Der er mennesker med autisme, der har så svære sanseforstyrrelser – for eksempel fra lys, lyd og lugte – at de har brug for særlige fysiske rammer for ikke at leve i konstant stress og angst. Med en bevilling på 10 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond har Den Sociale Udviklingsfond (SUF) åbnet tilbuddet SUF Hune på Kystvejen 16 mellem Rødhus og Hune i nordjylland. Tilbuddet består af 11 selvstændige boliger på en stor naturgrund. Her kan beboerne få den nødvendige ro samtidigt med, at hjælp og fællesskabet er inden for rækkevidde.

Den eksisterende landejendom er blevet ombygget til fællesfaciliteter, administration og tre selvstændige lejligheder. På naturgrunden er der opført otte mindre huse med hver sin bolig, som passer ind i naturen, og som samtidig er indrettet med lysindfald og lyddæmpning, der tilgodeser målgruppen. På grunden er der også en sø, hvor en ny beplantning skal bidrage til et naturskønt miljø med høj biodiversitet.

Botilbuddet åbnede i januar 2025, og de første beboere er flyttet ind.

Ribe Domkirke er et velkendt og værdsat nationalt klenodie. Men de mange kirkegængere og besøgende har slidt på kirken. Med bevillinger på 100 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond, 20 millioner kroner fra Augustinus Fonden og 20 millioner kroner fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, kan Ribe Domsogn snart gå i gang med en omfattende, men nænsom restaurering og modernisering af kirkens indre.

”Ribe Domkirke symboliserer den tidlige kristendom i Danmark. Kirken er et vigtigt vartegn ikke blot i Grænselandet, men for hele Danmark med sin særlige arkitektur og enestående kulturhistoriske værdier. Vi i Fonden ønsker også gerne at kunne bidrage til den vigtige indvendige istandsættelse, der vil ske med respekt for historie og bevaring, men tillige indlemme nye klimaløsninger. Alt til gavn for nutidens og morgendagens kirkegængere samt kirkens mange øvrige besøgende,” udtaler formand for Den A.P. Møllerske Støttefond Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla.

Den seneste store restaurering af Ribe Domkirke fandt sted mellem 1883-1904, så det er mere end en hundredårs begivenhed, der nu står for døren.

Det er Domkirkens indre, som skal istandsættes og nyindrettes. Et vigtigt element er et nyt varmesystem i form af gulvvarme, som både vil bidrage til et mere behageligt indeklima og værne om kirkens mange fine genstande. Når nu gulvet alligevel er brudt op, benyttes lejligheden til at udføre nye arkæologiske udgravninger. De kan vise sig at blive særdeles spændende, idet man endnu ikke har fundet spor af det, der formentlig var Danmarks første kirke i form af Ansgars Kirke.

Med etablering af gulvvarme følger også ny gulvbelægning. Kirken skal have nyt lydanlæg, ligesom belysningen skal optimeres. Al murværk skal gennemgås og kalkes. For at energioptimere skal der etableres vindfang for de store porte og forsatsruder i det omfang, det er muligt. Desuden planlægges en fornyelse af domkirkens inventar og konservering af det historiske inventar.

Kollegianerne på Grønjordskollegiet på Amager får et nyt fælleshus.

Grønjordskollegiet består i dag af fem boligblokke og en administrationsbygning fordelt omkring nogle store parkeringsarealer. Kollegianerne har indtil nu manglet et naturligt samlingspunkt for livet på kollegiet. Det laves der om på nu. Administrationsbygningen bliver nemlig bygget om til et nyt fælleshus med plads til foreninger, kollegianernes møder og større arrangementer.

Den A.P. Møllerske Støttefond støtter Grønjordskollegiets nye fælleshus med 10 millioner kroner for at give kollegianerne væsentligt bedre betingelser for at danne og fastholde værdifulde fællesskaber og venskaber på tværs af uddannelsesmæssige, kulturelle og sociale baggrunde.

Grønjordskollegiet er hjem for ca. 1.000 studerende fra diverse uddannelser i Storkøbenhavn og administreres af den almene boligorganisationsadministration FA09.

Snart kan unge i Esbjerg og København mødes i to helt nye aktivitetshuse kaldet ”Fairhuse”. Her bestemmer de selv, hvilke aktiviteter der skal være i husene og de har ansvaret for både at planlægge og gennemføre dem.

”Fairhusene” er især et tilbud til unge, som ikke er aktive i traditionelle idræts- og fritidstilbud. Det er donationer på 13 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond og 10,2 millioner kroner fra Nordea-fonden, der gør det muligt at åbne i de to byer. Udvidelsen er baseret på de gode erfaringer fra det første ”Fairhus” i Aarhus, som Den A.P. Møllerske Støttefond støttede med 7 millioner kroner tilbage i 2023.

Den A.P. Møllerske Støttefond støtter ”Fairhusene” for at styrke, at flere unge får mulighed for at udvikle sig i fællesskab med andre og for at forebygge mistrivsel blandt unge.

Det er KFUM og KFUK i Danmark, der står bag ”Fairhusene”, som har afsæt i de unges ønsker og med tiden kan udbredes til flere steder i landet.

Flere danske virksomheder er gået sammen med Folkekirkens Nødhjælp om at udvikle en prototype af en såkaldt solvogn. Vognen er mobil og får strøm via solpaneler. Den kan levere 16.000 kilowatt strøm og 28.800 liter rent vand i døgnet i et land, der er udfordret af svigtende forsyninger af både strøm og vand, som følge af krigen.

For at brede konceptet ud støtter Fonden Folkekirkens Nødhjælps indkøb af yderligere 13 solvogne. Det vil kunne forsyne over 9.000 mennesker i Mykolajiv og Kherson-området med vand og strøm.

Solvognene vil blive opstillet, der hvor behovet er størst, og blive fremstillet på licens i Ukraine. På lang sigt kan der produceres 100 enheder, som også kan benyttes af andre nødhjælpsorganisationer i Ukraine. Og med tiden i krisesituationer andre steder i verden.

Den russiske invasion af Ukraine har store konsekvenser for civilbefolkningen.

For at hjælpe de alt for mange forældreløse ukrainske børn, støtter Den A.P. Møllerske Støttefond op om Olena Zelenska Fondens arbejde med at bygge nye og sikre hjem til såkaldte storplejefamilier i Ukraine. På grund af krigen er behovet for plejefamilier meget stort. Og oveni er mange af plejefamiliernes eksisterende boliger tæt på fronten blevet ødelagt under krigen.

Hver ny bolig får plads til op mod ti børn og deres plejeforældre. Her får plejefamilierne, i tidssvarende rammer og under tilsyn, mulighed for at skabe et trygt hjem for de børn, som har mistet alt. Med Fondens støtte kan der opføres op mod ti nye hjem til storplejefamilierne.

De nye boliger vil blive opført i sikre områder i Ukraine.

Projektet gennemføres af den ukrainske præsidentfrue Olena Zelenskas Fond i samarbejde med den danske stat.

Ocean Plastic Forum arbejder for at mindske plastik i verdenshavene.

Projektet, der involverer frivillige og professionelle dykkere, har til formål at identificere og fjerne spøgelsesnet (efterladte eller tabte fiskenet og andet fiskeriudstyr) fra vrag i Øresund, samt genanvende plastaffaldet i nye, bæredygtige produkter. Projektet søger at forbedre biodiversiteten og havmiljøet i Øresund og øge offentlighedens bevidsthed om vigtigheden af marine miljøinitiativer, der kan genoprette havmiljøet. Dette gøres gennem en kombination af tekniske oprensningsaktiviteter og en dokumentarserie.

Ocean Plastic Forum har modtaget 4 millioner kroner i støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond. Projektet støttes også af både Orients Fond og With Fonden.

For at imødekomme det stigende behov for hospicepladser udvider Hospicegården Filadelfia med to nye patientstuer. Udvidelsen vil gøre det muligt for Filadelfia at tilbyde omsorg og lindring til flere patienter og pårørende i livets sidste fase.

Udvidelsen er gjort mulig med donationer på 14,2 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond og 3 millioner kroner fra Sorana A/S. Donationerne går udover de ekstra patientstuer også til ombygning af et fælleskøkken og rum til besøgende børn og unge.

Den A.P. Møllerske Støttefond støtter Hospicegården Filadelfia for at bidrage til livskvaliteten for patienterne i livets sidste fase og støtte de pårørende. Samtidigt får både medarbejdere og frivillige bedre rammer at arbejde i.

Region Sjælland har givet tilsagn om at finansiere driften af de to ekstra stuer.

Mange mænd har svært ved at tale om deres mentale helbred. Derfor skal der er etableres 25 nye gruppefællesskaber, der skal hjælpe mænd med at finde styrke i samvær om aktiviteter og samtale.

Den A.P. Møllerske Støttefond støtter “Flere Mænd i Fællesskaber” med en bevilling på 9,5 millioner kroner for at bidrage til projektets afsæt om selvhjælp – det vil sige idéen om, at der er hjælp og støtte i at møde ligesindede, der står i samme situation, som en selv.

Projektet Flere Mænd i Fællesskaber gennemføres af FriSe, landsorganisationen for frivilligcentre og selvhjælpsorganisationer, sammen med lokale medlemsorganisationer arbejde.

Projektet skal være med til at forebygge social isolation og svær ensomhed ved at tiltrække flere mænd til fællesskaber, som omfatter både de klassiske gruppesamtaler, men også nye måder at mødes, fx omkring udendørs aktiviteter.

Med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond på 15 millioner kroner vil Røde Kors  i løbet af de næste 3 år åbne 20 nye huse, der skal danne rammen for fællesskab og medmenneskelighed.

Husene bliver et åndehul, hvor mennesker kan mødes over en kop kaffe og få støtte i livets store og små kriser. Ambitionen er at styrke trivslen og mindske ensomheden i lokalsamfundet.

Den A.P. Møllerske Støttefond støtter de 20 nye fællesskabshuse for at styrke rammerne for fællesskaber mellem mennesker, bekæmpe ensomhed og i sidste ende øge det enkelte menneskes muligheder for at hjælpe sig selv.

Husene skal ligge i hele Danmark og Røde Kors er i gang med at finde egnede steder på centrale beliggenheder, så det bliver let at finde derhen. De vil blive drevet af lokale frivillige, og alle skal føle sig velkomne, når de træder ind i husene.

Tanken er også, at det fællesskab, der vil opstå i de nye huse, kan tiltrække både flere unge frivillige og skabe et større engagement i byen, samt styrke samarbejdet med kommune, andre lokale organisationer og borgergrupper.

Den A.P. Møllerske Støttefond har bevilget 6,5 millioner kroner til den fulde renovering af sømandskirken Benediktekirkens klokketårn. Kirken har i dag nået en alder, hvor der er behov for gennemgående renovering, ikke mindst af klokketårnet, der har været et vartegn i Hamborgs bybillede gennem mere end 70 år.

Fonden støtter projektet for at være med til at sikre sømandskirken som et vigtigt samlingssted for kirkelige handlinger og socialt samvær for danske søfolk og danskere i og omkring Hamborg.

Den nuværende sømandskirke i Hamborg blev bygget i 1952 med støtte fra flere sider, herunder fra skibsreder A.P. Møller.

Der har været en dansk sømandskirke i Hamborg siden 1875, og kirken sætter de danske søfarende i højsædet fx ved skibsbesøg på danskflagede skibe i havnen i Hamborg samt på havnen i Bremerhaven. Kirken er samtidig et kirkeligt, kulturelt og socialt mødested for danskere i og omkring Hamborg. Benediktekirken ligger på Ditmar-Koel-Straße 2 tæt på havnen. Kirkebygningen er opført på Hamborgs liste over fredede og bevaringsværdige bygninger.

Historiebøgerne fortæller, at skibsreder A.P. Møller var medvirkende til at kirken fik sit klokketårn ved opførelsen efter 2. Verdenskrigs ødelæggelser og bombning af den oprindelige kirke, idet skibsrederen gik foran med en donation, der fik andre til at følge trop.

Sydfyns Fri Fag- og Efterskole har modtaget en donation fra Den A.P. Møllerske Støttefond på 44 millioner kroner til en ny spisesal, en multi- og samlingshal samt faglokaler.

Fonden støtter Sydfyns Fri Fag- og Efterskole for at styrke skolens vigtige arbejde med at give unge, som ikke trives i en traditionel folkeskole, færdighederne til at tage en faglig uddannelse. Støtten får betydning for skolens arbejde med at øge fagligheden og trivslen for de unge i periferien. Skolen har fået flere elever i de senere år, og de nye faciliteter vil være med til at skabe et bedre og mere inkluderende miljø for eleverne.

Som noget nyt begynder 29 elever i august 2024 i 9. klasse på skolens nye efterskoleafdeling. Dertil kommer 65 elever i 10. klasse, samt eleverne på den såkaldte Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse på den fri fagskole. Sydfyns Fri Fag- og Efterskole er dermed en af de få fri fagskoler, som både tilbyder efterskole og en ungdomsuddannelse.

På skolen får eleverne udover nye færdigheder med værktøj og materialer også erfaringerne med arbejdskultur og dannelse, herunder at møde til tiden og indgå med positivt engagement i opgaverne. Linjerne fokuserer på håndværk, sosu, gastronomi, spiludvikling, friluftsliv og heste. Fra august 2025 søsættes en ny ”maritim” linje, udviklet i samarbejde med Svendborg Søfartsskole, for elever der gerne vil afprøve de maritime fag.

Ungdomsskoleforeningens projekt ”UngHavn” har modtaget en bevilling på 8 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond til, at flere unge kan prøve kræfter med det maritime liv i havne i otte kommuner forskellige steder i landet.

Ideen om UngHavn opstod i Holbæk, hvor Ungdomsskolen, Nationalmuseet og Kystliv Holbæk gik sammen om at give unge mulighed for at prøve kræfter med det maritime liv, og åbne de unges øjne for nye udviklingsmuligheder med afsæt i det fællesskab, som de praktiske opgaver og oplevelserne skaber.

I ”UngHavn” kan unge prøve kræfter med alt fra sejladser til maritimt håndværk. Ombord på skibene kommer de unge ud på ukendt territorium, hvor man bliver nødt til at samarbejde for at få skibet til at sejle. Når vinteren sætter ind, rykker UngHavn indendørs på havnen, hvor de kan hygge sig med at bygge modeller af skibene med deres nye venner.

Erfaringerne fra Holbæk er så positive, at de nu skal bredes ud til yderligere syv kommuner: Roskilde, Faaborg-Midtfyn, Middelfart, Svendborg, Guldborgsund, Helsingør og Jammerbugt.

Alle unge mellem 12 og 25 år kan deltage i de maritime aktiviteter – også bogligt stærke, ensomme og angste. Op mod 3.650 unge forventes at deltage i UngHavns aktiviteter.

Med en donation på 33 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond kan børn og voksne på Forælderkollegiet på Frederiksberg nu se frem til en tiltrængt renovering af deres hjem. Renoveringen gør det muligt for alle beboere, som er eneforsørgere under uddannelse og deres børn, at få moderne, trygge og betalbare boliger med gode rammer for fællesskab i hverdagen. Et fællesskab som erfaringsmæssigt kan give familierne større overskud til at passe både studier og forældrerollen – ofte efter en turbulent periode i livet.

Samtlige ejendommens 13 lejligheder får med renoveringen eget køkken, bad og toilet. På hver etage bliver der indrettet fællesfaciliteter, der sammen med et stort køkken i stueetagen kan bruges til fælles madlavning til gavn for fællesskabet på kollegiet. Som en del af arbejdet vil ejendommen også blive skimmelrenoveret og isoleret bedre.

Renoveringen kommer til at respektere den karakterfulde ejendoms arkitektur og den store gamle have, som i mere end 140 år har tjent et socialt formål.

Med en donation fra Den A.P. Møllerske Støttefond på 20 millioner kroner kan Aabæk Efterskole nu ombygge sin hovedbygning til et samlingshus for elever og medarbejdere.

Fonden støtter først og fremmest ombygningen af Aabæk Efterskole for at forbedre rammerne for skolens arbejde med at gøre elever med indlæringsvanskeligheder interesseret i at tage en uddannelse.

Ombygningen kommer til at omfatte bl.a. spisesalen, ankomstrummet, lærerværelset, køkkenet og taget. Bæredygtighed og ressourcebevidsthed er en kongstanke for ombygningen, som ZENI Arkitekter i Aabenraa har bidraget til at kortlægge. Hovedbygningen med kulturhistorisk værdi transformeres og rives ikke ned. Taget bygges om, men så mange materialer som muligt genbruges, for at mindske klimabelastningen mest muligt.

Ombygningen bliver gennemført i etaper og målet er, at den nye hovedbygning står klar i slutningen af 2026.

Alt for mange mennesker dør uden at få tilbudt tilstrækkelig lindring og støtte. Derfor vil Sankt Lukas Stiftelsen bygge et nyt moderne hospice, så flere uhelbredeligt syge får bedre betingelser i den sidste svære tid. Det nye hospice vil blive opført på Sankt Lukas Stiftelsens grund i Hellerup, hvilket er muligt takket være donationer på 260 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond og 100 millioner kroner fra selskabet Sorana.

Sankt Lukas Stiftelsen – med midler fra Den A.P. Møllerske Støttefond og selskabet Sorana – går nu i gang med en ambitiøs udviklingsplan kaldet Palliationscentret. Takket være støtten fra fondene bliver det blandt andet muligt at bygge et nyt voksenhospice med plads til 36 patienter og et nyt og større børne- og ungehospice med plads til 8 indlagte familier. Hertil kommer bedre rammer for det hospiceteam, som kører ud til de mennesker, der ønsker at dø hjemme og et daghospice, der vil gøre det muligt at tilbyde flere uhelbredeligt syge den såkaldt palliative behandling og støtte.

”Værdighed, lindring og trygge rammer er altafgørende, når livstruende sygdom rammer. Det gælder både for den enkelte sygdomsramte såvel som for de pårørende. Da behovet for flere pladser er stort, støtter Fonden op om udbygningen og kvalitetsløftet af Sankt Lukas Stiftelsens Hospice,” siger formand for Den A. P. Møllerske Støttefond, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla.

Med det nye byggeri får alle Sankt Lukas Stiftelsens enheder mere kapacitet, herunder voksenhospicet, det udgående hospiceteam, børne- og ungehospicet samt et helt nyt daghospice. I praksis betyder det, at Sankt Lukas Stiftelsen i 2030 vil kunne tage imod ca. 2100 patienter om året mod 600 i dag. Det nye center skaber samtidigt langt bedre rammer, som gør det muligt at styrke sammenhængen mellem de faste hospicepladser og de udgående hospiceteams.

Palliationscentret er et stort ønske for Sankt Lukas Stiftelsen, der har spillet en nøglerolle for udviklingen af palliative tilbud i Danmark, bl.a. med indførelsen af det første hospice i 1992 og det første hospice for børn og unge i 2015.

Arkitektteamet BIG – Bjarke Ingels Group og Creo Arkitekter har vundet arkitektkonkurrencen om det kommende hospicebyggeri på Sankt Lukas Stiftelsen i Hellerup.

I projektforslaget har bygningerne detaljerede facader af gule genbrugstegl og synlige trækonstruktioner og træoverflader indenfor. Alle patientstuer har private balkoner eller terrasser, og i fællesrummene kan patienter og pårørende mødes eller gå ud i smukke haver. De to nye hospicebygninger bliver forbundet og omgivet af en stor sansehave, der rummer naturtyper fra hele Danmark. Uanset, hvor man kommer fra i landet, vil man derfor kunne opleve haven som hjemlig og et sted, der bringer minder frem.

Over 500 forældre mister hvert år et barn under 18 år. Det er en voldsom oplevelse, som rammer familien hårdt med konsekvenser for både privatliv og arbejdsliv. Mange er i risiko for at udvikle komplicerede sorgreaktioner, som gør det svært for familierne at komme tilbage til et nogenlunde almindeligt liv.

Landsforeningen Mistet Barn og Det Nationale Sorgcenter vil gennem et samarbejde styrke indsatsen og hjælpen til forældre, der har mistet et barn. Med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond på 6,4 millioner kroner bliver det muligt for de to organisationer at tilbyde bedre hjælp til flere.

Med samarbejdet og den styrkede indsats vil de to organisationer blive bedre rustet til at hjælpe og rådgive forældre i sorg. Med projektet udvikles en mere systematisk fremgangsmåde, hvorpå forældrene tilbydes hjælp.

Den A.P. Møllerske Støttefond har doneret 7,2 millioner kroner til et treårigt rådgivnings- og forebyggelsesprojekt på Holstebro Krisecenter for unge voldsramte i Holstebro, Struer og Lemvig kommuner.

Det bliver det første sted i landet, at et krisecenter i fællesskab med kommuner og politiet kan arbejde med at hjælpe den enkelte voldsramte unge videre. Tilbuddet gælder alle voldsramte mellem 14 og 17 år i de tre kommuner, hvor de vil kunne få anonym rådgivning.

Med bevillingen får også alle skoler, efterskoler og ungdomsuddannelser i Nordvestjylland mulighed for at modtage krisecenterets forbyggende undervisning af unge.

Holstebro Krisecenter vil have det nye rådgivningstilbud klar i løbet af foråret 2024. Den forebyggende undervisning er planlagt til at gå i gang i august 2024.

En ny stor multihal med potentiale til at blive et nyt arkitektonisk vartegn for Tingbjerg er på vej til København. Multihallen kommer til at rumme mange funktioner både indenfor idræt og kulturbegivenhed – til gavn for områdets borgere og københavnere i bred forstand.

Det vil koste i omegnen af 500 millioner kroner at opføre multihallen, og Den A.P. Møllerske Støttefond bidrager med 400 millioner kroner til byggeriet. Københavns Kommune vil stille det resterende beløb til rådighed og investere markant i trafikale løsninger i området samt i en opdatering af Tingbjerg Idrætspark, som multihallen skal ligge ved.

Den A.P. Møllerske Støttefonds formand Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla siger:

”Det er Fondens ønske, at den kommende multihal vil blive til gavn for det lokale idræts- og kulturliv i Tingbjerg, men også at multihallen skaber nye attraktive rammer for aktivitet og samvær, som vil tiltrække mennesker fra hele København. Og dermed skabe en udvikling i området, som vil være til glæde for hele hovedstaden.”

Multihallen bliver på omkring 12.000 etagemeter og en del af beløbet er afsat til at sikre en særlig høj arkitektonisk kvalitet med fokus på bæredygtighed og bevarelse af områdets grønne karakter. Den A.P. Møllerske Støttefond vil i den kommende tid udskrive en arkitektkonkurrence, hvor også lokalområdet, foreninger og eksperter vil blive inddraget.

Rågelund Efterskole på Fyn har modtaget en bevilling fra Den A.P. Møllerske Støttefond på 20 mio. kr. til at opføre to nye elevboliger. Bygningerne skal opføres i sammenhæng med to allerede eksisterende elevhuse, hvilket betyder, at alle elever fremover kan bo på en samlet campus på skolen i et miljø, der vil blive skolens hjerte.

Som det er nu, bor Rågelunds 96 elever fem forskellige steder på skolens område, hvoraf dele er utidssvarende samt mangler fælleslokaler.

For Den A.P. Møllerske Støttefond er det ambitionen at bidrage til bedre rammer på en efterskole, som løfter en særlig og specialiseret opgave med at undervise unge med skrive- og staveudfordringer – og dermed hjælpe dem videre i deres faglige og sociale udvikling.

Byggeriet forventes at begynde primo 2024 og planen er, at en indvielse vil ske i løbet af 2025.

Med det treårige projekt ‘Mere på Spil’ får Center for Ludomani mulighed for at at tilbyde et endnu bedre udrednings- og behandlingstilbud til spilafhængige på centrets fire behandlingssteder i Danmark. Projektet bygger på grundige forundersøgelser og en række kliniske erfaringer.

‘Mere på Spil’ skal give spilafhængige et bedre udgangspunkt for at få den rette hjælp, når de er mest motiveret for forandringen, og målet er at hjælpe så tidligt som muligt med at finde frem til de dybere liggende årsager til spilafhængigheden. Dele af projektet er allerede afprøvet, og har vist sig at skabe stor værdi for de ramte.

Omdrejningspunktet for projektet er et tværfagligt samarbejde mellem autoriserede psykologer og psykiatere.

Beboerne på kvindekrisecenteret på Bornholm er blandt de mest truede i landet og er søgt mod Bornholm for at komme længst muligt væk. Med et nyt specialbygget hus bliver fokus på tryghed, ro og sikkerhed endnu stærkere.

Den A.P. Møllerske Støttefond støtter opførelsen af landets første nybyggede kvindekrisecenter, fordi placeringen på Bornholm og det nye byggeri kan tilbyde større tryghed for nogle af landets mest udsatte kvinder og børn.

Det nye kvindekrisecenter får plads til seks familier, og vil herudover bestå af fællesarealer, en sansehave samt ambulant behandling og administration. Byggeriet forventes at stå klart inden for få år, når den endelige udformning af projektet er på plads.

En donation på 9 millioner kr. fra Den A.P. Møllerske Støttefond til Region Syddanmarks nye specialiserede autismecenter gør det muligt at opføre et aktivitetshus og en gangbro, som giver bedre adgang til områdets naturoplevelser og lokalområde i det hele taget. Tiltagene vil kunne understøtte beboernes aktiviteter og dermed bidrage til bedre livskvalitet for mennesker med autisme i Region Syddanmark.

Det første spadestik til opførslen af det nye autismecenter i Fredericia blev taget i marts 2023. Når centeret er færdigt, kommer det til at rumme 21 boliger til borgere, som har brug for støtte i hverdagen.

Den nye gangbro kommer til at være en åben grænse mellem borgernes trygge base i deres hjem på centeret, den mere vilde natur og de øvrige omgivelser. På samme måde kommer det nye aktivitetshus til at være en god ramme for aktiviteter, som mennesker med autisme ellers kan have svært ved at deltage i. Aktivitetshuset kommer til at danne ramme for f.eks. motion, computerspil og sociale arrangementer med ligesindede og familier, og vil dermed være med til at give gode oplevelser.

Beboerne på krisecenteret får bedre forhold i fremtiden efter en donation på 20 millioner kroner fra den A.P. Møllerske Støttefond. Frelsens Hærs krisecenter Svendebjerggård i Hvidovre hjælper i gennemsnit ca. 100 kvinder, børn og mænd hvert år. Det er et af de eneste krisecentre i landet, hvor der er plads til alle køn og aldre.

For alle beboere gælder det, at et ophold på Svendebjerggård skal være et afsæt til et positivt vendepunkt på et sårbart tidspunkt i livet. Donationen gør det muligt at ombygge og renovere 20 værelser, så alle værelser fremover får bad og toilet. De mere tidssvarende rammer er vigtige, når det handler om at skabe den ro, som er nødvendig for, at beboerne kan komme godt videre i livet.

Krisecentret som ellers er velholdt, blev bygget for knapt 70 år siden til en anden tid med andre krav til værelser. Donationen løfter derfor forholdene for beboerne på krisecentret, og er med til at fremtidssikre driften af institution til gavn for både beboere og ansatte.

Udvikling af nye fysiske rammer på Finderup Efterskole, der skaber større sammenhæng mellem bevægelse, udeliv, kreativitet, håndværk, socialt samvær og boglig undervisning.

På Finderup Efterskole får nogle af de unge, som har det allersværest med skolegang og trivsel, hjælp. For eksempel har flere af specialefterskolens elever inden de starter på efterskolen slet ikke været i skole gennem længere tid.

Gennem de seneste år har skolen oplevet en markant større søgning, og med en bevilling på 28 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond kan skolen nu se frem til bedre fysiske rammer.

Den A.P. Møllerske Støttefond støtter udviklingen af nye fysiske rammer på Finderup Efterskole, for at skabe større sammenhæng mellem bevægelse, udeliv, kreativitet, håndværk, socialt samvær og boglig undervisning. Det vil styrke efterskolens muligheder for at give den enkelte elev et bedre afsæt til livet efter efterskolen.

Et af hovedelementerne i projektet er en ny fløj, der skal indeholde en foredragssal, undervisningslokaler og et billedkunst- og håndarbejdslokale. Den nye fløj kommer til at forbinde skolens eksisterende hal og værksteder med hovedbygningen og vil samtidig tilføre et antal mindre, uformelle opholdsarealer, der kan understøtte de unges samvær. Også udenfor kommer der flere forskellige ”grønne rum”, som kan bruges til både undervisning og socialt samvær. Efterskolens historiske bygninger får derudover nyt liv med en ny hovedindgang og et nyt fælles mødested for elever og medarbejdere.

Projektet er resultatet af en længerevarende dialog på efterskolen mellem bestyrelsen, ledelsen, eleverne, medarbejderne og en række eksterne fagfolk.

Danmark mangler faglært arbejdskraft og kun få unge kvinder har erhvervsuddannelsen som førsteprioritet efter grundskolen. En landsdækkende indsats, Boss Ladies FGU, arbejder for at give mere prestige og anerkendelse til unge kvinder, der påbegynder en erhvervsuddannelse, blandt andet ved at fortælle om nogle af succeshistorierne om kvinder på FGU.

Den A.P. Møllerske Støttefond har bevilget 20 mio. kr. til indsatsen som Foreningen Divérs står bag.

Projektet henvender sig til unge kvinder på FGU-skoler i hele Danmark. I Boss Ladies får de et stærkt uddannelses- og arbejdsfællesskab, der udspringer af hvem de er og hvad de kan. Kvinderne får mulighed for at møde kvindelige faglærte fra alle brancher, der har succes med deres fag og brænder for at fortælle deres historie.

Første skridt i indsatsen er at sikre, at de unge kvinder ikke står alene i deres uddannelsesvalg og vise dem uddannelsesmuligheder, de ikke anede eksisterede.

Andet skridt er at styrke FGU-skolernes kønsbevidsthed og forbindelse til det lokale erhvervsliv, så unge kvinder kan få den læreplads eller det job, de drømmer om.

Og tredje skridt er at sikre, at både erhvervsskoler og arbejdspladser tager godt imod de unge, så kvinderne ikke falder fra, før de har fået fat.

Den A.P. Møllerske Støttefond støtter Boss Ladies FGU både fordi det hjælper udsatte unge, hvis de har noget meningsfuldt at stå op til, og fordi Danmarks har brug for flere faglærte.

Den A.P. Møllerske Støttefond har besluttet at støtte ofrene for de store jordskælv i grænseområderne mellem Tyrkiet og Syrien med i alt 50 millioner kroner til flere nødhjælpsorganisationer:

1. Tyrkisk Røde Halvmåne/Syrisk Røde Halvmåne med tilsammen 25 millioner kroner. Bevillingen gives gennem Dansk Røde Kors. Støtten er til humanitært nødhjælpsarbejde i de jordskælvsramte områder i hhv. Tyrkiet og det nordvestlige Syrien.

2. Red Barnet (Save the Children) med 15 millioner kroner med vægt på humanitært nødhjælpsarbejde i de ikke-regeringskontrollerede områder i Syrien, herunder indsatser målrettet børn. Tillige støttes indsats i Tyrkiet, primært med fokus på børn, såsom arbejde med opsporing af pårørende.

3. Dansk Flygtningehjælp med 10 millioner kroner til humanitært arbejde og nødhjælp i flygtningelejre for syriske flygtninge, beliggende i Tyrkiet.

Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft myldrer med unge mennesker fra hele verden, som alle har en fælles passion for film. Filmhøjskolen, som er fra 1993, er bygget som et topprofessionelt filmproduktionshus og underviser tusindvis af filminteresserede unge på blandt andet skolens lange filmgrundkursus. Skolen har imidlertid manglet rammerne til at kunne rumme andre aktiviteter end filmproduktion.

Med en bevilling på 30 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond opføres en ny bygning i tilknytning til højskolen. Bygningen bliver dedikeret til fælles aktiviteter som debatter, udstillinger og socialt samvær, så det brede folkehøjskolesigte med almen dannelse og livsoplysning får endnu mere plads.

Den A.P. Møllerske Støttefond støtter opførelsen af en ny fællesbygning på Filmhøjskolen dels for at skabe en bedre ramme om højskolelivet og dels fordi højskolen skiller sig ud med sit fokus på filmens verden og stedets fine arkitektur.

Arkitektfirmaet SLETH har vundet arkitektkonkurrencen om opførelsen af en ny fællesskabsbygning på Den Europæiske Filmhøjskole.

Bygning vil blandt andet indeholde en stor multifunktionel fællessal samt flere små lokaler og vil stå færdig allerede i efteråret 2025.

Bibliarium slog i januar 2025 dørene op til en labyrint af bibelske fortællinger i Sct. Andreas Kirke tæt på Nørreport Station i København.

Her kan børn og unge træde ind i et interaktivt univers af fortællinger og refleksioner over almenmenneskelige spørgsmål, for at undersøge de bibelske fortællingers relevans i dag. De mange fortællingerne kommer i bogstavelig forstand talt ud af væggene. Og en række gengivelser af kunstværker indgår også med deres fortolkninger af bibelen. I Bibliarium er der også flere værksteder, hvor de besøgende kan skabe deres egen digitale fortolkninger af fortællingerne og dilemmaerne.

Bibliarium er et tilbud til skoleklasser og konfirmandhold fra hele landet, men vil på sigt også være åbent for andre målgrupper.

Oplevelsescenteret skal derigennem bidrage til at styrke bevidstheden om de bibelske fortællingers betydning for det enkelte menneske og den danske kultur.

Den A.P. Møllerske Støttefond har støttet Bibliarium med 15 millioner kroner og Borgfonden med 3,4 millioner kroner.

Rundt i landet står i omegnen af 1.200 hytter, som hver uge samler godt 100.000 børn og unge, der er medlem af en lokal spejdergruppe eller en FDF-kreds. Mange af hytterne er af ældre dato og skal i de kommende år enten renoveres eller skiftes ud.

For at støtte op om rammerne for spejderlivet gennemfører Den A.P. Møllerske Støttefond i samarbejde med Spejderne og FDF et projekt der skal bidrage til et kvalitetsløft af spejderhytter over hele landet og inspirere lokale foreninger til at træffe bæredygtige valg, når der i de kommende år skal renoveres eller bygges nyt.

I den ene del af projektet har en række arkitekter i 2023 været indbudt til at komme med forslag til en bæredygtig spejderhytte af høj kvalitet, som rummer de mest nødvendige basisfunktioner og kan fungere som mødested og base for aktiviteterne i det fri. Det har resulteret i at arkitektfirmaet LETH & GORI sammen med Rønnow Arkitekter og VEGA Landskab har vundet arkitektkonkurrencen om Fremtidens Spejderhytte. I konkurrencen har de deltagende arkitektfirmaer udarbejdet forslag til en kompakt og bæredygtig spejderhytte, der understøtter fællesskab og aktivitet i naturen.

Den A.P. Møllerske Støttefond har efter ansøgning doneret Fremtidens Spejderhytte til 32 lokale foreninger i hele landet. Foreningerne er udvalgt på baggrund af deres ansøgninger og med fokus på foreningens behov, størrelse, ugentligt aktivitetsniveau samt den eksisterende hyttes tilstand for at sikre, at hytten både gavner børn og unge samt klimaet mest muligt.

De udvalgte foreninger kommer fra hele landet. I perioden 2024-26 vil blive opført 15 hytter i Jylland, fire på Fyn og 13 på Sjælland. Tilsammen vil medlemmerne i 34 foreninger få glæde af de nye hytter. Se Fremtidens Spejderhytter på Danmarkskort (pdf)

Tegningsmaterialet bliver desuden frit tilgængeligt for alle, som ønsker at opføre Fremtidens Spejderhytte.

Med LETH & GORIs forslag til Fremtidens Spejderhytte nytænkes den klassiske spejderhytte i både form og funktion. Hytten åbner sig mod omgivelserne, trækker naturen ind og inviterer hyttens brugere til at være udenfor. Hytten, der primært er bygget af træ, er kompakt og rummer de mest nødvendige basisfunktioner for en spejderforening. Undervejs i arkitektkonkurrencen var spejderledere, børn og unge en del af arbejdet.

I den anden del af projektet blev afsat en pulje til bæredygtig renovering, som kan forlænge levetiden på eksisterende hytter.

I alt har 68 foreninger modtaget bevilling fra Renoveringspuljen til bæredygtig renovering af eksisterende hytter i 2023.

Bevillingernes fordeling: 23 til DDS, 15 til FDF, 20 til KFUM, 3 til DGP, 7 til øvrige og samarbejdende foreninger.

Geografisk fordeling: København, Sjælland og øerne: 26; Fyn: 4; Nordjylland: 17; Midtjylland: 15, Sydjylland: 7.

Projektpartnerne er Den A.P. Møllerske Støttefond, Spejderne, Det Danske Spejderkorps (DDS), KFUM-Spejderne samt FDF.

Menneskeheden står overfor en række store globale udfordringer, såsom klimakrisen og pandemier. De tekniske videnskaber viser ofte vejen for de specifikke løsningsmuligheder, men det hænder, at humaniorarens bidrag med nuancering, perspektivering, nye forståelser og handlemuligheder bliver overset.

Københavns Universitet og Syddansk Universitet er derfor gået sammen om et nyt nordisk forskningscenter: Nordic Humanities Center for Challenge-Based Inquiry.

”I min bog er humanismen kommet lidt i baggrunden. Det tjener ikke mennesket. Målet med centeret er således at bringe flere humanistiske perspektiver på verdens udfordringer i spil og på den måde supplere de tekniske videnskaber med nye handlemuligheder og visioner”, siger formand for Den A.P. Møllerske Støttefond, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla.

Forskningscenteret skal på tværs af de to universiteter og andre universiteter i Norden og med udgangspunkt i de humanistiske discipliner, som for eksempel sprog, historie og litteratur, bidrage med nye perspektiver og forståelser for menneskehedens udfordringer.

Centeret realiseres ved hjælp af en bevilling på 60 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond.

Den nuværende Bibel blev udgivet i 1992 af Det Danske Bibelselskab. Men selvom kristendommen arbejder med evigheden som horisont, står tiden ikke stille.

Siden 1992 har både videnskaben, sproget, traditionen og kulturen udviklet sig. Eksempelvis har betydningen af ”at spotte Gud” flyttet sig. For handler det om at håne ham eller om at få øje på ham?

Derfor går Bibelselskabet med en bevilling på 16 mio. kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond i gang med en helt ny autoriseret oversættelse af Bibelen, så danskerne i de kommende år får en bibeloversættelse i et opdateret sprog.

Den nye oversættelse vil bidrage til at styrke danskernes kendskab til de bibelske fortællinger og værdier, som siden den første oversættelse i 1550 har haft afgørende indflydelse på, hvordan vi ser på hinanden og verden.

Den nye oversættelse af Bibelen forventes klar i 2036.

Forestillingsrækken ’Melodrama’ er Copenhagen Phils nyeste og til dato største satsning. Med Melodrama vil Copenhagen Phil videreudvikle den symfoniske genre til glæde for et endnu bredere publikum.

Melodrama er orkestrets nye koncerttilbud, som kombinerer klassiske symfoniske værker med den dramaturgiske fortælling tilsat analoge og digitale medier, såsom video, nye visuelle virkemidler og biometriske instrumenter.

Orkestret vil opføre fire større koncerter, hvor et kendt klassisk symfonisk værk udgør rammen. Mellem satserne fremføres nykomponeret musik og tekst, som reciteres af skuespillere og sangere. Handlingen vil kredse om væsentlige samfundsrelevante temaer.

Den A.P. Møllerske Støttefond har bevilget 10,2 mio. kroner til udviklingsdelen af Melodrama.

Melodrama står på skuldrene af Copenhagen Phils koncertkoncept, Afgørende øjeblikke, men tager et skridt videre med visionen om at skabe fællesskaber ved at facilitere helt nye møder med den symfoniske musik.

Melodrama får premiere i 2024.

På sangskolen Sankt Annæ Gymnasium i København bliver der hvert år uddannet musiske elever i særklasse. Skolen tilbyder, som den eneste kommunale i Danmark, både folkeskole, gymnasium, sangskole og musikskole – alt sammen under ét tag og bundet sammen af musikken.

Nu får skolen endnu bedre rammer med et nyt musikhus, der skal styrke skolens musikalske profil samt sikre, at der fortsat kan blive udklækket talenter på et højt og internationalt niveau. Det nye hus er integreret i det i forvejen unikke skolemiljø og er blevet opført som et æstetisk vartegn for skolen.

Musikhuset rummer kammersal, atrium, lydstudie, undervisningslokaler og øvelokaler. Det er ambitionen, at musikhusets moderne faciliteter skal løfte skolens fysiske rammer og gavne de mange elevers hverdag, så de kan folde sig ud som korsangere, dirigenter og musikere. Ydermere vil det blive muligt at invitere et endnu større publikum ind til koncerter.

Det nye musikhus blev indviet i maj 2024.

Behandlingsstedet Egedal ved Vallekilde opfører tre tiny house-inspirerede behandlingsboliger og et fælleshus, der skal hjælpe psykisk udfordrede anbragte unge igennem livets sværeste perioder. Byggeriet skal skabe optimale arkitektoniske, tryghedsskabende rammer og ro, omkring de unges behandlingsforløb. Projektet har fået titlen At bo i Ro.

Forskning viser, at små fællesskaber, med overskuelige og rolige rammer, kan berolige et nervesystem på overarbejde. Det giver dermed bedre mulighed for at vælge fællesskabet til og indgå i det vigtige behandlingsarbejde.

Det er Tegnestuen Stedse, der er arkitekter på projektet, og både unge og ansatte har været involveret i designprocessen. De har blandt andet deltaget i workshops og interviews, hvor tryghed i hverdagen og den optimale helingsproces har været omdrejningspunktet. Brugerinddragelsen har givet vigtig viden om, hvad de unge opfatter som et tryghedsskabende rum, og hvilke overflader og materialer der skaber ro.

Alle boligerne har udsigt til både uforstyrret natur og fællesskabet på Gårdspladsen mellem boligerne. Dette giver de unge muligheden for at vælge det sociale liv til, men også at give sanserne ro gennem udsigt til natur, dagslys og årstidernes skiften. Sovealkove, siddevinduer og indtrukne verandaer er nogle af de rumlige virkemidler, der skal være med til at skabe et overskueligt og trygt rum for de unge. En daybed i stuen giver desuden mulighed for, at personalet kan overnatte i bo-enhederne sammen med den unge i de særligt sårbare perioder, eller at den unge kan skifte base i boligen.

At bo i Ro er et pilotprojekt og Behandlingsstedet Egedal vil efterfølgende undersøge oplevelsen og effekten af byggeriet med henblik på at evaluere, om  projektet kan kopieres et andet sted i en anden skala. Der er derfor sammensat et forskerteam, der vil indsamle data og interviewe både de unge og behandlingspersonale før og efter boliger og fælleshus er taget i brug.

Kampsportens Hus ved Nørrebro Station kunne den 2. december 2022 åbne efter flere års byggeri. Med det nye hus har København fået et fyrtårn inden for asiatisk kampsport og et samlingssted for lokalsamfundet.

I Kampsportens Hus arbejder klubberne målrettet med at tiltrække nye målgrupper til kampsportens verden. Klubben SIAM har siden indflytningen etableret samarbejdsforløb med bl.a. lokale gymnasier, folkeskoler og børnehaver. I 2023 vil således mere end 1000 børn og unge stifte bekendtskab med kampsporten gennem klubbens initiativer og aktiviteter.

På samme måde arbejder Copenhagen Budo Academy og Nørrebro Taekwondo målrettet med at invitere nye medlemmer indenfor gennem en række skolesamarbejder og etablering af familiehold.

Kampsportsforeningerne vil i fællesskab afholde gratis FerieCamps i skolernes ferier, hvor piger og drenge har mulighed for at prøve kræfter med kampsport.

Kampsportens Hus har både indendørs og udendørs faciliteter på i alt 5000 m2. Huset giver dermed masser af plads til bevægelse, leg og samvær. Som en del af det arkitektoniske udtryk er huset indrettet, så det skal afspejle asiatiske traditioner inden for kampsport.

Tirsdag den 16. april 2024 brød Børsen i København i brand og store dele af den historiske 400 år gamle bygning er nu ødelagt. Projektets nuværende status er ukendt, da der først skal dannes et fuldt overblik over situationen og skaderne efter branden.

Projektbeskrivelsen for Fondens donation fra 2022 følger nedenunder:

Christian IV’s Børsbygning i København er en af landets mest ikoniske bygninger. Den markante renæssancebygning var i fuld gang med en omfattende restaurering, da branden opstod.

Den igangværende restaurering skal rette op på en uhensigtsmæssig renovering af bygningen i 1800-tallet og føre facaden tilbage til dens oprindelige udtryk – og dermed sikre bygningen for eftertiden.

Restaureringen støttes med en bevilling på 40 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond og flere andre fonde.

Som en del af projektet skal Dansk Erhverv aktivt fortælle om, hvordan man restaurerer og vedligeholder en bygning som Børsen. Formidlingsindsatsens formål er at øge interessen for at tage en uddannelse indenfor de klassiske håndværk.

Restaureringen af Børsen består af tre hoveddele: Et nyt kobbertag på hele bygningen, udskiftning af facadens mursten og restaurering af bygningens mange sandstensudsmykninger. Det verdensberømte dragespir skulle blot efterses.

Restaureringsarbejdet var oprindeligt vurderet til at vare i 5-6 år.

Med en bevilling fra Den A.P. Møllerske Støttefond kan børn og unge tilknyttet Palliativt Team for Børne og Unge i Region Nordjylland se frem til at få en ”helt” på besøg i hjemmet. Med fokus på leg og kreativitet skal besøget skabe et frirum fra den livstruende eller -begrænsende sygdom.

Projektet hedder ”Heltekaravanen”. Heltekaravanen kører afsted på landevejene med sine specialbyggede kufferter rummende kreative materialer samt et bredt udvalg af motoriske legeredskaber.

Det er Børneulykkesfondens Legehelte og Kreahelte, som til dagligt arbejder på 28 børneafdelinger i landet, der på ugentlig basis skal besøge børnene. Barnet eller den unge tilbydes små og store projekter – alt lige fra indretning af en hyggekrog i teenageværelset, udarbejdelse af en billedvæg, papirblomster eller boldspil.

Det treårige projekt er et samarbejde mellem Børneulykkesfonden og Palliativt Team for Børn og Unge i Region Nordjylland. Det er ambitionen, at projektet i Nordjylland på sigt kan udbredes til hele landet.

Politifolk ved Københavns Politi har siden 1952 drevet kriminalpræventiv ungdomsklub for børn og unge i København. Deres arbejde er organiseret i Politiets Ungdomsklub (PUK), som har tæt kontakt med ca. 100 børn og unge op til 18 år. Ungdomsklubbens aktiviteter afvikles i 7 klubber forskellige steder i København. Aktiviteterne består blandt andet af gokart, motocross, vægttræning, svømning, boldspil, e-sport, udflugter og biografture.

Det kriminalpræventive arbejde udføres ved, at de unge tilbydes forskellige fysiske og sociale aktiviteter, hvor der samtidig skabes relationer mellem de voksne mentorer (politifolk) og de unge, deres familier og netværk.

Indsatsen sigter mod at skabe socialt ansvar, opbyggelige oplevelser og relationer samt et fundament og netværk, så man så vidt muligt kan forebygge, at de unge drages mod kriminalitet og kanten af samfundet.

Et toårigt projekt i perioden 2021-2023 skal præsentere endnu flere børn og unge til PUK, samt øge deres mulighed for at deltage i de sociale, forebyggende aktiviteter.

Den ældste del af Bispebjerg Hospital er tegnet af arkitekt Martin Nyrop i samarbejde med havearkitekt Edvard Glæsel i årene 1907-15. Haveanlægget består af en række pavilloner i nationalromantisk stil, som spiller tæt sammen med et forløb af haver, der rummer mangeartede rumligheder og oplevelser. Oprindeligt er det over 100 år gamle haveanlæg planlagt som terapeutiske patienthave, der kunne understøtte hospitalets behandling med fredfyldte haveoaser og rig beplantning.

I 2017 var haveanlægget præget af tidens tand i en sådan grad, at en restaurering af de fredede haver var nødvendig for at kunne beskytte havernes mange fredningsværdier og bevare havernes bidrag til patienternes heling. Restaureringsprojektet stod på i perioden 2017-2022 og har været tro mod de oprindelige intentioner.

Igennem tiden er haverne blevet ændret en del, og meget af den oprindelige beplantning er blevet udskiftet med anden flora eller græsarealer. Nu er Bispebjerg Hospitals Helende Haver genskabt med samme store planterigdom, som Glæsel havde anlagt haverne med. De nye blomster, træer og buske giver haverne en blomstringsperiode over hele året og tilfører haverne forøget biodiversitet.

Derudover er haveanlægget gjort mere tilgængelig for navnlig patienter med opgraderede stisystemer og adgangsforhold. Med de nye adgangsforhold kan sengeliggende palliative patienter og kørestolsbrugere også benytte de fredfyldte, grønne oaser.

Klimatilpasning og skybrudssikring har ligeledes været en del af projektet.

Haverne er åbne for patienter, pårørende, ansatte og den øvrige offentlighed.

Designskolen Kolding markerer sig nationalt og internationalt som en betydningsfuld og innovativ design- og videninstitution.

Designskolen Kolding står nu transformeret efter en omfattende ombygning, som skal bidrage til et mere inspirerende og attraktivt undervisningsmiljø på skolen, som siden 1998 har dannet rammer om designuddannelsen. Den oprindelige bygning har en industriel fortid, som lampefabrikken SOLAR, som er bevaret og kombineret med moderne elementer. Designet er inspireret af Bauhaus’ funktionelle og minimalistiske stil, hvor industrielt præg og rig historie er integreret.

Selve bygningen er åben med lys, lydisolerende glasvægge og tilgængelige værkstederne og studiepladser, der inviterer til såvel samarbejde som faglig fordybelse på tværs af uddannelserne. I ombygningen er der – så vidt det har været muligt – arbejdet med en bæredygtig tilgang, hvor eksisterende materialer er blevet genbrugt, og nye løsninger udviklet.

Den A.P. Møllerske Støttefond har bevilget 24 millioner kroner til transformationen, herudover har skolen modtaget donationer på henholdsvis 15 millioner kroner fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og 11 millioner kroner fra Augustinus Fonden.

Nationalt Videnscenter for Demens ved Rigshospitalet anslår, at knap 90.000 danskere lider af demens, og antallet stiger i takt med, at middellevealderen bliver højere. Når hukommelsen svigter, medfører det tab af livskvalitet for både mennesker med demens og deres pårørende. Men erindringer fra fortiden kan stadig være intakte hos mennesker med demens.

Siden 2020 har Det Danske Filminstitut i samarbejde med forskere, plejepersonale, pårørende og demensramte gjort forsøg med at vække minderne til live med historiske film. Konceptet ErindringsBio har vist sig at være en god erindringsfremkaldende aktivitet, da levende billeder af for eksempel velkendte steder eller lyden af genkendelig musik, kan vække hukommelsen.

Med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefonden kan projektet rulles ud til et nationalt omsorgsprojekt på landets plejehjem og biografer, samt via en app. ErindringsBio kan allerede tilgås gratis online.

Når Spejdernes Lejr 2022 byder velkommen til 40.000 deltagere og 60.000 besøgende i Hedeland Naturpark er ambitionen, at alle skal have en sjov og lærerig fælleskabsoplevelse, uanset om man er spejder eller ej. Temaet for årets spejderlejr er ”Fælles om fremtiden”. En række af lejrens aktiviteter og events har derfor særligt fokus på at styrke et inkluderende fællesskab.

Hver dag vil byde på nye aktiviteter for såvel deltagere som besøgende. Med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond kan Spejdernes Lejr skabe en aktivitetspakke, som kan rumme og invitere børn og unge ind i sjove og udviklende aktiviteter:

• Søspejd i Greve Marina
  Lejrdeltagerne kan stifte bekendtskab med sejlerlivet og få en sejltur i en af de 35 meginjoller, som kommer til at være ved Greve Marina.
• Aktivitetscenter i Roskilde
  I samarbejde med blandt andet Vikingeskibsmuseet i Roskilde vil lejrdeltagerne opleve historiens vingesus gennem kulturelle og historiske aktiviteter.
• Sjove og fællesskabende events
  I samarbejde med lokale foreninger vil der blive afholdt morgenfester, hvor lejrdeltagerne kan dyrke yoga, taekwondo eller deltage i eksotiske konkurrencer og verdensrekordforsøg.
• Refleksions- og fordybelsesområde
  Spejdernes Lejr vil skabe et pusterum på lejren, hvor der er plads til dialog, brobygning og rum til at møde nye mennesker. Aktiviteten byder på både fordybelse og refleksion. Ambitionen er at give de unge den rette, trygge ramme til at komme ind i et nyt socialt fællesskab.

Kultur- og Pakhuset i Rødby er et populært samlingspunkt for byens borgere. Nu skal det fredede Pakhus gennemgå en visionær restaurering. Med restaureringen bliver Pakhuset sikret for eftertiden, og Rødby vil få et kultur- og borgerhus, som året rundt kan rumme alsidige aktiviteter i unikke, bevaringsværdige rammer.

Ambitionen er at skabe et kultur- og borgerhus, som kan være omdrejningspunkt for fællesskab og sammenhold i byen, og som kan bidrage til vækst, bosætning, turisme og et aktivt kulturliv.

Mennesker med udviklingshandicap oplever ofte at måtte skifte bosted flere gange i livet, fordi omgivelserne ikke er tilpasset deres behov. Særligt mange ældre oplever at skulle flytte fra vante rammer til et andet bosted eller plejehjem.

Tornsbjerggård i Odder Kommune er et bo- og arbejdsfællesskab for mennesker med udviklingshæmning. Bostedets eksisterende boliger var før utidssvarende og kunne ikke længere imødekomme beboernes behov. Ingen af de saværende boliger levede op til reglerne for langtidsbeboelse.

Med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond er der nu opført 16 nye boliger, som lever op til reglerne om længerevarende beboelse for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. De nye boliger betyder, at beboerne kan blive boende på Tornsbjerggård i fremtiden og fortsat kan have et stabilt liv og føle sig trygge i deres netværk af personalet og andre beboere.

Svendborg har fået et maritimt kraftcenter, som skal trække mennesker, kompetencer og liv til byen: Det ny SIMAC – Svendborg International Maritime Academy.

I de nye bygninger uddanner SIMAC fremtidens ledere til Det Blå Danmark og en række andre, innovative erhverv inden for industrien og energisektoren. I de nye rammer udfolder undervisning, forskning, ny teknologi og samarbejde med erhvervslivet sig under samme tag.

Som det førende, maritime uddannelsescenter, skal SIMAC bidrage til at fastholde Danmarks internationale førerposition inden for de maritime erhverv.

En helt ny bygning til Arkitektskolen i Aarhus blev indviet i efteråret 2021. Bygningen afløser de midlertidige lokaler på Nørreport og andre annekser, hvor skolen har haft til huse siden 1965, da skolen blev etableret.

Den nye arkitektskole ligger på Godsbanearealet centralt i byen, og er den eneste arkitektskole i Danmark, som er tegnet til formålet. Den nye arkitektskole har karakter af et værksted, hvor studerende, undervisere og forskere har mulighed for at eksperimentere og udfordre fremtidens arkitektur. Bygningen er tegnet af ADEPT.

Den spektakulære bogreol i mediateket er tegnet af Praksis Arkitekter: Ét stort træmøbel i fire etager, som huser studiepladser og skolens bibliotek. Det er ambitionen, at mediateket skal fungere som et sted for inspiration, fordybelse, formidling og vidensdeling.

Den A.P. Møllerske Støttefond har både støttet reolen i mediateket og det avancerede lydanlæg i det såkaldte didaktet/auditorium.

Vestbadet blev indviet i 1958, som et mønstereksempel på velfærdssamfundets fritidstilbud i de forstæder, som voksede frem på det tidspunkt. Friluftsbadet ligger midt i det parklignende anlæg, som blev tegnet af datidens førende landskabsarkitekt professor C. Th. Sørensen. Hele anlægget med det ikoniske V-formede udspringstårn har en høj kulturhistorisk værdi og er i dag fredet.

Vestbadet, som er ejet af Rødovre og Brøndby kommuner, er meget populært blandt børn og voksne. Men anlægget var i 2016 ganske nedslidt, fordi det ikke var blevet istandsat siden åbningen. Blandt andet levede vandbehandlingsanlægget ikke længere op til nutidens krav.

Den A.P. Møllerske Støttefond har støttet den omfattende renovering af badet indenfor de rammer, som fredningen af det samlede anlæg giver.

Det nye friluftsbad stod klar i 2020.

Et korps af frivillige aktivitetsvenner skal hjælpe mennesker med demens med at fastholde de ting, der gør livet værd at leve.

Der bliver vendt op og ned på livet, når man får en demenssygdom. Sygdommen gør at det bliver sværere at deltage i større fællesskaber og sociale sammenhænge, og mange med demens rammes derfor af isolation, ensomhed og depression. Nære pårørende oplever det samme, fordi det ofte kan være svært at finde tid og overskud til at løsrive sig fra rollen som primær omsorgsperson.
Alzheimerforeningen har derfor taget initiativ til at opbygge en landsdækkende indsats, der skal gøre det lettere for mennesker med demens at fastholde et aktivt liv.

Helt konkret vil patientforeningen engagere et korps af 200 frivillige Aktivitetsvenner, som ønsker at hjælpe mennesker med demens til at fastholde fritidsaktiviteter og deltage i sociale og kulturelle arrangementer. For at sikre projektets udbredelse, indgås der samarbejder med minimum 15 kommuner. Projektet løber i 3,5 år med start efteråret 2021.

Foto: Jon Fiala Bjerre

Søfartsskolen MARTEC Kragholmen i Frederikshavn udbyder alle maritime uddannelser i Danmark. Skolen skal udbygges og moderniseres, og med sine nye rammer gøres det endnu mere attraktivt for unge at vælge en karriere indenfor søfart.

Med en donation fra A.P. Møller Fonden kan MARTEC moderniseres, så skolen får nutidige og attraktive studie-, skolehjems- og fritidsfaciliteter. Eksempelvis bygges en helt ny hovedbygning samt to skolehjemsbygninger med plads til eleverne.

Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, formand for Den A.P. Møllerske Støttefond, siger:

Udover støtten fra Den A.P. Møllerske Støttefond bidrager skolen selv til renovering og ombygning af de eksisterende bygninger.

Totalrådgiverteamet Friis & Moltke Architects, OJ Rådgivende ingeniører, LYTT Architecture og Autens skal står for udbygningen og moderniseringen af MARTEC. Deres vinderforslag formår at sætte eleverne i centrum med gode rammer for læring og fritidsliv. Landskabets særlige karakter på Kragholmen, og mødet mellem land og vand, er desuden tænkt ind i de nye bygninger. Bygningerne bliver således en attraktiv ramme for de der bor, studerer og arbejder på MARTEC.

I dag oplever flere end 380.000 i alle aldre i Danmark alvorlig ensomhed ifølge en undersøgelse fra Københavns Universitet. En del af dem har fået endnu vanskeligere ved at opsøge og deltage i fællesskaber efter uger og måneder alene på grund af coronaepidemien.

Mange af Røde Kors’ tilbud for at hjælpe ensomme har været sat på pause eller været lukket ned som følge af coronarestriktionerne. Med et treårigt projekt skal Røde Kors genstarte og styrke lokalafdelingernes arbejde for bekæmpelse af blandt andet ensomhed og isolation, samt udvikle frivillige aktiviteter for sårbare voksne. Der bliver etableret en pulje til fastholdelse af frivillige, så allerede etablerede aktiviteter, såsom besøgsvenner og demenscaféer, kan fortsætte.

Som en del af projektet vil Røde Kors udvikle en følgeordning, hvor frivillige følger ældre borgere til og fra aktiviteter, samt udvikle sociale fællesskaber, hvor psykisk sårbare kan mødes med ligesindede og få et afbræk fra en presset hverdag.

Projektet er en langsigtet indsats, som skal aflaste de sårbare borgere, som har lidt mest under nedlukningen. Følgeordning etableres i mindst 50 lokalafdelinger og fællesskaberne for psykisk sårbare i mindst 40 lokalafdelinger.

Indsatsen vil efter endt projektperiode blive forankret i Røde Kors’ lokalafdelinger.

Foto: Røde Kors, Mathilde Bech

Museum Ovartaci i Aarhus formidler kunst og viden om og af mennesker med psykiske lidelser. Siden museets stiftelse i 1975 og frem til 2018 havde det lokaler på Psykiatrisk Hospital i Risskov i Aarhus. Ved udgangen af 2021 flytter museet fra sine midlertidige lokaler til nye permanente lokaler i Skejby, der tidligere husede journalisthøjskolen. Det betyder samtidig en flytning af museets unikke samling på omtrent 9000 værker.

I de nye lokaler får museet 1.400 m² til rådighed. Her skal laves fysiske og tekniske tilpasninger af bygningen, som skal klimasikre museets samling og sikre rammerne for nye, moderne udstillinger. Derudover skal der bygges en ny museumsbutik og café, værkstedsfaciliteter og magasiner. Det nye museum Ovartaci vil desuden skabe en række arbejdspladser for psykisk sårbare, som vil kunne komme i beskyttet job i museumscafeen og værkstederne.

Ovartaci (Louis Marcussen), som museet er navngivet efter, var selv indlagt på Risskov i 56 år. Ovartaci malede som patient et stort antal kunstværker. De nye udstillinger vil fokusere på psykiatriens historie og på Ovartaci som menneske og kunster. Derudover vil der være skiftende særudstillinger. De nye udstillinger udvikles i samarbejde med Den Gamle By og Moesgaard Museum.

Museet vil også tilbyde kreative værksteder, skoletjeneste, performanceaktiviteter og workshops.

Foto: Ovartaci Fritænkere

The Why Foundation arbejder for at sikre fri adgang til information om blandt andet menneskerettigheder, demokrati, retfærdighed og lighed.

Danske unge udfordres i dag af, at de i stigende grad er underlagt de sociale medier og derfor i endnu mindre grad eksponeres for reelle nyheder og problemstillinger, end de tidligere har været. Institut for Menneskerettigheder har afdækket, at kun 50 % af danske unge i udskolingen har kendskab til FN’s menneskerettigheder, og at mindre end 10 % har kendskab til FN’s Børnekonvention.

The Why Foundation gennemfører nu oplysningsprojektet ASK WHY? Docs for unge elever i udskolingen. Med udgangspunkt i et overordnet tema, eksempelvis fattigdom eller demokrati, vises en dokumentarfilm i den lokale biograf. Efter hver filmvisning følger en debat med deltagelse af en ekspert, en filmfaglig person eller en anden ung, der i øjenhøjde kan dele ud af egne erfaringer relateret til filmens emne.

Formålet er at lære de unge om verdens problemstillinger, at præsentere dem for nye perspektiver og få de unge til at engagere sig i samfundsdebatten. På det nære plan har indsatsen vist sig at styrke de unges tolerance og forståelse for hinanden og dermed reducere mobning.

The Why Foundation udvider projektet ASK WHY? Docs fra 6 til 15 kommuner på tværs af alle landets 5 regioner.

DTU etablerede tilbage i 2014 sit første Skylab som innovationshus for studerende i en af de eksisterende campusbygninger. Udover at skabe rum for studerendes innovative teknologiprojekter, var målet at facilitere samarbejder mellem stedets studerende og det etablerede erhvervsliv uden for universitetet. Visionen var at fremvise DTU’s teknologiske innovationskraft og samtidig inspirere virksomheder med innovation på dagsordenen til at henvende sig med problemstillinger, som de havde brug for løsninger på.

I 2020 blev DTU Skylab udvidet med 2.800 m2. Det nye DTU Skylab er tegnet af Rørbæk og Møller Arkitekter A/S og er tre etager høj og organiseret omkring en stor, central developerhal i grundplan. I develophallen har studerende og forskere – i modsætning til tidligere – nu både plads og tid til at bygge og afprøve deres idéer fra raketkonstruktioner og droner, der kan energihøste, til forsøg med svampe til brug i byggebranchen.

Den nye DTU Skylab-bygning er den første på DTU, som er bæredygtighedscertificeret efter DGNB Guld.

Bryghuset – Svendborg Demensby har som det første sted i Danmark fået anlagt en demenshave, som byder på blandt andet velduftende blomsterbede, en køkkenhave, en sø og et hønsehus.

Den demensvenlige have er designet på baggrund af forskning i betydningen af ophold i naturen for mennesker med demenslidelse.

Haven er til for de 125 beboere i Demensbyen, men også for hjemmeboende borgere tilknyttet Bryghuset samt børnehaver. De mange besøgende giver liv og aktivitet, og det er med til at gøre haven til et levende og autentisk sted.

Efter knap to års omfattende renovering har Mændenes Hjem atter åbnet dørene på Lille Istedgade for nogle af Danmarks mest udsatte borgere.

Formålet med ombygningen har været at skabe et imødekommende og hjemligt døgnåbent tilbud til husets beboere og de 500-700 mennesker, der dagligt bruger huset. Størstedelen af brugerne er hjemløse med stof- og alkoholafhængighed.

Med ombygningen er Mændenes Hjem blevet forhøjet med to etager, fået tidssvarende boliger, en gårdhave samt fleksible og rummelige fællesarealer, hvor der er plads til både ro og aktivitet til husets beboere. Ombygningen har desuden haft fokus på at skabe en tryg og sikker arbejdsplads for medarbejderne, samt bidraget til at Mændenes Hjem opleves som en god og hensynsfuld nabo.

Med det nye hus kan brugerne komme ind fra gaden uden henvisning og kan få både langsigtet og akut hjælp som mad, rent og varmt tøj og et trygt sted at sove.

Lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede oplever i højere grad trivsels- og sundhedsudfordringer i sammenligning med heteroseksuelle. Blandt andet føler de helt unge LGBT’er sig usikre, fordi de har oplevet at blive mobbet i skolen eller hører om homofobi og hadforbrydelser mod LGBT-personer. Af samme årsag kan det være svært for mange unge at stå åbent frem.

På den baggrund startede LGBT Danmark (Landsforeningen for Bøsser, Lesbiske, Biseksuelle og Transpersoner) i 2015 projektet AURA. AURA er mødesteder, som tilbyder unge LGBT+’er under 25 år et fællesskab, hvor de hver 14. dag kan møde ligesindede, udvide deres netværk og opleve tryghed og anerkendelse. De op til 30 unge, der sædvanligvis deltager, kan også få rådgivning eller en snak med en af projektets mange frivillige.

Med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond bliver der etableret AURA-fællesskaber i 10 byer rundt i hele landet. Et centralt succeskriterium er, at de unge får etableret et netværk, som kan give dem styrke i hverdagen, og samtidig får nogle værktøjer, så de kan håndtere de udfordringer, de udsættes for.

De ti byer, hvor der skal etableres AURA-fællesskaber er: Aabenraa, Esbjerg, Viborg, Aalborg, Vejle, Aarhus, Odense, Frederikshavn og en by Vestsjælland og Bornholm.

Vietnam er et af de lande i verden, der er mest forurenet af ueksploderet ammunition. Dansk Flygtningehjælps mineudrydningsenhed ’Danish Demining Group’ (DDG) har siden 2013 arbejdet med at rydde Quang Nam-provinsen i det centrale Vietnam.

Udover rydningsarbejdet indebærer en del af indsatsen også at oplyse og undervise befolkningen i farerne ved ueksploderet ammunition, og hvordan man forholder sig til farlige fund. Det er ikke muligt at rydde hver kvadratmeter med det samme, og derfor prioriterer man de vigtigste steder, såsom landbrugsjord og andre ofte anvendte arealer. Når et område er ryddet og efterkontrolleret, får landsbyen og jordejerne deres sikre landbrugsjord tilbage.

Rydningsarbejdet er et mål i sig selv for DDG, men den langsigtede strategi er, at de lokale myndigheder skal kunne overtage arbejdet.

Mandecentrets primære arbejde er at hjælpe mænd, som oplever en krise eller vold i forbindelse med en skilsmisse eller et samlivsophør. Det sker både gennem gratis ambulant rådgivning og et botilbud. Det ambulante tilbud omfatter personlig, juridisk og økonomisk rådgivning samt gruppeforløb, og drives primært af frivillige. Mandecentrets medarbejdere tilbyder også at være bisidder i samværssager, ligesom centeret tilbyder parrådgivning.

Mandecentret har afdelinger i Odense, Aalborg, Midtjylland, Aarhus, København og Esbjerg.

Afdelingen i Esbjerg har eksisteret siden 2015. Efter at have delt lokaler med andre frivillige organisationer i næsten to år, fik afdelingen i 2017 sine egne lokaler med plads til både rådgivning og et botilbud til fem mænd. Møbleringen af lokaler og boliger blev finansieret af Den A.P. Møllerske Støttefond.

En central opgave for afdelingerne af Mandecentret er at støtte mændene i, at far-barn-kontakten bevares, og at mændene får redskaber til den nye faderrolle. Derfor blev der stillet høje krav til de fysiske rammer i rådgivningen og boligerne. Rammerne skulle være præsentable, hjemlige og trygge for børnene.

Den A.P. Møllerske Støttefonden har også tidligere støttet indretningen af afdelingerne i Aarhus og på Christianshavn i København. Derudover støtter Fonden renoveringen af afdelingen på Christianshavn, der efter 10 års intensiv brug trænger til en opdatering.

Der er stille i festsalen på Skelgårdsskolen i Tårnby. De fire 7. klasser, der sidder bænket foran scenen, følger opmærksomt med i Kathrine Ravn Kruses fortælling om forholdet til hendes alkoholiserede far, som hun har dokumenteret det i filmen “Mig og min far – hvem fanden gider klappe” fra 2014. Arrangementet i festsalen er led i TUBAs (Terapi og rådgivning for Unge, som er Børn af Alkoholmisbrugere) projekt ‘TUBA i Folkeskolen’, som over en periode på to år sætter fokus på psykoedukation og behandlingstilbud i folkeskolens ældste klasser. Projektet er støttet af Den A.P Møllerske Støttefond og løber 2014-2016.

Svært at indrømme

Som optakt til filmforevisningen har psykoterapeut Trine Christensen introduceret TUBAs arbejde. TUBA startede i 1997 og tilbyder ydelser som rådgivning, terapi, undervisning og kurser. På organisationens hjemmeside findes ydermere chatrådgivning, ung til ung-forum og brevkasse målrettet børn og unge med alkoholmisbrugende forældre.

Den Danske Sømandskirke i Rotterdam er efter 40 års intensiv brug blevet renoveret, så bygningen står lige så stilren, som den gjorde ved indvielsen i 1970.

Som en del af renoveringen er den udvendige træbeklædning udskiftet med tombak, en slidstærk messinglegering, der harmonerer med bygningens røde mursten. Hovedindgangen er blevet fremhævet, der er monteret nye vinduer og døre, og indenfor afspejler kirkerum og fællesarealer dansk design, håndværk og kultur.

Udover kirkelige handlinger har huset også funktion som mødested og forsamlingshus med foredrag, hyggeaftenerne og socialt samvær. Selvom søfolkene stadig er en vigtig målgruppe, adskiller kirken sig ved at henvende sig til hele Nederlandene og omkring 20.000 mennesker med dansk baggrund.

Det gør kirken blandt andet ved frokoster og middage med dansk mad samt en butik med danske designprodukter og madvarer, som man ellers ikke kan opdrive.

Børn og unge med autisme er ofte meget følsomme over for lyd, lys, bevægelser og ændringer i miljøet og sågar lyde og rørelser i deres egne kroppe. Når de er i specialinstitutionen Sofieskolen i Bagsværd, består en del af behandlingstilbuddet i at udfærdige såkaldte sanseprofiler. Sanseprofilen hjælper med at indkredse, hvordan børnene påvirkes af deres omgivelser, og hvordan man skaber rammer, så det enkelte barn kan udvikle sig mest muligt.

I 2019 kunne Sofieskolen indvie et nytænkende botilbud – Sofiebo – for børn og unge, der har autisme og ikke kan bo hjemme. I det nye byggeri er der taget højde for de individuelle forskelle i, hvordan børnene og de unges autisme kommer til udtryk, ikke mindst når det drejer sig om sansemæssige påvirkninger. I botilbuddet er der plads til 18 børn og unge i fem forskellige typer boenheder og fællesarealer på en naturgrund lige op til Hareskoven.

Mange steder i den nye boafdeling kan børnene og de unge være det, skolen kalder “tæt-væk”. Noget, der er vigtigt, når man har kontaktvanskeligheder. Det betyder, at man kan være tæt på de andre samtidig med, at man befinder sig lidt væk fra dem for eksempel i nicher i fællesarealerne. De fem forskellige boenheder tager højde for forskelle i alder og funktionsniveau. Det gennemførte fokus på akustik, naturligt lys og naturmaterialer, rolige omgivelser samt meget fleksible rum og boenheder giver børnene optimale muligheder for at udvikle sig.

Om Sofieskolen

Sofieskolen blev grundlagt i 1964 af Gladsaxelærer Else Hansen, som selv havde en datter med autisme. Else Hansen brændte for at skabe en bedre forståelse for autistiske børns særlige behov, og Sofieskolen var en foregangsinstitution i Danmark og internationalt med sin faglige fordybelse i behandlingen af disse sarte og specielle børn og udviklingen af særlige pædagogiske tilgange. Skolen har i over halvtreds år oparbejdet en stor og alsidig viden på området og bliver derfor gæstet af førende forskere og pædagoger fra ind- og udland.

Med en nyopført bygning har Renbæk Statsfængsel fået en kirke og et forsamlingshus. Bygningen er gjort mulig med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond.

Formålet med bygningen er at give de 160 indsatte et rum, som kan danne ramme for samvær, og hvor man uformelt kan være fælles om film- og musikarrangementer, holde studiekredse og familiesammenkomster eller bare slå sig ned med en bog, drikke kaffe og tale med andre. Bygningen huser desuden et bibliotek, toiletter, et fuldt udstyret køkken og en minibolig med værksted, som eventuelt kan bruges til arbejdsophold for kunstnere.

Erfaring viser, at kirkelokaler i landets fængsler skaber positive miljøer, som medvirker til at socialisere de indsatte, og efter al sandsynlighed støtter dem til en bedre fremtid, når de forlader fængslet.

Frivilligt arbejde er en vigtig faktor i det danske samfund. Op mod 2 mio. danskere engagerer sig ifølge SFI, i bl.a. idrætsklubber og sociale projekter. En af dem er den 24-årige Josefine Calundan, der nu i et halvt år har været en slags reservestoresøster for Fiona på 9 år i rollemodelsprojektet “Barnets ven”.

Projektet, som Red Barnet Ungdom står bag, er målrettet børn mellem 6 og 12 år. De fleste bor i socialt udsatte boligområder, men med i projektet er også børn, der vokser op i familier med sociale udfordringer eller få økonomiske ressourcer. Disse grupper af børn har markant dårligere opvækstbetingelser end andre børn.

Støtte til positiv udvikling

“Forskningen viser, at det ikke er gunstigt for et godt børneliv at vokse op i et udsat boligområde”, fortæller projektleder Nicolas Christiansen fra Red Barnet Ungdom.

Projektet ECO Voyage er et værktøj til planlægning af, hvordan man kan optimere en sejlads, så den bliver mindst muligt energiøkonomisk. Projektet er et af Mærsk-Koncernens initiativer for at mindske energiforbruget. Projektet er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond og er udviklet og implementeret fra 2009 til 2016.

ECO Voyage består både af det planlægningsværktøj, som en kaptajn eller officer bruger ombord for at planlægge den optimale rute, men det består også af en række værktøjer, der indsamler data fra hver sejlads og analyserer, hvordan de er forløbet. Alle data og resultater bliver efterfølgende brugt til at øge kvaliteten af fremtidig sejladsplanlægning.

I dag er softwareprogrammet en integreret del af hverdagen på omkring 520 skibe i Maersk Line og Maersk Tankers.

Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet for Produktionsteknologi blev oprettet i 1997 som et resultat af et samarbejde mellem Lindøværftet og Odense Universitet – siden 1998 Syddansk Universitet (SDU). Formålet var at udvikle avanceret produktionsteknologi, herunder robotter, til skibsbyggeri. Dette med inspiration fra Massachusetts Institute of Technology (MIT) og Churchill College i Cambridge. Instituttet ændrede navn til Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet (MMMI) i 2006 efter en fusion med Odense Teknikum. I dag er det en del af Det Naturvidenskabelige Fakultet på SDU.

MMMI har en stor rolle i udviklingen af det fynske “roboteventyr”. Den fynske robotklynge består af flere hundrede virksomheder, mange af dem samarbejder med eller har udspring fra MMMI. En tredjedel af den danske robotindustri er lokaliseret på Fyn, herunder en virksomhed som Universal Robots.

Siden 1999 har MMMI haft til huse i en bygning doneret af A.P. Møller Fonden (50 millioner kroner). Bygningen blev tegnet af arkitektfirmaet Henning Larsen Architects og blev indviet af skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller den 31. maj 1999.

Siden dengang er instituttets mange forsknings- og undervisningsaktiviteter steget, og omfatter nu også områder som sundhedsinformatik, energiinformation og droneteknologi. Som følge af denne vækst blev den eksisterende bygning for lille.

Derfor har Den A.P. Møllerske Støttefond bevilget 100 millioner kroner til en udbygning, som blev indviet den 23. november 2023 af Fondens bestyrelsesformand Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla. Bygningen er tegnet af arkitektkonkurrencens vinder arkitektfirmaet Cubo Arkitekter. Den har plads til 600 studerende, forskere og undervisere, som blandt andet får adgang til flere værksteder, møderum, fællesarealer og et kreativt innovationsområde kaldet ”Dream Lab”.

A.P. Møller Fonden donerede i 2022 90 millioner kroner til MMMI til at opføre en ny bygning til kaldet Large Scale Production ved Lindø, hvor der er mulighed for at arbejde med robotteknologi til store konstruktioner, såsom offshore-anvendelser. EUs regionalfondsmidler har bidraget til udstyret til bygningen. Også i dette projekt har der været afholdt en arkitektkonkurrence, som blev vundet af arkitektfirmaet Christensen & Co.

Søfartsskolen MARTEC i Frederikshavn har fået ny tilbygning, som skal give de studerende og ansatte mere albuerum. Som en uddannelsesinstitution der spænder bredt mellem teoretisk viden og praktisk håndelag, tiltrækker MARTEC mange studerende, både lokalt men også unge fra andre dele af landet.

Moderniseringen af skolen skal være med til at sikre branchens fremtid ved at gøre det endnu mere attraktivt for unge at vælge en uddannelse indenfor søfart.

I den nye fløj kan man finde fire undervisningslokaler og en lys multisal, som kan bruges til at samle alle elever og undervisere og holde eksamen eller store arrangementer. Udover tilføjelsen af den nye fløj, er der også blevet gennemført en gennemgribende renovering og energioptimering af skolen. Det har blandt andet været et vigtigt mål for renoveringen at skabe mere åbenhed og lukke mere dagslys ind.

Holger Nielsens Ungdomsbolig på Amager i København har gennemgået en helhedsorienteret energi- og facaderenovering, som har gjort bygningen bæredygtig. Ungdomsboligen er den ældste af Kofoeds Skoles fire bosteder i København.

Renoveringen er gennemført efter tysk forbillede, hvor der ombygges til et såkaldt passivhus. Med et passivhus er der tale om et energieffektivt byggekoncept, hvis mål er at sikre et godt indeklima såvel som en god totaløkonomi gennem et lavt energiforbrug. Energibehovet reduceres gennem ‘passive’ tiltag såsom ekstra varmeisolation, optimeret tæthed, nye vinduer og døre, effektiv udnyttelse af solenergi og varmegenvinding.

For Kofoeds Skole har det betydet, at husets energibehov er reduceret til en fjerdedel af, hvad det var tidligere. Dette giver mulighed for at styrke den sociale indsats, som Kofoeds Skole har varetaget siden 1928.

Sideløbende med renoveringen afviklede skolen et pædagogisk tiltag for beboerne i ungdomsboligen, hvor ambitionen var at få inddraget husets unge i renoveringsprojektet gennem et læringsforløb i bæredygtig adfærd. Med viden om og daglig træning i, hvordan man affaldssorterer, genanvender og undgår madspild, fik de unge hjælp til at styre deres eget energiforbrug og privatøkonomi, til når de er i egen bolig.

Esbjerg International School har fået tilbygget fem nye specialbyggede klasselokaler samt renoveret eksisterende lokaler.

De fem nye klasselokaler danner rammen om undervisning i IT, historie, matematik og geografi, og et lokale er også blevet dedikeret til musikundervisning. Udvidelsen af skolen betyder, at alle fag nu har deres eget lokale. De eksisterende lokaler er blevet renoveret for at skabe arbejdsstationer for lærerne, så skolen lever op til den nye skolereform fra 2014.

Siden Esbjerg International School blev etableret, er antallet af elever steget støt, og den er blevet Danmarks største internationale skole udenfor København. Skolen har stor betydning for de mange højtspecialiserede, internationale virksomheder i området, der er afhængig af udenlandsk eller såkaldt expat arbejdskraft. Ydermere er der en del danske expats, der kommer tilbage fra en udstationering og ønsker, at deres børn fortsætter et internationalt skoleforløb.

Den A.P. Møllerske Støttefond har støttet byggeriet af de nye lokaler samt opgradering af administrationslokaler og lærerværelser.

Danske Handicaporganisationer har med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond bygget et nyt domicil i Høje Taastrup vest for København med den målsætning, at bygningen skulle være verdens mest tilgængelige kontorhus. En målsætning, der blev indfriet og samtidig modtog arkitekturprisen “Årets byggeri” i 2013.

Tilgængelighed i huset er blevet tænkt ind fra starten af projektet. Handicaporganisationerne, arkitekter og entreprenører har samarbejdet om at udvikle den stribe af nyskabende løsninger, der gør, at kontorhuset nu kan bruges af alle uanset type af handicap. Samtidig har workshop og samarbejde med syv brugergrupper haft stor betydning for, hvordan huset ser ud i dag.

Blandt de nyskabende elementer er branddøre omkring elevatorerne, så kørestolsbrugere ikke behøver vente på redningsfolk i tilfælde af brand, forskellige målrettede løsninger til orientering i huset samt udluftning af bygningen 2,5 gang oftere end i et almindeligt kontorhus.

Som en del af projektet har det fra start været en ambition, at huset også kan tjene som inspiration til andre.

Sansehaven på Hospice Sydfyn udgør sit helt eget mikrounivers. Samtidig er haveanlægget fra starten indtænkt som et vigtigt arkitektonisk element i hospicet og har til formål at understøtte patienternes livsglæde lige til det sidste.

Haven, parkområdet og bygningen inddrager den omkringliggende natur ved Egense Ås i udkanten af Svendborg. Som bruger kan man alt efter stemning og behov vælge mellem sansehavens rolige og intime rammer, det sivskovs-åbne og vilde landskabsrum med udsigt til græssende heste eller en lund af blandede løvtræer, som danner skov på begge sider af den slyngede vej til hospicet. Mere end 50 plantearter er anvendt i det 700 m2 store haveanlæg, som med farver, og dufte skal aktivere alle sanserne.

En del af bevillingen fra A.P. Møller Fonden er anvendt til indretning af en lys vinterhave i den vestlige patientfløj. Her kan besøgende og patienter sidde i private og fredelige omgivelser året rundt blandt smukke citrustræer, løvrige klatreplanter og orkidéer. Der er desuden et kig til sansehaven, så man altid kan følge årstidens gang.

Fremtidens Børnehjem i Kerteminde, der i september 2014 slog dørene op, er et behandlingshjem med plads til 22 børn og unge. Beboerne er omsorgssvigtede børn, der har behov for trygge omgivelser i kortere eller længere perioder.

Børnehjemmet er placeret i et boligkvarter med række- og parcelhuse. Trods sin anseelige størrelse på næsten 1.200 m2 fremstår det ikke som ét stort byggeri, men som en række mindre, forbundne bygninger forskudt fra hinanden og i forskellige dimensioner.

Forud for byggeriet lå en grundig idéudviklingsproces, hvor børnenes ønsker til deres nye hjem dannede hele grundlaget for det nye børnehjem. Det har blandt andet betydet, at børnehjemmet blev mere hjemligt og stedet kan danne rammen omkring forskellige slags fællesskaber. Børnene kan invitere familie og kammerater på besøg – også til overnatning. Værelserne er hyggelige, forskellige og ligger ikke på hver sin side af en lang gang. Desuden har de eget bad og toilet.

Huset tilbyder også masser af plads til leg og fællesaktiviteter med et stort alsidigt aktivitetsrum, hvor også kroge og rolige hjørner giver mulighed for stilletid.

Det Åndbare Hus er et testhus bygget i Ringsted. Huset indgår i et udviklingsprojekt, hvor målet er at dokumentere, at det er muligt at skabe et godt indeklima og samtidig sikre en meget lav belastning af miljø og ressourcer.

Det Åndbare Hus er bygget af miljøvenlige og bæredygtige materialer, der også er gode til at håndtere fugt. Derved sikres det, at der ikke ophobes fugt eller opstår problemer i konstruktionen. Byggematerialerne har samtidig et meget begrænset indhold af miljøskadelige stoffer, så der undgås skadelig afgasning i indeklimaet. Huset, der opfylder bygningsreglementets krav om tæthed, har et mindre behov for ventilation. Der kan derfor spares både el og ressourcer til ventilation.

Huset stod færdigt i 2016 og er på 144 m2. Det er blandt andet udviklet i samarbejde med Teknologisk Institut.

“Det er virkelig rart, at have mennesker som jer, når man har mest brug for det”. “Jeg har ikke cuttet mig selv i lang tid”. Man kan læse sådanne tilbagemeldinger fra børn og unge på opslagstavlen i Rådgiverummet, hvor de mange frivillige for Børns Vilkårs BørneTelefon holder til, når de har vagt. Bente Boserup, leder af Børns Vilkårs rådgivning, fortæller, at de mange positive meldinger udgør en vigtig motivationsfaktor for organisationens 350 frivillige rådgivere. De er tilknyttet Børns Vilkår for netop at gøre en forskel for børn og unge med problemer. Som Per, en pensioneret pædagogisk konsulent, siger til de frivilliges interne blad Talerøret: “Jeg går altid hjem med følelsen af at have hjulpet mindst ét barn”.