Fonden støtter den nye hovedbygning for at sikre 100 år gammel levende botanisk kulturarv i en af Danmarks mest besøgte botaniske haver.

”Den Grønne Portal” bliver på 400 kvadratmeter og kommer til at ligge det samme sted som den nuværende hovedbygning. Den bliver en af de mest bæredygtige bygninger, som arkitektfirmaet AART nogensinde har tegnet. Der vil blive brugt biogene materialer, genbrugsklinker og en såkaldt hybridventilation.

Haven vil være åben for publikum i hele perioden.

Han malede loftet i Det Sixtinske Kapel, designede kuplen på Peterskirken i Rom, og hans skulpturer er kendt verden over. Fra 29. marts til 31. august 2025 viser Statens Museum for Kunst (SMK) i København den mest omfattende præsentation af Michelangelo Buonarrotis skulpturelle værk i 150 år.

Udstillingen Michalangelo Imperfect omfatter David i bronze og 39 andre skulpturer reproduceret efter Michelangelo på SMK i København. Ikke siden fejringen af 400-års-jubilæet for Michelangelos fødsel i Firenze i 1875 har så stor en del af kunstnerens skulpturproduktion været samlet på et sted.

SMK’s udstilling tager udgangspunkt i museets enestående samling af historiske afstøbninger af Michelangelos skulpturer i Den Kongelige Afstøbningssamling. Samlingen omfatter en lang række af Michelangelos mest berømte skulpturer.

På Michelangelo Imperfect præsenteres således en næsten komplet samling af renæssancemesterens skulpturelle værk. For at det har kunnet lade sig gøre, går udstillingen radikalt til værks og blander de historiske gipsafstøbninger fra det 19. århundrede med helt nyproducerede 3D-modellerede og -støbte skulpturer – såkaldte faksimiler – produceret i Madrid i det internationalt anerkendte kunstværksted Factum Arte.

Udstillingen samler på den måde geografisk spredte mesterværker, der aldrig forlader deres oprindelige placering, fordi de er for skrøbelige til at rejse, for vanskelige af flytte og slet og ret for kulturelt betydningsfulde. Med på udstillingen er også originale skulpturmodeller, tegninger og breve fra Michelangelos egen hånd.

A.P. Møller Fonden har støttet udstillingen sammen med blandt andre Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Statens Kunstfond og Ny Carlsbergfondet.

En bevilling på 10 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og en bevilling på 3,7 millioner kroner fra Augustinus Fonden gør det nu muligt at formidle og synliggøre vikingernes ringborg Nonnebakken, som i dag ligger skjult under jorden midt i Odense. Med Odense Kommunes støtte på 12,4 millioner kroner oveni går projektet snart i gang.

Med projektet bliver dele af ringborgens vold markeret med brede bånd og planter mellem båndene. Markeringen bliver synlig flere steder i det centrale Odense. Der vil også blive lavet en stor model af ringborgen, og på Giersings Realskole får skolens elever og andre børn mulighed for at lege på en lille del af borgens genskabte forsvarsværk.

Projektet er et partnerskab mellem Odense Kommune som bygherre, Museum Odense og nutidens beboere på Nonnebakken, Odd Fellow Logen og Giersings Realskole.

Ringborgen Nonnebakken blev opført omkring år 980 e.Kr. af Harald Blåtand som en del af rigets forsvar og som en serie på i alt fem ringborge. Borgen er et beskyttet fortidsminde og blev sammen med de fire andre ringeborge –Aggersborg, Borgring, Fyrkat og Trelleborg – i september 2023 udpeget som UNESCO Verdensarv. Nonnebakken blev opført som en cirkelrund borg med en ydre diameter på 180 meter omgivet af en 9 meter bred voldgrav og en ca. 15 meter bred og op til 5-6 meter høj vold med træbeklædt front og bagside.

Synliggørelsen og formidlingen af Nonnebakken betyder blandt andet:

– To brede bånd af cortenstål markerer voldens inder- og yderside på Odd Fellow Logens plæne. Ringborgens oprindelige nord- og vestport markeres ved cortenstålsbeklædte åbninger i volden.
– En bronzemodel af Nonnebakken placeres i parken overfor ringborgen. Modellen viser borgen i sin helhed.
– Selve formidling af verdensarven vil blive udviklet af udstillingsdesignere, der findes via en konkurrence.
– Wayfinding, der sætter Nonnebakken i forbindelse med vikingeruten og byens andre vikinge-lokaliteter.
– Det er arkitekt Erik Brandt Dam, der har udformet projektet.

En donation på 35 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden sætter for alvor skub i planerne om et nyt ikonisk oceanarium ved Tórshavn. Bygningen kommer til at ligge ved den smukke Sandagerði bugt ved indsejlingen til hovedstaden.

Arctic Oceanarium, som projektet hedder, bliver det eneste oceanarium i Nordatlanten og Arktis. Visionen er, at det ikke kun kommer til at huse akvarier med levende organismer fra de to områder, men også bliver et centrum for formidling og forskning.

Med donationen støtter Fonden det færøske samfunds bestræbelser på at fastholde kontakten med og forståelsen for det omgivende hav. Samtidigt får øernes mange besøgende markant bedre mulighed for at forstå og opleve den unikke biodiversitet under havoverfladen.

Der er med udgangspunkt i det nuværende Sjósavn, i det gamle ishus på Argir, blevet arbejdet længe på at realisere projektet.

Det kommende Ocenarium skal ligge på den grund, hvor Sjósavn ligger i dag. Udgangspunktet for det 2.000 kvadratmeter store byggeri med et kæmpeakvarium er et projekt skitseret af arkitekter99/LOFTI arkitektar.

Udover donationen fra A.P. Møller Fonden har Tórshavns Kommune, Betri Fonden, Lagtinget og Folketinget allerede bidraget med godt 40 millioner kroner. Flere af Færøernes store maritime virksomheder har også støttet projektet. Folkene bag projektet arbejder intensivt med at tilvejebringe den sidste tredjedel af finansieringen inden, at projektet kan realiseres.

Et 4 meter højt Monument for grevinde Danner er blevet skabt af billedhuggeren Kirsten Justesen, og er realiseret med støtte fra blandt andre A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal med 4 millioner kroner.

Bronzemonumentet står på hjørnet af Vester Søgade og Gyldenløvesgade i København med Sankt Jørgens Sø i ryggen og ansigtet vendt mod Dannerhuset, som grevinden lod opføre, og som Fonden tidligere har støttet renoveringen af.

Monumentet blev afsløret af H.M. Dronningen den 25. november 2024.

En donation på 44 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden gør det muligt at føre Naturcenter Tønnisgård på Rømø op i en international klasse af formidlingscentre. Her vil øens mange gæster kunne få en bedre forståelse af Rømøs og det øvrige Vadehavs enestående natur og kulturhistorie. Vadehavet er anerkendt af UNESCO som umistelig Verdensarv.

Rømø har en helt særlig plads i A.P. Møller Fondens historie. Og med det nye formidlingscenter på Tønnisgård bidrager Fonden til, at øens mange gæster får bedre muligheder for at forstå den enestående natur og dens betydning for marsklandets fængslende kulturhistorie.

Centret vil bringe historien om Vadehavets foranderlige og dynamiske landskab til live. Gæsterne vil blive inviteret ind i fortællingen om, hvorfor dette tidevandsområde – verdens største – kun findes her, og hvordan det skabes og formes af vind og vand. Samtidig skal der være mulighed for at komme på guidede ture ud i Vaden med de kyndige naturvejledere. Centret vil også sætte fokus på den særlige relation mellem mennesker og det unikke landskab, som har præget livet på Rømø og de omkringliggende øer gennem århundreder, og gjort dem til en skattet del af dansk kultur.

Selve den gamle kommandørgård bliver nænsomt sat i stand og en ny bygning med stråtag og bløde, buede linjer bliver opført ved siden af.

Med projektet vil stedets gamle kommandørgård blive restaureret nænsomt indeni og en ny bygning med stråtag og bløde, buede linjer bliver opført ved siden af. I den ny bygning vil en udstilling samt et stort udendørs formidlings- og undervisningslaboratorium give gæsterne mulighed for at fordybe sig i udelivet og mærke naturens forunderlighed på egen krop. Herudover vil den nye bygning også rumme café og butik.

Det er E+N Arkitektur, der har vundet arkitektkonkurrencen om det nye formidlingscenter, og har med deres forslag “Sløjfen” fået natur, historie og nutid til at spille sammen i det kommende Verdensarvscenter. Det forventes at åbne i 2028.

Danmark får et nyt verdensarvscenter for Roskilde Domkirke. Med donationer på over 125 millioner i ryggen realiseres et besøgscenter lige ved den ikoniske Roskilde Domkirke, der er på UNESCO’s Verdensarvsliste.

Og om få år kan lokale og besøgende fra hele verden blive endnu klogere på den kongelige gravkirkes 1000-årige historie, når et nyt verdensarvscenter slår dørene op.

Det er realiteten, efter at finansieringen til projektet er faldet på plads med store donationer fra først og fremmest A.P. Møller Fonden, Augustinus Fonden, Roskilde Kommune og Kulturministeriet. Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond bidrager også.

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal bidrager med en donation på 60 millioner kroner.

”Fonden ønsker at bidrage til en stærkere formidling af den enestående fortælling om Roskilde Domkirkes 1000-årige Danmarkshistorie i værdige, smukke og attraktive rammer”, siger formand for A.P. Møller Fonden, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla.

Det nye verdensarvscenter skal ligge i dele af det store barokkompleks, Det Kongelige Palæ, midt i Roskilde. Med stor respekt for de historiske bygninger skal flere dele af Det Kongelige Palæ indrettes med udstillinger, der formidler historien om Roskilde Domkirke som UNESCO verdensarv. Derudover supplerer det kommende besøgssted Domkirken med moderne faciliteter som café, butik og undervisningsmiljø.

Operatør og ansvarlig for projektet er museumsorganisationen ROMU.

A.P. Møller Fonden støtter ARoS med at revitalisere museets egen samling ved at styrke formidlingen og tilgængeligheden, så endnu flere mennesker kan få gavn af den.

Med donationen bliver det muligt at nyindrette de af ARoS gallerier, som i dag rummer udstillingerne Human Nature og ARoS samling: 1960 – nu. Gallerierne vil blandt andet blive indrettet mere fleksibelt, så det bliver muligt i kortere eller længere perioder at formidle for eksempel enkelte kunstnere, kunsthistoriske eller samfundsaktuelle emner.

Det bredt anerkendte museum midt i Aarhus har mere end 600.000 besøgende om året. Museets faste samling rummer mere end 8.000 værker, som favner over mesterværker fra 1800-tallet til installationskunst i verdensklasse. Nogle af de mest kendte værker er Olafur Eliassons farverige ‘Your rainbow panorama’ placeret på toppen af museet, samt Ron Muecks overdimensionerede skulptur Boy. Fra 2025 kan gæsterne opleve den enorme installation The Dome, a Skyspace by James Turrell af den anerkendte, amerikanske lyskunster James Turrell.

Tårnkomiteen, som står for driften af området ved Himmelbjerget, har fået en bevilling fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal på 15 millioner kroner.

Himmelbjerget er en af landets største turistattraktioner, og den 147 meter høje bakke ved Julsø mellem Ry og Silkeborg besøges hvert år af mere end 300.000 mennesker fra ind- og udland. Gæsterne kommer for at opleve Søhøjlandets enestående natur og historiens vingesus på stedet, hvor der første gang blev afholdt grundlovsfest i 1854.

Men de mange gæster slider på faciliteterne omkring Himmelbjerget, hvor ankomstområdet for dem, der ankommer i bil, i særlig grad trænger til et løft. Tårnkomiteen har derfor gennem flere år arbejdet på en plan for en gennemgribende modernisering af ankomstområdet.

Donationen fra A.P. Møller Fonden går til at skabe en mere helstøbt naturoplevelse for gæsterne bl.a. med en træbro fra parkeringsområdet til Himmelbjergets top, hvor gæsterne kan opleve det enestående landskab. Projektet, der bl.a. også omfatter nye pavilloner, bedre formidling og et nyt amfiteater med 500 pladser, er skabt af Tårnkomiteen i samarbejde med Naturstyrelsen og Skanderborg Kommune.

Det samlede projekt beløber sig til 35 millioner kroner, og Tårnkomiteen er i gang med at søge en række fonde om støtte til projektet.

Historiske produktionsbygninger i Brønderslev – kaldet “Fabrikken” – skal nu omdannes til byens nye, centrale kultur- og samlingssted. Brønderslev Kommune, Vildmosemuseet og Brønderslev Amatørscene står bag projektet til 130 millioner kroner, som blandt andet støttes af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og den filantropiske forening Realdania med 45 millioner kroner hver.

Siden 1800-tallet har Brønderslev by udviklet sig rundt om smedefabrikken Pedershaab, senere PN Beslag, så industrikomplekset i dag ligger centralt i byen – midt mellem handelsgader, jernbanen og Rhododendronparken. Over de seneste år er produktionen flyttet fra de historiske bygninger, som har ligget delvist ubrugte hen. Flere af bygningerne er bevaringsværdige, og i 2021 vedtog Brønderslev Byråd en vision for omdannelsen af kulturmiljøet, som nu kan tage et stort skridt mod realisering.

For A.P. Møller Fonden har det med donationen været afgørende at styrke rammerne for kultur- og foreningslivet for brønderslevboerne. Ikke mindst fordi Brønderslev er en af de byer i Danmark, som ikke tidligere har været forvænt med store kulturinvesteringer.

Konkret skal fire sammenhængende produktionsbygninger omdannes til et aktivitets- og kulturhus med teatersal, en biografsal, en kulturskole, et museum, et spisested samt administration, mødelokaler og et åbent, indendørs aktivitetstorv, hvor blandt andre Brønderslev Amatørscene, Vildmosemuseet og Kulturskolen Brønderslev skal have til huse.

Arkitektkonkurrencen blev vundet af Team AART.

Christinero er enestående i dansk landskabskunst som en af de første engelskinspirerede haver i Danmark, og fremstår i dag stort set, som da den blev anlagt i slutningen af 1700-tallet.

Den romantiske landskabshave blev anlagt efter anvisninger fra Christina Friederica von Holstein, som ejede den nærliggende Favrvraagaard. Haven er desuden beliggende tæt på Brødremenigheds- og UNESCO-byen Christiansfeld, og er tidsmæssigt tæt forbundet med tilblivelsen af byen.

Som en del af restaureringen er de kulturhistoriske, botaniske og havearkitektoniske værdier blevet gentænkt, formidlet og gjort tilgængeligt. Ambitionen med projektet har været både at sikre haven samt at udvikle dens potentiale til at blive en velbesøgt attraktion for både lokale og turister.

Restaureringen er muliggjort ved en donation fra A.P. Møller Fonden.

Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg revitaliseres og relanceres som Danmarks museum for havet. Museet vil både blive udvidet og ombygget samt få fornyet udstillinger og en helt ny afdeling for børn og unge.

Museumsbygningen fra 1968 er tegnet af arkitekterne Halldor Gunnløgsson og Jørn Nielsen. Der er i årenes løb blevet udvidet med forskellige bygningselementer, men de nuværende rammer er for trænge til museets visioner og ambitioner.

Udvidelsen og ombygningen skal give bedre og mere moderne faciliteter og udstillingsområder, men samtidig ske i respekt for den oprindelige bygning. Projektet skal også styrke museets bæredygtighed, bl.a. ved at ombygge i stedet for at bygge nyt, ved at energirenovere og ved at anvende havvandskøling.

A.P. Møller Fonden, Realdania og Esbjerg Kommune støtter projektet med 50 mio. kr. hver især.

Næste skridt i projektet er en arkitektkonkurrence.

Jeppe og Nanna Aakjærs kunstnerhjem Jenle skal renoveres og fremtidssikres, sådan at det gule stuehus for eftertiden kan danne ramme om formidling af Jeppe Aakjær og hans samtid.

Som en del af projektet får stuehuset en teknisk opgradering med jordvarmeanlæg, isolering og forbedring af indeklimaet, samt en indvendig istandsættelse af stuehusets 17 rum og tilhørende sidebygning med arbejdsrefugium. Samtidig bliver husets indbo sikret ved en gennemgang, registrering og rensning af de mange genstande, værker, møbler, bøger og andre arkivalier.

Visionen for projektet er, at Jenle skal bevares og udvikles til et markant center for formidling af Jeppe Aakjærs litterære og folkelige betydning, og hvor Aakjærs aktualitet og relevans kontinuerligt debatteres og præsenteres i en nutidig kontekst.

Projektet er realiseret ved støtte fra A.P. Møller Fonden, Spar Vest Fonden, Staten og Skive Kommune.

Syd for Herning ligger Deep Forest Art Land, hvor besøgende kan møde både naturen og kunsten. Stedet kombinerer forskellige oplevelser i naturen, om det er vandretur, mødet med samtidskunst eller et socialt mødested.

Projektet ‘I kunsten og naturen sammen’ har til formål at løfte hele Deep Forest Art Land – ikke mindst med den enestående arkitektoniske konstruktion, ‘The Shelter’. Ambitionen med konstruktionen er at skabe et samlingssted i skoven. Det skal blandt andet fungere som rammer for skoletjenesten såvel som værksted for kunstnere, der laver værker til området.

Derudover er formålet med udviklingen at fremtidssikre kunstinstallationerne, forbedre adgang og tilgængelighed, skabe biodiversitetsunderstøttende landskabspleje samt oprette et kunstnerisk program til skoletjenesten.

Odense Teater er Danmarks næstældste teater med rødder tilbage til 1796. Med en bevilling på 80 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden skal teatret nu renoveres og moderniseres.

Med moderniseringen af Odense Teater ønsker A.P. Møller Fonden at fremtidssikre et af landets ældste teatre som det naturlige udgangspunkt for scenekunst i en af landets mest betydelige byer.

Odense Teater er en af landets tre landsdelsscener, og er derfor forpligtet til at opføre et alsidigt repertoire af både danske og udenlandske klassikere samt moderne dramaer, forestillinger for børn og unge, musikforestillinger og dans.

Med bevillingen får publikumsforholdene og sceneteknikken et tiltrængt løft. Publikumsområderne skal renoveres og bringes tættere på teatrets oprindelige udtryk med lysere farver, genåbning af den historiske ”kongetrappe”, bedre publikumsfaciliteter samt forbedrede adgangsforhold for kørestolsbrugere og gangbesværede. Herudover skal al teknik, herunder lys og lyd moderniseres, hvilket vil give Odense Teater mulighed for flottere og mere ambitiøse opsætninger.

Mens arbejdet står på, vil Odense Teater ikke kunne benytte Store Scene, men på de uberørte scener vil der undervejs fortsat blive produceret teater.

Centralt på Svendborg Havn omdannes en gammel stålhal til Baggårdteatres nye teaterhus. Med sin placering på den gamle værftsø Frederiksø, vil teaterhuset blive en essentiel del af udviklingen af Svendborg Havn som et nyt rekreativt område.

”Det nye teaterhus i ”Stålhallen” på Frederiksø vil, med placeringen midt i Svendborg Havns aktive værftsindustri, styrke byens udvikling og det rige kulturliv. Jeg håber, at ”Stålhallen” kan blive et levende sted med oplevelser, der vil række ud til et stort publikum”, siger A.P. Møller Fondens formand Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla.

I forbindelse med flytningen skifter BaggårdTeatret navn til Stålhallen Teater, og tager dermed navn efter den hal, det nye teaterhus bygges i.

Grunden på Frederiksø er doneret til teatret af Svendborg Kommune. Det nye teater tegnes af Praksis Arkitekter, som i vid udstrækning vil genbruge Stålhallens oprindelige konstruktion for at bevare den industrielle identitet, som er en vigtig del af Svendborgs kulturarv.

Store dele af Danmarkshistorien har udspillet sig i Viborg, og området omkring domkirken er byens historiske omdrejningspunkt.

De historiske fortællinger fra Viborg er afsættet for et nyt aktivt og moderne byrum i hjertet af Viborg. Med en revitalisering af Domkirkekvarteret skabes der et kulturelt kraftcenter, hvor gæster og borgere kan mødes og beriges af de mange fortællinger.

Revitaliseringen består af flere sammenhængende projekter, blandt andet opgraderingen af Stænderpladsen, der med sin centrale placering har potentiale til at blive et grønt ankomst- og samlingssted for domkirkekvarteret. Ambitionen er, at der her skabes et grønt byområde, der samtidig formidler stedets historie om magt og demokrati gennem virtuelle og fysiske virkemidler.

De øvrige projekter består herudover af et nyt Viborg Museum, et Velkomstcenter for hele Hærvejen, flere og større udstillingsrum for Skovgaard Museet og aktivitetsmuligheder for Unesco Creative Space i Viborgs gamle rådhus.

Marianne Levinsen Landskab og en række samarbejdspartnere har vundet konkurrencen om at revitalisere Viborgs historiske Domkirkekvarter.

Domkirkekvarteret ligger midt i det, der engang var et dramatisk istidslandskab, og vinderforslaget binder smukt kvarterets mange selvstændige by- og haverum sammen, men understreger samtidig deres særlige karakterer.

Gammeltorv og Stænderpladsen vil stå frem som samlingsrum for byen og være omdrejningspunkterne i Viborgs nye kulturkvarter. Projektet har fokus på bæredygtighed og mange af de materialer, der allerede er i kvarteret, genanvendes, så historien også helt håndgribeligt taler med.

Med præsentationen af vinderprojektet, begynder arbejdet nu for alvor med at omdanne visionerne til virkelighed, og det vindende arkitektteam ser frem til at det arbejde for alvor går i gang.

Projektet vil bidrage yderligere til de markante ændringer i Domkirkekvarteret i Viborg, der udover opdateringen af byrum og pladser også tæller et nyt velkomstcenter til rejsende på hærvejen og åbningen af Viborgs nye bymuseum, Museum Wibergis.

Indsatsen ’De største kulturoplevelser for alle’ skal give alle i Danmark mulighed for at opleve de største internationale kunstnere inden for den klassiske, symfoniske musik.

Omdrejningspunktet for projektet er koncerter med en række af den klassiske musiks helt store navne, som det ellers sjældent lykkes at få til Danmark. En helt ny ting bliver, at koncerterne med de internationale stjernekunstnere ikke bare kan opleves på radio, tv og digitalt, men også i biografer over hele landet.

Ambitionen er at bringe lyden af store klassiske kunstnere og DR Symfoniorkestret ud til publikum i hele Danmark, også til dem der har lang vej til koncertsalene.

Som en del af projektet vil verdensstjernerne møde og undervise unge danske musikstuderende, hvor de kan komme helt tæt på de store mestre inden for deres fag.

Parkteatret – Frederikssund Kommunes egnsteater skal i samarbejde med otte andre teatre og alle landets professionshøjskoler inspirere kommende lærere til at bruge teatret og scenekunsten i undervisningen af børn.

Ambitionen med projektet er at give de kommende lærere et forhold til teatret som kulturel dannelses- og undervisningsressource samt inspirere til at bruge teatret som en del af undervisningen i fag som dansk, historie og idræt. De i alt 9 børne- og ungdomsteatre går sammen om at spille forestillinger for omkring 3000 elever og 6000 lærerstuderende.

De otte samarbejdende teatre er Asterions Hus, Teater Baglandet, Bornholms Teater, Teater Jævn Teatret OM, Sjællands Teater / Fairplay, TEAM Teatret og ZeBU.

Projektet har modtaget en bevilling fra A.P. Møller Fonden på 2,4 mio. kr. og gennemføres i 2023 og i starten af 2024.

Gennem snart 25 år har Vestsjællands Arbejdende Kunstværksteder drevet værksted i en ældre maskinfabrik. De seneste år har foreningen oplevet stor medlemstilgang, men de efterhånden nedslidte rammer begrænser ambitionerne om i endnu højere grad at anvende nye teknologier, materialer og kunstretninger.

En bevilling på 15 mio. kr. fra A.P. Møller Fonden gør det muligt at opgradere værkstederne, og derigennem sikre en tidssvarende kunstpraksis, kunstnerisk udvikling og produktion for professionelle kunstnere. Samtidig opgraderes værkstederne med fokus på plads, lys og arbejdsmiljø.

Med udviklingen af værkstederne vil det blive muligt at skabe rammerne for flere udadvendte aktiviteter for offentligheden, herunder for børn og unge, samt at lave Åbent hus-dage og andre arrangementer, hvor besøgende kan blive inviteret indenfor – hvor kunsten bliver til.

Bibliarium slog i januar 2025 dørene op til en labyrint af bibelske fortællinger i Sct. Andreas Kirke tæt på Nørreport Station i København.

Her kan børn og unge træde ind i et interaktivt univers af fortællinger og refleksioner over almenmenneskelige spørgsmål, for at undersøge de bibelske fortællingers relevans i dag. De mange fortællingerne kommer i bogstavelig forstand talt ud af væggene. Og en række gengivelser af kunstværker indgår også med deres fortolkninger af bibelen. I Bibliarium er der også flere værksteder, hvor de besøgende kan skabe deres egen digitale fortolkninger af fortællingerne og dilemmaerne.

Bibliarium er et tilbud til skoleklasser og konfirmandhold fra hele landet, men vil på sigt også være åbent for andre målgrupper.

Oplevelsescenteret skal derigennem bidrage til at styrke bevidstheden om de bibelske fortællingers betydning for det enkelte menneske og den danske kultur.

Den A.P. Møllerske Støttefond har støttet Bibliarium med 15 millioner kroner og Borgfonden med 3,4 millioner kroner.

Det kongelige jagtlandskab i Nordsjælland skal opgraderes med bedre gæstefaciliterer og mere formidling om det unikke landskab, der er udnævnt som UNESCO verdensarv. Det muliggør en bevilling på 14,5 mio. kr. fra A.P. Møller Fonden. Bevillingen skal bidrage til at skabe gode gæsteoplevelser og øge kendskabet til det særlige Parforcejagtlandsskab, der er en vigtig del af vores danmarkshistorie.

Midlerne skal gå til opgradering af syv hovedindgange til de nordsjællandske skove, bl.a. i form af etablering af picnicsteder, toiletter, p-pladser og fængende formidling om verdensarven.

Det kongelige jagtlandskab ligger ved Gribskov, Store Dyrehave ved Hillerød og Jægersborg Hegn & Dyrehave, og består af 120 km snorlige jagtveje i et symmetrisk stjernedesign. De barokinspirerede jagtveje blev anlagt af den enevældige konge, Christian 5., fra 1670 til 1697 til at dyrke den helt særlige parforcejagt. Det var en spektakulær kongelig ceremoni, hvor jagtvejenes arkitektur gjorde det muligt at navigere effektivt rundt efter kronhjorten i det over 4.600 hektar store skovlandskab.

Det er et enestående eksempel på et dansk kultur- og naturlandskab, og det eneste af sin slags på UNESCOs verdensarvsliste.

Østre Gasværk Teater ønsker at nytænke måden, teater skal opleves på. Derfor introducerer de nu teknologien TheatreMax®, der skal bringe hele teateret i spil under forestillingerne og forstærke helhedsoplevelsen for publikum i kraft af flere innovative tekniske løsninger.

Med den nye teknologi vil Østre Gasværk udfordre de gængse forestillinger om teatret. TheatreMax® bliver altomsluttende og kan mærkes fysisk af publikum på grund af resonansen fra det immersive lydsystem, som forplanter sig kalkuleret i publikumsopbygningen på teatret.

For at kontrollere akustikken installerer Østre Gasværk Teater blandt andet en akustikdæmpende dug, vægdæmpning i foyerområdet og en usynlig dæmpning af basfrekvenserne under og i publikumsopbygningen. Det nye lydsystem vil bevirke, at publikums oplevelse kan kontrolleres meget mere præcist.

Herudover består teknologien af et stort video- og projektionssystem, der med 25 store laserprojekter danner et samlet billede, der har en opløsning, der er omkring fire gange større end biografernes højeste opløsning.

A.P. Møller Fonden har bevilget 6 mio. kr. til projektet.

TheatreMax® tages første gang i brug ved premieren på forestillingen HAIR den 23. februar i Østre Gasværk Teater.

Det nye Varde Teater- og Musikhus skal i fremtiden skabe rammerne for kulturelle oplevelser, teaterforestillinger og koncerter i Varde Kommune.

Varde Teater- og Musikhus kommer til at understøtte og udvikle det stærke kultur- og foreningsliv i kommunen. Det bliver et levende og stemningsfuldt hus, hvor der er plads til scenekunst, magiske oplevelser og fællesskaber. Både amatører og professionelle har mulighed for at udfolde sig i huset. Huset vil være hjemsted for Danmarks største amatørteaterforening 7-kanten, som har op mod 500 frivillige i alle aldre.

Arkitektfirmaet LETH & GORI har vundet konkurrencen om udformningen af det nye hus. Deres projekt har fokus på bæredygtige løsninger og henter inspiration fra de historiske bygninger i området omkring det gamle stålværk. Bygningen vil markere sig som nyt kulturelt centrum i Kulturspinderiet, hvor man også kan finde spillestedet Smedeværkstedet, Musik og Billedskolen samt MusicalTalentSkolen.

Varde Musik- og Teaterhus forventes at åbne i 2025.

Oplevelses- og forskningscenteret Fjord&Bælt i Kerteminde skal udvides med over 800 m², som skal skabe bedre rammer for formidling af den lokale marinenatur og klima samt forbedrede rammer til at styrke centerets mission om at inspirere til bevarelse af naturen omkring os gennem oplevelse, fascination og forståelse.

Med udvidelsen får centeret en ny skolestue, udstillingsområder, et auditorium til undervisning, konferencer og arrangementer, et nyt velkomstområde med billetsalg, et butiksområde og en ny café. Derudover vil der også blive anlagt et stort vandanlæg som en del af udendørsområdet. De nye faciliteter giver mulighed for at huse store særudstillinger som supplement til de permanente udstillinger.

Udvidelsen støtter den igangværende udvikling og modernisering af Kerteminde Havn og Marina, hvor området i højere grad skal være forbundet med bymidten og byde på endnu mere kulturliv, beboelse, rekreation og erhverv.

Tegnestuen Praksis skal tegne det nye Fjord&Bælt.  I valget af projektet fra tegnestuen Praksis er der lagt vægt på, at tilbygning, ombygning og udeareal både passer ind i og markerer sig i byen.

Det nye Fjord&Bælt forventes at stå færdig i 2026.

Willumsens Museum i Frederikssund udstiller hovedværker af den danske kunstner J.F. Willumsen, som var en af pionererne bag det moderne gennembrud i dansk billedkunst omkring 1900-tallet. En større renovering og opgradering skal sikre, at museet også fremover kan danne ramme om Willumsens værker samt særudstillinger med internationale kunstnere.

Med opgraderingen af museet vil der være fokus på forbedring af publikumsoplevelsen i form af nye ankomstveje gennem parken, nyt butiks- og billetområde, nyt køkken og caféområde samt bedre rammer for museets skoletjeneste. Forholdene for kunsten vil også blive forbedret, og det vil blive nemmere for museet at udstille værker fra samarbejdsmuseer fra ind- og udland. Renoveringen vil foretages med respekt for museets eksisterende arkitektur, som er tegnet af Tyge Hvass og Theo Bjerg.

A.P. Møller Fonden har bevilget 11 mio. kroner til første etape af Det Grønne Museums udstillingssatsning, der i én sammenhængende fortælling skal formidle jagtens, skovens, landbrugets og madens danmarkshistorie. Gennem en moderne og interaktiv udstilling skal museet fortælle historien om menneskets liv i og med naturen på tværs af museets fire emneområder. Udstillingen vil også sætte fokus på, hvordan menneskets jagt efter det bedste liv også har haft store konsekvenser for vores omgivelser.

For Fonden har det været vigtigt at bidrage til formidlingen om, hvilken rolle mennesket har spillet i naturen. Det er en viden, som er særlig betydningsfuld, når samfundet i de kommende år skal tage flere og større beslutninger om klima, bæredygtighed og biodiversitet.

De to etaper af Det Grønne Museums Danmarkshistorie bliver en sammenhængende tidsrejse med mennesket i centrum gennem de sidste 13.000 år. I første udstillingsetape, der forventes åbnet i 2023, fortælles historien fra nutiden og tilbage til tiden omkring Anden Verdenskrig. I udstillingen vil publikum kunne se museets ikoniske genstande og blive klogere på menneskets ageren i nogle af de mest skelsættende år for vores planet.

I den anden etape, der forventes at åbne i 2026, fortsætter rejsen fra 1950 og helt tilbage til Istiden.

Fakta om Det Grønne Museum

• Det Grønne Museum er det nationale museum for jagten, skoven, landbruget og maden. Museet er et statsligt museum under Kulturministeriet.
• Museet har til huse på Gammel Estrup sammen med Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum.
• Det Grønne Museum er resultatet af fusionen mellem det tidligere Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum (Hørsholm) og det tidligere Dansk Landbrugsmuseum (Auning).
• Museets samling rummer mere end 77.000 genstande inden for de fire emneområder.
• Udstillingsarealet er på ca. 5500 m^2, og rundt om museet findes 75 hektar med bl.a. historisk køkkenhave, økologisk landbrug og husdyr af gamle danske racer.

Keramikmuseet CLAY Danmark på Fyn har gennemført en stor udvidelse af museet med en helt ny topsikret udstillingssal under jorden. Den nye udstillingssal er tegnet af arkitektfirmaet Kjær & Richter. Det er det samme arkitektfirma, der stod for den store udvidelse af museet i 2013-15. En udvidelse som har været forudsætning for den positive udvikling, som museet på kanten af Lillebælt står midt i.

Den nye udstillingssal blev indviet den 7. oktober 2023 overværet af H.M. Dronningen. I den nye udstillingssal kan publikum fra start opleve den verdenskendte keramiske kunstner, Edmund de Waal, gå i dialog med to unikke samlinger af Axel Saltos originale stentøj i udstillingen ’Playing with Fire: Edmund de Waal and Axel Salto’. Den prominente udstilling skal ifølge planen vandre videre fra Middelfart til andre væsentlige museer i både Norge, Skotland, Holland og England. Dermed skærpes kendskabet til både Axel Saltos keramik og til dansk keramik generelt.

Den nye udstillingssal er med til at fremtidssikre museet og give CLAY mulighed for at vise international keramik på højeste niveau, samtidig med at den unikke samling på CLAY Keramikmuseum kommer i spil på helt nye måder.

Den nye udstillingssal er realiseret med støtte fra A.P. Møller Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden og Knud Højgaards Fond.

Info om CLAY Keramikmuseums udvikling
I 2015 genåbnede keramikmuseet i Middelfart med en tilbygning under det nye navn: CLAY Keramikmuseum Danmark. Det første år tredoblede museet antallet af gæster, og siden har museet positioneret sig som et af de førende museer for keramisk kunst, kunsthåndværk og design i Europa.

Museets samling repræsenterer et enestående blik på dansk design-, kunst- og industrihistorie. Ved udvielsen indfrier CLAY museets ambition om at sætte international fokus på dansk keramikhistorie. Visionen indebærer en udvidelse af museet med en udstillingssal, der lever op til det sikkerhedsniveau, som kræves for at vise international keramik på højeste niveau.

A. P. Møller Fonden og Augustinus Fonden stod sammen med tre andre fonde bag udviklingen af det nye CLAY Keramikmuseum i 2013-15. Siden har de to fonde løbende støttet museet i relation til særudstillinger og andre tiltag.

Den nuværende Bibel blev udgivet i 1992 af Det Danske Bibelselskab. Men selvom kristendommen arbejder med evigheden som horisont, står tiden ikke stille.

Siden 1992 har både videnskaben, sproget, traditionen og kulturen udviklet sig. Eksempelvis har betydningen af ”at spotte Gud” flyttet sig. For handler det om at håne ham eller om at få øje på ham?

Derfor går Bibelselskabet med en bevilling på 16 mio. kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond i gang med en helt ny autoriseret oversættelse af Bibelen, så danskerne i de kommende år får en bibeloversættelse i et opdateret sprog.

Den nye oversættelse vil bidrage til at styrke danskernes kendskab til de bibelske fortællinger og værdier, som siden den første oversættelse i 1550 har haft afgørende indflydelse på, hvordan vi ser på hinanden og verden.

Den nye oversættelse af Bibelen forventes klar i 2036.

Forestillingsrækken ’Melodrama’ er Copenhagen Phils nyeste og til dato største satsning. Med Melodrama vil Copenhagen Phil videreudvikle den symfoniske genre til glæde for et endnu bredere publikum.

Melodrama er orkestrets nye koncerttilbud, som kombinerer klassiske symfoniske værker med den dramaturgiske fortælling tilsat analoge og digitale medier, såsom video, nye visuelle virkemidler og biometriske instrumenter.

Orkestret vil opføre fire større koncerter, hvor et kendt klassisk symfonisk værk udgør rammen. Mellem satserne fremføres nykomponeret musik og tekst, som reciteres af skuespillere og sangere. Handlingen vil kredse om væsentlige samfundsrelevante temaer.

Den A.P. Møllerske Støttefond har bevilget 10,2 mio. kroner til udviklingsdelen af Melodrama.

Melodrama står på skuldrene af Copenhagen Phils koncertkoncept, Afgørende øjeblikke, men tager et skridt videre med visionen om at skabe fællesskaber ved at facilitere helt nye møder med den symfoniske musik.

Melodrama får premiere i 2024.

Kyst- og Lystfiskercenteret er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal med 25 millioner kroner, Nordea-fonden med 19 millioner kroner samt staten og Assens Kommune med henholdsvis 22 og 15 millioner kroner.

Vinderen af arkitektkonkurrencen om at bygge Kyst- og Lystfiskercenter på Midtermolen i Assens er arkitektfirmaet 3XN, der har tegnet vinderforslaget, som står til at blive et markant vartegn for Assens. Det vil blive opført som en kompakt træbygning på 700 kvadratmeter med en beskyttende skærm af tegl og biogene materialer, der lever op til arkitektkonkurrencens kriterier om holdbarhed og bæredygtighed.

Vinderforslaget giver desuden en lang række muligheder for at komme fysisk tæt på vandet, og dermed leve op til blandt andet A.P. Møller Fondens forudsætning for donationen, om at øge danskernes kendskab til livet under vandet – alt fra fauna til forurening af havet. Der etableres stenrev med store sten, som åbner op for et miljø for fisk og andre dyr, og der etableres en rampe fra Midtermolen og centeret ned til området med stenrevet, så det bliver tilgængeligt for de besøgende.

I bedømmelsesgrundlaget for vinderforslaget lyder det blandt andet:
”Med en monolitisk form står bygningen som et markant vartegn, der er velforankret i havnens store fortælling, de visuelle kig ud mod havet og de tre øer i horisonten. (…) Bygningens ikoniske hovedform tegnes af en stor oval skærm, der omslutter de to ankomst- og udstillingsetager og en udendørs udstillings- og 360 graders udsigtsplatform øverst. (…) et stærkt og enkelt arkitektonisk greb, der med sit formsprog, skala og materialekarakter skaber en unik og genkendelig bygning, der både spiller sammen med pakhuset og det omgivende havne- og bymiljøs mangfoldige udtryk og samtidig har sin helt egen tydelige identitet (…).”

Med placeringen ved Assens Havn kommer centeret til at ligge ved noget af Danmarks bedste vandnatur i Lillebælt.

Kyst- og Lystfiskercenteret i Assens udspringer af den nationale strategi for kyst- og lystfiskeri, som Assens Kommune er tovholder på.

Amaliehaven blev i 1983 givet som en gave til det danske folk fra A.P. Møller Fonden. Haven ligger på den tidligere Larsens Plads mellem Amalienborg Slot og Københavns Havn.

Med sin unikke arkitektur, righoldige flora og springvand er Amaliehaven et attraktivt opholdssted midt i København. Gennem tiden er havens tekniske installationer blevet forældede, og i 2022 påbegyndte Slots- og Kulturstyrelsen derfor en omfattende restaurering af haven med støtte fra A.P. Møller Fonden på 65 millioner kroner.

Ved genåbningen den 8. maj 2024 sagde Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, formand for A.P. Møller Fonden:

”Haven er genopstået i forårsskrud, duftende, ren, funklende som en juvel. For Fondens bestyrelse og for mig personligt har det været helt afgørende at fremtidssikre Amaliehaven, som ligger Fondens hjerte så nær.”

Målet med restaureringsprojektet har været at bringe haven tilbage til sit oprindelige udseende fra da Hr. Mærsk Mc-Kinney Møller indviede den i maj 1983 og samtidig opdatere de tekniske installationer. Projektet er blevet udført med omhu for at beskytte Amaliehavens eksisterende blomster og træer, som er blevet suppleret med nye planter.

Arbejdet har inkluderet restaurering af trapper, ramper og mure. Alle stenoverflader er blevet renset, så havens mure har fået sin hvide farve igen, og beskadigede sten og fliser er blevet udskiftet. De elektriske systemer i haven er blevet gennemgribende restaureret, og der er blevet etableret nye pumper, dyser og kontrolsystemer til springvandene. Formålet har været at sikre, at springvand og kaskader fremstår smukt, samtidig med at alt fungerer energimæssigt effektivt.

For at skabe en særlig smuk og sammenhængende oplevelse af både springvand, kaskader og haverum om aftenen, er belysningen i haven også blevet istandsat. Der er isat nye, energibesparende armaturer, og de oprindelige lamper er blevet bevaret og renoveret, da de er en del af det samlede kunstværk.

Amaliehaven blev indviet af hr. Mærsk Mc-Kinney Møller den 10. maj 1983. Parken er tegnet af den belgiske landskabsarkitekt Jean Delogne. Den italienske billedhugger Arnaldo Pomodoro har skabt havens fire bronzesøjler, springvandet i midten og kaskadefontænerne i siderne.

Amaliehaven er opført symmetrisk omkring Frederiksgades akse og ligger på én af dansk arkitekturs mest berømte sigtelinjer fra Marmorkirken gennem Frederiksstaden over Amalienborg Slotsplads til havneløbet og over på den anden side af havnen, hvor Operaen slutter sigtelinjen.

Amaliehaven ejes af Københavns Kommune og Staten, som også står for den daglige drift.

Seattle i staten Washington har traditionelt stærke bånd til de nordiske lande, hvor udvandrede fra de nordiske lande fandt beskæftigelse inden for blandt andet fiskeri og bådebygning.

Nordic Heritage Museum havde tidligere til huse i en nedlagt skolebygning. Bygningen var imidlertid ikke særlig velegnet til formidling af den nordiske kulturarv. I 2018 åbnede museet som National Nordic Museum i nye bygninger centralt i Seattle. Museet præsenterer besøgende for nordisk kunst, kultur og værdier fra de tidligste antropologiske optegnelser og frem til det moderne nordiske samfund.

Fælles nordiske værdier og perspektiver går igen i udstillingerne, og de besøgende kan lære om temaer såsom den nordisk natur, bæredygtighed, social retfærdighed og innovation.

A.P. Møller Fonden har støttet byggeriet af National Nordic Museum med fokus på et galleri om de nordiske udvandreres betydning for det maritime liv i USA.

Væksthuset er Aveny-T’s nye scene for ungdomsteater. Den nye tilbygning er integreret med den 166 år gamle og bevaringsværdige teaterbygning.

Visionen er, at Væksthuset bliver omdrejningspunktet for en ny scene for unge, hvor teater, kunst og musik blandes, og hvor forestillinger skabes af unge, handler om unge og opføres til unge. Således skal Væksthuset bidrage til at styrke både Aveny-T og Frederiksberg Allés mangeårige tradition for teater og underholdning.

Tilbygningen erstatter den gamle bygning, der tidligere har huset blandt andet Kellerdirk og omfatter et nyt indgangsparti med en foyer, en mindre scene og en balkon med studie- og arbejdspladser for kulturiværksættere. Desuden er der anlagt et uderum foran den nye bygning, der åbner teatret op mod alléen og inviterer Væksthusets brugere og besøgende til ophold.

Museum Sønderjylland er et af landets første regionale museer. Museet blev dannet i 2006 ved at samle en række mindre kulturhistoriske og kunsthistoriske museer i et større museum med fælles ledelse, administration med videre.

Med støtten fra A.P. Møller Fonden har det været muligt at samle genstande fra mere end 60 lokaliteter i et stort samlet moderne magasin, Bevaringscenter Sønderjylland.

Magasinet gør det muligt at drive museet langt mere effektivt samtidigt med, at opbevaringsforholdene og muligheden for at konservere de mange genstande er blevet optimale til gavn for kulturarven.

Det nye magasin ligger i Rødekro.

Det historiske forsamlingssted Skamlingsbanken mellem Kolding og Christiansfeld er blevet revitaliseret med et helt nyt oplevelsescenter. Et center som forener mennesker i alle aldre med et af Danmarks store nationale mindesmærker og det omkringliggende landskab.

Siden 1843 har Skamlingsbanken dannet ramme om store folkemøder og kulturelle arrangementer, hvor det danske sprog, demokrati og den danske kultur er blevet hyldet, og hvor vigtige emner har været sat på dagsordenen fra talerstolen. Lige fra den danske sag i Sønderjylland til kvinders valgret.

Det nye oplevelsescenter fungerer som en portal til Skamlingsbankens kuperede istidslandskab, som kan opleves via tre afmærkede vandrestier.
Oplevelsescentret rummer en café og udstilling. I udstillingen kan de besøgende på en helt ny digital måde blive introduceret til de kræfter, der har været med til at forme det smukke landskab og givet dets betydning for både naturen og stemmens kraft i Danmark.

Det er ambitionen, at det nye oplevelsescenter skal styrke Skamlingsbanken som nationalt samlingssted for mennesker på tværs af alder. Et sted med fokus på historien, debat, kulturoplevelser, naturværdier og landskabet omkring.

Den unikke industrihistoriske bygning Kedelhuset i Carlsberg Byen er blevet omdannet til et nationalt, kulturelt samlingspunkt for dans og scenekunst. Stedet bliver drevet af Dansehallerne.

Ombygningen har skabt en ramme, hvor professionelle kan træne, udfolde sig og fremvise dansen, samtidig med at både amatører, foreningsliv og publikum kan mødes og blive inspireret af det professionelle dansemiljø. Dansehallerne rummer således scener, studier og mødepladser. Huset rummer nu en række faciliter, såsom scener, studier og mødepladser, som  kan fyldes med scenekunst, dans, koreografi, installationer, musik og videokunst. De 4.600 m2 i Kedelhuset er blevet transformeret med respekt for de bevaringsværdige arkitektoniske kvaliteter og bygningens historie.

Fakta om Kedelhuset og Dansehallerne
Arkitekt Carl Harild tegnede Kedelhuset som en del af Carlsberg Bryggerierne ved Valby Bakke. Kedelhuset blev opført i 1920’erne for at samle al energi på bryggeriet ét sted. Bygningen anses for at være et af periodens væsentligste arkitekturværker i Danmark og et af samtidens stærkeste eksempler på funktionel industriarkitektur.

I 1980’erne tog kunstnere initiativ til at etablere to institutioner i København: Dansens hus og Dansescenen. De to institutioner fusionerede under navnet Dansehallerne i 2012, og lige siden har Dansehallerne siden virket som en samlende kraft for branchen, og et sted hvor kunstarten kan mødes med en voksende, bred publikumsskare.

Multiarenaen Við Tjarnir er Færøernes nye samlingsted til sportslige og kulturelle begivenheder.

Den nye arena kommer til at summe af liv i hverdagen med blandt andet håndbold, gymnastik, fitness, konferencer, dans og messer. Tilskuere vil kunne opleve landskampe og internationale turneringer fra de mange pladser på de fleksible tribuner. Og ved koncerter kan den samle op mod 5.000 tilskuere.

Arenaen kan også bruges som indkvartering, hvis en nødsituation skulle opstå.

Við Tjarnir er en multihal for færinger i alle aldre – fra børnehavealder til pensionister, og samtidig en hal til såvel elitesportsudøvere som færinger med interesse i sport og kultur.

Den nye arena er blandt andre finansieret af Tórshavn Kommune, Lagtinget, Folketinget og Betri Fonden. A.P. Møller Fonden har støttet byggeriet med 25 millioner kroner.

Museum Skanderborg rykkede i 2019 ind i den gamle og ikoniske postbygning fra 1983 på Skanderborg Station.

Den nedlagte posthusbygning skal nu renoveres og udbygges, så den kan danne rammen om det nytænkende og ambitiøse museum Perron1.

Perron1 bliver ikke bare et museum, men et åbent hus med en kulturel ventesal, hvor rejsende og forbipasserende præsenteres for den lokale arkæologi og kulturarv, en café og åbne, arbejdende værksteder. Perron1 er Museum Skanderborgs og Skanderborg Kommunes fælles vision om at skabe et moderne, levende lokalmuseum tæt på den pulserende hverdag på stationen.

Finansiering til udstillinger og inventar mangler at blive dækket.

Den mere end 150 år ikoniske teaterbygning på Frederiksberg Allé har været igennem en gennemgribende renovering med respekt for den historiske bygning.

Renoveringen af Betty Nansen Teatret har på én og samme tid moderniseret teatret og samtidig ført bygningen tilbage til den oprindelige stil.

Siden 1980 har facaden på teatrets 1. sal været uden vinduer og skæmmet af et stort reklamebanner. Som led i renoveringen er den oprindelige terrasse på 1. sal blevet genetableret. Terrassen står nu med en balkon med ti søjler og med et rækværk af støbejern ligesom før 1980.

Teatrets foyerområde på 1. sal er ombygget til et lyst rum med store vinduespartier ud mod Frederiksberg Allé. Fra foyerområdet kan publikum gå ud på den nye terrasse.

Derudover er den udvendige indgangstrappe blevet smallere for at skabe symmetri omkring det eksisterende hovedindgangsparti, og en indgang i gadeniveau er blevet skabt for at give bedre adgangsforhold for kørestolsbrugere og gangbesværede. Ombygningen har også betydet forbedring af toiletforhold og den generelle akustik, samt udskiftning af teatrets ventilationssystem.

Endelig er skiltet på facaden ud mod Frederiksberg Allé blevet udskiftet med et lysskilt i hvid neon udformet som den tidligere teaterchef og skuespiller Betty Nansens originale underskrift.

Filmby Aarhus skal udvikle nordisk samhørighed og samarbejde inden for film, tv og serier. Det kommer til at ske gennem en styrket nordiske profil på de to festivaler THIS og AARHUS SERIES i 2022.

THIS og AARHUS SERIES har til formål at skabe et fælles udgangspunkt på tværs af den kreative industri, hvor konkurrenter kan arbejde sammen, lære og løfte potentialet for hele den nordiske region.

De to forskellige festivaler henvender sig til forskellige målgrupper, men begge har en særlig nordisk forankring og et værdifællesskab, som gør festivalerne til et unikt kulturelt mødested.

THIS er en årlig mediefestival i Aarhus, der præsenterer noget af det bedste inden for streaming, medier, film, tv, serier, spil, branding og innovativ forretning.

AARHUS SERIES er en festival, som særligt sætter fokus på serier med social relevans og kulturel gennemslagskraft. Foruden serier, har festivalen også manuskriptskrivning, produktion, distribution, broadcasting, premierer og visninger på programmet. AARHUS SERIES finder hvert år sted i Aarhus.

Projektet er en del af A.P. Møller Fondens nordiske temaindkaldelse 2021.

Den aarhusianske litteraturfestival LiteratureXchange vil udvikle festivalens nordiske profil med et udvidet nordisk festivalprogram og et styrket nordisk samarbejde med kulturinstitutioner fra hele Norden. Således vil festivalen fremadrettet blive kurateret i samarbejde med en række nordiske partnere og præsenterer et endnu stærkere nordisk litteraturprogram.

Den internationale litteraturfestival vil de kommende år sætte større fokus på fælles nordiske problemstillinger med udgangspunkt i blandt andet FN’s 17 verdensmål. Festivalen vil eksempelvis sætte fokus på, hvordan lighed og ligestilling, sundhed og trivsel samt klima udspiller sig i de nordiske lande. Under festivalen vil nordiske forfattere og forskere sætter fokus på emnerne, der bliver behandlet på tværs af sprog, kulturer og litteratur gennem talks, oplæsninger, debatter og forfattersamtaler.

Festivalen vil desuden arbejde hen imod, at festivalen kan opleves i resten af Norden ved at streame udvalgte programpunkter i samarbejde med andre nordiske litteraturfestivaler, biblioteker og kulturhuse.

Som led i den nordiske satsning vil LiteratureXchange hvert år i oktober afholde en digital konference for nordiske kulturaktører. Konferencen vil blandt andet fokusere på nye tendenser inden for nordisk litteratur.

Projektet er en del af A.P. Møller Fondens nordiske temaindkaldelse 2021.

Hvad gemmer sig bag begreber som ’flyskam’, ’folket’, ’Me Too’ og ’business vikings’ i en nordisk sammenhæng? Hvad betyder ‘dugnad’, ‘sisu’ og ‘mys’? Og hvilken relevans har de i samfundet? Hvordan præger stereotyper og klichéer, hvordan vi beskriver og opfatter Norden?

The New Nordic Lexicon, som er skrevet primært af forskere fra hele Norden, vil besvare disse og andre vigtige spørgsmål om de nordiske samfunds, historie og kultur.

I arbejdet med the New Nordic Lexicon skal eksperter og studerende sammen nå frem til en forskningsbaseret diskussion af samfundet. Det nye nordiske leksikon vil bestå af mere end 50 nordiske termer og begreber på engelsk og en række nordiske sprog. Studerende i alderen 16-25 år og forskere fra hele Norden vil være med til at vælge, hvilke termer og begreber der kommer med. Deres diskussioner bliver delt gennem film og podcasts. Leksikonet lanceres i 2023.

Projektet er en del af A.P. Møller Fondens nordiske temaindkaldelse 2021.

Siden 2019 har Kulturværftet arbejdet på at forankre talentudviklingsforløbet POPKORN NORDIC som Sjællands og Skånes dansk/svenske førende band- og talentudviklingsplatform. En platform, hvor upcoming bands udvikles til at tage skridtet videre i deres musikalske karriere.

POPKORN NORDIC skabes i samspil mellem Kulturværftet i Helsingør (DK), The Tivoli i Helsingborg (SE) og Studieframjändet (SE). De artister, som kommer længst i forløbet, får både festivaljobs på HX Festival i Sverige og et skræddersyede coachingforløb.

De kommende år udvides talentudviklingsprogrammet og -platformen med netværk og uddannelse til upcoming-artister i hele Norden. Vækstlaget får dermed adgang til flere koncertmuligheder og musikerne får indblik i den svenske, danske og norske musikscene.

Projektet er en del af A.P. Møller Fondens nordiske temaindkaldelse 2021.

Følgende samarbejdspartnere indgår også i POPKORN NORDIC: Mejeriet i Lund (SE), Skånsk Live (SE), Gimle Roskilde, Tapperiet Køge, Loppen Kbh, Richter Gladsaxe, Helsingør Festival, HX Festival (SE), Stars Vordingborg, Slagelse Musikhus, Helsingborg/Helsingør samarbejdet og Studiefrämjandets ni skånske satellitenheder.

I anledning af Hendes Majestæt Dronningens 50-års Regeringsjubilæum bliver Eremitagepavillonerne og Kongebroen i Fredensborg Slothave nu restaureret. Istandsættelsen vil komme Slotshavens mange gæster til glæde.

Restaureringen vil samtidig markere færdiggørelsen af mange års arbejde med at genskabe barokhaven i Fredensborg, som i 2021 blev hædret med den prestigefyldte Europa Nostra-pris.

Eremitagepavilloner
De to Eremitagepavilloner er oprindeligt opført efter ønske af Frederik IV til brug for opvartningen, når kongefamilien spiste ved søen. De nuværende bygninger stammer fra 1765 og er opført af den franske hofarkitekt Nicolas-Henri Jardin.

Pavillonerne var oprindeligt indrettet som grotter, hvor vægge og lofter var dækket med muslingeskaller. I 1772 lod Dronning Juliane Marie pavillonerne indrette som tepavilloner i en nyklassicistisk stil. Den oprindelige stil kan ses på pavillonernes facade, hvor muslingeskaller er hugget ud i vinduesindfatningerne.

I april 2023 samles 3000 unge på tværs af Norden til det første Ungdommens Folkemøde NORD – et fælles folkemøde for unge i nordiske lande. Et af målene er at etablere fællesskaber, der kan skabe nordisk samhørighed og styrke nordiske demokratier.

Som nordisk demokratifestival vil Ungdommens Folkemøde NORD skabe et rum, hvor unge i norden får mulighed for at finde svar på og inspiration til, hvordan et fremtidigt samfund skal se ud. Ungdommens Folkemøde NORD finder sted første gang i København, hvor der udover danske unge er deltagere fra blandt andet Sverige og Norge.

Projektet er en del af A.P. Møller Fondens nordiske temaindkaldelse i 2021. For A.P. Møller Fonden har det været afgørende at bidrage til, at unge på tværs af de nordiske lande mødes og oplever værdifællesskabet og skaber noget nyt sammen. Det sker i høj grad gennem Ungdommens Folkemøde NORD, som skal arbejde med at skabe samhørighed blandt nordens unge og kickstarte det kulturelle fællesskab i Skandinavien.

I første omgang er der tale om et pilotprojekt over 18 måneder, der skal skabe et fundament af viden og erfaring, som festivalen kan stå på fremadrettet.

En af Odsherreds vigtigste kulturinstitutioner, Odsherred Teater flyttede i september 2021 ind i den forhenværende Irmabutik på gågaden i Nykøbing S, som Odsherred Kommune havde købt til formålet. Hele ombygningen er tegnet af arkitekterne Christensen & Co efter en konkurrence. Teatret har plads til 220 tilskuere med et samlet bruttoareal på godt 1.000 m2 inklusive teknik og faciliteter til skuespillerne. Før i tiden lå teatret udenfor byen og ved at flytte ind på det centrale strøg har Nykøbing S fået med hele ombygningen fået en markant opgradering af byrummet til erstatning for det tidligere lidt nedslidte område.

Med sin nye synlige placering har teatret fået et bedre udgangspunkt for et bredt samarbejde med områdets andre kulturinstitutioner, som Odsherred Unge Teater, teaterforeningen og ungdomsskolen og det nærliggende ungdomshus.

Det historiske museum ved Danevirke i Sydslesvig vil i de kommende år blive erstattet af et nyt og mere tidssvarende museumsbyggeri. Det nye museum er formgivet med inspiration fra voldanlægget og er nænsomt tilpasset landskabet. Museumsbygningen viser i form og udtryk stor respekt for den historiske og landskabsmæssige sammenhæng, som er UNESCO verdensarv. Bygningen vil få en imødekommende facade, som åbnes imod hovedvolden og inviterer de besøgende i parken indenfor i lyse og venlige rum. Der er desuden skabt en række forudsætninger for, at museet kan blive et bæredygtigt byggeri.

Ambitionen med det nye museum er både at skabe optimale rammer om en ny udstilling om Danevirkes historie, plads til aktiviteter og ophold for alle, som vil nyde naturen og de historiske rammer.

Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, formand for A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, udtalte i forbindelse med Fondens donation:

”Danevirke har stor betydning for Danmark og især grænselandet. Derfor støtter Fonden med glæde dette historiske sted ved sit bidrag til en ny museumsbygning, som kan rumme fæstningsværkets fascinerende fortælling og samtidigt i sig selv udtrykke områdets levende historiefortælling.”

Det ny museum forventes at åbne i slutningen af 2026. Danevirke Museum drives af Sydslesvigsk Forening (SSF), som er det danske mindretals kulturelle hovedorganisation syd for den dansk-tyske grænse.

Fakta om Danevirke
Danevirke er Nordens største forsvarsværk og et afgørende fortidsminde i danmarkshistorien. I dag består det af volde og mure. Siden 2018 har forsvarsværket haft status af UNESCO-verdenskulturarv.

I 1773 grundlagde Brødremenigheden Christiansfeld. Byen blev optaget på UNESCO’s verdensarvsliste i 2015 som vidnesbyrd om dens enestående kulturelle traditioner og imponerende arkitektur, og har siden da oplevet et stærkt stigende besøgstal.

Enkehuset er et af Brødremenighedens tre historiske korhuse. Husets blev opført i slutningen af 1700-tallet som bosted for menighedens enker, samtidig med at de kunne blive plejet af søstrene fra nabohuset Søstrehuset. I dag fremstår Enkehusets vestfløj med en meget høj grad af autenticitet, som det er vigtigt at bevare. Eksempelvis er mange af husets overflader bevaret i original stand. Vestfløjen har de senere år rummet store dele af Brødremenighedens Museums omfattende samling af historiske genstande, som har været opbevaret uden adgang for offentligheden.

Restaureringen af bygningen vil skabe autentiske rammer for museet, og give byens mange besøgende mulighed for at stifte bekendtskab med Brødremenighedens historie. Enkehusets historiske overflader og bygningsdele skal i videst muligt omfang bevares, samtidig med at restaureringen sikrer nutidens tekniske krav i huset.

I 2012 bevilgede A.P. Møller Fonden 38 mio. kr. til en omfattende renovering af Søstrehuset og i 2018 4,3 mio. kr. til renovering af Brødremenighedens kirkegård Gudsager i Christiansfeld.

Fyrskibet Gedser Rev ligger i Helsingør ved M/S Museet for Søfart. I mange år var Gedser Rev et fast vartegn i Nyhavn, hvor skibet lå efter det havde aftjent sin værnepligt under den kolde krig. Gedser Rev var redningsplanke for flygtninge fra DDR, der i begyndelsen af 1960’erne sejlede ud til skibet i hjemmebyggede kajakker eller både i håb om at blive reddet i land til et liv i frihed i vesten.

Siden 2018 år har frivillige arbejdet med at restaurere store dele af Fyrskibet, men det mere end 100 år gamle skib har brug for at få udskiftet dele af træværket. En bevilling fra A.P. Møller Fonden skal bruges til bevaring af skibet og formidling af dets betydelige rolle i Danmarkshistorien.

Fakta om Fyrskib nr. XVII Gedser Rev
Fyrskib nr. XVII Gedser Rev er bygget i 1895. Det ejes af Nationalmuseet, men er langtidsudlånt til Helsingør Kommune, hvor M/S Museet for Søfart, Helsingør Havne og et frivilligt laug har ansvar for vedligehold og formidling af skibets spændende historie. Der er offentlig adgang til Fyrskibet i sommerhalvåret.

KNR’s radio- og TV-bånd rummer en beskrivelse af den grønlandske historie, herunder udsendelser om familietraditioner, fangstpladser, nationaldragtsproduktion, forarbejdning af moskusuld og det politiske system. De mange gamle udsendelser er således en vigtig del af den grønlandske kulturarv.

Radiobåndene stammer tilbage fra 1958 og TV-båndene fra 1982. De gamle bånd er i tiltagende dårlig forfatning som følge af manglende optimale faciliteter til magnetbånd samt skimmelsvamp.

KNR har allerede digitaliseret mange af båndene, men der resterer fortsat 9.000 ikke-digitaliserede TV-bånd og 5.000 radiobånd. Med støtte fra A.P. Møller Fonden kan der nu tilføres ekstra ressourcer til digitaliseringsprocessen, og KNR forventer digitaliseringen tilendebragt ved udgangen af 2024.

Ved at digitalisere udsendelserne sikres det grønlandske folk og resten af Rigsfællesskabet adgang til et enestående historisk arkiv, som ikke ellers er tilgængeligt i dag.

Når alle båndene er digitaliserede, vil offentligheden kunne få adgang til de mange udsendelser.

Motorfabrikken Marstal er en 120 år gammel fabrik, som i årtier beskæftigede sig med reparation af skibsmotorer på Marstal Havn på Ærø.

Siden 2017 har lokale ildsjæle været i gang med at ombygge den industri- og maritimhistoriske bygning til et dynamisk kultur- og iværksætterhus.

Fokus har været på udstilling og demonstration af Marstal Søfartsmuseums motorsamling med tilhørende restaureringsværksteder, et iværksættermiljø (FabLab) samt konference- og eventsal for virksomheder og øboerne.

Det er ambitionen, at Motorfabrikken Marstal bliver et maritimt iværksætterhus, hvor fabrikken er med til at gøre Ærø og Marstal Havn til et førende sted for udvikling af maritime produkter og opfindelser, og som understøtter og forstærker erhverv og kultur i den traditionsrige havneby.

Foto: Peter Dalsgaard

Museet for Danmarks Frihedskamp 1940-1945 blev oprindelig opført i 1957 i Churchillparken i København. I 2013 brændte det gamle museum. Det lykkedes dog at redde museets genstande og arkiver under branden.

Syv år senere i 2020 kunne Nationalmuseet åbne dørene til et nyt og mere tidssvarende Frihedsmuseum på samme sted, hvor det tidligere museum lå.

Den nye museumsbygning består af en ellipseformet ankomstbygning, en indrammet plads og en underjordisk udstillingssal.

Med en donation fra blandt andre A.P. Møller Fonden på 20 millioner kroner er der skabt et museum, der vurderes at være af høj international kvalitet med nyskabende og levende formidling om Danmarks besættelse og historien om den danske frihedskamp mod besættelsesmagten. Det omfatter bl.a. historien om de moralske og personlige dilemmaer, som danske borgere blev konfronteret med i mødet med den tyske værnemagt. Historien bliver fortalt med brug af historiske hovedpersoner, scenografi, interaktive elementer og et unikt lydsystem, der guider gæster igennem udstillingen.

Centralt for museets arkitektur er natur. I respektfuld inddragelse af omgivelserne er der plantet træer omkring museet, og den ellipseformede bygning er på gadeplan beklædt med et espalier, hvor der gror majrose, kaprifolie og humle.

Museets skulle oprindelig indvies på 75-årsdagen for Danmarks befrielse den 5. maj 2020, men som følge af Covid-19 fandt indvielsen først officielt sted 30. september 2021. Museet har i en vis udstrækning været åbent for offentligheden siden 3. juli 2020.

Priser
Frihedsmuseet fik i 2020 byggebranchens pris for Årets Byggeri i kategorien ‘Åben’. En pris som hvert år hylder årets bedste og vigtigste byggerier ud fra deres samfundsmæssige og byggefaglige betydning.

I 2021 blev Frihedsmuseet præmieret af Københavns Kommune for sin særlige, bemærkelsesværdige arkitektur i kategorien ’Nybygninger og tilbygninger af boliger, erhverv og kulturelle institutioner’.

Foto:  Jens Lindhe

De ældste dele af Gammel Estrups nuværende tag er fra slutningen af 1800- tallet, og hele taget har været meget nedslidt i en lang årrække.

Nu skal taget på den fredet renæssancegård udskiftes. Det nye tag sikrer ikke kun bygningen, men også en vigtig del af fortællingen om de danske herregårde. Under taget finder man lofterne, som har været vigtige arbejds- og beboelsesrum for herregårdens tjenestefolk gennem tiden.

Tjenestefolkets betydning på de danske herregårde er ikke særlig godt belyst. Det til trods for, at langt de fleste af herregårdens mennesker var ansatte, hvoraf flere havde sin daglige gang i hovedbygningen. Såsom tjenere, kammer og køkkenfolk samt stuepiger.

Projektet vil udover restaureringen af taget omfatte forskningsprojekter i tjenefolkenes liv og roller, samt en udstilling på lofterne, der møblerer, levendegør og formidler tjenestefolkenes kulturhistoriske roller.

Foto: Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum

Ordrupgaard i Charlottenlund har åbnet dørene til en af Nordeuropas vigtigste franske kunstsamlinger i en ny, underjordisk tilbygning. Den nye tilbygning er tegnet af det norske arkitektfirma Snøhetta. Tilbygningen tager gæsterne 14 meter under jorden, hvor de bliver ført rundt i kunstsamlingerne i fem nye udstillingssale, som ligger i direkte forlængelse af tilbygningen fra 2005 tegnet af den irakisk-britiske arkitekt Zaha Hadid.

Tilbygningen slutter sig til det eksisterende Ordrupgaard, den omkringliggende natur og de øvrige bygninger. Udefra ses kun det geometrisk formet ståltag, der reflekterer lys og himmel – lidt på samme måde som de franske impressionister som Monet, Degas, Renoir, Gauguin og Matisse, hvis værker kan opleves i den nye tilbygning.

Den nye tilbygning fungerer som et nyt indgangsparti til Ordrupgaard, og med bygningen er der blevet skabt et moderne museumskompleks med plads til samlingerne, internationale særudstillinger og formidlingsrum samt café, butik og børnerum.

Fakta
De fem, nye underjordiske sales udstillingsareal er på i alt 823 kvadratmeter, mens det samlede, nye bygningsareal er på cirka 1800 kvadratmeter. Der er desuden bygget et nyt, imponerende trappetårn, der bringer museets gæster fra dybet op til overfladen.

Ud over nybyggeriet er der også blevet udført et energirenoveringsprojekt, der skal reducere Ordrupgaards samlede energiudgifter.

Foto:  Paul Skovbakke

Færøerne, Grønland, Island og Danmark har gennem århundrede været tæt knyttet til hinanden. Folkene er tæt vævet ind i hinanden gennem familie, arbejde, uddannelse, samhandel, kultur og politik. Alligevel ved mange kun ganske lidt om hinanden.

Nu skal det historiske Tranhus på Christianshavn renoveres og danne rammerne om et nyt videns- og læringscenter med et naturvidenskabeligt og humanistisk formidlingsindhold for børn og unge. I Tranhuset vil danske skolebørn få et bedre kendskab til det aktuelle liv og samfund i Nordatlanten gennem tematiske undervisningsforløb. På den måde får skoleeleverne indsigt i det, som binder Danmark og Nordatlanten sammen både historisk og aktuelt.

Ambitionen er, at børn og unge i Nordatlanten kan møde hinanden med færre fordomme og større viden og respekt.

Tranhuset blev opført i 1781 som pakhus for den tran, der blev kogt af spæk fra hvalfangsten i Nordatlanten. Den fredede bygning er således med til at fortælle historien om de tætte forbindelser til Nordatlanten. Tran var en vigtig og bekostelig ressource, som blev brugt til belysning, og der er den dag i dag stadig spor og lugt af tran i bygningen.

I dag ejes Tranhuset af Nordatlantens Brygge og drives i samarbejde mellem Færøerne, Grønland, Island og Danmark.

Foto: Torben Eskerod

Museum Ovartaci i Aarhus formidler kunst og viden om og af mennesker med psykiske lidelser. Siden museets stiftelse i 1975 og frem til 2018 havde det lokaler på Psykiatrisk Hospital i Risskov i Aarhus. Ved udgangen af 2021 flytter museet fra sine midlertidige lokaler til nye permanente lokaler i Skejby, der tidligere husede journalisthøjskolen. Det betyder samtidig en flytning af museets unikke samling på omtrent 9000 værker.

I de nye lokaler får museet 1.400 m² til rådighed. Her skal laves fysiske og tekniske tilpasninger af bygningen, som skal klimasikre museets samling og sikre rammerne for nye, moderne udstillinger. Derudover skal der bygges en ny museumsbutik og café, værkstedsfaciliteter og magasiner. Det nye museum Ovartaci vil desuden skabe en række arbejdspladser for psykisk sårbare, som vil kunne komme i beskyttet job i museumscafeen og værkstederne.

Ovartaci (Louis Marcussen), som museet er navngivet efter, var selv indlagt på Risskov i 56 år. Ovartaci malede som patient et stort antal kunstværker. De nye udstillinger vil fokusere på psykiatriens historie og på Ovartaci som menneske og kunster. Derudover vil der være skiftende særudstillinger. De nye udstillinger udvikles i samarbejde med Den Gamle By og Moesgaard Museum.

Museet vil også tilbyde kreative værksteder, skoletjeneste, performanceaktiviteter og workshops.

Foto: Ovartaci Fritænkere

Den Danske Maritime Fonds formål er at yde støtte til udvikling og innovation af Det Blå Danmark med henblik på at understøtte vækst og arbejdspladser.

Den Danske Maritime Fonds almennyttige virksomhed dækker over en bred palette af aktiviteter, der styrker branchen i verdens 5. største søfartsnation og 7. største maritime industri. Det handler først og fremmest om en række aktiviteter, som på tværs af branchen kan gøre en forskel i forhold til, at Danmark kan bevare den globale førerposition i den maritime industri.

Den Danske Maritime Fond har den ambition, at så mange som muligt skal søge om støtte fra fondens almennyttige projekter. Fonden inviterer derfor bredt til ansøgninger fra hele Det Blå Danmark, især indenfor digitalisering og grøn omstilling. Fonden vil derfor nu arbejde med at øge synligheden overfor den maritime branches virksomheder og de maritime uddannelses- og forskningsinstitutioner over hele landet.

Rammerne for Den Danske Maritime Fonds almennyttige aktiviteter er sikret for 2021 og 2022 med en donation fra A.P. Møller Fonden. Donationen skal bruges til en række projekter til gavn for udvikling og dermed vækst og beskæftigelse i Det Blå Danmark.

Foto: Den Danske Maritime Fond

Ishøj Teater i Tranegilde Landsby har gennem 53 år begejstret børn fra vuggestuer, børnehaver og skoler med forestillinger fra eventyrets univers. Teaterbygningen er imidlertid ikke blevet moderniseret i større omfang siden 1972, og bygningen er i dag nedslidt og utidssvarende.

Med en donation fra A.P. Møller Fonden er teaterbygningen blevet moderniseret og udvidet. Donationen har også sikret, at der fortsat kan spilles børneteater af høj kvalitet og ikke mindst den efterfølgende vigtige dialog med børnene om de mange relevante temaer, som forestillingerne tager op.

Børn fra mere end 100 nationaliteter fra både Ishøj og hele Sjælland oplever hvert år forestillingerne. Teatret har således en helt særlig opgave med at tilbyde fælles oplevelser uanset kulturel eller social baggrund.

Som en del af moderniseringen af Ishøj Teater afholdt A.P. Møller Fonden, Ishøj Kommune og Ishøj Teater en indbudt arkitektkonkurrence i sommer/efterår 2021. Vinderforslaget er tegnet af WOHLERT Arkitekter med underrådgiver Svendborg Architects. Vinderforslaget præsenterer en helt ny teaterbygning, hvor spor af landskabet trækkes op i facadens organiske former, og relationen til landsbyen og landskabet er både nytænkt og nærværende.

Opførelsen af den nye teaterbygning vil desuden fremtidssikre teatret ved at opfylde de moderne krav til komfort, bæredygtighed og teknik.

Statens Museum for Kunst (SMK) er hele Danmarks nationalgalleri. Samlingen af kunstværker fra 1300-tallet havde tidligere kun plads på museet i København.

På Doverodde Købmandsgård i Thy har SMK siden august 2025 haft til huse, i bygninger som gør det muligt at vise de allermest skattede værker fra SMKs nationale samling i Thy. Gæsterne kan også opleve udstillinger skabt til stedet.

Åbningsudstillingen “Rejsen fra Paris” omfatter blandt andet værker af Pablo Picasso, Henri Matisse, André Derain og Suzanne Valadon.

I forbindelse med offentliggørelsen af donationen i 2021, sagde Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, bestyrelsesformand for A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal:

”Det har stor betydning, at mennesker i hele Danmark kan opleve noget af det ypperligste, som kunsten har at byde på. Derfor er det en glæde, at A.P. Møller Fonden kan støtte en visionær og gennemgribende ombygning af de særlige udstillingsrammer i Doverodde Købmandsgård i Thy. Med donationen bliver det muligt for Statens Museum for Kunst også i Thy at vise udstillinger af samme høje internationale standard, som på museet i København.”

De nye bygninger på SMK Thy er tegnet af de norske arkitekter Reiulf Ramstad, der vandt arkitektkonkurrencen afholdt i 2021.

Udover at danne rammerne for SMK Thy rummer Doverodde Købmandsgård også Thisted Kommunes natur- og friluftsvejledning og foreningslokaler o.a.

Fonden har i alt doneret 50 millioner kroner til byggeriet samt åbningsudstillingerne.

ENIGMA – Museum for post, tele og kommunikation fik i 2017 ny adresse i Østerbros smukke, gamle posthus på Trianglen i København. Gennem en årrække har ENIGMA været i gang med en gennemgribende transformation. Aktuelt bliver posthusets sidebygning fra 1980, der oprindeligt blev brugt til postsortering, ombygget. Målet er at skabe funktionelle udstillingsrum, og åbne hele bygningen op mod Fælledparken og byde gæster indenfor.

Den nye bygning kommer til at rumme to nye, permanente udstillinger med titlerne ”Når kommunikation bliver til” og ”Når kommunikation bliver farlig”.

Ambitionen med udstillingerne er blandt andet at indbyde til refleksion over, hvad der er inde i de kommunikationsværktøjer, vi bruger, og de udfordringer den demokratiske samtale møder – som for eksempel fake news og cyberspionage.

A.P. Møller Fonden har støttet tilblivelsen af begge udstillinger med i alt 10 mio. kroner.

Det nye ENIGMA forventes at åbne efteråret 2022.

Glyptoteket er det førende antikmuseum i Norden med en enestående oldtidssamling. Samlingen spænder over 6.000 år fra det tidlige Ægypten og de mellemøstlige civilisationer til den græsk-romerske antikke verden op til den tidlige kristendom.

Med støtte fra blandt andet A.P. Møller Fonden har Glyptoteket genopstillet samlingen, så det i højere grad er muligt for gæsterne både at blive grebet af objekternes skønhed og blive klogere på antikken – Helt i tråd med institutionens grundlægger, bryggeren Carl Jacobsens vision om at åbne kunstens verden for et bredt publikum.

Karen Blixen (1885-1962) er en af de største danske forfattere gennem tiden. Hun var en litterær og historisk samlingskraft i dansk kultur- og åndsliv, og gjorde Rungstedlund til et stykke dansk verdenshistorie.

Karen Blixen levede det meste af sit liv på Rungstedlund. Kort før sin død overdrog hun hus og natur til en fond, og siden 1991 har Rungstedlund fungeret som museum og forfatterhjem.

I 2021 genåbnede Rungstedlund efter en gennemgribende ombygning af udvalgte museumsrum. Den oprindelige magasinbygning er blevet renoveret til et aktivitets- og kulturhus, og museets entré, butik og café har været gennem en større ombygning.

Med ombygningen er rummenes strukturer og stemning genskabt fra Karen Blixens levetid, hvor Magasinbygningen fungerede som vognport, hestestald og høloft. Ombygningen af Rungstedlund har desuden medført nyt udsyn til havens store fuglereservat.

Visionen med renoveringen er at revitalisere Rungstedlund, så museet bliver et samlingssted for et bredere publikum. I det nye museum kan publikum deltage i arrangementer som forfattermøder, omvisninger og workshops om emner, som Karen Blixen berørte i sine litterære fortællinger: Identitet, køb, mod, skæbne og natur.

Fra 1895 til 1920 blev Skibelund Krat det vigtigste mødested for dansksindede i indsatsen for den danske sag syd for Kongeåen. Hvert år arrangerede Skibelundforeningen grundlovsmøder med taler, sang og festligt samvær. Med tiden kom et amfiteater til, og selve scenen havde udsigt til Sønderjylland som bagtæppe.

For at kunne fastholde områdets historiske betydning og åbne for nutidige rekreative behov, er Krattet blevet renoveret og udviklet til glæde for lokale og besøgende fra hele landet. Amfiteatrets siddepladser er blevet reetableret efter at have været groet helt til, der er skabt ny scene med tidssvarende elinstallationer, samt en ny indgang med en stentrappe fra stiforløbet i bunden af Krattet. Derudover er den store festplads blevet genskabt med borde og bænke samt naturlegeplads.

I forbindelse med renoveringsprojektet er stisystemerne gennem Krattet blevet tydeligere, og ved et samarbejde mellem Skibelundforeningen og Vejen Kommune er der blevet oprettet en hjemmeside og en app med informationer om Skibelund Krats historiske betydning.

Ørslev Kloster blev opført som nonnekloster omkring år 1220, og har siden Reformationen været anvendt til forskellige formål. Siden 1969 har klostret fungeret som arbejdsrefugium for bl.a. erhvervsfolk, forfattere, universitetsansatte og kunstnere.

Ørslev Kloster har været igennem en omfattende restaurering, som har sikret stedets enestående funktion, kulturhistorie og atmosfære. Restaureringen omfatter bl.a. etablering af ekstra værelser, udbygning af klosterets portnerbolig samt forbedring af faciliteter. Samtidig skal formidlingen af stedet og dets rige historie styrkes til gavn for de mange, som besøger klosteret og det omkringliggende landskab.

I Det Kongelige Biblioteks historiske Holmbygning fra 1906 med facade ud mod Bibliotekshaven bliver Danske Sal renoveret og åbnes for publikum i 2024. Danske Sal som hidtil ikke har været åben for publikum, er noget ganske særligt. Salen består af et centralt atrium bestående af fire etager med balkoner ud til atriet og dæk af støbejernsriste, som de mange bogfyldte reoler er placeret på. En spinkel vindeltrappe snor sig op gennem etagerne, og store vinduespartier giver udsigt til Bibliotekshaven.

Renoveringen af Danske Sal øger publikumsarealet med ca. 1.700 m2 og giver omkring 60 nye, fleksible studiepladser i gallerigangene mod Bibliotekshaven. Samtidig vil gulvet i atriet fungere som kulturelt oplevelsesrum og byde på udstillinger eller arrangementer med forfattere og forskere.

Transformationen af Danske Sal er starten på en større revitalisering af hele Holmbygningen, der skal skabe bedre balance mellem bibliotekets to bygninger.

Stege Mølleport er en af Danmarks to bevarede middelalderlige byporte, men efter mange år som byens vartegn var mølleporten præget af slid og forfald.

Med et gennemgribende restaureringsprojekt er Mølleporten nu blevet bevaret som byens stolthed og er samtidig blevet genåbnet for offentligheden med en udstilling om byen.

Som en del af projektet, er der blevet skabt en mindre plads omkring Mølleporten med en såkaldt “trampe”, en blanding af en rampe og en trappe, der skal lede folk fra byens handelsgade ned til den historiske bygning.

Mølleporten er fortsat et trafikalt knudepunkt i Stege, hvor trafikken ind og ud af byen går over en dæmning på voldgraven rundt om porten. Som en del af restaureringen vil konturerne af den smalle dæmning blive trukket skarpere op, så man bedre kan opleve den betydning, porten havde for den middelalderlige trafik.

I Lyngbys oprindelige centrum, Bondebyen, kan man finde samlings- og kultursted Lindegaarden. Med støtte fra A.P. Møller Fonden har den gamle bondegård gennemgået en omfattende ydre renovering.

Lindegaarden fungerer som et lokalt og kulturelt samlingssted, hvor man blandt andet kan finde koncerter, foredrag, yoga, korsang og private arrangementer såsom konfirmationer, der årligt tiltrækker over 20.000 mennesker. Fonden Kulturstedet Lindegaarden står for bevaring af ejendommen, hvor foreningen Kulturstedet Lindegaardens Venner forvalter de mange aktiviteter.

Renoveringen af gården har medført reparation af facader, nyt stråtag og restaurering af døre, vinduer og porte. Da ejendommen har status som bevaringsværdig, er restaureringen sket, som var bygningen fredet.

Den gamle røde Maltfabrik i Ebeltoft er med hjælp fra lokale borgere blevet transformeret til et vidtfavnende kultur- og borgerhus, som på én gang er både folkeligt og finkulturelt.

Den gamle fabrik fra 1861 var nedrivningstruet, men med sin bevaringsværdige status og betydning for byens historie kom den i stedet til at spille en afgørende rolle for Ebeltofts fremtid. I dag er den 4.000 m2 store bygning fyldt med kultur, kunst, offentlig service og private erhvervsaktiviteter, som trives side om side til glæde for borgerne samt byens mange turister.

Maltfabrikken skiller sig ud fra andre kulturhuse ved at blande husets forskellige funktioner, så besøgende kan få oplevelser, de ikke forventede at få. I huset kan man finde private arbejdsfællesskaber, mikrobryggeri, spisehuse, kulturscener, kunstnerboliger, værksteder samt bibliotek, museum og arkiv.

Den 17. juni 2020 åbnede Hendes Majestæt Dronning Margrethe II den helt nye rekonstruerede kongehal i Sagnlandet Lejre. Kongehallen er en fuldstændig rekonstruktion af den kongehal, som Roskilde Museum fandt sporene af i Gl. Lejre i 2009.

Kongehallen er bygget i massivt dansk egetræ, og med sine 800 m2 måler den hele 61 meter i længden og 12 meter i bredden – med ti meter op til kip. Kongehallen er rekonstrueret nøje ud fra de arkæologiske spor fra den oprindelige kongehal i området, og håndværkerne har brugt vikingernes værktøjer og metoder, da de byggede hallen.

Med kongehallen har alle besøgende i Sagnlandet Lejre, ikke mindst skolebørnene, fået en helt unik mulighed for at opleve og forstå arkitekturen, håndværket og stemningen i en ægte kongehal fra vikingetiden.

Trap Danmark er et bogværk, der topografisk og statistisk beskriver det danske rige. Værket findes i to udgaver: en pragtudgave, hvor Danmarks 98 kommuner er samlet i 34 luksusbind med tilhørende topografisk atlas, og en brugsudgave, hvor kommunerne har hver sit bind med kommunekort.

Den første udgave af værket udkom mellem 1858 og 1860, og nyest er den sjette udgave udkommet mellem 2014 og 2022. Som noget nyt har den sjette udgave to bind om henholdsvis Grønland og Færøerne, så Trap Danmark dækker hele Rigsfællesskabet.

Det store projekt har til formål at oplyse alle, der vil kende mere til, hvor de er født, hvor de bor eller har sommerhus, eller som vil sætte sig ind i de steder, de skal besøge i ferier eller på udflugter.

Sdr. Asmindrup Kirke ved Holbæk er blevet revitaliseret. Det gennemmoderniseret kirkerum kan nu danne ramme om nye former for gudstjenester og kirkelige handlinger samt aktiviteter såsom teater, foredrag, koncerter og leg.

Det meste af kirkens traditionelle inventar, det vil sige kirkebænke, alterbord, knæfald, lysekroner, orgel og prædikestol, er blevet fjernet. Det betyder blandt andet, at præsten ikke længere taler ned til folk, men er i øjenhøjde med kirkens besøgende. De nydesignede kirkebænke er placeret med front mod hinanden på hver sin side af skibet, så man ikke længere synger den ene vej, men mod hinanden ind mod midten.

Revitaliseringen af Sdr. Asmindrup Kirke kan give inspiration til, hvordan man kan give nyt liv til kirken og samtidig bevare kulturarven for de kommende generationer.

Danmark får et nyt nationalt naturhistorisk museum. Statens Naturhistoriske Museum, der består af Zoologisk Museum, Geologisk Museum og Botanisk Museum, skal samles i en række nye og eksisterende bygninger i Botanisk Have i København.

Det nye Statens Naturhistoriske Museum bliver på cirka 30.000 m², hvoraf museets udstillinger vil omfatte 7.000 m² fordelt på 4.700 m² under jorden og 2.300 m² over jorden.

Det nye museum vil gennem levende og engagerende udstillinger præsentere en samlet fortælling om livet på jorden, hvor biologi, geologi og klima er integreret. Udstillingen vil blive opdelt i forskellige temaer, blandt andet Danmarks natur, Arktis, oceanernes forunderlige liv, menneskets historie, evolution og biodiversitet.

Det er ambitionen, at udstillingerne – udover at inspirere og engagere museets besøgende – skal  medvirke til aktiv stillingtagen til store spørgsmål om naturen og vores egen rolle i den.

De nye udstillinger vil være forankret i de cirka 14 millioner genstande, museet har indsamlet gennem de sidste 400 år. De spænder fra en 16 tons tung meteor, et sjældent drontekranie, utallige udstoppede dyr og fugleskind til hvalskeletter, dyr i sprit, enestående planter og fossiler.

Hollandske Tinker Imagineers vandt i 2018 den internationale konkurrence om at skabe museets nye permanente udstillinger. Tinker Imagineers kendes for udstillingerne på Museum Tirpitz ved Blåvand.

De her viste konceptdesign (visualiseringer) er idégrundlag til udvikling af de færdige udstillinger.

Et nyt byudviklingsprojekt skal ved hjælp af turisme løfte hovedbyen Nakskov på Lolland og være med til at sikre byen som attraktiv erhvervs- og tilflytterby. En donation fra A.P. Møller Fonden skal bidrage til Nakskov 2030 med nyfortolkning og udvikling af Nakskov Havn.

Omdrejningspunktet for udviklingen er Honnørkajen og Havnebygningen fra 1915, som vil blive renoveret, så de i fremtiden kan være et mødested for byens borgere. Arealet foran Havnebygningen og placeringen på havnen har et stort rekreativt og oplevelsesmæssigt potentiale, og det er derfor også en del af planen at etablere gode restauranter og caféer samt afholde events for både turister og fastboende.

ERIK BRANDT DAM arkitekter ApS med underrådgivere Lenschow & Pihlmann og professor Martin Zerlang er udpeget som vinder af arkitektkonkurrencen for Nakskov Havn med arkitektforslaget ’Alle tiders havn’. ’Alle tiders havn’ har vundet konkurrencen, fordi det er et unikt forslag, der meget tydeligt hviler på og fremhæver Nakskovs og Havnebygningens helt særlige kvaliteter.

Restaureringen af Havnebygningen bliver udført med stor respekt for bygningens værdi. Rådgiverne foreslår for eksempel, at den gamle spisesal for havnens arbejdere bliver genetableret i sin oprindelige form, og at den østlige fløj, pakhusdelen, bliver etableret med urørte vægge og tagkonstruktion. Ifølge vinderforslaget skal Honnørkaj afgrænses af to lunde af piletræer, som vil indramme Havnebygningen samt Honnørkaj. Det vil skabe et rum med variation, når man bevæger sig langs havnepromenaden.

Udviklingsplanen rummer endvidere forslag til udviklingen af færgelejerne, Mejerikarréen, Nordkajens havnefront, forbindelsen på tværs af havnen og Sydkajen.

Selve renoveringen forventes at starte i 2022 med henblik på, at Havnebygningen og Honnørkaj skal stå klar til brug i midten af 2023.

Frederiksværk har en 250 års stolt militær- og industrihistorie. Byen er udpeget som et af Danmarks 25 væsentligste industriminder, og er grundlagt i 1758 som fabriksby for landets første industrier, generalmajor Classens krudtværk og kanonstøberi.

Med byudviklingsprojektet Stålsat By er det ambitionen at skabe nye inddragende og involverende byrum i Frederiksværk, der på én gang spejler byens særlige kulturarvshistorie, og samtidig tilfører byen nye mødesteder, bevægelsesmuligheder og bedre rammer for et aktivt handelsliv. Samtidig er forhåbningen, at projektet kan tiltrække nye og yngre borgere til byen.

Transformationen af Frederiksværk bymidte indebærer blandt andet anlæggelse af nye broer, kanalkanter og nye pladser.

Som led i projekt Stålsat By har A.P. Møller Fonden bevilget 16,8 mio. kroner til udvikling af Nordtorvet og Krudtværket i Frederiksværks historiske bymidte. Det er ambitionen at skabe en bedre sammenhæng mellem bymidten og Krudtværksområdet, og samtidig forbedre muligheden for at opleve historien i Krudtværket – både for de nuværende brugere af området og til at tiltrække flere turister. Udviklingen af Nordtorvet indebærer blandt andet en bred vandtrappe på torvet.

Restaureringen af Krudtværket samt udviklingen af Nordtorvet og Krudtværksområdet vil bidrage til at skabe et nyt, levende og rekreativt byrum, der fremhæver byens fortid og enestående kulturarv.

Nordtorvet og Krudtværket stod færdig i efteråret 2022.

Limsfjordsteatret er et professionelt drevet egnsteater for hele Mors, som er kendt for sin produktivitet og for at være et af landets mest anerkendte egnsteatre.

Efter mange år med for små og nedslidte faciliteter og utidssvarende teknik, kunne Limfjordsteatret i 2019 åbne i nye og unikke rammer.

Den nye bygning er 1.800 m² stor, 52-kantede og rummer blandt andet en stor blackbox teatersal med plads til 150 publikummer, en prøvesal, som kan bruges af teatret selv, og hvor teatret kan holde workshops for dagpleje-, børnehave- og skolebørn. Derudover rummer bygningen også en multisal, som kan bruges af både teatret, Limfjordsteatrets teaterskole, Morsø Gymnasiums dramahold og talenthold, Fortællekredsen og frivillige organisationer og foreninger. Teatret har også fået et moderne, energibesvarende lysstyringssystem og tidssvarende klimaanlæg.

De nye rammer er også blevet en integreret del af diverse uddannelsesinstitutioner, Morsø Multipark og Morsø Teater.

Andre teaterprojekter
Siden 1957 har A.P. Møller Fonden blandt andet ydet støtte til Anemoneteatret (Kbh.), Aveny-T (Frb.), Bornholms Teater (Rønne), Bådteatret (Kbh.), Dansk Amatørteater Union, Dansk Danseteater (Kbh.), De Døves Teater (Kbh.), Den Danske Skueplads (Kbh.), Det Flydende Teater (Kbh.), Det Lille Teater (Flensborg), Det Lille Teater/Sønderjysk Teaterhus (Gråsten), Det Ny Teater (kbh.), Dronning Dorothea Teatret (Kolding), Dukketeater Svantevit (Kerteminde), Egnsteatret Cantabile 2 (Vordingborg), Foreningen Teater Fantast (Kbh.), Gazart (Kbh.), Gladsaxe Teater, Grønnegårds Teatret (Kbh.), Holberg Teatret (Sorø), Husets Teater (Kbh.), Ingrid Kristensen & Co. Danseteater (Odense), Inuit Teatret (Godthåb), Ishøj Teater, Kompagni to hold ud (Oslo), Københavns Musikteater, Louise Schouw Teater (Frb.), Mini-Operaens Børne- og Ungdoms Musikteater (Kbh.), Nørrebro Teater, Nørregade Teatret (Maribo), Odsherred Teater (Nykøbing Sj.), Opgang2 Turnéteater (Aarhus), Randers Egnsteater, Statsensemblet for Børneteater (Kbh.), Svendborg Teater, Sønderjyllandshallen (Aabenraa), Teater Hedeland, Teatret Kimbri (Beder), Teater Kompas (Odense), Teater Momentum(Odense), Teater Mungo Park (Allerød), Teater Nordkraft (Aalborg), Teaterexpressen, Teaterforeningen Liminal (Kbh), Teaterforeningen Nyborg Voldspil, Teater Ord/Blindt (Kbh),Teaterforeningen Slotsgården (Odense), Teaterforeningen Stilleben (Kbh.), Teater Bloom (Kbh.), Teater Får 302 (Kbh.), Teater Sort/Hvid (Kbh), Teaterkompagniet Tell To Joy (Kbh.), Teater 2 (Kbh.), Teater Timp (Højbjerg), Teater Uro (Oslo), Teater Zebu (Kbh.), Teatermuseet i Hofteatret (Kbh.), Teatret Gruppe 38 (Århus), Teater Refleksion (Aarhus), Teater Rio Rose (Frb.), Teatret ved Sorte Hest (Kbh.), Teatret Zeppelin (Kbh.), Thy Teater (Thisted), Tulipan Teatret (Malling), Uppercut Danseteater (Kbh.), Viborg Teater og Østre Gasværk Teater (Kbh.).

Den A.P. Møllerske Støttefond har siden 2010 blandt andet støttet Anemoneteatret, Bellevue Teatret (Klampenborg), Bådteatret (Kbh.), Odin Teatret (Holstebro), Sønderjysk Figurteater (Haderslev), Teater Momentum (Odense), Teatergruppen Vamdrup 83, Teatret Zeppelin (Kbh.) og Teater Vestvolden (Hvidovre).

Kunstforeningen GL STRAND og Nikolaj Kunsthal kunne fra oktober 2019 og frem til april 2020 præsentere en stor international samtidskunstudstilling inspireret af den verdenskendte digter, sanger og sangskriver Leonard Cohens liv og værker.

Udstilling Leonard Cohen: A Crach in Everything er oprindeligt udviklet af Musée d’art contemporain de Montréal og samler nye værker skabt specielt til anledningen af samtidskunstnere, filmskabere og musikere, som alle har været inspireret, påvirket eller på anden måde bevæget af Cohens ekstraordinære oeuvre.

Udstillingens værker indeholdt blandt andet kontekstuelle multimedieinstallationer – fordybende multiscreen arkivmontager, som fremhæver fem årtier af Cohens koncertoptrædener, en installation, der er viet til Cohens interviews, og som afslører hans arbejdstilgang, samt et lydmiljø, der indeholder cover-versioner af hans musikalske repertoire.

I tilknytning til udstillingen blev der også afholdt et live-program med blandt andet artist talks, foredrag og film dedikeret til den canadiske musiker.

Operaparken er navnet på det nye grønne frirum i hjertet af København på Sydøen mellem Operaen og Papirøen. Parken er skabt som et rekreativt område med plads til fordybelse.

Operaparken er inspireret af 1800-tallets romantiske haver og romantikkens landskabsmalerier. I parken kan de besøgende opleve træer, planter og blomster fra hele verden, som er nøje udvalgt efter deres farvemæssige variation hen over året. Parkens flora vil således skifte udseende, duft, farver og tæthed efter årstiderne og afhængigt af, hvor i parken man opholder sig.

Parken består af seks forskellige haver med landskabelige temaer fra hele verden: Nordamerikansk skov, Dansk egeskov, Orientalsk skov, Engelsk have, Nordisk skov og Det tropiske væksthus. Den frodige bund fortsætter desuden på parkens trappehustage, som består af vilde og blomstrende græsser.

Det organisk formede væksthus ligger centralt i Operaparken med en café og vinterhave. Væksthuset middelhavsforhold er etableret ved hjælp af solpaneler på Operaens tag, og i midten er der plantet et 12 meter højt Ficus Alii-træ. Træets højde når op i væksthusets café, hvor gæsterne kan sidde under trækronen og nyde forfriskninger. Væksthuset leder ned til et underjordisk parkeringsanlæg i to etager med 300 parkeringspladser – Parkeringspladser, som er fremtidssikret med rige muligheder for opladning af el-biler.

Fra parken og parkeringsanlægget er det muligt at komme over til Operaen i ly for vind og vejr.

Parken er designet med tanke på vind og vejr, hvor klimavenlighed og biodiversitet er et gennemgående greb.

Regnvandet behandles som en særlig ressource for parken og ledes fra tage og belægninger ned i såkaldte forsinkelsesbede. Det overskydende vand ender i underjordiske vandreservoirer, der anvendes til at vande parken. Derudover er materialerne i parken langtidsholdbare og kan genbruges.

Parkens mange forskellige plantearter bidrager til biodiversiteten og til habitater for insekter og fugle. Lige fra hjemmehørende arter til de mere eksotiske. Den underjordiske parkering og den overjordiske park udgør et både økologisk og økonomisk kredsløb. Ligesom regnvand genanvendes til vanding, vil indtægterne fra parkeringen finansiere parkens drift og vedligehold.

Parken er opført af Operaparkfonden ved en donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Operaparken åbnede fredag den 27. oktober 2023.

Læs mere om Operaparken

Video fra åbningen af Operaparken

Går man langs klinterne ved Stevns Klint, bliver man ydmyg over for de vældige kræfter, der gennem millioner af år har formet området. I 2014 blev Stevns Klint optaget på UNESCOs fornemme liste over verdensarv, fordi det er det bedste sted i verden at se sporene fra den asteroide, der for 66 millioner år siden var medvirkende til at mere end 50 procent af alt liv på Jorden uddøde, heriblandt dinosaurerne.

Et helt nyt oplevelsescenter – Stevns Klint Experience – er blevet opført i det nedlagte Boesdal Kalkbrud og danner rammen om fortællingen om livets udvikling før, under og efter asteroidenedslaget.

Formålet med Stevns Klint Experience er at støtte og sikre den fremtidige udvikling og formidling af Stevns Klint som UNESCO Verdensarv med det formål at formidle stedets natur- og kulturhistoriske spor og virke som portal til Stevns Klints øvrige attraktioner og almennyttige seværdigheder.

Det nye oplevelsescenter, som er tegnet af Praksis Arkitekter, er bygget ind i kalkvæggen, så besøgende bevæger sig ind i kalken og ind i den dybe geologiske tid. Placeringen byder desuden på en storslået udsigt over det varierede landskab og havet. Adgangen til oplevelsescenteret er udformet som en nedstigning gennem klintens geologiske lag, og selve oplevelsescenterets facade er af kalksten. En arkitektonisk udformning, der vil styrke formidlingen af Stevns Klints særlige geologi.

Partnerskaber skal understøtte bæredygtig turisme
Bæredygtig turisme er en hjørnesten i udviklingen af UNESCO-verdensarvsområderne. Det betyder i praksis, at man skal passe på verdensarven, passe på lokalbefolkningen og sørge for, at der bliver tjent penge til lokalområdet. I den forbindelse har man skabt et partnerprogram med lokale virksomheder, foreninger og kunstnere, som skal være med til at skabe aktiviteter med udgangspunkt i verdensarven.

FÆNGSLET i Horsens har fået en helt ny kultur- og konferencesal, Vestsalen.

Ambitionen med de nye rammer er, sammen med de øvrige aktiviteter i den store bygning, at styrke det ikoniske fængsel som en af regionens mest markante kulturinstitutioner.

Den nye Vestsal giver FÆNGSLET et optimalt, fleksibelt rum af høj kvalitet, hvor der kan afholdes både koncerter, kulturelle arrangementer og andre store begivenheder.

Helt konkret er Vestsalen skabt ved at åbne FÆNGLETs vestfløj med en glasfacade ud mod den store fængselsgård, samtidig med at et transparent tag overdækker den tidligere, indre fængselsgård. De store glasdøre mod vest kan skydes til side og åbne op til den ydre fængselsgård. Vestsalen består af en foyer (lille sal) og to større sale; Indergården og Store sal.

Samlet set er Vestsalen 1200 m² og kan rumme op imod 800 gæster.

Den nyanlagte Marskstien er en del af udviklingsprojektet Tøndermarsk Initiativet og er en 54 kilometer lang sti rundt om marsken. Stien går fra Tønder, igennem Rudbøl forbi Højer Sluse, gennem Højer, Møgeltønder og tilbage igen til Tønder.

På stien kan man opleve noget af Danmarks mest særegne natur, hvor blandt andet tusindvis af trækfugle hvert forår og efterår ankommer til marsken. Denne unikke natur har i 2014 bragt Tøndermarsk på UNESCO’s Verdensarvsliste.

Undervejs på stien kan man også opleve stisløjfer, der højner tilgængeligheden, store formidlingsstationer med fortællinger om Tøndermarsken og sheltere til dem, som vil overnatte langs stien. Derudover er der fire pumpestationer, som holder området vandfrit, hvor den største bliver åbnet for gæster med en stor formidlingszone.

Tidligere havde Københavns Museum til huse på Vesterbrogade, hvor en nedslidt model af København anno 1530 prydede forhaven. I forbindelse med museets flytning til nye lokaler i Stormgade, var det ikke muligt at flytte modellen med. Med en bevilling fra A.P. Møller Fonden kunne museet få en nyere 3D-model, der forestiller København anno 2019.

Den nye model spreder sig over 24 m² og viser det centrale København ud til voldene, Cykelslangen, lidt af søerne og begyndelsen af Kløvermarken. Den er lavet i størrelsesforholdet 1:750. Størrelsen betyder, at man kan se adskille detaljer, såsom en lille aviskiosk på Kultorvet eller byens meget varierede tagkonstruktioner med kviste og andre fremspring.

Over modellen projicerer laserkanoner lys ned, og ved at trykke på en knap kan publikum få oplyst forskellige dele af eller monumenter i København. Modellen bliver suppleret med “Byens data” – en stor digital væg, hvor besøgende hen over et døgn følger forskellige aktiviteter i København samt en panoramaudsigt langs væggene.

De fem Halder byder på nogle af Danmarks mest spændende voldsteder med borge, ruiner, belejringsanlæg og herregårde, der tilsammen fortæller om 800 års danmarkshistorie. Alt dette midt i et stykke af Danmarks smukkeste natur.

Området er blevet istandsat for at gøre historien mere tydelig. Landskabet er blevet bearbejdet, og en ny udstilling formidler historien om magtkampe, stridigheder og belejringer, men også om dagliglivet mellem konger, adelsmænd og kirkens folk fra middelalderen og frem.

Gennem bearbejdning af landskabet er voldsteder og voldgrave blevet sat i stand, så omridset af borge og belejringsanlæg nu træder frem. Herregårdens barokhave er blevet sat i stand, og omrids af tidligere borge og bygninger er genskabt. Hele området er nu tilgængeligt – stier er blevet sat i stand og nye forbindelser skabt.

Gennem forskningsprojektet Danske stemmer i USA og Argentina kan alle interesserede klikke sig ind på et interaktivt amerikakort og en række ældre lydklip, som er blevet digitaliseret i forbindelse med projektet. På lydklippene kan man høre eksempler på det dansk som blev talt af emigranterne. Der er også eksempler på dansk talt af efterkommere i Argentina i 2014, som næsten ikke bruges mere.

Sprog er en vigtig faktor i identitetsdannelsen for mindretal og projektet er ikke mindst til glæde for mange danskere, hvis familiemedlemmer er udvandret og for migrationsforskere, historikere og etnografer i Danmark. Alt materiale er tilgængeligt for forskningen, og de mange lydoptagelser indgår desuden i en database over talt dansk i Danmark.

Gennem en årrække oplevede Louisiana problemer med at finde plads til deres projektgrupper, der planlægger udstillingerne. Man udnyttede mange forskellige afkroge af museet, og placerede de udstillingsinvolverede medarbejdere i mindre grupper. Dette gjorde samarbejdet omkring udstillingerne omstændigt.

Den manglende plads skyldtes, at kravene til Louisianas udstillinger har ændret sig de seneste år. Som følge af de nye krav er de kreative processer blevet mere omfangsrige og meget mere fysiske end tidligere.

I efteråret 2019 fik Louisiana en ny 632 m² stor bygning, Nyholm, som i dag er hjem for alle museets kreative processer. Nyholm føjer sig med sin form og funktion nænsomt ind blandt strandens eksisterende sorte bådehuse placeret i passende afstand fra museumsbygningerne og de mange besøgende. Det er et toetages træhus, trukket så langt tilbage på stranden, at det ikke generer for udsynet op og ned langs kysten. Det nye værkstedhus har store vinduesfag, der trækker lys ind, og i gavlpartiet til vandsiden er der udsigt ud over Øresund.

Foto: Louisiana Museum of Modern Art / Kim Hansen

Fra september 2017 til maj 2018 præsenterede Trapholt den internationale og sansende kunst- og designudstilling EAT ME. Udstillingen stillede skarpt på vores liv og verden med mad som omdrejningspunkt.

Kunstnere og designere har alle dage brugt mad som kommentar på samtiden, men ikke mindst i de senere år har mange benyttet mad til at kommentere alt fra personlig identitet og forbrug til klimakrise.

Gennem maleri, foto, video, installation, skulptur og design kommenterede og udfordrede over 60 kunstnere og designere museets besøgende med værker, der berører temaer som identitet, samfund, natur, kultur, grænser, sanser og fremtid. I udstillingen indgik en lang række internationale navne, som på forskellig vis havde brugt velkendte fødevarer som kød, dej, grøntsager og honning som materiale.

Centralt i udstillingen var et stort sansebord, hvor museumsgæster kunne tage plads på 28 af de nyeste designerstole og få en guidet smagsoplevelse. Man kunne blandt andet prøve at spise med en gaffel på en meter og oplever, hvordan smag kan påvirkes af for eksempel lyd. Ved sansebordet fik man en oplevelse af, hvordan design på alle niveauer påvirker vores smag.

Kunstnere i EAT ME
Dan Bannino, Italien. Katja Bjørn, Danmark. Charlotte Brocard, Frankrig. Simone Brühl, Tyskland. Helen Chadwick, Storbritannien. Søren Dahlgaard, Danmark. Arpad Dobriban, Ungarn. Jonas Edvard, Danmark. Rose Eken, Danmark. Marco Evaristti, Chile. Anja Franke, Danmark. Anya Gallaccio, Storbritannien. Jonas Edvard, Danmark. Ellie Harrison, Storbritannien. Honey & Bunny, Østrig. John Isaacs, Tyskland. Jeon Jinhyun, Sydkorea. Sarah Lucas, Storbritannien. Trine Lyngsholm, Danmark. Jette Löwén, Danmark. Lee Mingwei, Taiwan. Antoni Miralda, Spanien. Nielsen & Johnsen, Danmark. Johannes Nyholm, Sverige. Mansour Ourasanah, Togo. L.A. Raeven, Holland. Thomas Rentmeister, Tyskland. Chloe Rutzerveld, Holland. Tyran Simon, USA. Jana Sterbak, Tjekkiet. Superflex, Danmark. Liu Susiraja, Finland. Swamp/ Matt Kenyon, USA. Three, Japan. Dimitri Tsykalov, Rusland. Koert van Mensvoort, Holland. Tomm Velthuis, Holland. Marije Vogelzang, Holland. Uli Westphal, Tyskland. Elizabeth Willing, Australien. Erwin Wurn, Østrig.

Designere i EAT ME
Designer (alle danske), stolens navn og design år:

Arde, Covent (2017). Rasmus Bækkel Fex, 9,5 grader (2014). Karl Rossell & Tonny Glismand, The Andersen Chair aka (2014). Cecilie Manz, Moku (2016). Mette Bentzen & Lasse Kristensen, Georg Stage Stolen (2013). Kristian Gatten Pedersen & Einar Sigthorsson, EK1 (2017). Foersom & Hiort Lorenzen, Grade stolen (2014). Thomas E. Alken, Dino (2014). Stine Gam & Enrico Fratesi, Beetle (2013). Hans Sandgren Jakobsen, Daisy (2016). Hans Thyge Raunkjær, MOOD (2017). Hee Welling & Gudmundur Ludvik, Pato (2012). Henrik Frederiksen, FrejaChair (2015). Sebastian Holmbäck & Ulrik Nordentoft, NamNam (2013). Isabel Ahm, Peggy Chair. Boris Berlin og Aleksej Iskos, Soft Edge Chair (2015). Jonas Højgaard, Moth Chair (2016). Anders Busk Faarborg & Lars Rolf Jacobsen, Avenue Dining Chair (2017). Thomas Lykke & Anne-Marie Buemann, Theodor dining chair (2016). Thomas Sigsgaard & Kasper Salto, GUEST. Simon Legald, Form stol (2015). Signe Bindslev Henriksen & Peter Bundgaard Rützou, SLOW dining chair (2017). Christina Strand & Niels Hvass, Four Sure (2015). Amanda Lilholt, HEN chair (2016). Thomas Bentzen, Cover Chair (2013). Sebastian Jørgensen, Dining Chair no.1 (2012).

Østre Gasværk er opført i 1883 og er tegnet af Martin Nyrop, som i  tilblivelsen af bygningen var inspireret af Pantheon i Rom. Ligesom med templet i Rom, har Østre Gasværk en diameter, der betyder, at man har hele rummet i sit synsfelt, hvis man stiller sig med ryggen mod ydermuren.

Bygningen var oprindeligt bygget som gasbeholder, men lukkede for produktionen i 1960’erne. I 1976 blev gasbeholderen til Østre Gasværk Teater, og har siden 1979 opført forestillinger. I dag er bygningen fredet.

I 2018 kunne Østre Gasværk Teater åbne dørene efter at have undergået en omfattende modernisering. Renoveringen skete med ønsket om at modernisere scenerummet for at optimere de tekniske og kunstneriske muligheder. Renoveringen omfattede blandt andet en helt ny publikumsopbygning med bedre siddekomfort og som kan tilpasses de enkelte forestillinger. Publikumsopbygningen kan således helt ryddes eller opsættes som en amfiscene med publikum på alle sider eller som en traditionel publikumsopbygning. Denne fleksibilitet giver teatret store kunstneriske udfoldelsesmuligheder.

Som en del af ombygningsprojektet er al el i gasbeholderen udskiftet og opdateret. Parallelt hermed er installationerne til vand, varme og ventilation fornyede, hvilket betyder, at indeklimaet er behageligt uanset, hvor i salen man sidder.

Moderniseringen af Østre Gasværk har fremtidssikret teatrets sceneteknik og teatret opfylder nu kravene til et moderne teaterformsprog.

Karen Blixens Plads er en af Københavns største pladser, og er til stor gavn for de 16.000 studerende og 2.000 ansatte ved Københavns Universitets Søndre Campus samt de mange beboere i området.

Pladsen er L-formet og strækker sig fra Emil Holms Kanal forbi fakultetsbygninger og Københavns Universitetsbiblioteks mørke glasfacade helt ned til Amager Fælled i syd. Med grønne landskabelige puder, plantebede og træer er der skabt en glidende overgang fra pladsen mod fælleden.

Tre gevaldige cykelbakker bryder arealet op i toppe og dale, og fungerer både til cykelparkering men skaber også mindre byrum rundt på pladsen. Bakkerne er 36 meter i diameteren, har store indgange ned til cykelparkering, udskæringer i dækket til sollys samt siddepladser ovenpå, hvor man kan samles som i et udendørs amfiteater.

Den store plads er designet af arkitektfirmaet COBE, der i 2017 vandt konkurrencen om udformning af pladsen.