A.P. Møller Fonden støtter Den Jyske Håndværkerskole med 70 millioner kroner til det nye trivselshus, fordi skolen med sin højskoletradition skiller sig ud ved at tilbyde skolehjemspladser til næsten 600 elever og et uddannelsesmiljø, der vægter håndværkstraditioner, moderne teknik og almen dannelse højt. Det nye trivselshus bliver et markant løft i skolens fysiske rammer og hjerte i skolens særlige 24-timersskole, hvor eleverne blandt andet får adgang til værksteder og faciliteterne døgnet rundt.

I tråd med skolens tradition skal trivselshuset i sig selv inspirere eleverne i mødet mellem de gamle håndværkstraditioner og moderne bæredygtige byggemetoder. Da skolen er den eneste i Danmark, der uddanner tagtækkere, får det selvfølgelig en stråbeklædt facade og stråtag. Indendørs kommer der en multisal, et motionsområde, et cafe- og loungeområde samt et flexlab og flexrum, hvor eleverne kan mødes og arbejde med deres håndværk i fritiden.

Udover trivselshuset omfatter projektet også modernisering af opholds- og uderum og nye forbindelsesveje mellem de forskellige områder på campus.

Skolen bidrager selv med 16 millioner kroner til projektet. Dermed er finansieringen på plads.

Det kommende trivselshus er tegnet af Cubo Arkitekter.

A.P. Møller Fondens donation til Den Jyske Håndværkerskole er en af flere donationer fra Fonden til erhvervsrettede uddannelser i Danmark rettet mod at styrke de sociale og faglige fællesskaber for at gøre det mere attraktivt for unge at vælge en erhvervsrettet uddannelse. Fonden har senest støttet lignende projekter i blandt andet i Herning, Roskilde, Aalborg og København.

Garnisonskirkens menighedshus, kapel og kirkeplads står foran en omfattende renovering. Garnisonskirkens menighedsråd har i de senere år ønsket at åbne kirken mere mod omverdenen. Kirken har nemlig en voksende tilstrømning til gudstjenesterne samt et stigende antal dåb, bryllupper og konfirmationer. Samtidig er musiklivet, de kulturelle aktiviteter og det sociale arbejde blevet styrket, fra AA-møder og foredrag til koncerter med gæstende ensembler og kirkens ’husorkester’, ungdomsensemblet DUEN.

A.P. Møller Fonden støtter kirkens arbejde med at forbedre rammerne for kirkelivet i de historiske omgivelser i København med 10 millioner kroner.

Selve renoveringen forventes at starte til foråret og slutte inden udgangen af 2026. Bag projektet står Drachmann Arkitekter og Nyboe Andersen Landskab.

Fonden bidrog i 2022 med kr. 1,2 millioner kroner til ny belysning af Garnisonskirkens kirkerum.

Rødding Fri Fag- og Efterskole i Sønderjylland modtager 28 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond til at omdanne en tidligere skoforretning midt i Rødding til et såkaldt ”Faghus”. Her kommer der et moderne undervisnings- og værkstedsmiljø for unge med forskellige læringsudfordringer. Der kommer også et caféværksted ud mod gaden, hvor Røddings borgere inviteres indenfor.

Siden 1981 har skolen arbejdet med unge, der ikke trives med den traditionelle skolegang. Unge, der risikerer at stå uden job eller uddannelse. På skolen får eleverne en målrettet undervisning, hvor de får mulighed for at styrke deres faglige og personlige udvikling. Skolens resultater er gode, for størstedelen af de tidligere elever kommer videre i job eller uddannelse.

”Faghuset” skal stå færdigt i 2027.

A.P. Møller Fonden donerer 34 millioner kroner til Store Andst Efterskole ved Vejen i Sydjylland. Donationen skal bruges til et nyt læringscenter, som skal styrke rammerne for undervisningen af skolens knap 130 ordblinde elever, så de får bedre mulighed for at tage en ungdomsuddannelse.

I dag er undervisningen spredt på 10-12 utidssvarende lokaler, hvilket skaber spildtid og pædagogiske udfordringer. Med A.P. Møller Fondens donation kan skolen opføre et samlet læringscenter, hvor der er plads til både boglige, praktiske fag og ro. Elementer som er en forudsætning for en forudsætning for elevernes læring og som forbereder dem på det miljø de vil møde på en erhvervsskole.

Det nye læringscenter vil koste 41 millioner kroner, hvoraf A.P. Møller Fonden har bevilget 34 millioner kroner. Resten er finansieret af Store Andst Efterskole

Skolen har siden 1983 specialiseret sig i at skabe et trygt og udviklende miljø, hvor eleverne genfinder lysten til at lære og opbygger den selvtillid, der er nødvendig for at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Læringscenteret på ca. 500 m2 og placeres i tilknytning til de nuværende skolebygninger og forventes at stå klar i 2027.

Med støtte fra A.P. Møller Fonden på 26 millioner kroner kan en nænsom og alligevel gennemgribende fornyelse af anlægget omkring Danmarks største rundkirke og et af landets vigtigste nationale monumenter realiseres. Fornyelsen vil være til gavn for kirkegængere og de omkring 100.000 årlige gæster.

Forandringerne kommer til at ske på arealerne udenom kirken, hvor selve ankomsten og parkeringen ved kirken bliver mere trafiksikker og mere grøn. Det betyder for eksempel, at biler og busser indpasses i landskabet og ikke vil kunne ses fra selve kirken. Der opføres desuden to nye sorte træbygninger, til formidling målrettet særligt skoleklasser, samt til formål som kan erstatte den nuværende nedslidte bebyggelse omkring kirken. Her rummes bl.a. toiletter, graverkontor, medarbejderrum og værksted.

Østerlars Kirke er – som den største fritliggende bornholmske rundkirke – et enestående monument i landskabet. De mange gæster stiller store krav til logistik og parkering, som i dag foregår så massivt og tæt omkring kirken, at den oprindelige sammenhæng mellem landskab og kirke er gået tabt.

A.P. Møller Fondens støtte til projektet går til udearealerne og forbedringerne for gæsterne, mens menigheden og stiftet selv betaler den nye graverbygning.

Arbejdet forventes at kunne gå i gang efter sommerferien og vil være afsluttet i 2027.

Borgringen i Køge er en af Danmarks fem vikingetids borgringe, og den blev først opdaget i 2014. De danske borgringe er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

A.P. Møller Fonden har støttet den nye museumsbygning ved Vikingeborgen Borgring med 15 millioner kroner. Derudover støttede A.P. Møller Fonden i 2015 selve udgravningen af borgringen med næsten 20 millioner kroner.

En donation på 60 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden gør det muligt for Nationalpark Mols Bjerge at bygge et besøgscenter.

”For Fonden er det en glæde at bidrage til et besøgscenter for de mange gæster i den enestående nationalpark. Besøgscentret skal være i samklang med både Kalø Slotsruin såvel som det smukke landskab, og jeg ser frem til, at det står færdigt om få år,” siger formand for A.P. Møller Fonden Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla.

Besøgscentret bliver gæsternes naturlige indgang til parken. En park som blandt andet omfatter området Skovbjerg med de arealer, som Fonden købte i 1971 og derefter skænkede til staten for sikre dem til en kommende naturpark.

Som en del af arbejdet bliver den strandeng, hvor dæmningen til Kalø Slotsruin udgår, genetableret.

Arkitektfirmaet Arkitema vandt opgaven, da Nationalparkens bestyrelse i 2016 udskrev en arkitektkonkurrence om besøgscentret. Et center som skal være i harmoni med Kalø Slotsruin og landskabet. Syddjurs Kommune har allerede udarbejdet en lokalplan for projektet lige som kommunen tidligere har besluttet at støtte projektet ved at stå for udviklingen af udearealerne ved besøgscentret.

Nationalparkens besøgscenter bliver et bæredygtigt byggeri, og planen er, at det kan slå dørene op i 2028.

Herberget Lærkehøj på Frederiksberg står nu over for en større renovering efter donationer fra A.P. Møller Fonden på 5 millioner kroner og Realdania på 3 millioner kroner.

Renoveringen skal sikre mere værdige forhold for de mennesker, der kommer på herberget og skabe bedre rammer til at hjælpe beboerne videre til livet i en permanent bolig. Også de ydre arealer skal opgraderes, hvilket betyder, at nabo-herberget Lindevangen også får gavn af projektet, fordi Lærkehøj og Lindevangen deler udeareal.

Lærkehøj er både herberg og natvarmestue for mennesker med både stofbrug og psykiatriske lidelser. Lindevangen, er et alkohol- og stoffrit herberg og er et af de få herberger, hvor det er muligt at blive indskrevet med børn.

”Vi støtter projektet både for at bidrage til mere værdige forhold for brugerne på Lærkehøj, og for at skabe mere trygge forhold udendørs til gavn for især de børn, der opholder sig på Lindevangen,” siger sekretariatsleder i A.P. Møller Fonden Hans Kristian Kristensen.

Geografisk Have i Kolding kan nu igangsætte byggeriet af en ny, større og mere tidssvarende hovedbygning til havens gæster. Den nye hovedbygning, kaldet “Den Grønne Portal”, realiseres blandt andet med en bevilling fra A.P. Møller Fonden på 10 mio. kr.

Fonden støtter den nye hovedbygning for at sikre 100 år gammel levende botanisk kulturarv i en af Danmarks mest besøgte botaniske haver.

”Den Grønne Portal” bliver på 400 kvadratmeter og kommer til at ligge det samme sted som den nuværende hovedbygning. Den bliver en af de mest bæredygtige bygninger, som arkitektfirmaet AART nogensinde har tegnet. Der vil blive brugt biogene materialer, genbrugsklinker og en såkaldt hybridventilation.

Haven vil være åben for publikum i hele perioden.

Han malede loftet i Det Sixtinske Kapel, designede kuplen på Peterskirken i Rom, og hans skulpturer er kendt verden over. Fra 29. marts til 31. august 2025 viser Statens Museum for Kunst (SMK) i København den mest omfattende præsentation af Michelangelo Buonarrotis skulpturelle værk i 150 år.

Udstillingen Michalangelo Imperfect omfatter David i bronze og 39 andre skulpturer reproduceret efter Michelangelo på SMK i København. Ikke siden fejringen af 400-års-jubilæet for Michelangelos fødsel i Firenze i 1875 har så stor en del af kunstnerens skulpturproduktion været samlet på et sted.

SMK’s udstilling tager udgangspunkt i museets enestående samling af historiske afstøbninger af Michelangelos skulpturer i Den Kongelige Afstøbningssamling. Samlingen omfatter en lang række af Michelangelos mest berømte skulpturer.

På Michelangelo Imperfect præsenteres således en næsten komplet samling af renæssancemesterens skulpturelle værk. For at det har kunnet lade sig gøre, går udstillingen radikalt til værks og blander de historiske gipsafstøbninger fra det 19. århundrede med helt nyproducerede 3D-modellerede og -støbte skulpturer – såkaldte faksimiler – produceret i Madrid i det internationalt anerkendte kunstværksted Factum Arte.

Udstillingen samler på den måde geografisk spredte mesterværker, der aldrig forlader deres oprindelige placering, fordi de er for skrøbelige til at rejse, for vanskelige af flytte og slet og ret for kulturelt betydningsfulde. Med på udstillingen er også originale skulpturmodeller, tegninger og breve fra Michelangelos egen hånd.

A.P. Møller Fonden har støttet udstillingen sammen med blandt andre Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Statens Kunstfond og Ny Carlsbergfondet.

En bevilling på 10 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og en bevilling på 3,7 millioner kroner fra Augustinus Fonden gør det nu muligt at formidle og synliggøre vikingernes ringborg Nonnebakken, som i dag ligger skjult under jorden midt i Odense. Med Odense Kommunes støtte på 12,4 millioner kroner oveni går projektet snart i gang.

Med projektet bliver dele af ringborgens vold markeret med brede bånd og planter mellem båndene. Markeringen bliver synlig flere steder i det centrale Odense. Der vil også blive lavet en stor model af ringborgen, og på Giersings Realskole får skolens elever og andre børn mulighed for at lege på en lille del af borgens genskabte forsvarsværk.

Projektet er et partnerskab mellem Odense Kommune som bygherre, Museum Odense og nutidens beboere på Nonnebakken, Odd Fellow Logen og Giersings Realskole.

Ringborgen Nonnebakken blev opført omkring år 980 e.Kr. af Harald Blåtand som en del af rigets forsvar og som en serie på i alt fem ringborge. Borgen er et beskyttet fortidsminde og blev sammen med de fire andre ringeborge –Aggersborg, Borgring, Fyrkat og Trelleborg – i september 2023 udpeget som UNESCO Verdensarv. Nonnebakken blev opført som en cirkelrund borg med en ydre diameter på 180 meter omgivet af en 9 meter bred voldgrav og en ca. 15 meter bred og op til 5-6 meter høj vold med træbeklædt front og bagside.

Synliggørelsen og formidlingen af Nonnebakken betyder blandt andet:

– To brede bånd af cortenstål markerer voldens inder- og yderside på Odd Fellow Logens plæne. Ringborgens oprindelige nord- og vestport markeres ved cortenstålsbeklædte åbninger i volden.
– En bronzemodel af Nonnebakken placeres i parken overfor ringborgen. Modellen viser borgen i sin helhed.
– Selve formidling af verdensarven vil blive udviklet af udstillingsdesignere, der findes via en konkurrence.
– Wayfinding, der sætter Nonnebakken i forbindelse med vikingeruten og byens andre vikinge-lokaliteter.
– Det er arkitekt Erik Brandt Dam, der har udformet projektet.

En donation på 35 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal sætter for alvor skub i planerne om et nyt ikonisk oceanarium ved Tórshavn. Bygningen kommer til at ligge ved den smukke Sandagerði bugt ved indsejlingen til hovedstaden.

Arctic Oceanarium, som projektet hedder, bliver det eneste oceanarium i Nordatlanten og Arktis. Visionen er, at det ikke kun kommer til at huse akvarier med levende organismer fra de to områder, men også bliver et centrum for formidling og forskning.

Med donationen støtter Fonden det færøske samfunds bestræbelser på at fastholde kontakten med og forståelsen for det omgivende hav. Samtidigt får øernes mange besøgende markant bedre mulighed for at forstå og opleve den unikke biodiversitet under havoverfladen.

Der har med udgangspunkt i det nuværende Sjósavn i det gamle ishus på Argir, været arbejdet længe på at realisere projektet.

Det kommende Ocenarium skal ligge på den grund, hvor Sjósavn ligger i dag. Udgangspunktet for det 2.000 kvadratmeter store byggeri med et kæmpeakvarium er et projekt skitseret af arkitektfirmaet Arkitektar99 fra Tórshavn.

Udover donationen fra A.P. Møller Fonden har Tórshavns Kommune, Betri Fonden, Lagtinget og Folketinget allerede bidraget med godt 40 millioner kroner. Flere af Færøernes store maritime virksomheder har også støttet projektet. Folkene bag projektet arbejder intensivt med at tilvejebringe den sidste tredjedel af finansieringen inden, at projektet kan realiseres.

Et 4 meter højt Monument for grevinde Danner er blevet skabt af billedhuggeren Kirsten Justesen, og er realiseret med støtte fra blandt andre A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal med 4 millioner kroner.

Bronzemonumentet står på hjørnet af Vester Søgade og Gyldenløvesgade i København med Sankt Jørgens Sø i ryggen og ansigtet vendt mod Dannerhuset, som grevinden lod opføre, og som Fonden tidligere har støttet renoveringen af.

Monumentet blev afsløret af H.M. Dronningen den 25. november 2024.

Opalsø-området på Bornholm fornyes. Nu bliver det en bedre oplevelse at besøge det smukke område Opalsøen i naturområdet Hammerknuden. Et sted der med sine lodrette klipper og dybe vand er et yndet udflugtsmål for 20.000 mennesker om året. Men de mange besøgende har slidt på stier, trapper og parkeringsarealer m.v.

Det bliver der nu lavet om på med afsæt i en donation på 8 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden. Støtten gør det muligt at udvikle området med respekt for natur, landskab og kulturminder. Projektet omfatter blandt andet en badestige, en bro over en slugt, forbedring af stier og trapper, nye toiletter og bedre parkeringsforhold.

En skanning med minimal stråledosis og maksimal billedkvalitet. Det er, hvad patienter i hele landet, kan se frem til. Fremtidens skanner – en såkaldt ZERO PET/CT-skanner – er nemlig på vej til Rigshospitalet efter en donation på 95 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden.

Formanden for A.P. Møller Fonden, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, siger: “Fonden ønsker med donationen til den nye og meget avancerede skanner at sikre sårbare patienter, som for eksempel børn, gravide og kræftramte, markant bedre og mere skånsomme behandlingsmuligheder.”

Den nye skanner er lige nu under udvikling i USA efter en idé fostret af Rigshospitalets billeddiagnostiske specialister. Rigshospitalet bliver dermed det første sted i verden til at tage den i brug. Skanneren får – udover fordelene for patienter med behov for mange gentagne skanninger – flere anvendelsesmuligheder. Herunder bedre muligheder for at opdage små kræftsvulster, PET/CT-skanninger af børn, behandlingsopfølgninger på flere lidelser, samt skanning af gravide med gentagne afbrudte graviditeter. Den nye skanner vil også blive brugt til forskning.

ZERO-skanneren forventes klar i 2027. Som en del af donationen får Rigshospitalet allerede i 2025 adgang til en ekstra af de nyeste PET/CT-skannere indtil, at selve ZERO-skanneren er klar.

En donation på 44 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal gør det muligt at føre Naturcenter Tønnisgård på Rømø op i en international klasse af formidlingscentre. Her vil øens mange gæster kunne få en bedre forståelse af Rømøs og det øvrige Vadehavs enestående natur og kulturhistorie. Vadehavet er anerkendt af UNESCO som umistelig Verdensarv.

Rømø har en helt særlig plads i A.P. Møller Fondens historie. Og med det nye formidlingscenter på Tønnisgård bidrager Fonden til, at øens mange gæster får bedre muligheder for at forstå den enestående natur og dens betydning for marsklandets fængslende kulturhistorie.

Centret vil bringe historien om Vadehavets foranderlige og dynamiske landskab til live. Gæsterne vil blive inviteret ind i fortællingen om, hvorfor dette tidevandsområde – verdens største – kun findes her, og hvordan det skabes og formes af vind og vand. Samtidig skal der være mulighed for at komme på guidede ture ud i Vaden med de kyndige naturvejledere. Centret vil også sætte fokus på den særlige relation mellem mennesker og det unikke landskab, som har præget livet på Rømø og de omkringliggende øer gennem århundreder, og gjort dem til en skattet del af dansk kultur.

Med projektet vil stedets gamle kommandørgård blive restaureret nænsomt indeni, der kommer nye udeområder og så bliver der opført en ny bygning, hvor en udstilling samt et stort udendørs formidlings- og undervisningslaboratorium vil give gæsterne mulighed for at fordybe sig i udelivet og mærke naturens forunderlighed på egen krop.

Danmark får et nyt verdensarvscenter for Roskilde Domkirke. Med donationer på over 125 millioner i ryggen realiseres et besøgscenter lige ved den ikoniske Roskilde Domkirke, der er på UNESCO’s Verdensarvsliste.

Og om få år kan lokale og besøgende fra hele verden blive endnu klogere på den kongelige gravkirkes 1000-årige historie, når et nyt verdensarvscenter slår dørene op.

Det er realiteten, efter at finansieringen til projektet er faldet på plads med store donationer fra først og fremmest A.P. Møller Fonden, Augustinus Fonden, Roskilde Kommune og Kulturministeriet. Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond bidrager også.

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal bidrager med en donation på 60 millioner kroner.

”Fonden ønsker at bidrage til en stærkere formidling af den enestående fortælling om Roskilde Domkirkes 1000-årige Danmarkshistorie i værdige, smukke og attraktive rammer”, siger formand for A.P. Møller Fonden, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla.

Det nye verdensarvscenter skal ligge i dele af det store barokkompleks, Det Kongelige Palæ, midt i Roskilde. Med stor respekt for de historiske bygninger skal flere dele af Det Kongelige Palæ indrettes med udstillinger, der formidler historien om Roskilde Domkirke som UNESCO verdensarv. Derudover supplerer det kommende besøgssted Domkirken med moderne faciliteter som café, butik og undervisningsmiljø.

Operatør og ansvarlig for projektet er museumsorganisationen ROMU.

Om få år vil Techcollege derfor være forvandlet til en moderne campus med bedre plads til sociale og faglige fællesskaber. En bevilling på 108 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal gør det muligt for Techcollege at bygge campusområdet på Øster Uttrup Vej om.

A.P. Møller Fonden støtter den store ombygning på Techcollege, fordi dansk erhvervsliv har brug for, at flere unge vælger en karriere som faglært, og en af vejene hertil netop er at styrke rammerne for det gode studieliv. Udover støtten fra A.P. Møller Fonden betaler skolen selv 200 millioner kroner til projektet.

Projektets arbejdstitel er ”Techvillage”. Den titel afspejler, hvordan det nye byggeri skal skabe nye muligheder for at bringe eleverne sammen i både store og små fællesskaber på tværs af de 11 forskellige erhvervsuddannelser, der findes på adressen. Idéen er at skabe et fællesskab – lidt som i en landsby.

I centrum af “Techvillage” står “Hjerterummet” som skolens nye samlingspunkt. Her passerer eleverne på vej til faglokalerne, køber mad, hygger sig, bruger fleksible værksteder og spiller fodbold i en ny multihal. “Hjerterummet” bliver også rammen om koncerter, fester og idrætsdage. Projektet vil give skolen nye udendørsområder, et centralt indgangsparti samt moderne undervisnings- og værkstedsfaciliteter.

Nu venter en arkitektkonkurrence, med inddragelse af elever, lærere, eksperter og andre interessenter, som gennemføres af A.P. Møller Fonden, for det samlede byggeprojekt. Byggeriet forventes at stå klar i sommeren 2030.

Nu kan børn gå til humaniora i fritiden. Videnskabsklubben udvider nemlig sine tilbud til at inkludere humaniora, og gør det dermed muligt for videbegærlige børn at dyrke deres nysgerrighed indenfor humaniora. Udvidelsen er mulig på grund af en bevilling på 9,5 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden.

Fonden støtter udvidelsen for at give flere børn mulighed for at udforske deres nysgerrighed og bidrage til, at de får en bredere forståelse af verden.

Videnskabsklubben vil tilbyde undervisning i filosofi, historie, arkitektur og sprog. Målgruppen er børn i 4.-6. klasse, og de fire forløb skal udrulles til 1.700 børn og unge i 2026 og 2027. Derudover fortsætter Videnskabsklubben de nuværende tilbud indenfor naturvidenskab.

Organisationen Videnskabsklubben har siden 2017 udbredt viden om naturvidenskab og teknologi gennem fritidsklubberne ‘Miniforskere’, hvor frivillige gymnasieelever og udskolingselever faciliterer undervisning til børn – primært fra 4.-6. klasse.

Siden 2017 har stenhuggerne arbejdet på den store opgave med at renovere sandstenene på den ikoniske kirke på Christianshavn. En opgave, der er så kostbar og tidkrævende, at der har været en økonomisk risiko for, at arbejdet ikke kunne gøres færdigt. Den udfordring er nu løst ved, at A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal donerer et trecifret millionbeløb til at færdiggøre arbejdet.

A.P. Møller Fonden støtter færdiggørelsen af renoveringen for at sikre kulturarven i et af landets mest ikoniske bygningsværker og samtidigt understøtte udviklingen af de højtspecialiserede håndværk, som kræves.

Hovedparten af det udestående arbejde drejer sig om sig om reparationer af gesimser og bånd på kirkens facade og bagside såvel som skulpturer, gesimser og bånd på selve tårnet.

Vor Frelsers Kirke udgør med sit karakteristiske snoede spir et af Københavns vigtigste vartegn og er en populær turistattraktion. Kirken er også en aktiv sognekirke, kendt og værdsat for de kirkelige handlinger og aktive musikliv.

A.P. Møller Fonden støtter ARoS med at revitalisere museets egen samling ved at styrke formidlingen og tilgængeligheden, så endnu flere mennesker kan få gavn af den.

Med donationen bliver det muligt at nyindrette de af ARoS gallerier, som i dag rummer udstillingerne Human Nature og ARoS samling: 1960 – nu. Gallerierne vil blandt andet blive indrettet mere fleksibelt, så det bliver muligt i kortere eller længere perioder at formidle for eksempel enkelte kunstnere, kunsthistoriske eller samfundsaktuelle emner.

Det bredt anerkendte museum midt i Aarhus har mere end 600.000 besøgende om året. Museets faste samling rummer mere end 8.000 værker, som favner over mesterværker fra 1800-tallet til installationskunst i verdensklasse. Nogle af de mest kendte værker er Olafur Eliassons farverige ‘Your rainbow panorama’ placeret på toppen af museet, samt Ron Muecks overdimensionerede skulptur Boy. Fra 2025 kan gæsterne opleve den enorme installation The Dome, a Skyspace by James Turrell af den anerkendte, amerikanske lyskunster James Turrell.

Nyborg Slot var rigets centrum i middelalderen. På slottet blev der igennem århundreder truffet afgørende beslutninger, som har formet det Danmark, vi kender i dag. Efter middelalderen mistede slottet sin betydning som magtcentrum.

I 2015 blev der igangsat et omfattende restaureringsprojekt af Nyborg Slot med ønsket om at revitalisere det imponerende kulturarvsmonument og gøre det til en national og international attraktion.

Det samlede projekt omfatter restaurering af den oprindelige Kongefløj, tilføjelse af en ny udstillingsfløj, en nyfortolkning af den gamle ringmur, en forhøjelse af Vagttårnet, en ny broforbindelse til slottet og en nyfortolkning af byens tidligere turneringsplads.

Visionen er at genskabe fortidens sammenhæng mellem byen og slottet, samt give de besøgende en bedre forståelse af hele området med Slotsholmen, slotskvarteret og slottet som én sammenhængende fortælling i Danmarkshistorien.

Oprindeligt tænktes projektet udført på én gang, men projektet blev stoppet i 2020, hvorfor blot restaurering af Kongefløjen og nyfortolkning af turneringspladsen blev gennemført. Idet grundlaget for Fondens daværende bevilling ikke længere var til stede faldt Fondens resterende bevilling bort i 2022.

Kulturministeren har med en kommende anlægslov skabt sikkerhed om tidsplanen for færdiggørelsen af projektet, og de oprindelige parters økonomiske velvilje vil projektet kunne gennemføres i samme høje kvalitet som oprindeligt forudsat.

Efter flere års usikkerhed om fremtiden for Nyborg Slot er staten, Nyborg Kommune samt A.P. Møller Fonden og Realdania derfor gået sammen om at sikre udbygningen af det historiske slot.

A.P. Møller Fondens bestyrelse har derfor meddelt en bevilling på 80 millioner kroner til færdiggørelsen af visionen for Nyborg Slot. Med fondenes, kommunens og Statens nye tilsagn er der taget økonomisk højde for, at projektet har ligget stille i flere år, og at det kan leve op til nutidens krav til bl.a. bæredygtighed.

A.P. Møller Fondens samlede bevillinger til Nyborg Slot vil herefter beløbe sig til 130 millioner kroner.

Byggeriet forventes afsluttet i 2028, hvor et af Danmarkshistoriens markante steder kommer til at fremstå respektfuldt, renoveret og samtidigt inviterer indenfor i publikumsvenlige rammer.

Med en bevilling på 4 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal er de sidste brikker faldet på plads for et nyt maritimt lærings- og oplevelsesunivers i regi af Danske Rederier. Her kan unge ved at arbejde på et virtuelt skib få mere appetit på en maritim karriere.

Det maritime oplevelsesunivers bliver en samlet pakke med undervisningsmateriale til ungdomsuddannelserne. I det nye univers får eleverne mulighed for at gå ombord i det virtuelle skib. Her kan de i skibets forskellige sektioner lære mere om og løse opgaver med relevans for de maritime erhverv indenfor naturfag, samfundsfag, historie og engelsk. Det kunne være emner som meteorologi, international handel eller regnemodeller indenfor grøn omstilling.

A.P. Møller Fonden støtter Danske Rederiers nye maritime oplevelsesunivers for at øge de maritime uddannelsers synlighed over for unge og give flere lyst til at vælge en maritim levevej.

Projektet er en del af Danske Rederiers rekrutteringskampagne for Det Blå Danmark kaldet World Careers.

Udover støtten fra A.P. Møller Fonden har Norden // Orient’s Fond og Den Danske Maritime Fond bidraget til projektet.

Det maritime oplevelsesunivers vil være klar i begyndelsen af 2025.

Tårnkomiteen, som står for driften af området ved Himmelbjerget, har fået en bevilling fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal på 15 millioner kroner.

Himmelbjerget er en af landets største turistattraktioner, og den 147 meter høje bakke ved Julsø mellem Ry og Silkeborg besøges hvert år af mere end 300.000 mennesker fra ind- og udland. Gæsterne kommer for at opleve Søhøjlandets enestående natur og historiens vingesus på stedet, hvor der første gang blev afholdt grundlovsfest i 1854.

Men de mange gæster slider på faciliteterne omkring Himmelbjerget, hvor ankomstområdet for dem, der ankommer i bil, i særlig grad trænger til et løft. Tårnkomiteen har derfor gennem flere år arbejdet på en plan for en gennemgribende modernisering af ankomstområdet.

Donationen fra A.P. Møller Fonden går til at skabe en mere helstøbt naturoplevelse for gæsterne bl.a. med en træbro fra parkeringsområdet til Himmelbjergets top, hvor gæsterne kan opleve det enestående landskab. Projektet, der bl.a. også omfatter nye pavilloner, bedre formidling og et nyt amfiteater med 500 pladser, er skabt af Tårnkomiteen i samarbejde med Naturstyrelsen og Skanderborg Kommune.

Det samlede projekt beløber sig til 35 millioner kroner, og Tårnkomiteen er i gang med at søge en række fonde om støtte til projektet.

På baggrund af et tæt forskningssamarbejde om at forbedre den kirurgiske behandling af kræft i halsen har Afdelingen for Øre-Næse-Halskirurgi & Audiologi på Rigshospitalet, og Cluster for Molecular Imaging på Københavns Universitet, modtaget en donation på 32,5 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Donationen gør det muligt at købe en avanceret robot og to fluorescenskameraer til henholdsvis Rigshospitalet og Københavns Universitet. Med udstyret bliver det muligt at indsprøjte fluorescerende molekyler, som binder sig til kræftcellerne og gør det muligt for kirurgerne at lokalisere kræften helt præcist på skærme således, at de kan fjerne alt det syge væv med robotten. Metoden er mere skånsom for patienten og forventes at mindske risikoen for tilbagefald.

A.P. Møller Fonden støtter anskaffelsen af den avancerede robot og de to fluorescenskameraer til Rigshospitalet og Københavns Universitet for at bidrage til en markant bedre behandling af de omkring 1.600 patienter, der hvert år får konstateret kræft i halsen, og til den fortsatte forskning i den banebrydende behandlingsmetode.

Et unikt samlingssted ved Haderup ud til Karup Å bliver en realitet

Herning Kommune og en række lokale borgergrupper og foreninger har længe ønsket at skabe et lokalt samlingssted for naturinteresserede, der kan udgøre et inspirerende miljø for formidling af naturen, biodiversiteten og livet i og omkring Karup Ådal.

Med en donation på 12 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal bliver lokalsamfundets ønske nu en realitet. Fonden støtter Havørredens Hus ikke mindst på grund af lokalsamfundets store engagement i sagen og for at styrke formidlingen om og tilgængeligheden til Karup Ådals særlige natur for børn og unge.

Havørredens Hus skal blandt andet danne rammer om værkstedsundervisning for skoler og daginstitutioner og natur- og udendørsaktiviteter, der inviterer til leg og læring i naturen.

Zealand Business College (ZBC) står foran store forandringer, der skal understøtte fællesskabet blandt eleverne med nye grønne og moderne rammer for at gøre det mere attraktivt at tage en erhvervsuddannelse.

A.P. Møller Fonden har bevilget 80 millioner kroner til nye attraktive studiemiljøer for erhvervsskoleeleverne på ZBC i Roskilde. Ombygningen vil i alt koste 130 millioner kroner. ZBC afholder selv 50 millioner kroner af udgifterne.

A.P. Møller Fonden støtter den gennemgribende nytænkning og omdisponering af skolen for at bidrage til et attraktivt og nutidigt undervisnings- og studiemiljø, hvor de fysiske rammer giver gode vilkår for både ungefællesskaber og nye tidssvarende undervisningsformer.

Eleverne kan glæde sig til et nyt centralt fællesområde, der forbinder en ny hovedindgang med de historiske skærehaller. Også værksteder, faglokaler og de eksisterende undervisningsfløje vil blive moderniseret, som en del af den samlede fornyelse af skolen. Også folkeskoleelever i de såkaldte brobygningsforløb, internationale elever og andre gæster vil nyde godt af de moderniserede rammer.

A.P. Møller Fonden har i samarbejde med ZBC gennemført en arkitektkonkurrence om et nyt studie- og læringsmiljø på ZBC i Roskilde. Vinderen af konkurrencen er Cobe A/S i samarbejde med Wissenberg A/S med projektet ”ZBCs nye livsnerve”.

Vinderprojektet omfatter et åbent nyt fællesområde i de gamle skærehaller, der bliver skolens samlingspunkt, samt nye fleksible faglokaler. Ambitionen er at understøtte skolens ønske om at styrke fællesskab og studiemiljø med henblik på at tiltrække flere unge til erhvervsuddannelserne. Og så får den ombyggede skole også mulighed for at invitere lokalsamfundet ind til gastronomiske arrangementer og workshops.

Historiske produktionsbygninger i Brønderslev skal nu omdannes til byens nye, centrale kultur- og samlingssted. Brønderslev Kommune, Vildmosemuseet og Brønderslev Amatørscene står bag projektet til 130 millioner kroner, som blandt andet støttes af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og den filantropiske forening Realdania med 45 millioner kroner hver.

Siden 1800-tallet har Brønderslev by udviklet sig rundt om smedefabrikken Pedershaab, senere PN Beslag, så industrikomplekset i dag ligger centralt i byen – midt mellem handelsgader, jernbanen og Rhododendronparken. Over de seneste år er produktionen flyttet fra de historiske bygninger, som har ligget delvist ubrugte hen. Flere af bygningerne er bevaringsværdige, og i 2021 vedtog Brønderslev Byråd en vision for omdannelsen af kulturmiljøet, som nu kan tage et stort skridt mod realisering.

For A.P. Møller Fonden har det med donationen været afgørende at styrke rammerne for kultur- og foreningslivet for brønderslevboerne. Ikke mindst fordi Brønderslev er en af de byer i Danmark, som ikke tidligere har været forvænt med store kulturinvesteringer.

Konkret skal fire sammenhængende produktionsbygninger omdannes til et aktivitets- og kulturhus med teatersal, en biografsal, en kulturskole, et museum, et spisested samt administration, mødelokaler og et åbent, indendørs aktivitetstorv, hvor blandt andre Brønderslev Amatørscene, Vildmosemuseet og Kulturskolen Brønderslev skal have til huse.

Inden omdannelsen kan gå i gang, skal der holdes en arkitektkonkurrence. Der bliver også etableret en særskilt fond, som skal stå for byggeriet.

Det økonomiske fundament for genetableringen af Hertugernes Augustenborg er nu på plads. Det sker ved oprettelsen af Hertugbyens Restaureringspulje på 70 mio. kroner, som A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Realdania, Sønderborg Kommune og Slots- og Kulturstyrelsen støtter.

I første omgang igangsættes restaurering og istandsættelse af de historiske ejendomme i det unikke kulturmiljø i den centrale del af Augustenborg by. Dermed tages der hul på et af de store projekter i den masterplan for Hertugernes Augustenborg, som blev godkendt af byrådet i Sønderborg Kommune i december 2022.

For at understøtte istandsættelsen af Augustenborgs historiske ejendomme er foreningen Hertugbyens Restaureringspulje blevet stiftet. Det sker i et samarbejde mellem A. P. Møller Fonden, den filantropiske forening Realdania og Sønderborg Kommune, der hver støtter med 20 mio. kroner. Slots- og Kulturstyrelsen støtter op om projektet ved at stå klar med yderligere cirka 10 mio. kroner til at støtte byens fredede ejendomme.

A.P. Møller Fonden har med donationen ønsket at støtte genetableringen af Hertugernes Augustenborg, fordi grænselandets særlige kulturarv og historie er så tydelig netop her. Når restaureringerne og istandsættelserne er afsluttet, vil det bidrage til at styrke grænselandet, som rejsemål for gæster fra ind- og udland.

Hertugbyens Restaureringspulje er en væsentlig forudsætning for at sikres byens huse som en del af genetableringen af Hertugernes Augustenborg, da det handler om at fremtidssikre dem, mens tid er. Det vigtigste formål bliver at tage hånd om og støtte bygningsejerne i processen med at få hjælp af rådgivere og søge tilskud til istandsættelser og renoveringen af deres ejendomme, så de underbygger byens kulturmiljø. Oplevelsen af byens fysiske rammer, herunder er renoveringen og istandsættelsen af byens historiske ejendomme altafgørende for projektets succes.

Hustømrerforeningens lærlingekollegium i den historiske ejendom på Faksegade 8 i København, kan se frem til en omfattende renovering. Renoveringen bliver mulig efter en donation på 50 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Kollegiet bebos først og fremmest af snedker- og tømrerlærlinge. Udover renoverede værelser med eget bad, kan beboerne se frem til nye fællesarealer og ikke mindst en ny værkstedsbygning. Her kan både beboere, udlærte og pensionerede tømrer og snedkere mødes omkring høvlebænken. Også folkeskoleelever vil blive inviteret ind i værkstedet for at blive inspireret af fællesskabet, det håndværksmæssige og duften af træ.

A.P. Møller Fonden støtter renoveringen af lærlingekollegiet for at styrke den faglige stolthed og sikre de gamle håndværksuddannelser.

Med lavsskiltet på facaden af lærlingekollegiet følger en gammel pligt, pålagt af kongen, til at tage imod en særlig gruppe rejsende svende. Det er dem, som i Danmark er kendt som ”navere” og som er håndværkssvende på dannelsesrejse ud i verden for lære om og viderebringe godt håndværk. En tradition der i tusinder af år har udviklet håndværk og byggeri. Naverne vil derfor også kunne få glæde af de forbedrede rammer.

Planen er, at byggeriet kan stå færdigt i 2026.

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal bevilger 17 millioner kroner til udvikling af ”Fællesskabet Arsenaløen” i København, der ejes og drives af Det Danske Spejderkorps. Fondens bevilling går til et frivillighus for foreninger, der arbejder med børn og unge.

Med overtagelse af hele Spejdercenter Holmen i 2022 har Det Danske Spejderkorps fået mulighed for at udvikle ”Fællesskabet Arsenaløen”, der skal være et attraktivt sted for foreninger midt i København. Med bevillingen fra A.P. Møller Fonden kan arbejdet nu for alvor komme i gang.

A.P. Møller Fonden støtter projektet for at skabe bedre rammer for spejdere og andre foreningsfrivillige på et helt særligt sted, hvor by, natur og historiske bygninger mødes.

Frivillighuset skal være et naturligt mødested for frivillige fællesskaber, foreninger og organisationer, der arbejder med børn og unge. Her vil der være plads til både kurser, workshops og det daglige arbejde. Omverdenen vil også blive inviteret indenfor til forskellige arrangementer, seminarer og kurser.

Det forventes, at projektet bliver færdigt i etaper over de kommende to år.

Med projektet Den Genskabte Borg opføres en rekonstruktion af Harald Blåtands Trelleborg. Rekonstruktionen omfatter et kvart udsnit af den oprindelige borg med vold, palisade, voldgrav, bro, port, svelleveje og tre langhuse.

Udsnittet opføres 1:1 med formålet at give besøgende en fornemmelse af, hvordan livet som vikingekriger har været under Harald Blåtand. Ambitionen med Den Genskabte Borg er at fortælle Trelleborgs historie og borgens arkæologiske baggrund i nye autentiske rammer med en levendegørelse af formidling og aktiviteter for både børn og voksne.

Trelleborg kom på UNESCOs Verdensarvsliste i 2023, og med bevillinger fra blandt andet A.P. Møller Fonden bliver formidlingen af Harald Blåtands unikke verdensarv muliggjort.

Projektet er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem Slagelse Kommune og Nationalmuseet.

NEXT Uddannelse København vil med et nyt praksisakademi skabe et mere attraktivt ungdoms- og studiemiljø på skolens campusområde på Nørrebro i København. Det såkaldte praksisakademi skal forene det praksisfaglige og teoretiske på erhvervsuddannelserne med et studiemiljø, hvor fællesskab og trivsel er i højsædet.

Akademiet får til huse i en helt ny bygning, der skal samle unge på tværs af erhvervsuddannelser. Det kan for eksempel være frisørelever, tømrerelever samt elever på skolens eux-uddannelser, der er en kombination af erhvervsuddannelser med en gymnasial eksamen. Den nye bygning vil også gavne elever i skolens 10. klasse og elever i brobygningsforløb til grundskolen.

Den nye bygning bliver på lidt over 6.000 kvadratmeter. Med nogle af Københavns bedste rammer for faglige og sociale fællesskaber bliver campusområdet på Nørrebro i fremtiden et attraktivt alternativ til det almene gymnasium for en bred gruppe af unge, hvor kun 13 procent af en årgang i Hovedstaden søger ind på erhvervsuddannelserne.

”Dansk erhvervsliv har brug for dygtige, fagligt uddannede medarbejdere. Men desværre vælger alt for få unge de perspektivrige erhvervsuddannelser. Donationen til det nye praksisakademi skal forhåbentlig bidrage til at gøre det mere attraktivt at tage en erhvervsuddannelse ved at tilbyde rammer, der understøtter høj faglighed, viden i bred forstand og ikke mindst fællesskab mellem unge,” siger Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, formand for A.P. Møller Fonden.

Der er blevet afholdt en arkitektkonkurrence for byggeriet af praksisakademiet med inddragelse af elever, lærere og eksperter. Det vindende team består af Cubo Arkitekter, Nordic Office of Architecture, Dominia og DETBLÅ. Der deltog i alt fire teams i arkitektkonkurrencen.

Vinderforslaget blev valgt for sin robuste, funktionelle kvalitet, der understøtter både faglig fordybelse, praksis og fællesskab – og som også åbner campus op mod byen.

Byggeriet påbegyndes snarest muligt og kan stå klar i 2029.

På Uddannelsescenter Holstebro (UCH) skal der etableres en moderne fødevareskole, hvor tværfaglighed og bæredygtighed på tværs af skolens fire uddannelser af bagere, gourmetslagtere, gastronomer og ernæringsassistenter bliver gennemgående.

Skolen vil med projektet samle uddannelserne i den gamle slagterfagskole, hvor eleverne får gode faglige og sociale miljøer at tage deres uddannelse i. Centralt i projektet står et helt nyt multikøkken, der giver eleverne mulighed for at arbejde sammen på nye måder. Samtidig kan især besøgende folkeskoleelever få et godt og tidssvarende indblik i fødevarefagene og de muligheder, fødevareuddannelser tilbyder. Ambitionen er, at flere unge vælger en uddannelse indenfor fødevarefagene.

Planerne for den nye fødevareskole er blevet til gennem en udviklingsproces, hvor samskabelse med elever og undervisere samt input fra branchen har været omdrejningspunktet.

Den nye fødevareskole forventes at åbne gradvist fra efteråret 2025.

Fremtidens landmænd skal være klædt på til den grønne omstilling. Kjærgård Landbrugsskole får nu bedre muligheder for at løfte den opgave med nye specialdesignede faciliteter kaldet LAB X. Her vil der både blive plads til et auditorium og laboratorium, som bliver en del af en ny smuk bygning på skolen. Byggeriet er muliggjort af en donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal på 15 millioner kroner.

I LAB X får skolens elever adgang til ny teknologi, hvor de bedre kan arbejde med levende dyr og maskiner, som for eksempel droner, malkerobotter, adfærdsdata og kamerastyring.

LAB X vil samtidig gøre det muligt at give skole- og efterskoleelever et indblik i landbrugsuddannelser og fremtidens landbrug.

LAB X opføres som en rund bygning i bæredygtige materialer, som træ, sedumplanter og genbrugsteglsten.

Kjærgård Landbrugsskole, der ligger i Bramming i Sydvestjylland, er en af de yngste landbrugsskoler i Danmark og har et elevtal på omkring 100 årselever.

Landskabet på halvøen Bognæs i Roskilde Fjord er enestående. Her finder man tydelige tråde tilbage til fortidens kongelige vildtbane og guldalderlandskab samt en fantastisk natur med 500 år gamle egetræer, sjældne skovbiller, padder, krybdyr, flagermus og insektædende fugle.

For at bevare, genskabe og udvikle Bognæs’ natur har Nationalpark Skjoldungernes Land i samarbejde med blandt andre lodsejeren planlagt et stort landskabs- og biodiversitetsprojekt. Projektet omfatter et 476 hektar stort område og rummer en række indsatser, som skal understøtte områdets biodiversitet og landskabsværdier.

Med en bevilling på 4 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og 0,4 millioner fra nationalparken kan projektet nu realiseres.

Blandt de tiltag, der nu kan gennemføres, er genskabelsen af de naturlige vandstandsforhold på halvøen. Det skal ske gennem etablering og forbedring af mindst 40 vådområder spredt over hele området – i både skov og lysninger. De mange vådområder vil gavne blandt andet insekter, fugle og især padder.

Dernæst vil nationalparken omlægge cirka 30 hektar tidligere dyrkede arealer til åbent land med blomsterrige enge og overdrev. Det gøres ved at så vilde frø fra andre sjællandske enge og overdrev samt plante solitære ege og hvidtjørne af lokal oprindelse.

Gennem årene er der fjernet mange store sten fra landbrugsarealerne på Bognæs. Derfor vil nationalparken lægge store sten tilbage i landskabet og på den måde genskabe de stenbestrøede overdrev og enge.

Året rundt skal store, græssende dyr holde græs og krat i skak. Afgræsningen skal varetages af hårdføre kreaturer, heste og de mange dådyr og rådyr, der allerede lever på Bognæs. Afgræsning har mange fordele i forhold til biodiversiteten. Blandt andet skaber det plads til flere arter af planter, som ellers ville blive udkonkurreret af de hurtigvoksende græsser.

Human Practice Foundation modtager 13 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden til udvidelse af perspektivrigt trivselsprogram

Med donationen fra Fonden kan Human Practice Foundation hjælpe 10.000 folkeskolebørn med trivselsforløb på 30 folkeskoler rundt om i landet.

A.P. Møller Fonden støtter projektet for at bidrage til at udbrede nye metoder til at styrke børn og unges trivsel.

Trivselsprogrammet ‘Indre Styrke’ blev grundlagt i 2020 for at imødegå den stigende mistrivsel blandt folkeskolebørn. Programmet giver både det enkelte barn og børn i klassefællesskaber konkrete værktøjer til at styrke deres selvværd og fællesskab.

Human Practice Foundation arbejder med at skabe social forandring i marginaliserede område i Storbritannien, Schweiz, Sverige, Nepal, Kenya og Danmark. Formålet er at bekæmpe fattigdom, primært gennem uddannelse.

Om Human Practice Foundation

Human Practice Foundation blev grundlagt i 2014. Organisationens mission er at fremme børns trivsel. Trivselsprogrammet ‘Indre Styrke’ tilbyder en unik tilgang, der styrker børns selvtillid og tro på sig selv, samtidig med at de lærer at deltage aktivt i fællesskaber.

Læs mere om Human Practice Foundation

Plastikforurening i verdens oceaner med dens negative påvirkning af 700 arter og forurening af fødekæderne er et af tidens største miljøspørgsmål.

The Ocean Cleanup er en international almennyttig organisation, som siden 2013 har arbejdet på at fjerne plastik fra havmiljøet. Det sker ved at udvikle sikre, skalerbare og effektive opsamlingsmetoder i oceanerne og ved flodudløb. Målet er, at 90 procent af alt plastikaffald er fjernet fra oceanerne i 2040. Den indsamlede plastik genanvendes i videst muligt omfang.

The Ocean Cleanup har siden sin start udviklet og testet flere opsamlingsmetoder, som løbende er blevet skaleret og afprøvet i Stillehavets store affaldsøer. A.P. Møller Mærsk og Mærsk Supply Service har medvirket til indsatsen ved bl.a. at stille skibe og medarbejdere til rådighed.

I 2023 – 24 vil der blive arbejdet på at opsamle og validere erfaringerne fra projektets såkaldte 3. fase, herunder søge en forbedring i forholdet mellem CO2 udledning i tilknytning til arbejdet med opsamling, og de indsamlede mængder. Der vil være fokus på efterfølgende at kunne overføre erfaringerne med det anvendte opsamlingsudstyr til andre typer skibe end de nuværende forsyningsskibe. Mærsk Supply Service og A.P. Møller – Mærsk medvirker ligeledes i projektet.

A.P. Møller Fonden har støttet The Ocean Cleanup med 17,5 millioner USD, som er målrettet offshore-aktiviteterne i 2023 og 2024, som gør det muligt for The Ocean Cleanup at gennemføre alle aktiviteterne i denne afsluttende testfase.

Christinero er enestående i dansk landskabskunst som en af de første engelskinspirerede haver i Danmark, og fremstår i dag stort set, som da den blev anlagt i slutningen af 1700-tallet.

Den romantiske landskabshave blev anlagt efter anvisninger fra Christine Friederica von Holstein, som ejede den nærliggende Favrvraagaard. Haven er desuden beliggende tæt på Brødremenigheds- og UNESCO-byen Christiansfeld, og er tidsmæssigt tæt forbundet med tilblivelsen af byen.

Som en del af restaureringen skal de kulturhistoriske, botaniske og havearkitektoniske værdier gentænkes, formidles og gøres tilgængeligt. Ambitionen med projektet er både at sikre haven samt at udvikle dens potentiale til at blive en velbesøgt attraktion for både lokale og turister.

Restaureringen er muliggjort ved en donation fra A.P. Møller Fonden.

Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg revitaliseres og relanceres som Danmarks museum for havet. Museet vil både blive udvidet og ombygget samt få fornyet udstillinger og en helt ny afdeling for børn og unge.

Museumsbygningen fra 1968 er tegnet af arkitekterne Halldor Gunnløgsson og Jørn Nielsen. Der er i årenes løb blevet udvidet med forskellige bygningselementer, men de nuværende rammer er for trænge til museets visioner og ambitioner.

Udvidelsen og ombygningen skal give bedre og mere moderne faciliteter og udstillingsområder, men samtidig ske i respekt for den oprindelige bygning. Projektet skal også styrke museets bæredygtighed, bl.a. ved at ombygge i stedet for at bygge nyt, ved at energirenovere og ved at anvende havvandskøling.

A.P. Møller Fonden, Realdania og Esbjerg Kommune støtter projektet med 50 mio. kr. hver især.

Næste skridt i projektet er en arkitektkonkurrence.

Jeppe og Nanna Aakjærs kunstnerhjem Jenle skal renoveres og fremtidssikres, sådan at det gule stuehus for eftertiden kan danne ramme om formidling af Jeppe Aakjær og hans samtid.

Som en del af projektet får stuehuset en teknisk opgradering med jordvarmeanlæg, isolering og forbedring af indeklimaet, samt en indvendig istandsættelse af stuehusets 17 rum og tilhørende sidebygning med arbejdsrefugium. Samtidig bliver husets indbo sikret ved en gennemgang, registrering og rensning af de mange genstande, værker, møbler, bøger og andre arkivalier.

Visionen for projektet er, at Jenle skal bevares og udvikles til et markant center for formidling af Jeppe Aakjærs litterære og folkelige betydning, og hvor Aakjærs aktualitet og relevans kontinuerligt debatteres og præsenteres i en nutidig kontekst.

Projektet er realiseret ved støtte fra A.P. Møller Fonden, Spar Vest Fonden, Staten og Skive Kommune

Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier vil med et nyt campusområde skabe en attraktiv “uddannelsesby” for unge på erhvervsrettede uddannelser med fokus på fællesskab, diversitet og demokratisk dannelse.

Campusområdet skal bestå af et fælleshus, der skal stå som et innovativt fyrtårn og mødested for elever på tværs af uddannelser, samt nye udeområder, der kan styrke og synliggøre aktiviteterne i fælleshuset. Samtidig er der blevet ansat en “social stadsarkitekt”, som skal så i spidsen for sociale aktiviteter og arrangementer sammen med de unge.

Projektet er en del af visionen for hele campusområdet, der  går under arbejdstitlen “Skills City”. Navnet afspejler, hvordan de forskellige uddannelser sammen skaber en følelse af et lille bysamfund.

Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasiers kommende fælleshus, som står til at blive et markant vartegn for de erhvervsrettede uddannelser i Herning skal tegnes af det internationalt anerkendte arkitektfirma Schmidt Hammer Lassen. En enig dommerjury har i arkitektkonkurrencen, med fire deltagere, peget på det vindende forslag fra Schmidt Hammer Lassen med teknisk og faglig støtte fra Niras Ingeniør og LYTT Landskabsarkitekt.

Vinderforslaget lader bygning og landskab smelte sammen til en harmonisk helhed, og hvor anvendelsen af genbrugstegl og biogene materialer lever op til arkitektkonkurrencens kriterier for funktion og bæredygtighed. I vurderingen er der lagt vægt på, at den organiske pavillonform imødekommer alle brugere og inviterer til aktiviteter både indenfor og udenfor.

Fuldendelsen af campusområdet er muliggjort ved en donation fra A.P. Møller Fonden.

I 2024 bliver det muligt at træne hjernen og dyrke mentalt sunde fællesskaber, når Dansk Skoleskak åbner Skakkens Hus på Sølvgade centralt i København. Skakkens Hus forventer at kunne indbyde 25.000 indenfor hvert år.

A.P. Møller Fonden støtter Skakkens Hus for blandt andet at styrke børns mentale udvikling, møderne på tværs af generationerne og ikke mindst tilbuddene til gruppen af børn, der ikke nødvendigvis trives med andre fællesskabstilbud.

Dansk Skoleskak hjælper børn og unge med at spille hjernen stærk og udvikle sig fagligt, socialt og mentalt via skoleskak. Organisationen er startet i 1960 af skoleledere, -lærere og -elever. Dansk Skoleskak har den nationale kompetence inden for skoleskak og rådgiver kommuner og skoler i at anvende skoleskak som systematisk læringsmetode.

Udover det indledende bidrag fra A.P. Møller Fonden på 7,5 millioner kroner støtter også Realdania med 5 millioner kroner, mens henholdsvis Otto Mønsteds Fond og Area9 Innovation ApS støtter med 1 millioner kroner. Sammen med opbakning fra Ole Kirks Fond, Nykredits Fond og yderligere bidrag, kan realiseringen af Skakkens Hus begynde. Med støtte fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond er der også royal opbakning til initiativet.

Syd for Herning ligger Deep Forest Art Land, hvor besøgende kan møde både naturen og kunsten. Stedet kombinerer forskellige oplevelser i naturen, om det er vandretur, mødet med samtidskunst eller et socialt mødested.

Projektet ‘I kunsten og naturen sammen’ har til formål at løfte hele Deep Forest Art Land – ikke mindst med den enestående arkitektoniske konstruktion, ‘The Shelter’. Ambitionen med konstruktionen er at skabe et samlingssted i skoven. Det skal blandt andet fungere som rammer for skoletjenesten såvel som værksted for kunstnere, der laver værker til området.

Derudover er formålet med udviklingen at fremtidssikre kunstinstallationerne, forbedre adgang og tilgængelighed, skabe biodiversitetsunderstøttende landskabspleje samt oprette et kunstnerisk program til skoletjenesten.

Med initiativet Grib Værktøjet vil Byggeriets Uddannelser gøre unge klogere på håndværksfagene. En del af projektet er udviklingen af en ’prøv, mærk og føl’-stand, som skal stilles op på events, fx DM i Skills, hvor unge blandt andet deltager for at blive klogere på erhvervsuddannelserne.

Ved standen får de unge besøgende mulighed for at prøve fagene af – og netop gribe værktøjet. Det kan for eksempel være ved at prøve at støbe mindre ting som lysestager eller mobiltelefonholdere i beton, for på den måde at få struktøruddannelsen i hænderne og samtidig skabe noget de efterfølgende kan tage med hjem. Mens de unge prøver uddannelserne af, er der mulighed for at de kan få en god dialog med unge rollemodeller og undervisere fra branchen.

Første gang standen skal vises frem er på DM i Skills i Roskilde 18.-20. april 2024.

Social- og Sundhedsskolen i Vejle får en taghave, Velfærdshaven. Her skal de SOSU-studerende lære om, hvordan naturen kan bruges i omsorgsarbejdet på plejecentre, psykiatriske afdelinger og bosteder. I projektet afprøves det også, om inddragelsen af naturen i undervisningen kan hjælpe flere studerende med at gennemføre uddannelsen og leve et sundere liv.

A.P. Møller Fonden har bevilget 14,6 millioner kroner til projektet for at styrke social- og sundhedsuddannelserne generelt og bidrage til, at flere gennemfører uddannelsen. Det er samtidig Fondens ambition, at projektet bidrager til at styrke de kommende SOSU-medarbejderes egen sundhed og kompetencer til at inddrage naturen for på den måde at styrke arbejdet med borgerne.

Projektet er et samarbejde mellem Social- og Sundhedsskolen i Vejle, Vejle Kommune samt Københavns Universitet.

4. Maj Kollegiet i Aalborg står som et monument for modstandskampen under Besættelsen 1940-45. Kollegiet blev indviet den 4. maj 1950 og har siden været hjem for mere end 1.000 studerende, som alle kan dokumentere familierelationer til medlemmer af modstandsbevægelsen.

Renoveringen af kollegiet omfatter blandt andet energirenovering af klimaskærm, udskiftning af tekniske installationer og renovering af indvendige overflader. Derudover ændres kælderetagen til en parterre-etage indrettet til studierum, TV-stue, fitness og socialt samvær. Uden for parterre-etagen indrettes et udendørs opholdsrum.

A.P. Møller Fonden støtter renoveringen af 4. Maj Kollegiet i Aalborg for at sikre tidssvarende rammer om kollegiet og det helt særlige fællesskab, kollegianerne fastholder med f.eks. den stærke kobling til modstandsbevægelsens historie og de daglige fællesspisninger.

Kollegiet forventes at være færdigrenoveret i 2025 i forbindelse med husets 75 års jubilæum.

Med en bevilling på 49,5 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden er der blevet etableret et nyt træningslaboratorium i kvanteteknologi ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet. Laboratoriet er en del af et nyt uddannelsescenter  kaldet Center for Educational Quantum Advantage.

Fonden har støttet etableringen af det nye uddannelsescenter for at bidrage til Danmarks stærke position indenfor kvantefysik. Adgangen til et kvanteteknologisk træningslaboratorium, helt på niveau med forskningslaboratorierne, vil markant forbedre undervisningsrammerne for de studerende og forhåbentligt kunne inspirere flere talentfulde unge til at arbejde og forske i kvantefysik.

Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet er et af verdens ledende centre for forskning og udvikling i kvanteteknologi. En teknologi, som f.eks. vil muliggøre udviklingen af helt nye typer medicin og ekstremt stærke computere.

I det nye træningslaboratorium er der blandt andet være flere typer såkaldte lav-temperatur kryostater til rådighed, så prototyper på kvantecomputere og andet kvante-hardware kan testes og måles. Centeret kan dermed, som et af de allerførste i verden, tilbyde de studerende de helt specielle og afgørende vigtige praktiske eksperimenter og erfaringer.

Instituttets tætte samarbejde med andre universiteter, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Fysiklærerforeningen og flere talentprogrammer i det naturvidenskabelige felt er herudover med til at sikre, at unge i Danmark kan udvikle deres fulde naturvidenskabelige potentiale.

Det nye centers initiativtagere er lektor Anasua Chatterjee, forsker på Center for Quantum Devices, i tæt samarbejde med Ferdinand Kuemmeth, professor i eksperimentel faststoffysik, Kim Splittorff, lektor i kvanteuddannelse og professor Jan Thomsen, institutleder på Niels Bohr Institutet.

Odense Teater er Danmarks næstældste teater med rødder tilbage til 1796. Med en bevilling på 80 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden skal teatret nu renoveres og moderniseres.

Med moderniseringen af Odense Teater ønsker A.P. Møller Fonden at fremtidssikre et af landets ældste teatre som det naturlige udgangspunkt for scenekunst i en af landets mest betydelige byer.

Odense Teater er en af landets tre landsdelsscener, og er derfor forpligtet til at opføre et alsidigt repertoire af både danske og udenlandske klassikere samt moderne dramaer, forestillinger for børn og unge, musikforestillinger og dans.

Med bevillingen får publikumsforholdene og sceneteknikken et tiltrængt løft. Publikumsområderne skal renoveres og bringes tættere på teatrets oprindelige udtryk med lysere farver, genåbning af den historiske ”kongetrappe”, bedre publikumsfaciliteter samt forbedrede adgangsforhold for kørestolsbrugere og gangbesværede. Herudover skal al teknik, herunder lys og lyd moderniseres, hvilket vil give Odense Teater mulighed for flottere og mere ambitiøse opsætninger.

Mens arbejdet står på, vil Odense Teater ikke kunne benytte Store Scene, men på de uberørte scener vil der undervejs fortsat blive produceret teater.

Centralt på Svendborg Havn omdannes en gammel stålhal til Baggårdteatres nye teaterhus. Med sin placering på den gamle værftsø Frederiksø, vil teaterhuset blive en essentiel del af udviklingen af Svendborg Havn som et nyt rekreativt område.

”Det nye teaterhus i ”Stålhallen” på Frederiksø vil, med placeringen midt i Svendborg Havns aktive værftsindustri, styrke byens udvikling og det rige kulturliv. Jeg håber, at ”Stålhallen” kan blive et levende sted med oplevelser, der vil række ud til et stort publikum”, siger A.P. Møller Fondens formand Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla.

I forbindelse med flytningen skifter BaggårdTeatret navn til Stålhallen Teater, og tager dermed navn efter den hal, det nye teaterhus bygges i.

Grunden på Frederiksø er doneret til teatret af Svendborg Kommune. Det nye teater tegnes af Praksis Arkitekter, som i vid udstrækning vil genbruge Stålhallens oprindelige konstruktion for at bevare den industrielle identitet, som er en vigtig del af Svendborgs kulturarv.

Ungdomsøen på Middelgrundsfortet er en ø for ungdommen. På øen er der er fuld af aktiviteter for unge – udviklet af unge.

En renovering og udvikling af øens havn skal være med til både at fremtidssikre øen og det historiske fort, men også sikre Ungdomsøens vision: at skabe rammer for ungefællesskaber, der kan sætte gang i fremtidens samfundsbevægelser – på land og på vand.

Med projektet inddeles havnen i i fire zoner til hvert sit formål: Aktivitetsstrøget, Landgangen, Servicekajen og Stranden. Aktivitetsstrøget vil blive samlingspunktet for forskellige fysiske aktiviteter. Ved Landgangen og Servicekajen skal både og større skibe kunne lægge til, og på Stranden skabes der mulighed for afslapning i sandet.

På Houens Odde ved Kolding Fjord opføres et nyt spejdercenter, der skal fungere som et samlingssted for både spejdere, foreninger, skoler og lokale borgere og give tusindvis af børn og unge bedre mulighed for at møde naturen.

Houens Odde Internationale Spejdercenter har som en del af KFUM-Spejderne i Danmark siden 1947 dannet ramme om spejderaktiviteter og lederuddannelse, og er i dag et internationalt spejdercenter, hvor spejdere og unge frivillige fra hele verden mødes på tværs af nationaliteter. Derfor skal centerets faciliteter fornyes, så det kan opfylde de mange gæsters behov.

Projektet omfatter tre bygninger – ‘Skoven’, ‘Mosen’ og ‘Fjorden’ – som hver især tilbyder forskellige funktioner og oplevelser for spejdere og besøgende.

• Skoven bliver det nye knudepunkt for aktiviteterne i området og vil erstatte det nuværende aktivitetscenter. Herfra vil der være adgang til oplevelser i skoven, overnatning, madlavning i det fri, faciliteter til lejrskole og meget mere.
• Mosen skal udgøre stedets ‘forsamlingshus’ i naturen, hvor der er plads til undervisning og formidling. Samtidig vil hallen med udsigt til himlen give mulighed for ro til fordybelse og samvær.
• Fjorden vil blive udgangspunktet for at gå på opdagelse i dyre- og plantelivet omkring vandet. Samtidig vil Fjordens Hal understøtte en bred palette af sejlaktiviteter og oplevelser på og i vandet.

Med projektet vil KFUM-Spejderne i Danmark skabe et unikt og tilgængeligt udgangspunkt for, at spejdere, foreninger, skoler og lokale borgere kan møde naturen. De nye bygninger erstatter det eksisterende og nedslidte aktivitetscenter, som siden 1970’erne har været ramme for spejderlejre for tusinder af børn. Projektet ventes færdigbygget i foråret 2027.

Store dele af Danmarkshistorien har udspillet sig i Viborg, og området omkring domkirken er byens historiske omdrejningspunkt.

De historiske fortællinger fra Viborg er afsættet for et nyt aktivt og moderne byrum i hjertet af Viborg. Med en revitalisering af Domkirkekvarteret skabes der et kulturelt kraftcenter, hvor gæster og borgere kan mødes og beriges af de mange fortællinger.

Revitaliseringen består af flere sammenhængende projekter, blandt andet opgraderingen af Stænderpladsen, der med sin centrale placering har potentiale til at blive et grønt ankomst- og samlingssted for domkirkekvarteret. Ambitionen er, at der her skabes et grønt byområde, der samtidig formidler stedets historie om magt og demokrati gennem virtuelle og fysiske virkemidler.

De øvrige projekter består herudover af et nyt Viborg Museum, et Velkomstcenter for hele Hærvejen, flere og større udstillingsrum for Skovgaard Museet og aktivitetsmuligheder for Unesco Creative Space i Viborgs gamle rådhus.

Marianne Levinsen Landskab og en række samarbejdspartnere har vundet konkurrencen om at revitalisere Viborgs historiske Domkirkekvarter.

Domkirkekvarteret ligger midt i det, der engang var et dramatisk istidslandskab, og vinderforslaget binder smukt kvarterets mange selvstændige by- og haverum sammen, men understreger samtidig deres særlige karakterer.

Gammeltorv og Stænderpladsen vil stå frem som samlingsrum for byen og være omdrejningspunkterne i Viborgs nye kulturkvarter. Projektet har fokus på bæredygtighed og mange af de materialer, der allerede er i kvarteret, genanvendes, så historien også helt håndgribeligt taler med.

Med præsentationen af vinderprojektet, begynder arbejdet nu for alvor med at omdanne visionerne til virkelighed, og det vindende arkitektteam ser frem til at det arbejde for alvor går i gang.

Projektet vil bidrage yderligere til de markante ændringer i Domkirkekvarteret i Viborg, der udover opdateringen af byrum og pladser også tæller et nyt velkomstcenter til rejsende på hærvejen og åbningen af Viborgs nye bymuseum, Museum Wibergis.

En ny park i Haderslev skal være til at klimasikre byen og samtidig være et nyt grønt åndehul. Med sin placering på Jomfrustien vil parken desuden bidrage til at binde en af Danmarks historiske bymidter naturligt og harmonisk sammen med den nye moderne havnebydel.

Parken vil strække sig over 750 meter og bestå af åbne plæner, frodige beplantninger der øger biodiversiteten, nye og gamle træer og bassiner, der kan rumme op til 6.500 kubikmeter vand.

A.P. Møller Fonden har støttet projektet med en bevilling på 20 millioner kroner. Fondens bevilling går blandt andet til etablering af følgende elementer i parken:

• Vandets plads: et 400 kvadratmeter stort rundt mødested med fast belægning hen over vandspejlet og udsyn mod Domkirken og Sct. Marie Kirken
• Vandets kaskade: et bassin der håndterer og leder vandet videre i et mindre plaskende vandfald
• Vandets hus: et overdækket mødested for alle med formidling om parken, mulighed for opbevaring, toiletfaciliteter, mindre udstillinger samt foredrag og salg af kaffe
• Til bords med vandet: et mindre bygværk på tværs af vandet, som kan fungere som picnicsted
• Vandets podier: udkigsplatforme, hvor borgerne kan få et særligt panoramisk blik over parken
• Vandets gynger: gynger for børn og voksne der placeres på bassinkanten og giver sus og blik over vandet
• Bikeplateau: en del af cykelserviceinfrastrukturen i og omkring Haderslev, som skal anspore flere til at udforske kommunen på cykel. Et sted for cykelvask, pumpning, el-opladningspost, drikkepost og samvær.

Indsatsen ’De største kulturoplevelser for alle’ skal give alle i Danmark mulighed for at opleve de største internationale kunstnere inden for den klassiske, symfoniske musik.

Omdrejningspunktet for projektet er koncerter med en række af den klassiske musiks helt store navne, som det ellers sjældent lykkes at få til Danmark. En helt ny ting bliver, at koncerterne med de internationale stjernekunstnere ikke bare kan opleves på radio, tv og digitalt, men også i biografer over hele landet.

Ambitionen er at bringe lyden af store klassiske kunstnere og DR Symfoniorkestret ud til publikum i hele Danmark, også til dem der har lang vej til koncertsalene.

Som en del af projektet vil verdensstjernerne møde og undervise unge danske musikstuderende, hvor de kan komme helt tæt på de store mestre inden for deres fag.

Det nordiske trænges ofte i baggrunden af det europæiske og globale perspektiv. Men kriser og krig har skabt større opmærksomhed på, hvad de nordiske lande kan sammen. Med projektet NORDUNG tages første skridt til at styrke den nordiske bevidsthed blandt Nordens ungdom.

Projektets omdrejningspunkt er at udvikle undervisningsforløb, som kan støtte lærere i at arbejde med det nordiske perspektiv i fag som historie, samfundsfag, geografi samt i sprogfagene på Nordens gymnasier. Undervejs skal lærere og elever fra Danmark, Norge, Sverige og Færøerne udvikle, afprøve og kvalificere forløbene, som efterfølgende stilles til rådighed for alle lærere i Norden.

Øget nordisk samhørighed var et vigtigt tema for A.P Møller, og er fremhævet i Fondens fundats. Og ikke mindst blandt Nordens unge er der brug for at arbejde med forståelsen for det kulturelle og værdiskabende fællesskab i Norden. Netop i dette lys skal Fondens støtte til projektet ses.

Projektet forankres på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet i tæt samarbejde med Undervisningsplatformen Norden i Skolen v. Foreningerne Norden, som vil formidle de nye undervisningsforløb og materialer til undervisere over hele Norden.

Projektet vil involvere 25 gymnasier og bidrage til, at minimum 10.000 elever vil få et mere kvalificeret nordisk perspektiv i deres uddannelse.

Parkteatret – Frederikssund Kommunes egnsteater skal i samarbejde med otte andre teatre og alle landets professionshøjskoler inspirere kommende lærere til at bruge teatret og scenekunsten i undervisningen af børn.

Ambitionen med projektet er at give de kommende lærere et forhold til teatret som kulturel dannelses- og undervisningsressource samt inspirere til at bruge teatret som en del af undervisningen i fag som dansk, historie og idræt. De i alt 9 børne- og ungdomsteatre går sammen om at spille forestillinger for omkring 3000 elever og 6000 lærerstuderende.

De otte samarbejdende teatre er Asterions Hus, Teater Baglandet, Bornholms Teater, Teater Jævn Teatret OM, Sjællands Teater / Fairplay, TEAM Teatret og ZeBU.

Projektet har modtaget en bevilling fra A.P. Møller Fonden på 2,4 mio. kr. og gennemføres i 2023 og i starten af 2024.

Flere unge skal kunne give livreddende førstehjælp. Det skal et nyt undervisningskoncept fra Dansk Råd for Genoplivning bidrage til.

Med en bevilling på 7,3 millioner kr. fra A.P. Møller Fonden udvikler Dansk Råd for Genoplivning undervisningsforløb- og materialer, som kan støtte lærere i at undervise elever i 6. – 8. klasse i livreddende førstehjælp og i symptomerne på stroke (blodprop og blødning i hjernen). Undervisningsforløbene kan bruges i fag som natur- og teknik og biologi eller i forbindelse med temadage. Her kan eleverne lære om både dem selv, deres hjerter og hjerner og samtidig lære at træde til, hvis de er vidner til et hjertestop eller et stroke.

Undervisningsmaterialer, genoplivningsdukker og hjertestarter-trænere stilles gratis til rådighed for udvalgte skoler. Konceptet bliver udviklet i 2023 og udbredes på skoler rundt om i landet fra skoleåret 2024/25.

Ambitionen er, at 60.000 unge årligt får viden om, hvordan de kan træde til, hvis de er vidner til et hjertestop eller et stroke.

Hjertestop og stroke er blandt de hyppigste dødsårsager i Danmark. Det er lovpligtigt for skolerne at undervise i livreddende førstehjælp, men kun godt halvdelen af skolerne gør det i dag.

I snart 200 år har Rønne Theater dannet ramme om det bornholmske teaterliv. Både for den engagerede amatørscene og de professionelle teatre. Teateret blev opført i 1823 af lokale borgere og teaterentusiaster, og er dermed Danmarks ældst fungerende teater. Med en bevilling på 15,7 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden bliver teateret nu fremtidssikret.

Moderniseringen skal bidrage til, at der skabes bedre publikumsoplevelser og bedre rammer for arbejdet på scenen, blandt andet med elektrisk scenetræk, nyt sceneloft og -gulv, renovering af skuespillergarderobe, isolering og ventilation.

Projektet gennemføres mens Rønne Theater fortsat er aktivt og åbent.

Med bevillingen ønsker A.P. Møller Fonden at fremtidssikre en af Danmarks ældst fungerende teaterbygninger. For udover at Rønne Theater er en væsentlig kulturhistorisk bygning midt i Rønne, så har teatret en stor værdi for det bornholmske og danske kulturliv.

I et tidligere militært øvelsesområde i det nordlige Randers udvikles et socialt samlingssted og centrum for sociale og kulturelle aktiviteter. Med anlæggelsen af en 6 hektar stor og op til 9 meter dyb badesø skal det tidligere militærareal tiltrække både lokale, byens borgere og tilrejsende.

A.P. Møller Fonden har bevilget 37 millioner kroner til projektet.

Udover badesøen kommer der også badebroer, sandstrande, en sauna, omklædningsrum samt faciliteter til aktiviteter i og ved vandet. Blandt andet bygges et hus til foreninger med værksted og der bliver mulighed for opbevaring af bl.a. kajakker og paddleboards. Herudover bygges en amfiscene til kulturelle arrangementer.

Randers Kommune skal drive stedet. Og det er planen at en socialøkonomisk virksomhed skal sælge forplejning til de besøgende.

A.P. Møller Fonden støtter omdannelsen af det tidligere militærareal for at bidrage til et nyt folkeligt, rekreativt og populært samlingssted for Randrusianerne og byens gæster. Et område som også kommer til at styrke sammenhængen mellem natur og by i Randers.

Gennem snart 25 år har Vestsjællands Arbejdende Kunstværksteder drevet værksted i en ældre maskinfabrik. De seneste år har foreningen oplevet stor medlemstilgang, men de efterhånden nedslidte rammer begrænser ambitionerne om i endnu højere grad at anvende nye teknologier, materialer og kunstretninger.

En bevilling på 15 mio. kr. fra A.P. Møller Fonden gør det muligt at opgradere værkstederne, og derigennem sikre en tidssvarende kunstpraksis, kunstnerisk udvikling og produktion for professionelle kunstnere. Samtidig opgraderes værkstederne med fokus på plads, lys og arbejdsmiljø.

Med udviklingen af værkstederne vil det blive muligt at skabe rammerne for flere udadvendte aktiviteter for offentligheden, herunder for børn og unge, samt at lave Åbent hus-dage og andre arrangementer, hvor besøgende kan blive inviteret indenfor – hvor kunsten bliver til.

Det kongelige jagtlandskab i Nordsjælland skal opgraderes med bedre gæstefaciliterer og mere formidling om det unikke landskab, der er udnævnt som UNESCO verdensarv. Det muliggør en bevilling på 14,5 mio. kr. fra A.P. Møller Fonden. Bevillingen skal bidrage til at skabe gode gæsteoplevelser og øge kendskabet til det særlige Parforcejagtlandsskab, der er en vigtig del af vores danmarkshistorie.

Midlerne skal gå til opgradering af syv hovedindgange til de nordsjællandske skove, bl.a. i form af etablering af picnicsteder, toiletter, p-pladser og fængende formidling om verdensarven.

Det kongelige jagtlandskab ligger ved Gribskov, Store Dyrehave ved Hillerød og Jægersborg Hegn & Dyrehave, og består af 120 km snorlige jagtveje i et symmetrisk stjernedesign. De barokinspirerede jagtveje blev anlagt af den enevældige konge, Christian 5., fra 1670 til 1697 til at dyrke den helt særlige parforcejagt. Det var en spektakulær kongelig ceremoni, hvor jagtvejenes arkitektur gjorde det muligt at navigere effektivt rundt efter kronhjorten i det over 4.600 hektar store skovlandskab.

Det er et enestående eksempel på et dansk kultur- og naturlandskab, og det eneste af sin slags på UNESCOs verdensarvsliste.

Østre Gasværk Teater ønsker at nytænke måden, teater skal opleves på. Derfor introducerer de nu teknologien TheatreMax®, der skal bringe hele teateret i spil under forestillingerne og forstærke helhedsoplevelsen for publikum i kraft af flere innovative tekniske løsninger.

Med den nye teknologi vil Østre Gasværk udfordre de gængse forestillinger om teatret. TheatreMax® bliver altomsluttende og kan mærkes fysisk af publikum på grund af resonansen fra det immersive lydsystem, som forplanter sig kalkuleret i publikumsopbygningen på teatret.

For at kontrollere akustikken installerer Østre Gasværk Teater blandt andet en akustikdæmpende dug, vægdæmpning i foyerområdet og en usynlig dæmpning af basfrekvenserne under og i publikumsopbygningen. Det nye lydsystem vil bevirke, at publikums oplevelse kan kontrolleres meget mere præcist.

Herudover består teknologien af et stort video- og projektionssystem, der med 25 store laserprojekter danner et samlet billede, der har en opløsning, der er omkring fire gange større end biografernes højeste opløsning.

A.P. Møller Fonden har bevilget 6 mio. kr. til projektet.

TheatreMax® tages første gang i brug ved premieren på forestillingen HAIR den 23. februar i Østre Gasværk Teater.

Endnu flere børn og unge får fremover mulighed for at tage del i sunde og meningsfulde foreningsfællesskaber. Med projektet ‘Fremtidens idræt for børn og unge’ vil Danmarks Idrætsforbund (DIF) arbejde med en bred palette af værktøjer, som skal inspirere Danmarks Idrætsforbunds 6.000 børne- og ungdomsforeninger til at udvikle og prioritere det brede børne- og ungdomsarbejde. Det vil komme mere end 800.000 børn og unge til gavn.

A.P. Møller Fonden har bevilget 85 mio. kr. til projektet.
A.P. Møller Fondens formand, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, siger i anledning af Fondens bevilling:

”Børn og unge er Danmarks fremtid, og idræt er én af vejene til at styrke børns trivsel. Fonden ønsker derfor, at endnu flere børn og unge finder glæden ved at dyrke idræt sammen med andre. Det forudsætter, at man gør mere for de børn og unge, som trives med deres idræt uden, at de nødvendigvis skal være morgendagens sportsstjerner.”

Blandt de vigtigste aktiviteter er arbejdet med at øge kompetencerne og udviklingskraften hos cirka 70 udvalgte spydspidsforeninger. Her vil fokus være på at styrke børne- og ungetrænernes idrætsfaglige og pædagogiske kompetencer. Derudover vil projektet arbejde med etablering af nye samarbejdsmodeller omkring de yngste børn i dagtilbud og SFO’er. De unge vil blive inddraget i udviklingen af fremtidens idrætstilbud, så man derved kan skabe tilbud, som også i fremtiden er attraktive for unge.

Den maritime uddannelsesinstitution U/NORD får et nyt moderne center for bådebygger- og sejlmageruddannelserne. Centeret vil blive etableret i den gamle Hal 19 i Værftshallerne på det tidligere Helsingør Skibsværft. Det nye center vil understøtte både et højt fagligt niveau samt fagets fremtidige udvikling. Det er ambitionen, at det nye center skal være med til at øge interessen for de maritime håndværksfag og vise alt det spændende, man arbejder med på uddannelserne.

Bådebygger- og sejlmageruddannelserne på U/NORD i Helsingør er de eneste af deres art i Danmark og søges af elever fra hele landet samt andre søfartsnationer. Derfor vil der sideløbende med etableringen af centeret blive opført et nyt skolehjem tæt på Værftshallerne, så eleverne har mulighed for at få en tryg bolig og samtidig kan gå mellem hjem og uddannelse.

I forbindelse med Fondens bevilling udtalte Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, formand for A.P. Møller Fonden:

”Danmark behøver flere håndværksuddannede. Det gælder også de maritime fag. Et nyt uddannelsescenter med et højt fagligt niveau, som viser alt det spændende, man arbejder med, frem for omverdenen, vil være et godt bidrag til at øge interessen for de maritime håndværksfag. Dertil kommer et helt nyt skolehjem med trygge rammer for unge elever fra hele landet.”

Projektet er et samarbejde mellem U/NORD og Helsingør Kommune og forventes færdig i 2025.

Det nye Varde Teater- og Musikhus skal i fremtiden skabe rammerne for kulturelle oplevelser, teaterforestillinger og koncerter i Varde Kommune.

Varde Teater- og Musikhus kommer til at understøtte og udvikle det stærke kultur- og foreningsliv i kommunen. Det bliver et levende og stemningsfuldt hus, hvor der er plads til scenekunst, magiske oplevelser og fællesskaber. Både amatører og professionelle har mulighed for at udfolde sig i huset. Huset vil være hjemsted for Danmarks største amatørteaterforening 7-kanten, som har op mod 500 frivillige i alle aldre.

Arkitektfirmaet LETH & GORI har vundet konkurrencen om udformningen af det nye hus. Deres projekt har fokus på bæredygtige løsninger og henter inspiration fra de historiske bygninger i området omkring det gamle stålværk. Bygningen vil markere sig som nyt kulturelt centrum i Kulturspinderiet, hvor man også kan finde spillestedet Smedeværkstedet, Musik og Billedskolen samt MusicalTalentSkolen.

Varde Musik- og Teaterhus forventes at åbne i 2025.

Det danske mindretal i Tarp i Sydslesvig er i vækst. Derfor vil Dansk Skoleforening for Sydslesvig etablere et mindretalscenter i Tarp. Det nye center skal bidrage til at styrke samhørigheden i grænselandet.

Kernen i mindretalscentret skal være dagtilbud og en skole med en række faciliteter, som udvikles med blik på, at de kan benyttes af alle aldersgrupper og dermed være til glæde for hele lokalsamfundet.

Med en bevilling på 50 mio. kroner fra A.P. Møller Fonden kan Dansk Skoleforening etablere første fase af mindretalscentret. Bevillingen skal gå til etablering af en vuggestue og et dagtilbud med plads til næsten 100 børn.

Samtidig finansieret en nu afholdt arkitektkonkurrence for, hvordan en fremtidsvision for et egentligt mindretalscenter i Tarp kunne se ud. Vinderforslaget ”Rum til alle” er udarbejdet af det danske arkitektfirma AART Architects og den tyske samarbejdspartner AX5-Architekten. Deres fælles idé har været at bygge mindretalscenteret op som ”en lille landsby ved gadekæret”. Byggeriet bliver først og fremmest udført i træ til gavn for klimaet.

Det er det samlede mindretalscenter, som nu kan realiseres med A.P. Mølle Fondens seneste bevilling på 200 millioner kroner, til anden fase der består af ny en grundskole fra 1.-6. klasse til 150-180 elever med idræts- og foreningsfaciliteter. Det nye byggeri vil også fungere som samlingssted og omdrejningspunkt for mindretallet og det øvrige samfund i Sydslesvig.

”Med afsæt i familiens tilknytning til Rømø og særligt krigenes påvirkning af grænseegnen, var A.P. Møller optaget af det danske mindretals forhold og samspil med det omgivende samfund på begge sider af grænsen. Det kommende mindretalscenter i Tarp står derfor Fondens hjerte nært,” siger A.P. Møller Fondens formand Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla.

Ombygningen bliver gennemført i etaper og målet er, at den nye hovedbygning står klar i slutningen af 2026.

Herlev og Gentofte Hospital får inden længe en ny cyklotron, som skal supplere hospitalets nuværende cyklotron, hvis kapacitet er udnyttet fuldt ud.

En cyklotron er en helt særlig maskine, som producerer sporingsstoffer til brug ved hospitalets mere end 10.000 årlige PET-scanninger. PET-scanningerne er et vigtigt og fintfølende redskab, når patienter med kræft, demens eller uafklaret sygdom diagnosticeres og behandles. Med den nye cyklotron kan hospitalet forbedre diagnosticeringen og sikre behandlingsmulighederne for de mange patienter ramt af alvorlig sygdom.

Den nye cyklotron erhverves med en bevilling på 36 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden. Hospitalet fik den nuværende cyklotron i 2007, også efter en bevilling fra Fonden.

Det nye Center for Large Structure Production på Lindø skal udvikle automation og robotter til at bygge store konstruktioner såsom vindmøller, skibe og byggerier. Centeret er etableret under Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på Syddansk Universitet, og skal drives af universitet samt en række samarbejdspartnere på Odense Havn på Lindø.

Syddansk Universitets robotområde er allerede i dag på et højt internationalt niveau, og de har længe leveret ny forskningsbaseret viden til branchen. Men med det nye center kan forskningen løftes yderligere, og forskere og virksomheder kan udvikle robotområdet med blandt andet løsninger til storskala-produktion, hvor automatiseringen i dag er lav.

Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, formand for A.P. Møller Fonden, sagde i forbindelse med donationen:

”Odense Havn og Lindø er et særligt og historisk sted for A.P. Møller Mærsk og A.P. Møller Fonden. Glædeligt rummer området igen mange arbejdspladser og virksomheder. Fondens donation til en ny bygning ved Lindø vil støtte op om den unikke robotudvikling på Fyn og sker i forlængelse af Fondens tidligere bidrag til Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, som bærer min fars navn. Den nye robotsatsning giver mulighed for ny forskning, plads til studerende og derved til arbejdet med udvikling af robotter til industriproduktion med produkter, der er fysisk store. Fondens donation vil derved være relevant for en stor del af dansk erhvervsliv, herunder den maritime sektor.”

Centerets bygninger vil udtrykke åbenhed og nytænkning, og vil huse robotter og teknologisk udstyr såvel som studerende, forskere og virksomheder. Det vil desuden blive placeret på et område på Odense Havn, hvor der kan sikres nem adgang for studerende, virksomhedspersonale og gæster.

Arkitektfirmaet Christensen & Co skal tegne robotcentret. I valget af Christensen & Co er der lagt vægt på vinderprojektets høje arkitektoniske kvalitet herunder de klare referencer til SDU, Lindøværftet og havnemiljøet generelt.

EU’s Regionalfond og Socialfond har støttet indkøb af teknologien i projektet med 88 millioner kroner.

Robotcentret forventes at stå færdigt i 2025.

Oplevelses- og forskningscenteret Fjord&Bælt i Kerteminde skal udvides med over 800 m², som skal skabe bedre rammer for formidling af den lokale marinenatur og klima samt forbedrede rammer til at styrke centerets mission om at inspirere til bevarelse af naturen omkring os gennem oplevelse, fascination og forståelse.

Med udvidelsen får centeret en ny skolestue, udstillingsområder, et auditorium til undervisning, konferencer og arrangementer, et nyt velkomstområde med billetsalg, et butiksområde og en ny café. Derudover vil der også blive anlagt et stort vandanlæg som en del af udendørsområdet. De nye faciliteter giver mulighed for at huse store særudstillinger som supplement til de permanente udstillinger.

Udvidelsen støtter den igangværende udvikling og modernisering af Kerteminde Havn og Marina, hvor området i højere grad skal være forbundet med bymidten og byde på endnu mere kulturliv, beboelse, rekreation og erhverv.

Tegnestuen Praksis skal tegne det nye Fjord&Bælt.  I valget af projektet fra tegnestuen Praksis er der lagt vægt på, at tilbygning, ombygning og udeareal både passer ind i og markerer sig i byen.

Det nye Fjord&Bælt forventes at stå færdig i 2026.

Willumsens Museum i Frederikssund udstiller hovedværker af den danske kunstner J.F. Willumsen, som var en af pionererne bag det moderne gennembrud i dansk billedkunst omkring 1900-tallet. En større renovering og opgradering skal sikre, at museet også fremover kan danne ramme om Willumsens værker samt særudstillinger med internationale kunstnere.

Med opgraderingen af museet vil der være fokus på forbedring af publikumsoplevelsen i form af nye ankomstveje gennem parken, nyt butiks- og billetområde, nyt køkken og caféområde samt bedre rammer for museets skoletjeneste. Forholdene for kunsten vil også blive forbedret, og det vil blive nemmere for museet at udstille værker fra samarbejdsmuseer fra ind- og udland. Renoveringen vil foretages med respekt for museets eksisterende arkitektur, som er tegnet af Tyge Hvass og Theo Bjerg.

A.P. Møller Fonden har bevilget 11 mio. kroner til første etape af Det Grønne Museums udstillingssatsning, der i én sammenhængende fortælling skal formidle jagtens, skovens, landbrugets og madens danmarkshistorie. Gennem en moderne og interaktiv udstilling skal museet fortælle historien om menneskets liv i og med naturen på tværs af museets fire emneområder. Udstillingen vil også sætte fokus på, hvordan menneskets jagt efter det bedste liv også har haft store konsekvenser for vores omgivelser.

For Fonden har det været vigtigt at bidrage til formidlingen om, hvilken rolle mennesket har spillet i naturen. Det er en viden, som er særlig betydningsfuld, når samfundet i de kommende år skal tage flere og større beslutninger om klima, bæredygtighed og biodiversitet.

De to etaper af Det Grønne Museums Danmarkshistorie bliver en sammenhængende tidsrejse med mennesket i centrum gennem de sidste 13.000 år. I første udstillingsetape, der forventes åbnet i 2023, fortælles historien fra nutiden og tilbage til tiden omkring Anden Verdenskrig. I udstillingen vil publikum kunne se museets ikoniske genstande og blive klogere på menneskets ageren i nogle af de mest skelsættende år for vores planet.

I den anden etape, der forventes at åbne i 2026, fortsætter rejsen fra 1950 og helt tilbage til Istiden.

Fakta om Det Grønne Museum

• Det Grønne Museum er det nationale museum for jagten, skoven, landbruget og maden. Museet er et statsligt museum under Kulturministeriet.
• Museet har til huse på Gammel Estrup sammen med Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum.
• Det Grønne Museum er resultatet af fusionen mellem det tidligere Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum (Hørsholm) og det tidligere Dansk Landbrugsmuseum (Auning).
• Museets samling rummer mere end 77.000 genstande inden for de fire emneområder.
• Udstillingsarealet er på ca. 5500 m^2, og rundt om museet findes 75 hektar med bl.a. historisk køkkenhave, økologisk landbrug og husdyr af gamle danske racer.

Keramikmuseet CLAY på Fyn har gennemført en stor udvidelse af museet med en helt ny topsikret udstillingssal under jorden. Den nye udstillingssal er tegnet af arkitektfirmaet Kjær & Richter. Det er det samme arkitektfirma, der stod for den store udvidelse af museet i 2013-15. En udvidelse som har været forudsætning for den positive udvikling, som museet på kanten af Lillebælt står midt i.

Den nye udstillingssal blev indviet den 7. oktober 2023 overværet af H.M. Dronningen. I den nye udstillingssal kan publikum fra start opleve den verdenskendte keramiske kunstner, Edmund de Waal, gå i dialog med to unikke samlinger af Axel Saltos originale stentøj i udstillingen ’Playing with Fire: Edmund de Waal and Axel Salto’. Den prominente udstilling skal ifølge planen vandre videre fra Middelfart til andre væsentlige museer i både Norge, Skotland, Holland og England. Dermed skærpes kendskabet til både Axel Saltos keramik og til dansk keramik generelt.

Den nye udstillingssal er med til at fremtidssikre museet og give CLAY mulighed for at vise international keramik på højeste niveau, samtidig med at den unikke samling på CLAY Keramikmuseum kommer i spil på helt nye måder.

Den nye udstillingssal er realiseret med støtte fra A.P. Møller Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden og Knud Højgaards Fond.

Info om CLAY Keramikmuseums udvikling
I 2015 genåbnede keramikmuseet i Middelfart med en tilbygning under det nye navn: CLAY Keramikmuseum Danmark. Det første år tredoblede museet antallet af gæster, og siden har museet positioneret sig som et af de førende museer for keramisk kunst, kunsthåndværk og design i Europa.

Museets samling repræsenterer et enestående blik på dansk design-, kunst- og industrihistorie. Ved udvielsen indfrier CLAY museets ambition om at sætte international fokus på dansk keramikhistorie. Visionen indebærer en udvidelse af museet med en udstillingssal, der lever op til det sikkerhedsniveau, som kræves for at vise international keramik på højeste niveau.

A. P. Møller Fonden og Augustinus Fonden stod sammen med tre andre fonde bag udviklingen af det nye CLAY Keramikmuseum i 2013-15. Siden har de to fonde løbende støttet museet i relation til særudstillinger og andre tiltag.

Rødkilde Højskole på Møn er med sin etablering i 1865 en af landets ældste højskoler. Siden 1998 har højskolen været teaterhøjskole og herigennem præsenteret unge mennesker til teatrets verden. En stor del af højskolens tidligere elever er studerende på Statens Scenekunstskoler eller arbejder på anden måde professionelt i branchen.

Selvom højskolens mere end 150 år gamle bygninger løbende er blevet vedligeholdt, har der længe været et stort behov for en restaurering, som kan fremtidssikre og videreudvikle højskolen.

Med en bevilling på 12 mio. kroner fra A.P. Møller Fonden kan Rødkilde Højskole gennemgå en omfattende restaurering.

Foruden fremtidssikring af højskolen vil restaureringen bidrage til højskolens ambition om at åbne sig endnu mere for lokalsamfundet, og styrke sin rolle som kulturinstitution. Restaureringsprojektet vil bidrage til at skabe sammenhæng mellem højskolen og dens omgivelser, både i forhold til tilgængelighed og gennem et tættere samspil med højskolens park.

Projektet omfatter ud- og indvendig istandsættelse af de tre fredede hovedbygninger, to bevaringsværdige bygninger samt en tilføjelse af en ny funktionsbygning til højskolens teatersal, Ottekanten. Forstanderboligen får anlagt nyt tag og vinduer, mens bygningerne Syden og Gamle Skole opgraderes.  Herudover etableres toiletfaciliteter, som vil være tilgængelige for offentligheden, heriblandt vandrere på Camønoen, som går gennem højskoleparken.

Geocenter Danmark har modtaget 20 mio. kroner fra A.P. Møller Fonden. Bevillingen går til indkøb af landseismisk udstyr, som for eksempel speciallastbiler, seismiske vibratorer og geofoner. Det nye udstyr vil gøre det muligt at indsamle bedre data om Danmarks undergrund og fremtidssikre den geofaglige forskning blandt andet til gavn for den grønne omstilling.

Danmark råder i dag ikke over landseismisk udstyr til at foretage de nødvendige undersøgelser. Når der skal foretages målinger, lejes udstyr og teknikere i blandt andet Polen og Sverige, hvilket medfører store omkostninger og et stort koordineringsarbejde.

En landseismisk undersøgelse foregår ved hjælp af speciallastbiler, der udsender vibrationer, som tilbagekastes af lagene i undergrunden og opfanges af geofoner – en form for mikrofoner, der lægges på og ved vejen. Dataene, som undersøgelsen genererer, giver et detaljeret billede af undergrundens geologiske strukturer, og om undergrunden egner sig til for eksempel CO₂-lagring, geotermi og energilagring.

Fakta
Geocenter Danmark er et center for geovidenskabelig forskning, undervisning, rådgivning og formidling på højt internationalt niveau og består af fem institutioner:

• De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
• Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet
• Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet
• Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet
• Globe Instituttet ved Københavns Universitet

Geocenter Danmark og universiteterne vil stå for driften og vedligeholdelsen af det nye landseismiske udstyr.

4. Maj Kollegiet i Odense har siden 1952 tilbudt studieboliger, primært til unge med tilknytning til frihedskampen under den tyske besættelse. Nu står kollegiet foran en omfattende renovering, som skal forny de gamle bygninger.

Renoveringen muliggøres med en bevilling på 73 mio. kroner fra A.P. Møller Fonden. Med renoveringen kan de mange beboere på 4. Maj Kollegiet i Odense se frem til moderne fællesfaciliteter og mere tidssvarende rammer at bo i, mens de studerer på en af Odenses mange forskellige uddannelsesinstitutioner.

4. Maj Kollegiet i Odense rummer 77 værelser, 7 fælleskøkkener og en festsal.

Om 4. Maj Kollegiet
Kort efter afslutningen af Anden Verdenskrig besluttede en kreds af danske modstandsfolk i maj 1945 at opføre ni 4. Maj Kollegier rundt omkring i landet med boliger forbeholdt studerende til besættelsestidens frihedskæmpere. Et af disse kollegier var det odenseanske 4. Maj Kollegiet.

Kollegiet stod indflytningsklar i sommeren 1952 og er i dag stadig hjem for studerende. Kollegiet står som et levende mindesmærke, hvor frisind og demokrati prioriteres, og hvor erindringen om frihedskampen bevares.

Kyst- og Lystfiskercenteret er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal med 25 millioner kroner, Nordea-fonden med 19 millioner kroner samt staten og Assens Kommune med henholdsvis 22 og 15 millioner kroner.

Vinderen af arkitektkonkurrencen om at bygge Kyst- og Lystfiskercenter på Midtermolen i Assens er arkitektfirmaet 3XN, der har tegnet vinderforslaget, som står til at blive et markant vartegn for Assens. Det vil blive opført som en kompakt træbygning på 700 kvadratmeter med en beskyttende skærm af tegl og biogene materialer, der lever op til arkitektkonkurrencens kriterier om holdbarhed og bæredygtighed.

Vinderforslaget giver desuden en lang række muligheder for at komme fysisk tæt på vandet, og dermed leve op til blandt andet A.P. Møller Fondens forudsætning for donationen, om at øge danskernes kendskab til livet under vandet – alt fra fauna til forurening af havet. Der etableres stenrev med store sten, som åbner op for et miljø for fisk og andre dyr, og der etableres en rampe fra Midtermolen og centeret ned til området med stenrevet, så det bliver tilgængeligt for de besøgende.

I bedømmelsesgrundlaget for vinderforslaget lyder det blandt andet:
”Med en monolitisk form står bygningen som et markant vartegn, der er velforankret i havnens store fortælling, de visuelle kig ud mod havet og de tre øer i horisonten. (…) Bygningens ikoniske hovedform tegnes af en stor oval skærm, der omslutter de to ankomst- og udstillingsetager og en udendørs udstillings- og 360 graders udsigtsplatform øverst. (…) et stærkt og enkelt arkitektonisk greb, der med sit formsprog, skala og materialekarakter skaber en unik og genkendelig bygning, der både spiller sammen med pakhuset og det omgivende havne- og bymiljøs mangfoldige udtryk og samtidig har sin helt egen tydelige identitet (…).”

Med placeringen ved Assens Havn kommer centeret til at ligge ved noget af Danmarks bedste vandnatur i Lillebælt.

Kyst- og Lystfiskercenteret i Assens udspringer af den nationale strategi for kyst- og lystfiskeri, som Assens Kommune er tovholder på.

Et rådgivnings- og foreningshus for kræftramte og pårørende i Grønland har modtaget en bevilling på 10 mio. kroner fra A.P. Møller Fonden.

Kræftpatienternes Hus kommer til at ligge tæt på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, hvor al kræftbehandling i Grønland finder sted. Det giver patienterne mulighed for at få rådgivning og støtte tæt på behandlingsstedet.

A.P. Møller Fonden støtter først og fremmest opførelsen af Kræftpatienternes Hus i Nuuk for at bidrage til bedre rammer for den afgørende rådgivning af grønlandske kræftpatienter, som alle står i en sårbar livssituation.

Ambitionen er, at Kræftpatienternes Hus skal være centrum for indsatsen mod kræft i Grønland. Huset skal understøtte forebyggelse og tidlig diagnostik samt sikre mere sammenhæng i behandlingsforløbet. Huset vil både rumme fysiske og digitale rådgivningstilbud, så også borgere i bygder og yderdistrikter kan bruge huset.

Projektet ledes af Neriuffik, den grønlandske landsforening for kræftpatienter, og Kræftens Bekæmpelse. Efter opførelse ejes Kræftpatienternes Hus af Neriuffik.

Ud over A.P. Møller Fonden har Knæk Cancer, Landsindsamlingen i Grønland og statens nordatlantiske pulje støttet projektet. Det grønlandske selvstyre har stillet grunden til rådighed og givet midler til at nedrive den nuværende bygning.

Byggeriet er planlagt til at gå i gang i 2023.

I syv år har Lejre Kommune sammen med lokalområdets borgere og foreninger udviklet et nyt aktivitetscenter i Kirke Hyllinge, hvor børn, unge og voksne kan mødes om leg, idræt og sociale fællesskaber.

Det nye aktivitetscenter skal ligge i direkte forlængelse af den nuværende Kirke Hyllinge Hal. Med en bevilling på 35 mio. kroner fra A.P. Møller Fonden er projektet tæt på at blive realiseret.

For Fonden har det været afgørende at bidrage til et center, som gennem stærk lokal forankring og med nytænkning vil styrke rammerne for livet og sammenholdet i det mindre lokalsamfund.

Kernen i det nye aktivitetscenter bliver et ’flexperimentarium’ – En hal med fleksible zoner, som kan tilpasses mange forskellige formål såsom leg, klatring og motoriktræning samt mere traditionelle idrætsaktiviteter. Et mødested vil binde ‘flexperimentariet’ sammen med den nuværende Kirke Hyllinge Hal. Her vil lokalområdets beboere kunne mødes om bl.a. brætspil, undervisning eller foredrag.

JAJA Architects har tegnet aktivitetscenteret.

Amaliehaven blev i 1983 givet som en gave til det danske folk fra A.P. Møller Fonden. Haven ligger på den tidligere Larsens Plads mellem Amalienborg Slot og Københavns Havn.

Med sin unikke arkitektur, righoldige flora og springvand er Amaliehaven et attraktivt opholdssted midt i København. Gennem tiden er havens tekniske installationer blevet forældede, og i 2022 påbegyndte Slots- og Kulturstyrelsen derfor en omfattende restaurering af haven med støtte fra A.P. Møller Fonden på 65 millioner kroner.

Ved genåbningen den 8. maj 2024 sagde Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, formand for A.P. Møller Fonden:

”Haven er genopstået i forårsskrud, duftende, ren, funklende som en juvel. For Fondens bestyrelse og for mig personligt har det været helt afgørende at fremtidssikre Amaliehaven, som ligger Fondens hjerte så nær.”

Målet med restaureringsprojektet har været at bringe haven tilbage til sit oprindelige udseende fra da Hr. Mærsk Mc-Kinney Møller indviede den i maj 1983 og samtidig opdatere de tekniske installationer. Projektet er blevet udført med omhu for at beskytte Amaliehavens eksisterende blomster og træer, som er blevet suppleret med nye planter.

Arbejdet har inkluderet restaurering af trapper, ramper og mure. Alle stenoverflader er blevet renset, så havens mure har fået sin hvide farve igen, og beskadigede sten og fliser er blevet udskiftet. De elektriske systemer i haven er blevet gennemgribende restaureret, og der er blevet etableret nye pumper, dyser og kontrolsystemer til springvandene. Formålet har været at sikre, at springvand og kaskader fremstår smukt, samtidig med at alt fungerer energimæssigt effektivt.

For at skabe en særlig smuk og sammenhængende oplevelse af både springvand, kaskader og haverum om aftenen, er belysningen i haven også blevet istandsat. Der er isat nye, energibesparende armaturer, og de oprindelige lamper er blevet bevaret og renoveret, da de er en del af det samlede kunstværk.

Amaliehaven blev indviet af hr. Mærsk Mc-Kinney Møller den 10. maj 1983. Parken er tegnet af den belgiske landskabsarkitekt Jean Delogne. Den italienske billedhugger Arnaldo Pomodoro har skabt havens fire bronzesøjler, springvandet i midten og kaskadefontænerne i siderne.

Amaliehaven er opført symmetrisk omkring Frederiksgades akse og ligger på én af dansk arkitekturs mest berømte sigtelinjer fra Marmorkirken gennem Frederiksstaden over Amalienborg Slotsplads til havneløbet og over på den anden side af havnen, hvor Operaen slutter sigtelinjen.

Amaliehaven ejes af Københavns Kommune og Staten, som også står for den daglige drift.

Seattle i staten Washington har traditionelt stærke bånd til de nordiske lande, hvor udvandrede fra de nordiske lande fandt beskæftigelse inden for blandt andet fiskeri og bådebygning.

Nordic Heritage Museum havde tidligere til huse i en nedlagt skolebygning. Bygningen var imidlertid ikke særlig velegnet til formidling af den nordiske kulturarv. I 2018 åbnede museet som National Nordic Museum i nye bygninger centralt i Seattle. Museet præsenterer besøgende for nordisk kunst, kultur og værdier fra de tidligste antropologiske optegnelser og frem til det moderne nordiske samfund.

Fælles nordiske værdier og perspektiver går igen i udstillingerne, og de besøgende kan lære om temaer såsom den nordisk natur, bæredygtighed, social retfærdighed og innovation.

A.P. Møller Fonden har støttet byggeriet af National Nordic Museum med fokus på et galleri om de nordiske udvandreres betydning for det maritime liv i USA.

Væksthuset er Aveny-T’s nye scene for ungdomsteater. Den nye tilbygning er integreret med den 166 år gamle og bevaringsværdige teaterbygning.

Visionen er, at Væksthuset bliver omdrejningspunktet for en ny scene for unge, hvor teater, kunst og musik blandes, og hvor forestillinger skabes af unge, handler om unge og opføres til unge. Således skal Væksthuset bidrage til at styrke både Aveny-T og Frederiksberg Allés mangeårige tradition for teater og underholdning.

Tilbygningen erstatter den gamle bygning, der tidligere har huset blandt andet Kellerdirk og omfatter et nyt indgangsparti med en foyer, en mindre scene og en balkon med studie- og arbejdspladser for kulturiværksættere. Desuden er der anlagt et uderum foran den nye bygning, der åbner teatret op mod alléen og inviterer Væksthusets brugere og besøgende til ophold.

I 2019 blev Gigtforeningens nye hospital, Dansk Gigthospital, indviet i topmoderne omgivelser i tilknytning til Sønderborg Sygehus. Hospitalet er landets eneste specialhospital for mennesker med gigt.

Dansk Gigthospital tilbyder gigtpatienter fra hele landet tværfaglig behandling af gigtsygdomme uanset sværhedsgrad. Reumatologer, socialrådgivere, diætister, fysioterapeuter, sygeplejersker og andre relevante faggrupper arbejder side om side og kan inddrages i det enkelte patientforløb efter behov. Samtlige medarbejdere har specialviden inden for det reumatologiske område

Hospitalet rummer både en ambulant afdeling og mulighed for indlæggelse. Samtidigt rummer hospitalet også en stor forskningsafdeling.

Tidligere havde hospitalet adresse i Gråsten under navnet Kong Christian X’s Gigthospital, men er nu flyttet ind i de nye omgivelser.

Museum Sønderjylland er et af landets første regionale museer. Museet blev dannet i 2006 ved at samle en række mindre kulturhistoriske og kunsthistoriske museer i et større museum med fælles ledelse, administration med videre.

Med støtten fra A.P. Møller Fonden har det været muligt at samle genstande fra mere end 60 lokaliteter i et stort samlet moderne magasin, Bevaringscenter Sønderjylland.

Magasinet gør det muligt at drive museet langt mere effektivt samtidigt med, at opbevaringsforholdene og muligheden for at konservere de mange genstande er blevet optimale til gavn for kulturarven.

Det nye magasin ligger i Rødekro.

Friluftsorganisationer i de nordiske lande inviterer i år alle i Norden til at opleve, hvad en nat i naturen kan byde på. Aktiviteterne omfatter blandt andet fugletur om natten, overnatning i hængekøje-hotel eller telt, bålsamtaler eller fortællinger om stjerne.

Projektet Nordisk Nat i Naturen bygger på den lange fælles nordiske tradition for at dyrke friluftsliv og skal være med til at styrke det nordiske samarbejde og samhørighed.

I Finland og Danmark afholdes arrangementet lørdag den 27. august 2022 og i Sverige og Norge lørdag den 3. september 2022.

Nordisk Nat i Naturen er et partnerskab mellem de fire friluftsorganisationer: Suomen Latu i Finland, Friluftsfrämjandet i Sverige, Norsk Friluftsliv i Norge og Friluftsrådet i Danmark.

Projektet er en del af A.P. Møller Fondens nordiske temaindkaldelse 2021.

Nordsjællands Hospital har netop modtaget 8,7 mio. kroner fra A.P. Møller Fonden til to bæredygtige og sundhedsfremmende haver. Haverne bliver en del af Nyt Hospital Nordsjælland i Hillerød og bliver offentligt tilgængelige.

Ambitionen med de nye haver er at skabe et bæredygtigt og rekreativt uderum, der både kan motivere til udendørs aktivitet samt være et frirum for patienter, pårørende og personale.

Patienter der er indlagt får direkte udsigt til haverne, ligesom indlagte og ambulante patienter vil få mulighed for at tilbringe ventetid mellem behandlinger i de grønne omgivelser.

Haverne anlægges som en stor taghave på 3.400 kvadratmeter i hospitalets midte og som en mindre caféhave på 500 kvadratmeter i grundplan. Haverne er inspireret af landskabet omkring hospitalet og planterne er udvalgt efter deres farvemæssige variation hen over året.

Det er de Schweiziske landskabsarkitekter Vogt der designer de nye haver. Vogt har tidligere blandt andet skabt haven under Eiffeltårnet i Paris, taghaven på toppen af The Metropolitan Museum i New York, og inspirerende rammer for patienter og pårørende ved en række sundhedsbygninger i Europa.

Det historiske forsamlingssted Skamlingsbanken mellem Kolding og Christiansfeld er blevet revitaliseret med et helt nyt oplevelsescenter. Et center som forener mennesker i alle aldre med et af Danmarks store nationale mindesmærker og det omkringliggende landskab.

Siden 1843 har Skamlingsbanken dannet ramme om store folkemøder og kulturelle arrangementer, hvor det danske sprog, demokrati og den danske kultur er blevet hyldet, og hvor vigtige emner har været sat på dagsordenen fra talerstolen. Lige fra den danske sag i Sønderjylland til kvinders valgret.

Det nye oplevelsescenter fungerer som en portal til Skamlingsbankens kuperede istidslandskab, som kan opleves via tre afmærkede vandrestier.
Oplevelsescentret rummer en café og udstilling. I udstillingen kan de besøgende på en helt ny digital måde blive introduceret til de kræfter, der har været med til at forme det smukke landskab og givet dets betydning for både naturen og stemmens kraft i Danmark.

Det er ambitionen, at det nye oplevelsescenter skal styrke Skamlingsbanken som nationalt samlingssted for mennesker på tværs af alder. Et sted med fokus på historien, debat, kulturoplevelser, naturværdier og landskabet omkring.

Gennem de seneste år er Det Blå Gymnasium & Tønder Handelsskoles campus løbende blevet moderniseret. I den forbindelse er faciliteterne blevet udbygget med ønsket om at skabe et unikt og attraktivt campusmiljø inspireret af den amerikanske college-model.

Nu har elever og lærere på Det Blå Gymnasium & Tønder Handelsskole fået en ny multihal på ca. 1.300 kvadratmeter samt en bygning på ca. 400 kvadratmeter med omklædningsfaciliteter og motionscenter. Multihallen vil blandt andet kunne bruges til morgensamlinger, fester, gæstelærerbesøg og naturligvis idrætsundervisning og -arrangementer.

Campus Tønder fungerer som en ”by i byen” som ikke lukker og slukker, når undervisningen er færdig. Med fælleshus, kollegium, et bredt spektrum af uddannelser og ikke mindst idrætsfaciliteter. En campus, som er så attraktiv, at eleverne kommer langvejs fra. Og det både fra nord såvel som fra syd for grænsen.

A.P. Møller Fonden har støttet byggeriet af Campus Tønder med 22,5 millioner kroner for at gøre de fysiske rammer mere attraktive for de unge på ikke mindst EUX, EUD, HTX og HHX-uddannelserne og dermed bidrage til, at flere unge tager en af de erhvervsfaglige uddannelser, som erhvervslivet har brug for.

Den nye multihal blev indviet i maj 2024.

A.P. Møller Fonden har bevilget 16 mio. kr. til opførelsen af 300 nye sheltere i statslige naturområder over hele landet. Det er tæt på en fordobling af det nuværende antal sheltere, som til daglig administreres af Naturstyrelsen. Bevillingen skal herudover sikre, at 100 af de eksisterende primitive overnatningspladser bliver opgraderet med for eksempel flere bålsteder.

Det er mere populært end nogensinde at overnatte i naturen. Sidste år bookede mere end en kvart million danskere en overnatningsplads i de statslige naturområder landet over. A.P. Møller Fondens bevilling til nye sheltere og opgraderingen af eksisterende overnatningspladser skal bidrage til at imødekomme den stigende efterspørgsel.

De 300 nye sheltere opføres som 250 små sheltere og 50 store sheltere på 100 nye primitive overnatningspladser. Den præcise geografiske placering af de 100 nye overnatningspladser er under afklaring, men de vil blive jævnt fordelt over hele landet.

På de pladser, hvor det lokalt vurderes hensigtsmæssigt, vil der blive etableret sheltere, der er lettilgængelige for brugere med bevægelseshandicap.

De første nye sheltere forventes at stå klar den 27. august 2022 til årets Nat i Naturen, hvor alle i Norden inviteres til at opleve naturen efter mørkets frembrud – enten på egen hånd eller til et af de mange arrangementer på tværs af landet. I 2022 er Nat i Naturen en del af projektet Nordisk Nat i Naturen, som også er støttet af A.P. Møller Fonden.

GudenåStien – fra kilde til fjord er et 170 km langt stiforløb, der snor sig fra udspringet ved Tinnet Krat i Vejle til udløbet i Randers Fjord.

Med projektet skal store dele af den eksisterende sti langs Gudenåen udbedres samtidig med, at der etableres sti på de 50 km af strækningen, hvor man i dag ikke kan færdes.

Ambitionen er at give vandrere og naturinteresserede en sammenhængende og helt særlig naturoplevelse langs Danmarks længste vandløb og gennem et af Danmarks mest varierede istids- og kulturlandskaber.

Projektet omfatter også formidling langs Gudenåen og faciliteter såsom bænke, madpakkehuse og toiletter.

Det samlede stiforløb forventes at kunne stå færdigt i 2025.

I flere århundreder har skippere og styrmænd på danske skibe ført logbog over vejrobservationer på deres rejser. De historiske vejrregistreringer er aldrig blevet anvendt før, men de kan give en langt bedre forståelse af fortidens vejr og fremtidens klimaændringer.

En bevilling på cirka 14 mio. kr. fra A.P. Møller Fonden gør det nu muligt at digitalisere millioner af optegnelser og omsætte dem til brugbar og tilgængelig data til rådighed for dansk og international klimaforskning og offentligheden i almindelighed.

Projektet er udviklet i samarbejde mellem Rigsarkivet og Danmarks Meteorologiske Institut, og har fået navnet ROPEWALK (Rescuing Old data with People’s Efforts: Weather and climate Archives from LogbooK records).

Der eksisterer ikke sammenlignelige vejrobservationer fra andre kendte kilder på den tid. Kaptajner på de danske skibe var dengang forpligtet til at føre logbøger og skibsjournaler på deres rejser, og de skulle registrere alt, der foregik om bord, herunder de konkrete vejrforhold. Søfolkenes optegnelser indeholder således værdifuld og for sin tid detaljeret information om tryk-, vind-, strøm-, is- og temperaturforhold.

Vejrobservationerne kan dateres tilbage til 1675. En stor del af materialet stammer fra orlogsflåden, Kgl. Grønlands Handel og Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab.

Aarhus International School er en international privatskole bestående af en børnehave og grundskole med over 300 børn i alderen 3-16 år. Skolen blev grundlagt i 2011 med det formål at udbyde international IB-autoriseret undervisning og børnepasning. I dag ligger skolen to steder i utidssvarende bygninger i byen. De utidssvarende rammer gør det svært at tiltrække flere elever og udvikle et moderne læringsmiljø.

Nu skal Aarhus International School samles på én lokation i moderne bygninger, der understøtter den akademisk profil og skolens læringsgang. Det er den nuværende campus på Dalgas Avenue, som skal forbedres og udvides til Project One Campus.

Med Project One Campus kan Aarhus International School tilbyde 600 elever en både faglig og social hverdag i velfungerende og attraktive rammer. Udbygningen og moderniseringen af skolen vil også have stor betydning for virksomheders evne til at tiltrække internationale medarbejdere til Østjylland.

Byggeriet forventes færdigt til skolestart 2024.

Den unikke industrihistoriske bygning Kedelhuset i Carlsberg Byen er blevet omdannet til et nationalt, kulturelt samlingspunkt for dans og scenekunst. Stedet bliver drevet af Dansehallerne.

Ombygningen har skabt en ramme, hvor professionelle kan træne, udfolde sig og fremvise dansen, samtidig med at både amatører, foreningsliv og publikum kan mødes og blive inspireret af det professionelle dansemiljø. Dansehallerne rummer således scener, studier og mødepladser. Huset rummer nu en række faciliter, såsom scener, studier og mødepladser, som  kan fyldes med scenekunst, dans, koreografi, installationer, musik og videokunst. De 4.600 m2 i Kedelhuset er blevet transformeret med respekt for de bevaringsværdige arkitektoniske kvaliteter og bygningens historie.

Fakta om Kedelhuset og Dansehallerne
Arkitekt Carl Harild tegnede Kedelhuset som en del af Carlsberg Bryggerierne ved Valby Bakke. Kedelhuset blev opført i 1920’erne for at samle al energi på bryggeriet ét sted. Bygningen anses for at være et af periodens væsentligste arkitekturværker i Danmark og et af samtidens stærkeste eksempler på funktionel industriarkitektur.

I 1980’erne tog kunstnere initiativ til at etablere to institutioner i København: Dansens hus og Dansescenen. De to institutioner fusionerede under navnet Dansehallerne i 2012, og lige siden har Dansehallerne siden virket som en samlende kraft for branchen, og et sted hvor kunstarten kan mødes med en voksende, bred publikumsskare.

DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd skal gennem projektet NORÐ samle unge i fællesskaber på tværs af Norden og give unge større indblik i nordiske sprog og kulturer. Projektet er et tværnordisk samarbejdsprojekt, som DUF leder i tæt samarbejde med sine nordiske søsterorganisationer.

Hovedaktiviteten i projektet bliver et Ungeting – en stor, årlig begivenhed for unge i Norden. Her kan unge med interesse for nordisk samarbejde mødes, udveksle idéer og skabe partnerskaber på tværs af nordiske lande. Der vil blive afholdt to Ungeting i projektperioden 2022-2024.

Ungetinget og de øvrige aktiviteter i NORÐ er målrettet unge i alderen 16-30 år fra nordiske ungdomsorganisationer.

Projektet er en del af A.P. Møller Fondens nordiske temaindkaldelse 2021.

Multiarenaen Við Tjarnir er Færøernes nye samlingsted til sportslige og kulturelle begivenheder.

Den nye arena kommer til at summe af liv i hverdagen med blandt andet håndbold, gymnastik, fitness, konferencer, dans og messer. Tilskuere vil kunne opleve landskampe og internationale turneringer fra de mange pladser på de fleksible tribuner. Og ved koncerter kan den samle op mod 5.000 tilskuere.

Arenaen kan også bruges som indkvartering, hvis en nødsituation skulle opstå.

Við Tjarnir er en multihal for færinger i alle aldre – fra børnehavealder til pensionister, og samtidig en hal til såvel elitesportsudøvere som færinger med interesse i sport og kultur.

Den nye arena er blandt andre finansieret af Tórshavn Kommune, Lagtinget, Folketinget og Betri Fonden. A.P. Møller Fonden har støttet byggeriet med 25 millioner kroner.

Haslev Idrætsefterskole har de seneste år løbende moderniseret skolen, som seneste blev fornyet i 2016 med en ny bygning til spring og fitness.

Nu får Haslev Idrætsefterskole en ny samlingshal, som skal binde alt idræt på skolen sammen og skabe en helhed med hovedbygningen i overensstemmelse med skolens øvrige facader. Samlingshallen giver nye rammer for idrætten med plads til 300 tilskuere, flankeret af en række sociale og fleksible zoner, der både kan bruges i forbindelse med træning, undervisning, opvisning, stævner og i det sociale liv på skolen.

Hallen inkluderer også to nye klasselokaler og et faglokale til krea-faciliteter, som vil give skolens elever mulighed for fordybelse i kreative fag som musik og billedkunst.

Samlingshallen bliver et vigtigt bindeled mellem de to nuværende haller og vil skabe nye muligheder for fællesaktiviteter og øget socialt samspil mellem eleverne på tværs af skolens fire idrætsgrene.

BørneBasketFondens projekt ”Én bane – én forening” skal udvikle streetbasket i ni byer i Danmark gennem opstart af streetbasketforeninger og etablering af flere streetbasketbaner landet over. Med projektet vil BørneBasketFonden engagere nuværende og kommende gadeidrætsudøvere til at spille streetbasket og genskabe den unikke streetkultur og de communities, der opstår gennem streetbasket, som man kender fra de berømte streetbasketbaner i blandt andet New York City og Los Angeles.

Projektet vil helt konkret indbefatte:

• Etablering af nye streetbasketfaciliteter i byer i Jylland, på Fyn og Sjælland.
• Organisering af fællesskaber omkring banerne gennem streetbasketforeninger.
• Afholdelse af aktiviteter for børn og unge i skoler og på de nye baner.

Fire af de ni byer, hvor BørneBasketFonden vil oprette streetbasketforeninger, har allerede faciliteterne klar. I de resterende fem byer vil der blive etableret spritnye streetbasketfaciliteter, der skal gøre det attraktivt for lokale gadeidrætsudøvere at deltage i netop streetbasket.

De ni lokaliteter, der indgår i indsatsen om opbygning af streetbasketmiljøer er: Under Bispeengbuen på grænsen mellem København og Frederiksberg, Tårnby, Københavns Vestegn (placering skal afklares), Liseleje, Kalundborg, Aarhus, Horsens, Svendborg, Middelfart eller Nyborg (placering skal afklares).

Museum Skanderborg rykkede i 2019 ind i den gamle og ikoniske postbygning fra 1983 på Skanderborg Station.

Den nedlagte posthusbygning skal nu renoveres og udbygges, så den kan danne rammen om det nytænkende og ambitiøse museum Perron1.

Perron1 bliver ikke bare et museum, men et åbent hus med en kulturel ventesal, hvor rejsende og forbipasserende præsenteres for den lokale arkæologi og kulturarv, en café og åbne, arbejdende værksteder. Perron1 er Museum Skanderborgs og Skanderborg Kommunes fælles vision om at skabe et moderne, levende lokalmuseum tæt på den pulserende hverdag på stationen.

Finansiering til udstillinger og inventar mangler at blive dækket.

I mere end 100 år har Skyttehushaven langs Vejle Fjord været et yndet folkeligt og rekreativt udflugtsmål. Gennem årene er der blevet lyttet til Grundlovstaler, sunget Midsommervisen og promeneret i haven. Den 8-kantede bygning Skyttehuset har desuden dannet ramme om mange familiefester, kabareter, ligesom stedet har fungeret som dansepavillon.

I maj 2019 blev den bynære have genindviet i en helt ny form efter en gennemgribende forvandling med respekt for havens historie og sjæl. En af de store forandringer er etableringen af otte nye haverum med forskellig udformning og beplantning.

Kunstnerkollegiet i Skindergade er tegnet i 1815 af den danske arkitekt C.F. Hansen. Bygningen blev oprindelig opført som socialt boligbyggeri. I 1850’erne blev bygningen omdannet til en stiftelse, der bestod, indtil bygningen blev indrettet til kollegium med 32 studieboliger omkring 1976. Studieboligerne var oprindeligt kun for studerende ved Kunstakademiet, men i dag kan studerende fra andre studier også søge om bolig.

Kunstnerkollegiet skal gennemgå en større restaurering og modernisering. Efter mere end 40 år som kollegium, står den fredet bygning slidt og utidssvarende. Restaureringen omfatter blandt andet sikring af bygningens fundament og en større istandsættelse af ejendommens tag, facader, lejligheder og fællesarealer.

Den mere end 150 år ikoniske teaterbygning på Frederiksberg Allé har været igennem en gennemgribende renovering med respekt for den historiske bygning.

Renoveringen af Betty Nansen Teatret har på én og samme tid moderniseret teatret og samtidig ført bygningen tilbage til den oprindelige stil.

Siden 1980 har facaden på teatrets 1. sal været uden vinduer og skæmmet af et stort reklamebanner. Som led i renoveringen er den oprindelige terrasse på 1. sal blevet genetableret. Terrassen står nu med en balkon med ti søjler og med et rækværk af støbejern ligesom før 1980.

Teatrets foyerområde på 1. sal er ombygget til et lyst rum med store vinduespartier ud mod Frederiksberg Allé. Fra foyerområdet kan publikum gå ud på den nye terrasse.

Derudover er den udvendige indgangstrappe blevet smallere for at skabe symmetri omkring det eksisterende hovedindgangsparti, og en indgang i gadeniveau er blevet skabt for at give bedre adgangsforhold for kørestolsbrugere og gangbesværede. Ombygningen har også betydet forbedring af toiletforhold og den generelle akustik, samt udskiftning af teatrets ventilationssystem.

Endelig er skiltet på facaden ud mod Frederiksberg Allé blevet udskiftet med et lysskilt i hvid neon udformet som den tidligere teaterchef og skuespiller Betty Nansens originale underskrift.