Ved Mønsted Kalkgruber kan man ikke længere kun opleve det omfattende system af underjordiske minegange. Med et nyt system af stier og gangbroer er det overjordiske, kuperede og særegne terræn nu også tilgængeligt for alle – gående såvel som gangbesværede.

Den nye landskabsrute består af en enkel sti i børstet beton, som leder hen til en træbro, der løber langs en stejl skråning ned til kalkgruberne. Undervejs er man i højde med trækroner og har udsigt til grubesøen og hele det vidtstrakte åbne kalkbrud. Der er desuden en udsigtsplatform samt et område med borde og bænke, som skal fungere som hvilepladser.

Ruten er udviklet med fokus på, at man som kørestolsbruger kan komme selvstændigt omkring uden at specielle ramper eller lignende tiltag er nødvendigt. Også i selve gruberne er der blevet lavet et stiforløb med fokus på tilgængeligheden.

Røde Kors’ landskontor på Blegdamsvej i København har fået et nyt usædvanligt byggeri, som er et samlingssted for de mange frivillige. Set fra vejen rejser en asymmetrisk, skulpturel trappe sig ind mod selve landskontoret. Trappen er den nye bygnings tag, og selve frivillighuset på 750 m² befinder sig under gadeplan.

Den nye bygning er først og fremmest de frivilliges eget hus og skal understøtte og udvikle deres arbejde, som er kernen i Røde Kors’ virke. Men trappen er også tænkt som et nyt inviterende byrum, hvor man kan slå sig ned for at spise frokost, sidde i solskinnet eller hvor fodboldfans eller koncertgæster kan mødes på vej til Parken.

Frivillighuset bliver dagligt benyttet af omkring 1.000 aktivitetsledere, som driver Røde Kors’ aktiviteter i hele landet, og der er samtidig mange frivillige, som besøger huset for at føle sig som en del af fællesskabet. Med bygningen er det også blevet muligt at knytte de frivillige og medarbejdere tættere sammen.

Efter åbningen af huset i 2017 kigger forbipasserende spontant indenfor for at se huset, donere bidrag eller høre om, hvordan man bliver frivillig. De nye mødefaciliteter i bygningen giver også mulighed for endnu flere besøgende, for eksempel en skoletjeneste, der kan tage imod skoleklasser.

En omfattende renovering af Sønderborgs Kvinde- & Krisecenter har transformeret bygningen fra en nedslidt villa til et moderne krisecenter.

Huset har blandt andet fået tilbygget et vindfang, som skal forbedre ankomsten til centeret ved at gøre den mere værdig og sikker samt give rummelig og hyggelig plads til ophold såvel som plads til barnevogne og overtøj. Gårdhaven har fået en sikkerhedsmæssig opgradering. Hvor der før var et faldefærdigt hegn, står nu en mur, som på forsvarlig vis skærmer mod den omkringliggende p-plads. Med omlægningen af gårdhaven er der opstået et smukt opholdsrum, der er indrettet til leg, ophold og samvær.

Sikkerhedsaspektet har været højt prioriteret i alle detaljer af renoveringen, men også de indendørsarealer har været prioriteret. Der er skiftet vinduer i hele huset, som har givet mærkbart mere lys i alle rum. Isolering og nye radiatorer har gjort huset til et varmere sted. Alle rum er blevet malet i et farvevalg, der løfter humøret, og etagen hvor kvinderne og børnene bor har fået større værelser og en rummelig repos med indgang til værelserne.

Ambitionen med renoveringsprojektet har været at skabe et hjemligt, rart og sikkert helle for de kvinder og børn, som opholder sig på krisecenteret.

Selsø Slot har gennemgået en restaurering, der har indebåret nyt tag, udbedring af sætteskader og styrkelse af gavlen samt gennemgribende restaurering af portbygningen. Museet er således rustet til mange flere års besøg.

Som et levende museum danner Selsø Slot ramme om en række velbesøgte arrangementer, der blandt andet inkluderer herregårdsliv, klassiske koncerter, madarrangementer samt omvisninger.

Med restaureringen har man ønsket at bevare det autentiske udtryk fremfor at rekonstruere er en stor del af slottets originale barokinteriør. Riddersalen fra 1734 er et af landets bedst bevarede barokrum, og danner ramme om de klassiske koncerter.

Renoveringen af taget og gavlen samt de nyindrettede publikumsfaciliteter, kontor, bibliotek og arkiv i portbygningen betyder, at den historiske herregård kan bevares for eftertiden, og museets mange formidlingsaktiviteter i højere grad kan understøttes.

Udstillingen Made in Space på Tycho Brahe Planetarium i København omhandler historien om universets opståen. Den prisvindende virksomhed 59 Productions står bag udstillingsdesignet, der ved at kombinere kunst og teknologi skaber immersive – eller opslugende – oplevelser.

Tycho Brahe Planetarium er Danmarks førende institution for formidling af astronomi og rumfart. I bygningen findes en indvendig kuppel kaldet Rumteatret, og under den findes et ca. 600 m² mørkt cirkulært rum. Made in Space udnytter det mørke lokale til en fokuseret og fængende digital fortælling om Big Bang og dannelsen er stjerner, planeter, mørk energi, sorte og røde dværge.

For at favne så bredt som muligt har faglig kvalitet og formidling været i højsædet i udformningen af udstillingen. Både forskere og ph.d.-studerende har været tilknyttet for at sikre, at udstillingen stimulerer publikums nysgerrig samt tilbyder noget for den enkelte.

Brumleby på Østerbro i København huser Danmarks ældst bevarede brugsforening i Danmark. Brugsforeningen blev grundlagt i 1868 og havde til formål at skaffe de mindrebemidlede arbejderfamilier i Brumleby billigere og bedre varer. Brumleby Brugs lukkede i 1984, da den ikke levede op til moderne krav om kølediske eller kunne klare konkurrencen fra nærområdets supermarkeder. Siden lukningen har engagerede beboere og fagfolk imidlertid arbejdet for at bevare det historiske klenodie som museum.

Efter en omfattende forskningsindsats og restaurering er de 145 år gamle, nedslidte lokaler ført tilbage til tiden omkring 1870. De besøgende kan i dag gå på opdagelse i butikken, foreningens kontor og i biblioteket, brugsuddelerens lejlighed eller medhjælperens kammer. Som en del af restaureringsprojektet er der etableret køkken og toilet i den gamle hørkramkælder, og det store lokale er indrettet så fleksibelt, at der kan være både udstillinger og afholdes møder og arrangementer.

Huset giver som helhed indblik i arbejderfamiliernes hverdag og brugsforeningernes bidrag til udviklingen af det moderne velfærdssamfund.

På MR Centret ved Aarhus Universitetshospital Skejby har medarbejderne siden 2012 arbejdet med en avanceret billeddiagnostik kaldet magnetisk resonans-hyperpolarisering. MR-hyperpolarisering er en metode, som er følsom nok til at registrere stofskifteændringer i blandt andet kræftceller og levere et mere præcist billede til læger og patienter af, om en given kræftbehandling virker eller ej. Teknikken bygger på den MR-scanningsteknologi, man har anvendt siden 1980’erne, koblet med den danskudviklede teknologi hyperpolarisering, der øger MR-scanningens følsomhed.

Perspektivet er, at lægerne allerede inden for en uge eller 14 dage kan se, om behandling af eksempelvis den aggressive kræftform bugspytkirtelkræft virker. Tidligere gik der flere uger eller måneder. Via en donation fra A.P. Møller Fonden har MR Centret kunnet anskaffe en state-of-the-art MR-scanner med de præcise specifikationer, der skal til for at fungere optimalt sammen med hyperpolariseringsteknologien.

Der er ganske få hospitaler i verden, der arbejder med MR-hyperpolarisering, og Danmark er med i den absolutte front i arbejdet med teknologien og dens mange anvendelsesmuligheder.

Asger Jorn og seks kunstnervenner, heriblandt Henry Herup og Carl-Henning Pedersen, skabte i 1944 en farverig og fantasifuld vægudsmykning i Børnehuset på Østerbro i København. Flere af vennerne var i slutningen 1940’erne med til at danne den internationalt berømte Cobra-kunstgruppe, og en af gruppens senere medlemmer, Corneille, malede under et efterfølgende besøg i Danmark også en væg i børnehaven.

I 2016 havde tidens tand og skiftende moderniseringer sat tydelige spor på de unikke friser. Udover snavs og slid var der risiko for, at nogle af malerierne ville smuldre eller falde ned, fordi malelagene eller pudset havde løsnet sig. Hårdhændet vedligeholdelse havde gennem årene skæmmet eller ødelagt nogle af værkerne – Undervejs er malerier helt forsvundet og eller skrabet ned.

For at sikre den bevaringsværdige Cobra-kunst påbegyndte konservatorer fra Kunstkonserveringen en nænsom restaurering og konservering i 2017. I dag fremstår udsmykningen som i 1944, og vurderes som et enestående værk for periodens danske kunsthistorie.

De syv kunstnere som udsmykkede Børnehuset var Asger Jorn, Ejler Bille, Henry Heerup, Else Elfelt, Agnete Therkildsen, Erik Thommesen og Richard Winther.

I forbindelse med konserveringen af vægudsmykningen blev børnehaven også istandsat.

Danskerne er i stigende grad optaget af at lære fortiden at kende. Mange undersøger, hvordan deres egn eller kvarter har forandret sig, eller undersøger, hvem der har boet i deres hus, siden det blev bygget. Ganske mange fordyber sig også i familiens slægtshistorie.

I 2015 lancerede SLA, Sammenslutningen af Lokalarkiver, hjemmesiden arkiv.dk, som giver adgang til en samling på mere end 2 mio. online fotos fra hele landet. I en ny opdateret version af arkiv.dk får brugerne også mulighed for at søge i den omfattende dokumentsamling, som over 500 arkiver i hele landet har digitaliseret.

Opdateringen af arkiv.dk betyder samtidig:

• Adgang til flere dokumenttyper, herunder sognerådsprotokoller, fattigprotokoller, skoleprotokoller og vejvisere.
• Adgang til sjældne dokumenter, eksempelvis en dansk øjenvidneberetning skrevet i en kz-lejr under Anden Verdenskrig.
• Bedre søgemuligheder på tværs af kilder eller i en afgrænset del af arkivsamlingerne.
• Mulighed for at bidrage med egen viden og lokalkendskab ved at ”tagge” med navne, steder og årstal.
• Mulighed for download af fotos i høj opløsning.

Lanceringen af arkiv.dk i 2015 og den opdateret version er støttet af A.P. Møller Fonden med i alt 4,3 mio. kr.

Hvert år trækker 15 millioner fugle gennem Vadehavet, og det astronomiske antal fugle gør Vadehavet til én af verdens vigtigste trækruter. Området har derfor status som nationalpark og er på UNESCO’s verdensarvsliste.

I 2017 genåbnede Vadehavscentret i et hus tegnet af arkitekt Dorte Mandrup, hvori det gamle center indgår. Det arkitektoniske udtryk er tilpasset marsklandets flader og farvepalet, og materialer som robinietræ skaber sammenhæng mellem bygning, landskab og natur. I det nybyggede center er der mere end 1.000 m² udstilling, nye møde- og formidlingsaktiviteter samt café og butik.

Centret henvender sig til et bredt publikum fra børnefamilier og skoleklasser til turister, personaleforeninger og naturentusiaster. Derfor har det også været vigtigt formidlingsmæssigt at begejstre alle sanser og anvende innovative greb. Et udvidet samarbejde mellem arkitekt Dorte Mandrup og udstillingsdesigner Johan Carlsson har desuden betydet, at udstillingen ”Trækfuglenes Vadehav” er tilpasset den enestående bygning.

Læs evaluering af projektet her

Strandingsmuseet St. George ved Thorsminde er blevet renoveret og udvidet, og det har givet plads til nye udstillinger bygget op om den unikke samling på over 4.000 bjergede genstande fra HMS St. George.

En nøglerolle for udvidelsen har været det 11 meter høje ror, som St. George mistede i dansk farvand og som resulterede i, at skibet gik på grund ud for Thorsminde. Det resterende af skibet sank dengang næsten intakt, og det var derfor muligt at bjerge de mange genstande, som ligger til grund for museet. Roret blev fundet og bjærget i 2003, da man gravede ud til en havmøllepark ved Rødsand.

Museet har også fået nyt formidlingsdesign, der tager udgangspunkt i flere forskellige formidlingsformer: tekst, foto, film, audiofortællinger, interaktive spil og leg samt storskærme med kort over kystområdet. Da halvdelen af museets gæster er turister, er teksterne holdt på et minimum men på både dansk, engelsk og tysk.

I det fredede klitlandskab ved Blåvand i Vestjylland ligger den massive betonbunker Tirpitz, som siden 1991 har været åben for publikum med en mindre udstilling om bunkerens historie. Med en donation fra A.P. Møller Fonden har bunkeren fået selskab af en ny museumsbygning, der er gravet ind i en gammel jordrampe lige bag bunkeren.

Det er arkitektfirmaet Bjarke Ingels Group som står bag den nye bygning. Museumsbygning er bygget ind i landskabet, så det mindst muligt forstyrrer de fredede omgivelser. Adgangen til museet sker gennem klitterne, og gæster kan besøge den åbne museumsgård, de fire udstillingsgallerier under terræn og vandre op over museets tagflader.

Med det nye Museum Tirpitz kan man opleve rav, landskabs- og besættelseshistorie under samme tag. Gennem styrket formidling og unik museumsarkitektur tilgodeser museet et bredt publikum og kan tiltrække endnu flere turister.

H.C. Andersen er en af Danmarks største og mest folkekære digtere. Hans forfatterskab er helt igennem dansk, og samtidig er hans fortællinger kendt og elsket overalt i verden. De er oversat til mere end 160 sprog.

Siden 1908 har Odense haft et biografisk museum, H.C. Andersens Hus, tilegnet den store forfatter og med hans ydmyge fødehjem i byens historiske kvarter som hjørnesten.

I sommeren 2021 kunne Odense Bys Museer åbne dørene til byens nye vartegn, H.C. Andersens Hus. Det nyopførte museum danner rammerne om den verdenskendte forfatters eventyrlige univers. Det nye hus er tegnet af den japanske arkitekt Kengo Kuma, hvor H.C. Andersens fantastiske fortællinger er selve fundamentet for museet med inspiration fra den danske bindningsværktradition. Huset spiller tæt sammen med den ambitiøse byudvikling af byens centrum.

Det nye H.C. Andersens Hus er tænkt som en samlet kunstnerisk totaloplevelse af landskab, arkitektur og nyeste udstillingsdesign, der tilbyder nye perspektiver på den folkekære og verdenskendte forfatter. Og huset insisterer på, at H.C. Andersens tanker og eventyr er lige så levende og gyldige i dag som i 1800-tallet, da de blev skabt.

Museets udstilling rumliggør oplevelsen af H.C. Andersens litterære og flertydige univers og iscenesætter et kunstnerisk rum, hvor arkitekturen, moderne teknologier og scenografiske greb hele tiden skaber nye møder mellem den besøgende og Andersens eventyr.

Museet rummer et eventyrhus, et børnehus og et underjordisk museum, der fletter sig sammen med den omkringliggende magiske have med buede hække i forskellige højder, buske, træer og blomster.

En opdateret og delvis ny udstilling i H.C. Andersens Hus, der markeres i april 2025, er støttet af A.P. Møller Fonden med 21 millioner kroner.

Kongeåstien er en 67 km lang trampesti, der med fri adgang skal give lokale og turister mulighed for at bevæge sig gennem det vekslende landskab langs Kongeåen.

Det meste af stien er angivet med pæle, og er, som trampesti antyder, skabt ved brug. Anlægsprojektet omfatter seks store træbroer, så man kan krydse åen flere steder end hidtil, et utal af mindre broer over sideløb og grøfter samt gangplanker over sumpede områder.

Projektet omfatter også anlæggelse af rastepladser med servicefaciliteter såsom borde og bænke, toilet, sheltere og brænde til grillplads. Ved den historiske Frihedsbro ved Skibelund Krat er der desuden en ophalingsplads til kanoer, der har gjort det langt mere attraktivt at sejle på turen.

Man kan desuden finde historiske fortællinger og formidling fra traditionelle infostandere og nyudviklede digitale infosøjler med gratis wi-fi, hvor man for eksempel kan tanke sin kongeåsti-app op med informationer.

Siden 1994 er Vejen Kunstmuseums samling mere end fordoblet, og med de mange nyerhvervelser er pladsen blevet trang. Med en ny tilbygning er der blevet væsentlig mere udstillingsplads, der er kommet bedre publikumsfaciliteter og bedre tilgængelighed og museet har for første gang store specialbyggede magasiner.

Den nye tilbygning fungerer som bindeled mellem den oprindelige museumsbygning fra 1924 og byens gamle biblioteksbygning, som museet overtog i 2000. Den erstatter en gallerigang på 167 m², så der nu i stedet er 1.000 m². Udstillingsområderne er fordelt på 500 m² på to-tre niveauer, mens kælderen i to niveauer rummer publikumstoiletter, magasiner og plads til interne museumsfunktioner. Tilbygningen er en moderniseret version af den byggetradition, som er afspejlet flere steder i Vejen, og er karakteriseret ved røde mursten, hvidt træværk og hvide gesimser.

Med udvidelsen af museet er rammerne for både gæster og samling forbedret markant.

Campus Kollegiet i Odense har fået etableret en ny park, der forbinder universitet og natur med hinanden. Parken og den 15 etager høje kollegiebygning er placeret i krydsfeltet mellem byliv og natur, hvilket har spillet en afgørende rolle for parkkonceptet.

Parkens elementer er inspireret af begge miljøer, og der er lagt vægt på, at overgangene mellem by og natur ikke er påfaldende. Det kommer blandt andet til udtryk i parkens både kantede former og svungne linjer, og det betyder, at brugerne alt efter behov og lyst kan skifte gear mellem byliv og naturoplevelser og mellem aktivitet og rekreation. Eksempelvis kan man finde urbane stier i parken, hvor både gående og cyklister ubesværet kan bruge parken som en genvej, og samtidig et naturligt stiforløb langs søen med pausepladser.

Både kollegiets beboere, naboer og offentligheden har adgang til parken og de forskellige rekreative elementer såsom basketballbane, volleyballbane, grillplads og træterrasser langs søen.

Midt i Den Gamle By i Aarhus findes der nu et moderne bykvarter. Her kan de besøgende både møde hverdagen, som den formede sig i danske byer i 1974 og 2014, og følge den store fortælling om velfærdssamfundet, kønnenes ligestilling, de første gæstearbejdere og andet, der skabte tilværelsens rammer.

Den moderne bydel rummer ikke bare et autentisk gademiljø stykket sammen af forskellige ejendomme fra byer rundt omkring i Danmark, men også eksempler på lejligheder, butikker og værksteder fra en ikke så fjern fortid.

Fondens engagement i udviklingen af den moderne bydel i Den Gamle By er langvarigt. Den første etape til 161 millioner kroner blev indviet i 2014 og anden etape i form af en bevilling på 135 millioner kroner blev doneret i 2017.

Flertallet af Den Gamle Bys bygninger er originale huse, der var nedrivningsdømte på grund af nedslidning eller lå i vejen for byfornyelser der, hvor de stod opført. Men i den moderne 1974-bydel har museet været nødt til at rekonstruere nogle af husene, enten fordi forbillederne stadig udfylder deres roller i bedste velgående, eller fordi de for længst er revet ned.

Den Gamle By har også fået også en ny hovedindgang, så hele byen flytter tættere på Aarhus og som tilbyder bedre faciliteter til publikum og lettere adgang for handicappede.

I 2021 donerede Fonden også 1,9 mio. kroner til at revitalisere Museet for Dansk Bladtegning i forbindelse med, at samlingen flytter fra Det Kongelige Bibliotek til Anton Rosens cirkulære pavillon midt i Den Gamle By.

A.P. Møller Fondens sommerhus i Ballum er opført i 2016 som nærmeste nabo til den enestående Nationalpark Vadehavet. Det er tilgængeligt for A.P. Møller Mærsks medarbejdere på lejebasis hele året og beliggende i Ballum Vesterende syd for Ribe et par kilometer fra Rømø-dæmningen. Huset er bygget som led i Bevaringsfonden for Vesterende Ballum og Østerende Ballums istandsættelse af en stor del af landsbyen Ballum. Et arbejde, som blev gennemført via en donation fra A.P. Møller Fonden for at sikre, at Ballum-husenes grundlæggende og bevaringsværdige kvaliteter igen blev de bærende træk i bebyggelsen.

Sommerhuset, som er skabt af arkitektfirmaet Vandkunsten v. Jens Arnfred, er tilpasset det sydvestjyske kulturlandskab, som indpasser sig i den omkringliggende landsbys bygningsmasse, egnstypiske byggestil og materialevalg. Samtidig er huset et tidssvarende og moderne byggeri, der rent funktionelt leve op til tidens krav om energieffektivitet.

Som led i en udviklingsplan har Diakonissestiftelsen opført et nyt byhospice. På hospicet er der skabt de bedst mulige rammer om pleje af alvorligt syge og døende patienter. Med det nye hospice udvides sengepladserne fra 10 til 16.

I opførelsen af det nye hospice har der været fokus på lindrende arkitektur. Bygningen er udformet med bløde linjer, afdæmpede farver og smukke rumforløb. Årstidernes farver og dufte strømmer ind fra gårdhaven, som sammen med det store, lyse fællesrum udgør husets hjerte. De runde udskæringer, de buede vinduer og den teglstensbelagte gårdhave er nogle af de arkitektoniske elementer, som gør huset særligt.

På bygningens facade er der lagt vægt på at lave forskydninger og udskæringer, så huset tilpasser sig det omkringliggende villakvarter og giver varierede oplevelser, når man bevæger sig rundt om det.

Det nye byhospice er Danmarks første nybyggede hospice.

Audienssalen på Frederiksborg Slot repræsenterer på fornemmeste vis barokkens arkitektur og udsmykning. Salen har imponeret tusindvis besøgende gennem mere end 300 år. Ligeså mange har vandret gennem den rigt ornamenterede Audiensgang, der fører over Slotssøen og ind i Audienssalen.

Audienssalen og Audiensgangen blev skabt i 1680’erne af Christian 5.’s generalbygmester Lambert van Haven med hjælp fra tidens fremmeste håndværkere og kunstnere. Audiensgangen er dekoreret med stukke og 36 malerier, som i deres udskårne rammer er eksempler på baroktidens malerkunst. I Audienssalens kuppelhvælv bærer stukengle Christian 5.’s krone og monogram, mens væggene blandt andet er dekoreret med de oldenborgske konger malet af den franske kunstner Jacob d’Agar.

I 2012 startede en omfattende restaurering af Audienssalen og Audiensgangen finansieret af A.P. Møller Fonden på 23,5 mio. kroner. Som en del af restaureringen blev den smuldrede stuk kompletteret og hvidtet. Alle malerier inklusiv det store plafondmaleri i kuppelloftet blev nedtaget for at blive renset og retoucheret. Også paneler og marmorgulve blev restaureret, og marmoreringen gennemgået og retoucheret.

Den nyrestaurerede Audienssal og -gang åbnede i foråret 2016 og byder i dag på en rejse i tid og rum, hvor den besøgende kan opleve, hvordan arkitektur, dekorationer og kunst fra barokkens tid komplimenterer hinanden i en helhed.

Den landsdækkende frivillige social- og samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisation Dansk Skoleskak har med projektet ”Skoleskak på Ø-skoler” målrettet deres arbejde de danske øer.

Formålet med projektet er blandt andet at øge læringen hos de deltagende børn og unge. Skakspillet opbygger koncentrationsevne, selvstændighed, analytiske færdigheder og tålmodighed. Det er desuden med til at stimulere interessen for matematik, og det har vist sig, at flere elever klarer sig bedre i skolen, når de deltager i skoleskak.

Skoleklasser på øerne består ofte af relativt få elever med en stor aldersspredning, og spillet giver mulighed for at dele en aktivitet på tværs. Når der er større arrangementer, såsom DM i skoleskak, mødes børnene med andre skakspillere fra hele Danmark og bygger dermed også bro på tværs af landet.

Øregaard Museum er et kulturhistorisk vidnesbyrd fra slutningen af den florissante periode, som var karakteriseret ved stigende velstand for borgerskabet. Huset blev bygget i 1806-1808 som landsted for skibsreder og handelsmand Johannes Søbøtker.

Museet har efter en gennemgribende renovering fået genskabt bygningens oprindelige klassicistiske udtryk samt moderniseret udstillingsforhold.

Under restaureringen af museet dukkede enestående dekorationer fra huset oprindelsestid frem, heriblandt et svunget klassicistisk lyremotiv kaldet ”grotesker”. Muslingeskaldekorationer og de originale farver på både dekorationer, træværk og vægge tonede også frem. Ved at bruge særlige typer maling, har man fået det oprindelige udtryk frem i huset igen.

Det har været centralt for restaureringen at skabe moderne sikkerhedsinstallationer, udstillingslys, brandsikring og klimaanlæg. De opdaterede faciliteter betyder, at museet kan tilbyde udstillinger af højere kvalitet, nyere kunst samt særudstillinger.

Danmark har en stolt kunsthåndværk- og designtradition, der går tilbage til begyndelsen af det 20. århundrede. I mange år var det porcelæn, keramik og tekstiler, der havde den største gennemslagskraft. Men op igennem 1940’erne begyndte møbeldesignerne at skille sig ud og 1950’erne blev det store gennembrudsårti, ikke mindst for Hans J. Wegner (1914-2007).

Hans J. Wegner er født og udlært som snedker i Tønder. Wegners møbler fik stor national, men især international succes. Han er et designikon, hvis møbler den dag i dag stadig er elsket i flere generationer i hele verden, og interessen for hans tilgang til design, funktionaliteten, den æstetiske og konstruktionsmæssige holdbarhed er kun vokset gennem årene.

I 1995 åbnede Tønder Vandtårn som museum for den berømte møbelarkitekt. I Vandtårnet kan besøgende opleve og afprøve de 37 stole, som Wegner skænkede til museet og som han mente repræsenterede hans design. Øverste dæk i Vandtårnet er indrettet med et specialdesignet rundt bord tegnet af Hans J. Wegner og hans datter Marianne Wegner Sørensen sammen med 25 eksemplarer af Wegners ’The Chair’. Rummet fungerer som udkigstårn til det vidtstrakte marsklandskab og Tønder bykerne, men udlejes også til forskellige arrangementer.

Udstillingen i Vandtårnet giver også en introduktion til Wegners baggrund, liv og inspirationskilder.

I 2024 har A.P. Møller Fonden bevilget 15,5 millioner kroner til at give Tønder Museum mulighed for at nytænke samt løfte rammerne for formidlingen af bysbarnet møbelarkitekten Hans J. Wegners arbejde.

Vandtårnet bliver nu atter sat i stand ligesom udsigtsrummet fornys. Formidlingen udvides til de nye rammer i det tilhørende pumpehus, hvor perspektiveringen af Wegners arbejde vil få plads blandt andet i forhold til den vestfrisiske møbelkunst.

Donationen er en central del af en stor modernisering af museet i Tønder, som er en del af Museum Sønderjylland, for i alt 74 millioner kroner. Også Augustinusfonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Tønder Kommune og Museum Sønderjylland bidrager til moderniseringen.

I udkanten af Vordingborg lå i midten af 1100-tallet og frem til 1660’erne et gigantisk borganlæg med tårne, ringmure og voldgrave. Igennem flere hundrede år dannede borgen ramme om centrale historiske begivenheder: Valdemar den Store afgik ved døden på borgen i 1182, Valdemar Sejr afholdt det danehof i 1241, hvor Jyske Lov blev underskrevet, Valdemar Atterdag førte sine krige mod Hansestæderne herfra, og hans datter Margrethe d. 1. giftede sig i Vordingborg med Haakon af Norge.

For at sætte fokus på Vordingborgs betydning for Danmarks historie blev Danmarks Borgcenter etableret midt i slotsruinen. Her kan besøgende opleve det genskabte voldgravsanlæg, dem gamle ringmur, det intakte fæstningstårn ”Gåsetårnet” samt mange arkæologiske fund såsom øksehoveder, ølkrus, brætspil, skosåler og den eneste bevarede robåd fra dansk middelalder.

Ved at revitalisere fortællingen om Vordingborgs tid som kongeby, er museets ambition at gøre den danske befolkning klogere på kongemagtens skiftende regionale forankring.

Vitskøl Kloster er én af seks institutioner i Danmark under Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU). Her går unge mellem 18 og 30 år, som af sociale og personlige årsager har haft svært ved at finde sig til rette i uddannelsessystemet og derfor endnu ikke har fuldført en uddannelse.

De unge kan vælge en linje indenfor brancheområderne bygningsservice, kantine, jordbrug, gartneri og rengøring, og får et individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb på op til 34 uger. Eleverne tager desuden del i den møde- og kursusvirksomhed, klosteret lægger lokaler til, samt de kulturhistoriske arrangementer, der inviteres til i løbet af året.

I 2010 var institutionen ved at lukke, da Københavns Kommune, som ejede bygningerne, ville sælge klosteret. Med støtte fra blandt andet A.P. Møller Fonden blev det muligt for den nystiftede ”Fond til Vitskøl Klosters bevarelse” at erhverve klosteret og drive skolen videre.

Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø er omdrejningspunkt for en national udvikling af unge talenter inden for de naturvidenskabelige og tekniske fag. Centerets formål er, at interessen for fagene skal bredes ud og forankres i hele landet.

På videnscenteret finder man en lang række faciliteter, som landets skoler og gymnasier vanskeligt kan tilbyde inden for fag som bioteknologi, nanoteknologi og robotteknologi. Heriblandt en vindtunnel til test af vindmøller, et 3D-rum med avanceret scanner og Nordeuropas største tågekammer.

Videnscenteret benyttes af unge talenter i aldersgruppen 12 til 20 år, som udpeges af de enkelte skoler og gymnasier. Desuden benytter eleverne på Sorø Akademi også de mange faciliteter, centeret tilbyder.

Efter en gennemgribende renovering af haven og museumspladsen er Vejen Kunstmuseum rykket helt ud til fortovskanten, hvilket har givet både museet og besøgende mulighed for at udnytte det store uderum.

Med renoveringen af haveanlægget har det været en ambition at skabe en åben og grøn oase, fremfor den tidligere tillukkethed der prægede haven. Der er blevet plantet frugttræer og frugtbuske med jordbær som bunddække, og det giver både en smuk blomstring om foråret, men også et levende nærvær, når både borgere og turister kommer forbi og plukker jordbær eller æbler.

I haveanlæggets centrum ligger byens vartegn: Troldespringvandet fra 1923. Springvandet er ligesom museet skabt af billedhugger Niels Hansen Jacobsen. Dengang blev kun trolden støbt i bronze, men nu er alle figurer på springvandet i bronze, og kummen er modelleret op i beton igen.

Museet selv benytter haven til for eksempel Troldetræf og værkstedsaktiviteter og både skoleklasser og billedskolens elever benytter haven til pauser og til arbejdsareal.

Middelgrundsfortet i Øresund er blevet omdannet til en ø for ungdommen. I 2015 fik Spejderne øen foræret som en gave til hele den danske ungdom, og siden da er Ungdomsøen blevet til et mødested, et fristed, et fællesskab skabt af unge, for unge og med unge.

Fortet blev anlagt som en del af Københavns Befæstning og omfatter 65.000 kvadratmeter inklusiv bølgebryder, hvoraf bygningsarealet udgør 15.000 kvadratmeter. Der er desuden kilometervis af gangtunneler. Det betyder, at der er god plads til de mange unge, men også at renoveringsarbejdet har krævet et stort frivilligt engagement.

Ungdomsøen lægger hus til mange forskellige aktiviteter og arrangementer såsom ledelseskursus, tegneværksted og forskellige ø-ture. Man kan både besøge øen på en endagstur eller overnatte i de historiske omgivelser. Ambitionen med øen er at styrke unge i at blive aktive og engagerede mennesker, men alle kan besøge øen og udforske den efter egen interesse.

Med udstillingen ”Danmarks Krige” på Krigsmuseet kan besøgende dykke ned i 21 forskellige krigsfortællinger fra borger- og religionskrige i 1500-tallets begyndelse til nutidens krige i Afghanistan og Irak.

På første etage af Krigsmuseet strækker udstillingen sig gennem den 160 meter lange smukke våbensal. Til den ene side løber de 21 krigsfortællinger kronologisk og til den anden side et udvalg af genstande fra museets samlinger, der styrker fortællingen og autenticiteten ved hver enkelt krig. De udvalgte krige er ikke en komplet gennemgang af alle, Danmark har deltaget i, men historiske punktnedslag i konflikter, der har formet landets geografi, økonomi og kultur.

I formidlingen af udstillingen er der taget hensyn til, at mennesker oplever forskelligt, og der er derfor benyttet flere forskellige formidlingsformer: touchskærme med interaktivitet, video og lydinstallationer samt informationsplader af træ.

Med udstillingen er det museets ønske at give krigene og de mennesker, der var direkte involverede eller levede under dem, den plads i vores bevidsthed, de reelt har i vores historie.

Thorvaldsens Museum i København er fra 1848 og landets første museumsbygning. I bygningens mange lofter kan man finde en mangfoldighed af farvestrålende fresker med motiver og kompositioner som i Pompeji og det antikke Rom.

Udsmykningen af lofterne blev udført i perioden 1843 til 1848 af fyrre yngre danske kunstnere – både malere, billedhuggere og stukkatører – hvor blandt andet blomstermaler William Hammer og én af dansk guldalderkunst største navne, Christen Købke, var iblandt.

Med en bevilling fra A.P. Møller Fonden er de over 4.000 kvadratmeter dekorerede lofter blevet restaureret. Arbejdet har fordelt sig over forskellige skadetyper herunder ældre vandskaber, forskellige lag puds, farve og gips, der har siddet løst, og revnedannelser i en stor del af lofterne.

Hele restaureringsprocessen er blevet løbende dokumenteret med hensyn til anvendte metoder og materialer, så museet kan dele sine erfaringer med andre i eftertiden.

The Møller Institute i Cambridge åbnede i 1992 og er en del af Churchill College i den historiske universitetsby. Instituttet blev skænket til uddannelsesinstitutionen af A.P. Møller Fonden. Ambitionen med instituttet har været at bringe erhvervslivet og den akademiske verden sammen.

For at fremtidssikre instituttet er der blevet gennemført en stor udvidelse af den oprindelige bygning. Det indebærer 92 nye soveværelser, bedre brugerfaciliteter, som The Wegner Lounge, og mange fleksible møderum. Også servicefunktioner såsom køkken, administrationslokale og varelevering er blevet forbedret.

I udvidelsen er der blevet lagt vægt på, at alt er nøje afstemt med den eksisterende arkitektur, som er tegnet af Henning Larsen. Overgangen mellem nyt og gammelt er næsten usynligt, og både det ydre og indre fremstår som et fornemt eksempel på enkelt og stilrent dansk design.

I Brødremenigheds- og UNESCO-byen Christiansfeld ligger det 4.000 m² store Søstrehuset fra 1776. Med en omfattende restaurering møntet på bevarelse og egnethed som kulturhus er Søstrehuset nu omdannet til kulturcentrum for byen og omegn.

Historisk var køn udslagsgivende for, hvor i Christiansfeld man havde sin bopæl og daglige gang. Således blev Søstrehuset bygget til byens ugifte søstre, få år efter Christiansfelds anlæggelse som hjemsted for den reformatoriske Brødremenighed. Selvom den opdelte beboelsesstruktur i dag er ophørt, bærer bygningen stadig præg af dets tidligere brug, for eksempel den intakte korsal og de lange midterkorridorer. Med husets nye rolle som kulturcentrum, har det dog være nødvendigt med en opgradering af køkken- og toiletfaciliteter, opgradering af sikkerhed og tilgængelighed samt indvendig renovering af gulve, døre, vægflader og vinduer.

Søstrehuset rummer i dag Kolding Kommunes musikskole, lokalarkivet, Christiansfeld Turistkontor og Brødremenighedens museum og arkiv.

Den nyopførte StreetDome i Haderslev er et streetsport- og kulturhus for folk i alle aldre, der holder af gadeidræt og bevægelse. Huset stiller både indendørs og udendørs faciliteter til rådighed, og det omfatter blandt andet en såkaldt lethal med skaterampe og klatrevægge samt en stor streetpark med parkour-zone, Danmarks højeste klatrevæg og en af verdens bedste skateparks.

Ambitionen er, at StreetDome-anlægget kan være et nyt mødested for byens indbyggere og samtidig tiltrække flere børnefamilier til området. Rundt om anlægget er der blevet etableret siddemiljøer, så for eksempel forældre eller mindre børn kan følge med i aktiviteterne.

StreetDome udgør et centralt element i Haderslevs udviklingsplan for, hvordan man skaber et attraktivt og tidssvarende miljø for børn og unge i kommunen. På den ene side af anlægget ligger nyopførte boliger og på den anden side et nyt hus til VUC Sønderjylland.

Storm P. Museet ved indgangen til Frederiksberg Have er tilegnet den danske folkekære humor- og satiretegner Robert Storm Petersen. Med en renovering og modernisering fremstår museet nu lyst og moderne og med et indbydende indgangsparti.

Bevillingen fra A.P. Møller Fonden har betydet et løft af museets samling, som indeholder mere end 33.000 tegninger, 150 malerier, 2.000 akvareller, originalmanuskripter og personalia. Desuden har en øget sikkerhed som en del af moderniseringen muliggjort flere særudstillinger.

Ambitionen med fornyelsen er Storm P. Museet er, at den markante multikunstner kommer til at indtage din rette plads i historien om danske humor- og satiretegninger og i kunsthistorien.

Bevægelseshuset Spiralen i Kalundborg er en nytænkning af den traditionelle hal og specielt udviklet til at danne ramme om jiu-jitsu, fægtning, boksning, dans og gymnastik snarere end boldspil og badminton.

Spiralen er placeret tæt på kommunens største skole og fungerer i dagtimerne som idrætshal for cirka 900 børn.

Udvendig er sportshallen beklædt med lyse, parallelle træbjælker, som markerer den utraditionelle kubeform med en stejl skråning, der vrider sig op fra indgangsfacaden til taget. Indenfor er huset opdelt i fire idrætsområder, der åbner sig mod hinanden og er forbundet af en trappe langs ydervæggene.

Den første danske spejderpatrulje blev etableret i 1909, og med bevægelsens lange historie betyder det, at flertallet af spejderhytter og -huse i Danmark er af ældre dato og bærer præg af mange års brug. Samtidig betyder en forhøjet medlemstilvækst, at faciliteterne mange steder er blevet for små. For at kunne matche behovene i moderne spejderarbejde har mange lokalafdelinger med støtte fra A.P. Møller Fonden fået renoveret spejderfaciliteter eller bygget nyt.

Moderniseringen af spejdernes faciliteter betyder, at lederne får mere tid til børnene og aktiviteter. Hvis tingene er i orden, skal lederne ikke bruge lige så meget tid til for eksempel at pakke ind og ud til aktiviteter, men kan i stedet bruge den ekstra tid på børnene.

Den stigende medlemstilvækst i spejderbevægelsen kan skyldes flere ting. Det store fokus på klimaforandringer giver lyst til at opleve naturen, de lange skoledage ligeså. Derudover giver spejderlivet plads til alle slags mennesker, og børnefamilier har mulighed for sammen at dyrke spejderlivet.

Den nye præsentation af SMK’s faste samling af 700 års kunst stod færdig i 2012. Med nyophængningen har den ældre danske og nordiske kunst fået en sektion for sig i den gamle bygning og den nyere kunst kan findes i den hvide tilbygning.

Alle SMK’s medarbejdere har været involveret i nyophængningen, hvilket har resulteret i en bred palet af formidlingsformer af tekst, digitale fortællinger, film samt underforstået formidling. Der er desuden blevet tilføjet flere skulpturer, grafik og tegning i den kunsthistoriske fortælling. Samtidig har det været et mål at få flere kvindelige kunstnere med i ophængningen. Det er blevet mest tydelig i afdelingen for kunst efter 1900, hvor der også er blevet indkøbt nyere kunst til samlingen.

En af grundtankerne for nyophængningen har været fleksibilitet. Det betyder, at de forskellige tematiske rum kan ændre sig over tid og optage nye værker, ny forskning og nye perspektiver, og på den måde bliver den permanente udstilling vedvarende en udstilling i tiden.

De to danske institutioner i Italien, San Cataldo i Syditalien og Det Danske Institut i Rom, har begge gennemgået en omfattende istandsættelse, så muligheden for at stille unikke arbejdsbetingelser til rådighed for kreativt og videnskabeligt virke er fremtidssikret.

Det danske refugium San Cataldo ligger i et gammelt kloster nær Amalfikysten, som kan dateres tilbage til 1000-tallet. I forbindelse med refugiets 100-års jubilæum i 2009, blev den gamle bygning gennemrestaureret. Restaureringen har blandt andet omfattet oppudsning af facade, istandsættelse af døre og vinduer samt klosterets fritstående klokketårn og renovering af køkken og spisestue. Især de to sidstnævnte har gjort stor forskel for den daglige gang i refugiet. Samtidig er der kommet flere kvadratmeter til rådighed ved omdannelsen af en gammel krypt, som nu kan bruges til arrangementer, møder og øvelokale.

Det Danske Institut i Rom, der er tegnet af den danske arkitekt Kay Fisker, har i restaureringen haft stor fokus på lysforhold. Instituttet har været plaget af både for meget og for lidt lys, men det er løst med naturligt lysindfald, spotlamper og skjulte lyskilder samt naturlige klimaskærme i form af for eksempel hvide lærredssejl. De lysregulerende tiltag fungerer sammen med etablering af solceller på taget som en energioptimerende foranstaltning. Desuden er alle badeværelser tilknyttet de små boliger i instituttet blevet moderniseret og instituttets haveanlæg er blevet renoveret med årstidsbeplantning.

Med projektet Røsnæs Rundt er der blevet etableret en 25 km lang vandrerute i det vidtstrakte og kuperede landskab på Røsnæs-halvøen. Med 13 landmarks rundt i den smukke natur langs stisystemerne, er der nu rig mulighed for at opleve de forskellige og særegne stykker natur.

Som en ”velkomstportal” til ruten kan man finde Naturrummet ved Kongstrup, som indeholder information om dyrelivet og naturhistorien i området samt guides til de 13 landmarks på ruten. Hvert landmark har sin egen fortælling, og de er placeret på udvalgte steder, der egner sig særlig godt til formidling enten på grund af usædvanligt dyreliv, en unik bygning eller en smuk udsigt over havet. For eksempel kan man ved Horsedalen finde sjældne planter og blomster, ved Vindekilde se syv grader varmt vand pible op af jorden året rundt og fra toppen af Røsnæs Fyr kan man se det underjordiske rev, der strækker sig 1,8 km ud i havet. Der er desuden blevet udlagt robuste ”trætæpper” rundt i terrænet, som fungerer som sidde- og udkigsplatforme.

Med tilblivelse af ruten er Røsnæs ikke kun blevet gjort tilgængelig for en større offentlighed, men projektet kan samtidig fungere som inspiration til andre med tilsvarende udviklingsplaner.

Rødding Højskole i Sønderjylland blev startet i 1844 og er dermed Danmarks ældste folkehøjskole. Den er desuden verdens allerførste af sin art.

I 2006 var skolen ved at lukke på grund af økonomiske problemer, men med hjælp fra byens borgere lykkedes det at rejse de nødvendige midler til at fortsætte skolen, og skolen blev i 2007 genfødt med et stigende antal elever.

Med stigende antal elever og mange bygninger i ringe stand var en istandsættelse og udvikling af skolen nødvendig. Undervisningen var førsteprioritet, og med en bevilling fra A.P. Møller Fonden er skolens gamle stald- og ladebygning blevet omdannet til undervisningslokaler og fællesrum.

Udover at tiltrække flere og nye elever er de moderne undervisningsforhold også med til at skabe transparens og bringe eleverne endnu tættere på hinanden. De arkitektoniske og indretningsmæssige aspekter har referencer til bygningens tidligere funktion med blandt andet terrazzogulve, garvede koskind som gulvtæpper og bevarede halvrunde staldvinduer.

Marmorgemakket på Rosenborg Slot er et af slottets mest særprægede og velbevarede værelser. Oprindeligt var det sovekammer for Kirsten Munk, Christian IV’s hustru, men i 1660’erne omdannede Frederik III det til audiensgemak som en hyldest til den enevældige kongemagt, han havde indført.

I dag betragtes Marmorgemakket som et arkitekturhistorisk monument, og det er som at træde ind i en tidslomme, når man besøger det. Både i dansk og europæisk sammenhæng er marmorgemakket og dets rumdekoration helt unikt.

I perioden 2011-2012 gennemgik gemakket en omfattende restaurering og konservering. Med tidens slid og forfald var der bekymring for rummets stand: væggenes kunstmarmorering faldt af i flager, og de tidligere stærke farver i rød, gul og blå fremstod gråsorte, loftstrukturen var beskadiget af snavs og revner, gulvet var sunket og flere mosaiksten lå løse. Derudover var der omfattende afskalninger på det lakmarmorerede træværk, som karakteriser gemakket.

Nu er alle de forskellige kunst- og bygningsdele blevet restaureret af danske og internationale specialister, og Marmorgemakket er sikret for eftertiden.

På Rigshospitalets tag kan man finde en helikopterlandingsplads (helipad) som betyder, at hospitalet kan modtage patienter fra hele landet meget hurtigere end tidligere. Helipadden er med til at øge kritisk syge patienters chance for overlevelse betragteligt.

Selvom der er flere sygehuse i Danmark, der har landingsmuligheder for helikoptere, er Rigshospitalets Helipad unik, fordi den ligger på taget. Der er dermed direkte adgang til hospitalets faciliteter, hvilket sparer minutter og kan være med til at redde liv. Tidligere landede helikopterne i Fælledparken, hvilket var en kompliceret og tidskrævende fremgangsmåde.

Platformen har en diameter på 37 meter og befinder sig 71 meter over terræn. Den har desuden en status som lufthavn, hvorfor særlig bemanding og sikkerhedsprocedurer altid skal være på plads.

Helipadden blev indviet i 2007, og allerede fra 2008 til 2011 steg antallet af landinger fra 222 til 664.

Ribe Kunstmuseum har gennemgået en omfattende restaurering, hvor både det ydre og det indre er blevet gennemgribende moderniseret. Museet rummer hovedværker fra dansk kunsthistorie gennem 200 år, og har en samling på 427 malerier, 178 skulpturer og 818 værker på papir.

Restaureringen har strakt sig over to år, og har indbefattet nylægning og nydesign af gulve, nymalede vægge i farver efter ophængte værker, klimasikring samt specialdesignet interiør til hele museet. Udvendig er museets tag blevet udskiftet med nyt, sort skifer, de gamle vinduer er restaureret og bygningens facade er blevet strøget med rødt kalkvand.

Museets samling dækker i dag tiden 1750 til 1950, og man kan finde værker udført af nogle af de mest toneangivende billedkunstnere i landet: Jens Juel, C.W. Eckersberg, L.A. Ring, Anna og Michael Ancher og mange flere. Samlingen er komplet i den forstand, at den ikke udbygges med værkindkøb af nyere dato, men til gengæld videreføres linjen af Esbjerg Kunstmuseum, der tager over, hvor Ribe-samlingen stopper periodemæssigt.

“Hjælp til selvhjælp”. Så enkelt formulerer David Mikkelsen missionen bag Refugees United – en humanitær non-profit organisation grundlagt i Danmark. Sammen med sin bror Christopher Mikkelsen fik han i 2006 idéen til en webportal, hvor flygtninge via et onlinebaseret søgeredskab kan finde bortkomne familiemedlemmer og venner hurtigere og mere effektivt end nogensinde før.

Mansour, én af 43 millioner

FN’s flygtningeorganisation UNHCR anslår, at der er 43 millioner flygtninge på verdensplan. Ud over at være på flugt fra krig, konflikter eller forfølgelse er et grundvilkår for mange, at de er blevet adskilt fra slægtninge og venner uden adgang til information om deres videre skæbne.

A.P. Møller Fonden har i en 2-årig periode støttet udvikling af Misbrugsportalens telefonrådgivning, herunder uddannelse og supervision af frivillige rådgivere. Dem er der 40 af i dag. Grunduddannelsen varer fire kursusaftener, derefter er der træningsvagter under supervision i to måneder. En gang om året deltager alle rådgivere i fire dages efteruddannelse, og en gang om måneden er der supervision. Fundamentet i rådgivningen er hjælp til selvhjælp. For nogle rådsøgere er det første gang, de søger støtte. Andre har prøvet alle andre muligheder. I 2015 blev der gennemført 2.000 samtaler. Det er en stigning på 90 % i forhold til året før. Samtalerne varer fra en halv til en hel time og gælder ludomani, angst, selvskade, alkoholisme, spiseforstyrrelse, medicinafhængighed eller stofmisbrug.

Vi har talt med rådgivningsleder og misbrugskonsulent Maria Rørdam om stedets erfaringer:

Hvem ringer for at få rådgivning?
“I dag kommer 65 % af henvendelserne fra pårørende. Til at begynde med var det næsten 80 %. Flere og flere afhængige henvender sig altså. Det hænger måske sammen med, at vi i august 2015 åbnede et akuttilbud for folk, der må vente på at komme i behandling”.

Hvad adskiller jeres rådgivning fra andre tilbud?
“Misbrugsportalen startede som en blogportal, hvor tidligere misbrugere delte deres erfaringer. Men folk begyndte at ringe for at få rådgivning, så telefonrådgivningen skabte sig selv.

Misbruget er tit en lille del af et større problem, så vi snakker lige så meget med den rådsøgende om studiet, jobbet, familien, venner og sygdomshistorie. For ting hænger sammen. Ved at arbejde helhedsorienteret sikrer vi os at få det hele med. Samtidig bruger vi en metode, hvor rådsøger selv definerer, hvad der skal ske.

Vi er ikke en del af systemet, og man kan være anonym. Og så kan vi se, at det gør en kæmpe forskel, at vores rådgivere er frivillige”.

Hvilke erfaringer har I høstet i de to år, projektet har kørt?
“Det kom bag på os, hvornår vi skulle have åbent. Vi troede, vi skulle være tilgængelige om aftenen. Men ofte har de pårørende ikke mulighed for at tale fra hjemmet. Så nu har vi åbent fra kl. 11 til kl. 17.

Frivilligprofilen har udviklet sig lige så meget som målgruppen. Vi startede med “bare” at søge frivillige. I dag består gruppen af professionelle – af psykologer, terapeuter, pædagoger, socialrådgivere, læger og sygeplejersker eller afgangsstuderende inden for disse fag. Flere af de nuværende rådgivere har selv været pårørende. Det giver både en faglig og en erfaringsbaseret rådgivningsform, hvor frivilliggruppen kan tale med brugerne ud fra flere aspekter”.

Har rådgivningen haft effekt?
“Rådsøgere får efter en samtale en autogenereret sms, der bevarer deres anonymitet og fortæller, at de kan vurdere samtalen via et link. Det har 20 % gjort siden oktober 2015. Og vi kan se, at det er den brugergruppe, som har det rigtig svært, der hyppigst evaluerer os. Nogle af brugerne ringer også og fortæller, hvordan det er gået. Andre følger vi over længere tid, fordi de måske ringer en gang om ugen. Der kan vi også se en positiv udvikling”.

Hvordan har projektet påvirket Misbrugsportalens aktiviteter?
“Rådgivningen er blevet husets kerne, og den har været vigtig for udviklingen af f.eks. akuttilbuddet og for Familieferien, der er en uges sommerkoloni for børnefamilier, der har haft misbrug tæt inde på livet. Gennem vores erfaringer fra rådgivningen har vi også kunnet hjælpe folk med netværksdannelse igennem et lukket pårørendeforum på Facebook. I dag er der 1.200 medlemmer i netværket”.

Hvordan ser fremtiden ud for telefonrådgivningen?
“Telefonrådgivningen fortsætter og vokser. Det faglige fundament og kvalitetssikringen er blevet forankret, og vi kan se, at projektet har en effekt, og at vi har succes med frivilliggruppen. Vi er begyndt at få støtte fra offentlige puljer, og vi søger løbende midler igennem private fonde. Men udfordringen for os er som for andre frivillige organisationer den økonomiske sikkerhed”.

Misbrugsportalen laver ikke opsøgende arbejde. Mange finder rådgivningen via Google, sociale medier, mund til mund-metoden eller tryksager i misbrugscentre, jobcentre samt kultur- og beboerhuse rundt om i landet. Også jobkonsulenter, Borgerservice og privatpraktiserende læger henviser i visse tilfælde til rådgivningen.

Orgler kan findes i mange variationer: små, store, kolossale med piber, klangfarver og lyd. De kan være flere hundrede år gamle eller helt nye og med digital teknik. De står i kirker, mødesale, kapeller og koncerthuse. Med deres mangfoldighed har orgler en stor plads i Danmarks kirke-, musik- og kulturliv. Helt tilbage i år 240 f.Kr. beskriver en græsk kilde orgellignende instrumenter, og i 1237 bliver et orgel omtalt i dansk regi.

A.P. Møller Fonden har i en lang årrække støttet etablering, restaurering og udvidelse af orgler i hele Danmark. Af nyere projekter kan blandt andet nævnes:

Sct. Peders Kirke i Næstved, som har fået gendigtet det oprindelige orgel fra 1583. Med tekniske forbedringer og nyskabelser bliver orgelinstrumentets muligheder og klang ændret, og derfor lyder tidlig musik ikke autentisk på et nyere orgel og omvendt. Med gendannelse af det oprindelige orgel har kirken nu to orgler og kan dække hele det musikhistoriske spektrum.

Islev Kirke vest for København, som har udvidet fra 21 til 30 stemmer og fået orgelpulpituret gjort større, så der er bedre plads til organist og kor. Med udvidelsen har orglet fået et såkaldt svelleværk, som gør det muligt at variere lydstyrken. Arkitekterne Inger og Johannes Exner, som har tegnet Islev Kirke og den oprindelige orgelfacade, har også stået for den arkitektoniske del af udvidelsen.

Musikhuset Aarhus, som i forbindelse med indvielsen af deres symfoniske sal i 2010 fik støtte til et orgel. Orglet har 47 stemmer, er født med den nyeste digitale teknologi og kan dække hele det musikalske spektrum. Orglet bliver hvert år benyttet til syv-otte solokoncerter, Aarhus Symfoniorkester benytter orglet tre-fire gange i en sæson og elever fra Det Jyske Musikkonservatorium øver sig på det næsten dagligt.

I et område nord for Ringsted slynger en 25 kilometer lang gang-, cykel- og aktivitetssti sig i naturskønne områder. Stien er resultatet af et initiativ fra borgergruppen Oplevelsesstiens Venner, og har til formål at sætte fokus på områdets naturværdier til glæde for borgere såvel som turister. Med solide grusstier og broer er tilgængeligheden til den unikke natur blevet øget.

Stien består af 70 forskellige aktiviteter, og bevæger sig gennem et landskab med stor variation. Første del går fra Roskildevej under den historiske Staveds Bro fra 1784, og herefter bevæger stien sig langs Vigersdal Å, Haraldsted Sø og gennem Vrangeskov.

Langs stien er der opsat borde og bænke ved forskellige udkigsposter, der er fiske- og bådebroer, platforme til kajaksejlads, bålhytte, overnatningsshelter og Danmarks måske længste balancebom.

Med Operapavillonen har turister, pendlere og besøgende til Operaen fået en smuk port til Holmen samt et sted, hvor de kan stige af og på havnebusserne i læ for vind og vejr. Den cirkelrunde pavillonbygning er placeret på havnebussernes anløbsplads lidt ude i havneløbet syd for selve operahuset. Med plads til to havnebusser, er Operapavillonen med til at sikre en nem afvikling af sejladserne, så publikum og passagerer kan sejle til kaj og gå fra borde uden at vente på, der bliver plads.

Både indvendig og udvendig afspejler design og materialer et samspil med by, havn og den traditionsrige danske skibsfart. Facade og tag er beklædt med kobber, som skaber en synlig sammenhæng med de smukke, fredede brohuse på Knippelsbro og Langebro, og når beklædningen gradvist bliver irgrøn, også hovedstadens mange grønne spir, tårne og tagflader. Rækværk og skilte er i messing, og en specialdesignet bænk i egetræ og messing er monteret langs pavillonens buede væg.

Operapavillonen er rummelig nok til 200 ventende passagerer, og der er ikke alene tænkt over arkitektur og komfort, men også at pavillonen er tilgængelig for alle – både unge og ældre, gangbesværede, synshandicappede og hjælpemiddelbrugere.

I efteråret 2004 stod Den Kongelige Opera færdig. En gave fra A.P. Møller Fonden til den danske befolkning.

Som et markant punktum for Amalienborg-aksen har alle forbipasserende lige siden kunnet følge med i Operaens indre liv. For facaden, der krummer sig ud mod havneløbet under det udkrængede tag, bliver transparent, så snart Olafur Eliassons tre glaslysekroner tændes i foyeren.

Indenfor rummer huset to scenerum. Store scene har plads til op til 1.655 tilskuere alt efter, hvor stor orkestergrav den enkelte forestilling kræver. Takkelloftet, som er den lille scene, kan rumme 180 tilskuere og er justerbar, så den kan tilpasses forskellige kunstformer. Derudover er huset kendetegnet ved cirka 1.000 rum, der fungerer som prøvesale til henholdsvis opera, ballet, Det Kongelige Kapel, omklædning osv. Det Kongelige Kapels øvesal ligger 5 etager under stueplan.

Operaen er bygget som et moderne operahus med mulighed for at udfolde den visuelle side af en opera og med en række teknisk avanceret udstyr. Det multifleksible scenegulv har højdejusterbare gulvsektioner og en form for elevatorer, der kan få store komplekse scenografier til at dukke op af gulvet eller forsvinde igen. Gulvet kan via fire store, mobile scenevogne transportere enorme kulisser ind og ud fra scenen, uden at de manuelt må skilles ad. De tekniske muligheder skaber tilsammen nogle langt bedre logistiske løsninger, end det tidligere har været tilfældet, og dermed både bedre arbejdsforhold og større kunstnerisk frihed.

Fonden har løbende støttet nyopsætninger af forestillinger og opdateringer af Operaens tekniske faciliteter. I 2021 blev der f.eks. opstillet solfangere på taget, som dækker en del af Operaens opvarmningsbehov

I Danmark er der registreret 85.000 fredede gravhøje, hvoraf 4.000 af dem er skorstensgrave, der omfatter jættestuer og dysser. Oprindeligt var antallet af skorstensgrave omkring 44.000, men de er gennem historien gået til som følge af for eksempel opdyrkning af jorden.

Med projektet Danmarks oldtid i landskabet vil Slots- og Kulturstyrelsen, med støtte fra A.P. Møller Fonden, forbedre formidlingen af op til 100 forskellige fortidsminder i Danmark. Inspireret af den store nyopstilling af Nationalmuseets oldtidsudstilling, er et af projektets mål, at det skal være muligt at opleve oldtiden dér, hvor den faktisk har fundet sted. En væsentlig del af projektet har derfor også været at træffe aftaler om adgang til de fortidsminder, som ligger på privat jord uden offentlig adgang.

I projektet indgår også jernaldermarker og græsningsfolde ved Vestjylland og helleristninger på Bornholm.

I 2008 åbnede den permanente oldtidsudstilling på Nationalmuseet efter en total reorganisering af samlingen. Oldtidssamlingen er en af Europas ældste og fineste, blandt andet takket være den danske tradition for at tage vare på fortidens levn.

Med sin nye form tager udstillingen udgangspunkt i kronologien. Museets besøgende starter blandt de ældste spor af menneskers ophold i Danmark i slutningen af sidste istid for 14.000 år siden og slutter hos vikingerne år 1.000 e.Kr. I udstillingens mange rum løber der en tidslinje på et baggrundsoplyst glasbånd langs bygningens vinduer.

Udstillingen sætter fokus på de vigtigste fund og genstande, samt den gode publikumsformidling.

Ved det middelalderlige voldsted Næsholm er Nygård Sø ved at blive genetableret. Projektet har været i gang siden 2008, og når det er færdigt, vil søen fylde 17 hektar – hvad der svarer til cirka 13 fodboldbaner – og voldstedet vil igen være omgivet af vand.

Projektet er stort og kompliceret, og man har blandt andet været nødt til at føre et af de store vandløb uden om søen på grund af vandløbets fosforindhold. Men allerede nu føler fuglene sig hjemme i den stigende vandstand, og når søen er helt genskabt, vil der både være god plads til dyr og menneskelig aktivitet.

Som en del af genetableringen er en 80 meter lang pælebro blevet rekonstrueret. Hertil er der blevet brugt lokalt egetræ fra skovene i Odsherred. Broen vil være den eneste adgang til voldstedet, og er placeret det samme sted som den oprindelige pælebro.

Nyboder er fredet og har i knap 400 år tjent som boliger for først Flådens og senere hele Forsvarets personel. Mange af de omkring 600 boliger er ikke længere tidssvarende.

Formålet med restaureringen og moderniseringen af Nyboder er fortsat at kunne tilbyde ansatte og studerende i Forsvaret gode og tidssvarende boliger samt at sikre en vigtig del af den danske kulturarv.

Helhedsplanen for Nyboder omfatter blandt andet et urbant campusområde i den centrale del af Nyboder med boliger og fællesfaciliteter til brug for de studerende ved Forsvarets uddannelsesinstitutioner i Københavnsområdet.

Projektet udføres i flere etaper, hvoraf de første to nu er gennemført, svarende til 22 procent af bygningsmassen i De Gule Stokke. Etape 2 blev indviet i maj 2024 og ligger i Suensonsgade, Haregade og Tigergade. Etapen omfatter 83 boliger og to fælleshuse.

A.P. Møller Fonden har doneret 289 millioner kroner til de første to etaper.

Alle boliger fra sokkel til skorsten er blevet istandsat. Hver bolig har fået nyt køkken, badeværelse samt el- og varmeinstallationer. Derudover er tagkonstruktion, facade, skorstene, haver og gårdrum også blevet restaureret og moderniseret.

På baggrund af det første pilotprojekt er yderligere 83 boliger og to fælleshuse moderniseret. Hele processen fra den første periode blev registreret og dokumenteret til brug for de næste etaper. Renoveringen er sket i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen, med fokus på områdets bevaringsværdig og dens betydning for den danske arkitektur- og kulturarv.

Onlineværket Nordisk Kvindelitteraturhistorie – nordicwomensliterature.net – blev lanceret i 2012 på basis af fembindsværket Nordisk Kvindelitteraturhistorie, der udkom i 1993-1999.

Det online værk er blevet opdateret med seks artikler, som hver stiller skarpt på en nordisk forfatter, der har fået sit gennembrud efter år 2000, herunder danske Helle Helle. Med opdateringen bliver der samlet set formidlet 821 kvindelige forfatterskaber og mere end 1.000 års nordisk litteratur. Derudover er yderligere 14 tematiske artikler med et tværnordisk perspektiv blevet tilgængelige på det nye site.

I digitaliseringsprocessen er der også blevet lagt vægt på tilgængelighed og udnyttelse af det nye formidlingsmedie. Med tidsoversigter, emneord, temaer og avancerede søgefunktioner samt en engelsk version er det nu muligt for endnu flere at tilgå værket både nationalt og internationalt.

Opdateringen med de i alt 20 nye artikler er blevet muliggjort ved to donationer fra A.P. Møller Fonden i henholdsvis 2007 og 2014.

Møntergården i Odense har fået en ny museumsbygning, der er inspireret af byens oprindelige matrikelstruktur. Med mørke stålsøjler, gyldne tegl lagt i et specielt mønster, store vinduespartier, markante gavle af rustrød, okker og mørkebrune jernflader kan den unikke bygning beskrives som et nyfortolket bindingsværk.

De historiske bygninger i Møntergården egner sig kun i begrænset omfang til udstilling på grund af deres størrelse og status som fredet. Men med tilføjelsen af den nye museumsbygning kan man nu opleve en spritny udstilling om Fyns historie, som indebærer et nøje udvalg af Odense Bys Samling. Som en forsmag på den særlige fynske udstilling, hænger der i velkomstområdet et tonstungt fynsk ingridmarieæble, som også er museets vartegn.

Med den nye bygnings fleksibilitet kan den danne ramme om fremtidige udstillinger, så Møntergården kan blive ved med at belyse Fyns historie på tidssvarende vis.

I Danmark var de vanddrevne møller i 1100-tallet de første, som satte gang i en spæd industrialisering. Vandmøllerne fik stor betydning for både samfundet og økonomien, og i 1300-tallet besluttede kongen, at ingen å måtte løbe ud i vandet, uden at have gjort gavn på land.

Den første vindmølle, en stubmølle, kom ifølge vidnesbyrd til Danmark i 1259. Mølletypen har fået sit navn, fordi den skal drejes omkring sin egen akse (stubben) for at man kan få den rundt i vindens retning. I dag er der 16 stubmøller tilbage i Danmark. I 1619 blev den første hollændermølle bygget i Danmark. En mere avanceret mølle som betød, at man ikke længere behøvede at dreje hele møllen, men blot dreje den øverste del. I dag er en af de mest ikoniske hollændermøller i Danmark Dybbøl Mølle.

Selvom vand- og vindmøller ikke længere er i egentlig drift, er de fortsat en vigtig del af den danske kultur- og industrihistorie. Der gøres derfor en stor indsats for at bevare dem.

A.P. Møller Fonden har blandt andet støttet:

• Restaurering af vandhjul og møllehjul på Ørnbjerg Mølle
• Renovering af skovlhjul på Faaborg Mølle
• Restaurering af stubmøllen Brundby Mølle
• Restaurering og renovering af Højer Mølle samt møllerbolig
• Renovering af Dybbøl Mølle samt istandsættelse af møllerbolig

Selvom ny teknologi for længst har taget over, er især vindkraft fortsat en vigtig energikilde for Danmark, og der er behov for konstant udvikling. Et af de steder, hvor der forskes intensivt, er testcenteret Lindoe Offshore Renewables Center, som er det største og mest realistiske indendørs testcenter i verden. A.P. Møller Fonden har støttet centeret med 30 mio. kroner.

Siden åbningen af det 75 meter høje, kobberbeklædte forskertårn i hjertet af Nørrebro i 2017 har den sundhedsvidenskabelige forskning i København haft ”state-of-the-art” udfoldelsesmuligheder. Seks af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets 13 institutter bor i Mærsk Tårnet, og bruger de biomedicinske forskningsfaciliteter. Det drejer sig om institutter med fokus på vacciner og allergier, kræft, hjerterytmeforstyrrelser, fedme og diabetes, hjerneforskning og sund aldring.

Med Mærsk Tårnet kan Danmark og Københavns Universitet langt bedre tiltrække og fastholde de dygtigste danske og internationale forskere og studerende.

Fra kælder til 15. etage er det skulpturelle byggeri med den organiske form designet til at fremme samarbejdet og synergien på tværs af forskergrupperne i de forskellige forskningscentre. Forskere, studerende og teknikere har bidraget til byggeprogrammet, så det har bundklang i forskertårnets kommende brugere.

Mærsk Tårnet hviler på en stjerneformet base med foyer, undervisningslokaler, auditorier og kantine. Rundt om er anlagt en bydelspark, der lokker Københavns borgere til at smutte fra Nørre Allé til Blegdamsvej via en snoet sti. En kælder med plads til 1.500 cykler er i tråd med den bæredygtige tankegang, der kendetegner byggeriet. F.eks. genanvendes regnvand til toiletskyl og vanding af græsset udenfor, og køling sker gennem energieffektiv fjernkøling og solafskærmning.

Genklange er et klassisk musikinitiativ for børn, som har til formål at præsentere klassisk musik for børn på en naturlig, sjov og hyggelig måde. Genklange arrangerer klassiske koncerter og musikworkshops for børn mellem tre og seks år, men de driver også et projekt målrettet børn i boligsociale områder.

Børnene i de tre udsatte boligområder Værebroparken, Urbanplanen og Lundtoftegade får gennem et tremånedersforløb mulighed for at prøve forskellige instrumenter og opleve koncerter og sang. Det musikalske omdrejningspunkt er den danske komponist Carl Nielsen, hvilket bidrager til projektets fokus på sprog, hvor børnene kan blive styrket og arbejde med deres sproglige udfordringer gennem sange og sangtekster. Forløbet sker i samarbejde med områdernes daginstitutioner, og dette fordrer aktiv deltagelse, som er nødvendigt for projektet.

Forløbet kulminerer med en koncert for børnene, deres forældre og søskende på et bibliotek, i et medborgerhus eller på en skole. Dette er med til at give både børn og forældre mulighed for at opleve og tage del i kulturlivet, og gøre det lettere for dem at gøre brug af kulturinstitutionerne i lokalområdet i fremtiden.

Munkebo Multipark er et aktivitetscenter for alle aldre i naturskønne omgivelser. Her kan man finde Fyns største skaterbane, flere meter høje gynger, et spektakulært klatrestativ, en Tarzanbane, bål- og grillplads samt shelters. Derudover kan man gennem stier, gangbroer og et 1,6 kilometer langt asfalteret og oplyst loop opleve områdets forskelligartede landskab med skov, søer, mose, eng og græsarealer.

I multiparkens nærområde er der beboelse, døgninstitutioner, plejecenter, skole, boldklubber, idrætscenter og kulturhus. Derfor har op til 80 foreninger, både mindre og større, samt byens unge fra den lokale skole været inddraget i udviklingen af parken. Den særlige indsats overfor de lokale, kan blandt andet ses i navnet ”Munkebo Multipark”, der er resultatet af en konkurrence, som en lokal skoleelev vandt.

Edvard Munchs 150-årsdag i 2013 blev fejret i Norge og rundt om i verden. I Danmark bidrog kunstmuseet ARoS til fejringen med udstillingen ’EDVARD MUNCH – Angst/Anxiety’, der omfattede flere af den norske verdenskunstners hovedværker indenfor maleri og grafik, såsom malerierne Aften på Karl Johan, Kvinnen i tre stadier og Melankoli og Sjalusi.

Det var første gang, at den verdensberømte samling af Munch-værker fra Rasmus Meyers Samling i Bergen, som er den betydeligste Munch-samling ved siden af Munch Museet og Nasjonalmuseet i Oslo, blev vist uden for Norge. Andre af udstillingens værker havde ARoS lånt fra privatsamleren Pål Gundersen og Statens Museum for Kunst i København.

Med udstillingen ’EDVARD MUNCH – Angst/Anxiety’ ønskede ARoS at vise, hvordan begrebet angst har været en drivkraft gennem Munchs liv og kunst i hans skildringer af det moderne, fremmedgjort menneskeliv.

I den centralafghanske provins Parwan har to mekaniske mineryddere fra 2011 til 2012 ryddet over 600.000 kvadratmeter for miner og andet ueksploderet ammunition. Det betyder, at lokalbefolkningen har fået deres jord tilbage, og de kan derfor genopdyrke marker, etablere husdyrhold og forbedre familiernes økonomi. Derudover kan de igen bevæge sig rundt i landsbyerne, benytte vejnet og stier og flere børn kan måske komme i skole.

Med bevillingen fra A.P. Møller Fonden har Danish Demining Group (DDG), der er tilknyttet Dansk Flygtningehjælp, haft mulighed for at anskaffe de to minerydningsmaskiner. Maskinerne benyttes til et minerydningsprojekt i Bagram-distriktet, hvor blandt andet Parwan ligger. Udover minerydning træner DDG folk fra området til at blive mineryddere og laver oplysningskampagner for lokalbefolkningen om farerne ved miner og ueksploderet ammunition.

I 2013 åbnede dørene til Danmarks nye søfartsmuseum i Helsingør Havn. Museet er placeret under jorden omkring en gammel tørdok fra 1955, og dets arkitektur har til formål at reflektere Danmarks rolle som en af verdens ledende søfartsnationer ved at integrere museets placering i dokken med udstillingerne.

Museet er tegnet af arkitektfirmaet BIG – Bjarke Ingels Group.

Selve museumsbygningen befinder sig 8 meter under jorden, og dens udstillingslokaler bugter sig omkring den 150 meter lange og 3000 kvadratmeter store tørdok, der har form og størrelse som et skib. På den måde bliver dokken selv midtpunkt for udstillingen.

Når man bevæger sig rundt på museet, vil man blive mødt af en unik indretning, hvor skæve vinkler og let skrånende gulve i forskellige niveauer tilsammen giver den besøgende oplevelsen af et dramatisk rum og en fornemmelse af at befinde sig ombord på et rigtigt skib.

Museets forskelligartede udstillinger levendegør historien om dansk søfart med fortællinger om blandt andet sømanden som kulturelt ikon, livet i havnen og ombord på et skib, navigationens svære kunst samt søfart i krigssituationer. Udstillingerne består af interaktive installationer, filmprojekter og spil, som bringer de besøgende helt tæt på den maritime verden. I udstillingerne bliver sømændenes personlige historier bundet sammen med museets samlinger fra de sidste fire århundreder, og dermed sættes dansk søfart i et globalt perspektiv i fortid og nutid.

Ny fast udstilling:

M/S Museet for Søfarts har i april 2025 slået dørene op for en helt ny permanent udstilling “Søfarer – 400 års danmarkshistorie”. Udstillingen giver indblik i Danmarks teknologiske udvikling, og fastslår, at danskerne er et søfolk. Det er havet, og de søfarende, der førte danskerne ud i verden mod nye horisonter og muligheder. Den nye faste udstilling er støttet af A.P. Møller Fonden med 11,5 mio. kr. Udstillingen er desuden støttet af A/S D/S Orient’s Fond, Augustinus Fonden, Knud Højgaards fond, Lauritzen Fonden, Ny Carlsbergfondet, Statens Kunstfond, S. C. VAN FONDEN, Aage og Johanne Louis-Hansen Fond, Den Danske Maritime Fond samt Jens og Margrethe Withs Fond.

M/S Museet for Søfart har modtaget følgende internationale priser:

• 2015 Luigi Michelleti Award: Special Commendation Award
• RUM: Årets bedste arkitektur 2015
• Royal Institute of British Architects: RIBA Award 2014
• ArchDaily: Building of the Year 2014
• DETAIL Prize 2014
• World Architecture Festival: Culture Award 2014
• Architizer A+ Award 2014: “Museums” category
• AIANY Design Award 2014
• Sølv i International Design and Communication Awards 2014: Best scenography for a permanent collection
• Sølv i International Design Awards 2013: Interior Design

Med projektet Legende faldforebyggelse med velfærdsteknologi tester fem kommuner et system af interaktive robotfliser med tilhørende spil, som træner balance og styrke. Ambitionen med projektet er at give de ældre borgere bedre livskvalitet.

Systemet hedder Moto-fliser og er udviklet af DTU Center for Playware ud fra forestillingen om, at en legende tilgang til faldforebyggelse og rehabilitering er særdeles effektiv. Lette robotfliser i gennemført dansk design lyser op i forskellige farver, som brugeren skal træde på. Tolv indkodede spil styres via tablet og app, som har et simpelt styresystem alle kan benytte.

Formålet med den legende tilgang er, at de deltagende glemmer tid og sted og dermed ofte kan gøre mere end normalt. De ældre glemmer deres begrænsninger og deres frygt, og bevægelserne bliver mere frie og udfordrende. Tanken er, at systemet på sigt kan blive større og også bruges til dans og sang.

Foreløbige resultater peger på, at udover balanceevnen bliver kognition og hukommelse også styrket gennem træningen.

Ledreborg Slotsplads har gennemgået en gennemgribende restaurering, som har skabt større sammenspil mellem slot og slotsplads. Forud for restaureringsarbejdet er gået en nøje granskning af Ledreborgs historiske arkiv, som blandt andet indeholder detaljerede bilag fra bygningsarbejder helt tilbage til 1600-tallet.

Restaureringsprocessen har bestået af dræning af hele pladsen, en genopbygning af løngangen, rensning af alle sten og nyhugning af en række stenfigurer og gesimser. Desuden er de mange piller i gitterhegnet blevet restaureret og malet i samme gule farve som det øvrige anlæg.

I forbindelse med restaureringsprojektet er der udarbejdet en oversigt over figurerne på slotspladsen, deres symbolik og betydning. Desuden er de latinske fyndord fra romerske digtere såsom Vergil, Ovid og Horats, som man kan læse på puttienes sokkelsten, blevet oversat.

Kunstgræsbaner til fodbold er blevet populært i Danmark, og hos de danske fodboldklubber og kommuner er antallet af banerne stigende. A.P. Møller Fonden har gennem flere år støttet etableringen af kunstgræsanlæg over hele landet.

Der er god grund til antallet af banerne stiger, for med kunstgræs kan der blive tilbudt udendørsfodbold året rundt, og det er med til at fastholde og udvikle de mange spillere. Det nyeste kunstgræs er meget tæt på naturligt græs i udseende og egenskaber, og de giver et mere ensartet spil, da banerne har samme kvalitet året rundt.

I anlæggelserne af kunstgræsbanerne bliver der lagt stor vægt på forarbejdet, da det er afgørende for, om man kan bruge banen alle årets 12 måneder. Grundige jordbundsundersøgelser er nødvendige for, at man kan få lagt tilstrækkelige afløb og dræn, og baneunderlaget skal være fuldstændig plant. På denne måde undgår man en våd kunstgræsbane, som ingen har lyst til at spille på.

I Christian 4.s Bryghus i København ligger museet Kongernes Lapidarium, hvor besøgende kan gå på opdagelse blandt knap 400 originale skulpturer og gipsafstøbninger, som tidligere har prydet Danmarks kongelige slotte og haver.

De mange skulpturer og afstøbninger har fået sin plads på museet, fordi de er blevet udskiftet på deres oprindelige pladser. Før vind og vejr har nedbrudt alle konturerne i de mytologiske figurer, kroner og søjlekapitæler, hugger man nemlig en ny skulptur på baggrund af den gamle og sætter den op i stedet for. Ved at bevare skulpturerne i et lapidarium (stensamling) har man en værdifuld kilde til det løbende arbejde med at forny landets kongelige skulpturer.

Det gamle bryghus store størrelse betyder, at alt er udstillet i øjenhøjde og besøgende kan dermed indtage figurerne på god afstand eller helt tæt på.

4. Maj Kollegiet på Frederiksberg blev opført i 1951 med det formål at tilbyde studiebolig til unge frihedskæmpere og børn og børnebørn af danske frihedskæmpere fra Anden Verdenskrig. Efter mere end 60 års beboelse, var kollegiet i 2015 både nedslidt og falmet, og med ældre og utidssvarende installationer og tag. Derfor påbegyndte man en gennemgribende restaurering og modernisering med respekt for bygningens historiske og arkitektoniske symbolik fra efterkrigstiden og nutidens standarder for energioptimering.

Kollegiet blev tegnet af en af funktionalismens store skikkelser i Danmark – arkitekt Hans Hansen. Hansen var blandt andet kendt for sin legende tilgang til farver og arkitektfaget. Denne tilgang kom i høj grad til udtryk i opførelsen af 4. Maj Kollegiet, hvor alle væggene oprindeligt var malet i sprudlende farver og udvalgte arkitektoniske led var tilført en grafisk udsmykning ud over det sædvanlige. På udvalgte steder refererede farvevalget til befrielsen, for eksempel med de allieredes farver rød, blå og hvid. Med hjælp fra Nationalmuseets konservatorer blev de originale farver genskabt under restaureringen.

4. Maj Kollegiet kunne i 2016 åbne dørene med de arkitektoniske og historiske fredningsværdier sikret, renoveret og energioptimeret.

Andre kollegieprojekter
Siden 1966 har A.P. Møller Fonden bevilget støtte til Arvepris Knuds Kollegium (Frederiksberg), Borchs Kollegium (København), Campus Kollegiet (Odense), Børglum Kollegiet (Risskov), Churchill Kollegiet (Cambridge), Collegium Juris (København), Egmont Kollegiet (København), Elers Kollegium (København), Grønlands Ingeniørkollegium (Holsteinsborg/Sisimiut), G.A. Hagemanns Kollegium (København), Håndværkerkollegiet (København), Kaj Munk Kollegiet (Odense), Kollegiet for Hjemløse (Valby), Kunstnerkollegiet (København), Kvinderegensen (København), Lærlingekollegiet (Aalborg), Mærsk-Kollegiet (Fanø), Nordisk Kollegium (København), P. Carl Petersens Kollegium (Bagsværd), Poul Bergsøe Kollegiet (Søllerød), Provst Petersens Kollegium (Tønder, nedlagt), Regensen (København), Studenterkollegiet Jomsborg (København), Studentergården (København), Teknisk Kollegium (Horsens), Ungdomskollegiet (Flensborg), Valkendorfs Kollegium (København), Vartovkollegiet (København), samt 4. Maj Kollegierne på Frederiksberg, i Marstal, Tønder og Aalborg.

Den A.P. Møllerske Støttefond har i perioden 2000-2011 støttet renovering af A.P. Møller Kollegiet, Svendborg og i 2017 Veterinær- og Landbohøjskole Kollegiet (Frederiksberg).

I Knuthenborg Safaripark har girafferne fået en 1.500 kvadratmeter stor savannestald. Stalden er blandt de mest avancerede i Europa og er etableret med udgangspunkt i kvalitet og sikkerhed.

Savannestalden fungerer ikke som en besøgsstald, men er derimod til for dyrenes og dyrepassernes velfærd og sikkerhed. Arbejdet med bygningen har været brugerstyret – af girafferne. Alt i anlægget er nøje gennemtænkt, fra hvordan dyrene kommer ind og ud af stalden til alle de rutiner, der er forbundet med at arbejde med dyrene. Rummelighed, fleksibilitet, aflukke og gulve, der skal afværge, at girafferne glider, er nogle af de mange elementer i den nye stald.

Girafferne deler savannestalden med Knuthenborgs store flok af sorte hesteantiloper. Dyreparken er den park i Europa med flest af de aggressive og stridbare dyr, men den gennemtænkte indretning af staldbygningen bidrager også til, at de er mindre stressede end flokke andre steder.

Savannestalden er tegnet af Bertelsen & Scheving Arkitekter.

Den første kendte kirkeklokke i Danmark blev fundet i vandet ud for vikingebyen Hedeby i 1978 og kan dateres tilbage til midten af 900-årene. I alt findes der omkring 45 kirkeklokker i Danmark, der er støbt før år 1300, og de er fortsat i brug den dag i dag.

Kirkeklokkerne i Danmark udgør en unik levende kulturarv, og der ydes derfor en stor bevaringsindsats. A.P. Møller Fonden har siden 1932 støttet over 90 klokkeprojekter rundt om i landet, blandt andre:

• Aflastningsklokker i henholdsvis Vidstrup Kirke, Horne Kirke og Tornby Kirke som kan kobles på et automatisk ringeanlæg og benyttes oftere, hvilket skåner de oprindelige skrøbelige klokker.
• Reparation af to kirkeklokker i Daler Kirke fra henholdsvis 1400-tallet og 1607 samt fremtidssikring med et automatisk ringeanlæg.
• Udvidelse af klokkespil i Marstal Kirke på Ærø. Klokkespillet er et af de nyeste koncertklokkespil i Danmark.

I 1996 udgav Hans Nyholm med støtte fra A.P. Møller Fonden en komplet oversigt over kirkeklokker i Danmark på forlaget Hikuin.

Kastellets oprindelige form som en ligesidet femkant med en bastion ved hver vinkelspids omgivet af voldgrav fremstår i dag funklende klar og tydelig. Det har dog ikke altid været tilfældet. I flere år var konturerne af bastionerne og ravelinerne slørede, og den tætte vegetation på voldene betød, at arealet mest af alt mindede om et parkanlæg. Endvidere var to af bastionerne delvist ødelagte og voldgraven ufuldstændig.

Kastellet – eller Citadellet Frederikshavn, som det oprindeligt hed – blev anlagt fra 1662 til 1664 på initiativ af Frederik d. III som afslutning på Københavns bybefæstning. I dag favner Kastellet bredt og er på en gang et militært område, et kulturhistorisk mindesmærke, et museum og en park.

Det imponerende voldanlægs nu skarpt optrukne linjer og tydelige funktion er resultat af et stort anlagt restaureringsarbejde, der foregik i to etaper fra 1987 til 1989 og fra 1997 til 1999. To bevillinger fra A.P. Møller Fonden bidrog afgørende til retableringen af det betydningsfulde danske mindesmærke.

Fonden har i 2023 støttet bygning af to lavetter til to 6 punds feltkanoner fra 1762, som i efteråret 2024 er blevet opsat foran Kommandantgården på Kastellet. Donationen var på 1,2 millioner kr. Herudover, har Fonden  i 1989 og 2002 støttet bygning af lavetter til kanoner fra 1766 på Prinsessens og Grevens bastioner på Kastellet samt bygning af morterstole til morterne fra midten af 1800-tallet på Prinsens bastion i 2008. De tre donationer var på i alt 2.671.000 kr.

Fonden har doneret 35.766.366 kr. til reetablering af Kastellets voldanlæg fase I og II.

Ankommer man til Dyrehaven gennem indgangen ved Klampenborg Station, støder man formentlig på Kaperkuskene og de mange hestevogne, som tilbyder besøgende kørsel rundt i den store have. Et tilbud der har eksisteret siden midten af 1700-tallet, da haven blev åbnet for offentligheden.

Med sin lange historiske tilknytning til stedet er kaperkørsel et stykke kulturhistorie uløseligt sammenvokset med Dyrehaven og de oplevelser, som mange forbinder med en tur i haven.

I 2015 fik kaperne og deres heste nye forhold. Et nyt staldbyggeri giver dem for første gang fælles opstaldning til hestene, en vognport til vognene, et kuskerum samt servicefaciliteter. Der er åbnet op mellem bygningerne og landskabet, så besøgende i Dyrehaven kan følge med i livet omkring hestene året rundt. Det samlede staldareal er på 965 m² med plads til 24 heste og et tilsvarende antal vogne.

I Danmark findes der mere end 600 historiske kirker, hvor hvælvinger, triumfbuer og skibsvægge er prydet af malerier af alt fra bibelhistorie, helgenlegender og samtidsskildringer til planter, dyr og fantasivæsner. Samlet set tegner de et billede af både troen og dagliglivet i datidens Danmark fra omkring 1100 frem til Reformationen i 1536.

De mange kalkmalerier er en enestående kulturarv, og et stort konserverings- og restaureringsarbejde sikrer hele tiden, at malerierne bliver bevaret for eftertiden. Arbejdet begyndte i midten af 1800-tallet og det er fortsat i gang i dag.

Generelt bliver kalkmalerierne i de danske kirker over tid smudset til, ligesom de konstant er udsat for nedbrydning. Det kan være angreb fra svamp og andre mikroorganismer eller salte i murværket, der trækker ud, krystalliserer sig og skubber kalk- og pudslag af. Datidens mørteltyper kan også give omfattende revnedannelser, og sætteskader forekommer i hvælvingerne.

De mange forskellige slags skader betyder, at restaureringsarbejdet varierer fra opgave til opgave. Til gengæld er det ens for alle opgaver, at det er en tidskrævende proces.

Efter nye arkæologiske fund i området omkring den historiske kirke, de to gravhøje og Haralds Blåtands runesten i Jelling blev en moderne gendigtning af Jelling Monumentområde indviet i 2013. Jelling Kirkes sognehus lå nu inden for det nye monumentområde, og det blev tydeligt, at det forstyrrede helhedsindtrykket af området. Med støtte fra A.P. Møller Fonden blev et nyt sognehus bygget og det gamle revet ned.

Det nye sognehus er bygget ud fra både menighedens ønske om et hus, der signalerer åbenhed, men også ud fra de særlige krav der er, når man bygger op til et historisk sted. Samtidig har husets funktioner skulle passes ind på en lille byggeplads i et eksisterende gadeforløb. Det er løst ved blandt andet at udnytte byggegrunden optimalt med en asymmetrisk grundplan, vinduespartier i større flader og en dobbeltfoyer, der understreger oplevelsen af plads.

De tre etager i huset har fået hver deres funktioner. I kælderen finder man garderobe, toiletter og depotrum. På stueplan foregår konfirmations-undervisning, korprøver og offentlige arrangementer, mens man på første sal har mulighed for at være mere privat, som der kan være behov for, når man skal tale med præst eller medarbejdere om kirkelige spørgsmål, dåb eller en begravelse.

I 2009 gav A.P. Møller Fonden en bevilling til Monumentområdet i Jelling, så en samlet fortælling af historien om rigets fødsel kunne begynde.

Siden Monumentområdet blev officielt indviet i 2013, er besøgstallet mangedoblet. Op mod 300.000 gæster besøger hvert år Jellingmonumenterne med Gorms og Thyras høje, runestenene, kirken, verdens (formentlig) største skibssætning på mere end 350 meter og det imponerende palisadehegn, der omkranser hele området. I 2021 gav Fonden endnu en bevilling, som sikre en fuldendelse af arbejdet med det kulturhistoriske område.

”Monumentområdet i Jelling er umistelig verdensarv, og der gøres løbende nye fund. Nu bliver det muligt at skabe en bedre oplevelse af stedet, og man kommer nærmere en fuldendelse af Jellings Monumentområde”, udtaler Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, formand for A.P. Møller Fonden, i anledning af bevillingen.

Med etableringen af vestpalisaden, markering af den vestlige palisadeport og et husfund i øst samt nye brolægninger og grønne græs- og timianstepper, er arbejdet med at styrke sammenhængen og adgangen til Monumentområdet i Jelling nu gennemført.

I det gamle havnemiljø i Københavns Nordhavn er Copenhagen International School, CIS, åbnet i nye omgivelser.

Med et nybyggeri har det været muligt at skabe løsninger, som understøtter en pædagogiske linje og community-tankegang. Blandt andet aldersopdelte tårne, overskuelige rammer og rumdisponering men også mulighed for, at elever såvel som deres familier efter skole kan slå sig ned i lobbyen, biblioteket og kantinen.

Solcellepaneler beklæder størstedelen af bygningen og skaber en farvemosaik af blå og grønne nuancer. Panelerne producerer næsten 50 % af den energi, skolen bruger, samt afspejler en mere gennemgående bevidsthed om energioptimering og bæredygtighed i skolens undervisning.

En god og tidssvarende international skole er et vigtigt aktiv for Storkøbenhavn og byens virksomheder, der konkurrerer med andre lande om at tiltrække internationale medarbejdere med specialiserede kompetencer.

I 2016 fik københavnerne en ny cykelbro, der binder Indre By sammen med Christianshavn, Papirøen og Holmen. Den 180 meter lange bro strækker sig fra enden af Nyhavn over havneindløbet til Nordatlantens Brygge.

I dag er Inderhavnsbroen en væsentlig del af Københavns infrastruktur for cyklister og fodgængere. Med broen kan københavnere og besøgene komme let til forskellige oplevelser på tværs af bydelene, og allerede ved broens ende på Nordatlantens Brygge kan man opleve street food marked og om vinteren en skøjtebane. Ved modsatte side kan man, udover at besøge Nyhavn, komme hurtigt til for eksempel Skuespilhuset og Kunsthal Charlottenborg.

Inderhavnsbroen har desuden fået navnet ”Kyssebroen”, da designet som en skydebro giver associationer til et kys, når de to ender af broen igen mødes efter at have trukket sig tilbage for at åbne for passerende skibe.

Tissø er en af Danmarks største søer, og i vikingetiden lå et betydningsfuldt storgårdskompleks ved dens vestlige bred. Løbende udgravninger fra slutningen af 1970’erne og frem har afdækket, at det cirka 70 hektar store område har været beboet fra cirka år 550 til 1050.

I 1977 fandt en landmand en over to kilo tung guldhalsring på en af markerne, hvor man nu ved, at storgårdskomplekset lå, og det var den direkte anledning til, at man begyndte at undersøge området.

Med et jordopkøb af nye arkæologiske arealer samt nye udgravninger, har man kunnet undersøge knap tre fjerdedel af det areal, man mener komplekset har fyldt. Formålet med de nye udgravninger har været at klarlægge, om kompleksets beboere udgjorde stammen til middelalderens magtfulde Hvideslægt.

Området er enestående både nationalt og internationalt, da det periodemæssigt dækker udviklingen fra førkristen til kristen tid, herunder den magtmæssige forandring fra småkonge- til national kongemagt.

På Holbæk Havn er der efter renovering af det gamle skibsværft og værftsområde igen blevet skabt liv. Målet med projektet har været at skabe et oplevelses- og traditionsrigt maritimt byrum.

Engang blev der bygget træskibe i skibsværftet og i storhedstiden var det en af byens største arbejdspladser. Valget om at omdanne værftet, fremfor at rive det ned, bunder i byens selvforståelse, som er tæt knyttet til handel, skibsfart og skibstømrerhåndværket. Samtidig er værftet meget specielt, fordi der er bevaret meget få af den slags i Danmark.

I dag er det gamle skibsværft fra 1938 et aktivitetshus og danner ramme om undervisning, teaterforestillinger, mødearrangementer, underholdning for børn, en café og meget andet. Flere forskellige organisationer og foreninger har fået plads i huset: Holbæk Klatreklub, Nordvestsjællands Produktionsskole, UngHolbæk og Holbæk Gamle Havns beddinger.

I flere tusinde år har sejlads bundet Danmark sammen og givet adgang til den store verden. De mange danske skibe rummer en kulturhistorisk viden, som knytter sig til livet ombord og sejlads som transportform. Derfor ydes en stor indsats for bevaring af de skibe, som stadig kan opleves forskellige steder i landet. A.P. Møller Fonden har gennem mange år støttet flere restaurerings- og vedligeholdelsesprojekter for at bevare skibene for eftertiden:

Skoleskibet George Stage (1934)
Selvom skoleskibet løbende er vedligeholdt og moderniseret, har mange år til søs gjort en gennemrenovering af det tremastede og 54 meter lange sejlskib nødvendig.

Over flere omgange har skibet fået renoveret blandt andet forskibet med alt fra teknik til fastmonteret møblement, indersiden af stålskroget og dækket af teaktræ. En senere del af renoveringen har haft fokus på modernisering, hvor skibet fået installeret et toiletanlæg, der kan rense skibets spildevand samt renoveret besætningen og elevernes kvarterer.

Fregatten Jylland (1860)
Historisk og maritimt er Fregatten Jylland noget særligt i både dansk og internationalt perspektiv. Dels er den bygget i den relativt korte periode, hvor skibe fik både fuld sejlføring og dampkraft. Dels fik fregatten under krigen i 1864 en nøglerolle i slaget ved Helgoland, og endelig har det været brugt af Kong Christian IX som kongeskib.

Skibet er blevet renoveret af over flere omgange for at bibeholde skibets form og udseende. Blandt andet blev midterskibet sikret med et ”stålkorset” i 1990’erne. Siden 1994 har fartøjet fungeret som museumsskib.

Galeasen Anna Møller (1906)
Galeasen Anna Møller, der har fungeret både som fragtskib, kabeludlægger og stenfiskerfartøj, har siden 1976 været et af Nationalmuseets museumsskibe. Skibet har i en renovering fra 2014 til 2021, fået udskiftet de indre og ydre planker, de fleste spantestykker, køl, kølsvin, dæk og dæksarrangementet.

Kunstforeningen GL STRAND markerede i foråret 2014 med en omfattende udstilling af en af Norges helt store malere Christian Krohg to skelsættende dansk-norske jubilæer: 200-året for Norges første frie forfatning og 400-året for dansk-norsk kulturudveksling.

Christian Krohg er i høj grad relevant for nutiden og fokuserede i sit arbejde på temaer som fattigdom og prostitution. Som en del af udstillingen var der også inviteret norske samtidskunstnere, digtere og performancekunstnere til Kunstforeningen GL STRAND for at vise, hvordan den historiske kunst med fordel kan opleves i en aktuel sammenhæng. Christian Krohg er i sig selv et forbillede som initiativtager til samarbejde og kulturudveksling mellem de to lande. Han boede i en periode i København, hørte til gruppen af Skagensmalere og knyttede stærke bånd mellem Norge og Danmark.

Udstillingens titel, ‘Christian Krohg – Tiden omkring Kristiania-bohemen’, henviste netop til, at Christian Krohg regnes med i kredsen omkring tidens mest progressive politiske og kulturelle bevægelse.

Det vestsjællandske morænelandskab omkring Tissø var et vigtigt sted i jernalderen og vikingetiden. Området indgår i et større rituelt landskab på et par kvadratkilometer. Derfor har Nationalmuseet i flere år haft den religiøse fortid i området under lup.

Forskningsprojektet ‘Førkristne Kultpladser’, som Tissø indgår i, blev startet i 2010 og afdækker, hvordan ritualer knyttet til den nordiske religion blev praktiseret i det førkristne samfund. Indtil for få årtier siden var denne del af Danmarks religionshistorie hovedsagelig kendt fra middelalderens skriftlige kilder.

Udgangspunktet har været en række udgravninger i de såkaldte eliteresidenser, hvor datidens stormænd boede. Som noget relativt nyt har der været tale om tværvidenskabeligt samarbejde mellem arkæologi, historie og antropologi samt en række naturvidenskabelige discipliner som zoologi, makrofossilanalyse og jordbundsmorfologi.

Tissø er således blevet et af de bedst belyste stormandskomplekser i Nordeuropa. I landskabet omkring er der fundet flere offerpladser med spor af rituelle aktiviteter, og et område, som man tidligere har tolket som en mødding, har med de nye udgravninger og analyser vist sig at være en åben rituel plads med spor efter rituelle måltider og ofringer af forskellige genstande som glasperler, dragtnåle, mønter og redskaber.

De foreløbige undersøgelser viser, at religionsudøvelse var tæt forbundet med legitimering af kongens/stormandens magtposition. På lige fod med andre politiske aspekter har kongens kontrol med religionspraksis været en af de mange brikker, der senere fører til det samlede danske rige, vi kender i dag.

11 millioner mennesker besøger hvert år Fælledparken i hjertet af København. Helt fra parkens start i 1914 var det idéen, at den skulle være til folket med muligheder for at dyrke sport, holde møder eller feste.

I forbindelse med parkens 100-års jubilæum i 2009 donerede A.P. Møller Fonden 152 millioner kroner til at forny Fælledparken, som Københavns Kommune kort forinden havde udviklet en omfattende plan for i tæt dialog med parkens brugere.

Moderniseringen omfattede blandt andet en gennemgribende renovering af den populære trafiklegeplads, hvor børn i en miniversion af byens gader kan lære at begå sig i trafikken.
Der er også kommet en 4.500 kvadratmeter stor skaterbane og en 200 kvadratmeter stor danseteaterplads i parkens hjørne op mod Vibenshus Runddel. Dertil kommer nye kunstgræsbaner til boldspil, ny belysning, et areal hvor hunde kan løbe frit og endelig en gennemgribende renovering af parkens legepladser, herunder den såkaldte tårnlegeplads, som er bygget op omkring byens kendte tårne.

Den moderniserede Fælledpark åbnede i 2013.

Fredensborg Slot og Slotshave blev grundlagt i 1720’erne og omlagt i 1760’erne af den franske arkitekt Nicolas-Henri Jardin med inspiration fra den franske solkonge Ludvig d. 14.’s have ved Versailles. Slotshaven forfaldt op gennem 1800-tallet og ind i det 20. århundrede, hvor store dele af haven blev omlagt, og flere af de fine barokhaveelementer blev nedlagt. De mange skulpturer og de store lindetræer i havens alléer blev dog bevaret.

Slots- og Kulturstyrelsen gik i 2009 i gang med et langsigtede restaurerings- og genskabelsesarbejde af slotshaven, som varede frem til 2020. Arbejdet har blandt andet omfattet en genskabelse af havens midterakse, Brede Allé, med 258 lindetræer, en kastanjeallé og 90 nyhuggede skulpturer i sandsten og marmor.

Restaurationen har taget afsæt i dybdegående studier af historiske planer og tegninger, optegnelser, undersøgelser og udgravninger.

I 2021 blev Slots- og Kulturstyrelsen tildelt The European Heritage Award af den internationale kulturarvsforening Europa Nostra for den gennemgribende restaurering af den kongelige slotshave Fredensborg Slotshave.

A.P. Møller Fonden har siden 2009 løbende bevilget støtte til restaureringen af slotshaven.

Folketeatret i København sætter nu kulør på Nørregade til glæde for det brede teaterpublikum og københavnere i almindelighed.

Folketeatret spiller for over 150.000 mennesker hvert år både i København og rundt om i landet som turnéteater. Repertoiret udtrykker en moderne folkelighed med vægt på komedier, lystspil, musicals og familieforestillinger. Men mere seriøse genrer bliver også præsenteret for det store, brede publikum.

Folketeatret er et vigtigt stykke dansk teaterhistorie og en vigtig del af hovedstadens samlede kulturhistorie. Ombygningen af teaterets facade og foyerområde er blandt andet realiseret ved en bevilling fra A.P. Møller Fonden. Den store ombygning har åbnet hele adgangsområdet op, og samtidig er teateret blevet tilført flere kvadratmeter at udfolde teaterkunst på.

Regensen og Egmont H. Petersens Kollegium (Egmont Kollegiet) er to af Københavns traditionsrige kollegier, som er hjem for knap 600 studerende.

De to kollegier er fra forskellige historiske epoker, og har derfor to forskellige arkitektoniske udtryk.

Regensen ligger over for Rundetårn i den gamle bydel og er etableret i 1623 på bestilling af Christian IV. Undervejs er det nedbrændt, genopbygget og udvidet, så det i dag står med fire fløje omkring en gård og bærer stiltræk fra mange perioder.

Egmont Kollegiet, tegnet af arkitekt og professor Kaj Gottlob, er eksponent for 1950-modernismen og består af tre homogene og sammenkædede rødstensbygninger på otte etager over for Fælledparken.

Fælles for de to kollegier er kollegiekøkkenerne, som er omdrejningspunkt for beboernes sociale liv. Med støtte fra A.P. Møller Fonden blev køkkenerne på Egmont Kollegiet (22 køkkener) og Regensen (18 køkkener) renoveret i perioden 2011-2016. Efter mange års intensiv brug var køkkenerne både slidte og utidssvarende. Det centrale i renoveringsprojektet var at opfylde nutidens behov med løsninger, der afspejler de to steders historie, ånd og arkitektur.

Adskilligt inventar er blevet genanvendt, da det er fremstillet af slidstærke materiale i høj kvalitet.

Regensens nye køkkener var klar til indflytning i slutningen af januar 2013. De første køkkener på Egmont Kollegiet stod færdige i oktober 2014, resten i 2016.

DTU’s Center for Elektronnanoskopi er et center for elektron nanoscopi (CEN). DTU Cen entret blev indviet i 2007 efter en donation fra Fonden.

På CEN findes der flere elektronmikroskoper, hvoraf flere er særdeles avancerede og tillader materialeforskning og materialekarakteristik på allerhøjeste niveau. Bygningen, der huser Center for Elektronnanoskopi samt de syv elektronmikroskoper, er specialdesignet til formålet, fordi forstørrelser på nanoniveau ikke tåler rystelser, lydvibrationer, luftstrømme eller temperatursvingninger.

Således hviler selve bygningens fundament på et leje af særligt vibrationsdæmpende sand, og hvert af de følsomme mikroskoper står på en massiv betonsokkel. For at undgå elektrisk støj sker elforsyningen til bygningen via en unik kabelføring i loftet, og laboratoriernes indeklima er nøje kontrolleret for temperatur, luftfugtighed og luftstrømme. Alle lokaler har akustiske plader på væggene for at minimere lydvibration. Samtidig ligger centeret 50 meter væk fra andre bygninger for yderligere at undgå enhver form for støj.

Muligheden for at granske materialer på nanoniveau spiller en afgørende rolle i moderne materialeforskning. Ved hjælp af elektronnanoskopi kan man finde ud af et givent stofs præcise komposition og egenskaber. Det er muligt at designe nye materialer med bedre egenskaber, som for eksempel stærkere og lettere bygningsmaterialer eller mere effektive katalysatorer. Også inden for biologisk forskning og fødevareproduktion er elektronnanoskopi et vigtigt redskab.

Dronningens Ferieby er tegnet af arkitekt Erik Korshagen og blev opført i 1990 af Scleroseforeningen. Feriebyen byder på handicapvenlige ferie- og kursusfaciliteter midt i den fredede Fuglsang Plantage syd for Grenå.

Siden feriebyen blev indviet i 1990, har flere end 3.500 gæster hvert år haft glæde af et kortere eller længere ferieophold. 25 års intensiv brug har sat sine spor i feriebyen, ligesom indretningen ikke længere er tidssvarende.

De ikoniske huse gennemgik i perioden 2013-2015 en gennemgribende indvendig modernisering – en indsats, der blev muliggjort med støtte fra blandt andre A.P. Møller Fonden på 14,1 millioner kroner. Feriehusene fremstår i dag som moderne og fuldt tilgængelige feriehuse.

I 2025 har en ny donation på 14 millioner kroner banet vejen for en omfattende udskiftning af de særlige tage på feriebyens 44 handicapvenlige feriehuse.

Dronningens Ferieby er opkaldt efter Scleroseforeningens protektor H.M. Dronning Magrethe II.

Som noget ganske enestående i Norden råder Lund Domkirke over et astronomisk ur – Horologium Mirabile Lundense. Hver dag klokken 12 og 15 går et lille hyldestspil med bevægelige figurer i gang. To riddere øverst oppe angriber hinanden med løftede sværd, hvorefter de tre vise mænd og deres tjenere frembærer gaver til Jomfru Maria og Jesusbarnet til tonerne af hymnen In Dulci Jubilo nede mellem urets to store urtavler.

Oprindelig blev uret opstillet i domkirken i 1423, mens Lund stadig var ærkebiskopsæde for hele Norden. I 400 år målte det tiden og viste sol, måne og stjerners placering på firmamentet, før det blev skilt ad og gemt væk på kirkens loft i 1837.

I starten af 1900-tallet gennemgik middelalderuret en større rekonstruktion og i 1923 kunne uret igen fremvises for offentligheden og genoptage sin rolle som Lunds mægtige tidsmåler.

Efter at have fungeret uafbrudt i næsten 90 år, konstaterede man i 2009 så meget nedbrydning af facaden og slitage på de mekaniske dele, at en restaurering var uundgåelig, hvis uret skulle have en fremtid. For at forlænge urets levetid blev et gennemgribende restaurerings- og konserveringsarbejde igangsat samme år under ledelse af den danske urmager og specialist i historisk mekanik Søren Andersen.

Arbejdet blev færdiggjort i 2010 og uret kom atter på plads i domkirken.

I flygtningefamilier, hvor den ene eller begge forældre har været udsat for tortur, er der stor risiko for, at børnene bliver udsat for omsorgssvigt eller vold. Følgerne efter tortur kan nemlig have meget voldsomme konsekvenser for, hvordan et menneske tackler sin hverdag.

DIGNITY har med støtte fra blandt andet A.P. Møller Fonden udviklet en forskningsbaseret behandlingsmetode og igangsat et behandlingsprojekt, der tager højde for de traumatiserede familiers særlige situation.

Marts 2012 var den sidste måned, hvor de danske biografer kunne få leveret film på gammeldags spoler. Udskiftningen af analog filmfremvisere til digitale var derfor nødvendig for at fremtidssikre biograferne.

Anskaffelsen af digitalt fremviserudstyr er en uoverkommelig udgift for mange små lokalbiografer og biografer med en kunstnerisk profil. I biografen i Nordby på Fanø ville det eksempelvis koste 600.000 kr.

Med støtte fra A.P. Møller Fonden har omkring 20 biografer over hele landet fået en håndsrækning til erhvervelsen af digitalt fremvisningsudstyr. Foruden Fanø Biograf har også kunstbiograferne Café Biografen i Odense, Biffen i Aalborg og Øst for Paradis i Aarhus modtaget støtte.

Designmuseum Danmark (tidl. Det Danske Kunstindustrimuseum) blev grundlagt i 1890 med formålet at formidle et kvalitetsbegreb inden for formgivning og kvalitetssikre industriens produktudvikling. Samtidig ønskede museet at gøre samtidens forbrugere mere kritiske og kvalitetsbevidste.

I dag udstiller Designmuseum Danmark dansk og internationalt kunsthåndværk og industrielt design. Museets samlinger, bibliotek og arkiver udgør et centralt videnscenter for designhistorisk forskning i Danmark. Med afsæt i samlingerne forsker museet i kunst- og designhistorie og formidler resultaterne i udstillinger, publikationer og undervisning.

Museet har i snart 100 år ligget i Bredgade i det tidligere Kgl. Frederiks Hospital, som blev opført i 1756. Årenes gang har sat sine spor på den fredede rokokobygning, og de seneste år har bygningen været under løbende renovering. I perioden 2012-2014 blev museumsbygningens sandsten renoveret og museumsfirkantens 7000 m² store tag omlagt.

Senest har den historiske bygning gennemgået en omfattende renovering og ombygning. Renoveringen har blandt andet opfattet nyrestaurerede facadeudsmykninger, 2500 kvadratmeter nylagt marmorgulv og en større klimatilpasning.

A.P. Møller Fonden har løbende støttet renoveringen af museet. I 2012 modtog museet 48 mio. kr. til tagrenoveringen og senest 21 mio. kr. til det gennemgribende renoveringsprojekt, som er gået til restaurering og nyhugning af sandstensudsmykningerne og oppudsning af facaden. En række andre fonde har også støttet renoverings- og ombygningsprojektet, herunder Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, C.L. Davids Fond og Villum Fonden.

Øvrige bevilling til Designmuseum Danmark
A.P. Møller Fonden bevilgede 1,7 mio. kr. i 2014 til den store særudstilling Hans J. Wegner bare én god stol, som markerede 100 året for møbelarkitektens fødsel.

Få hundrede meter fra de travle handelsgader og cafélivet i Næstved åbner sig en fredelig oase. Midt i en park med klippede hække, store træer og bede med klosterurter rejser sig en karakterfuld klassicistisk bygning i to etager med rødt tegltag.

Malermester Christian Ostenfeldt, der oprettede stiftelsen i 1802, ønskede med sin store donation at give “agtværdige enker efter embedsmænd et behageligt liv”. Enkerne havde dengang fri bolig, ligesom de fik brændsel, medicinhjælp og et underholdsbidrag. Også i dag bor der udelukkende kvinder i lejlighederne. For at komme i betragtning som lejer skal man være enlig og over 50 år, men til forskel fra dengang betaler man nu en forbrugsafgift.
I 2013 var bygningen stærkt nedslidt. Med støtte fra A.P. Møller Fonden på 10 millioner kroner blev huset renoveret og opdateret, således at alle 12 lejligheder kunne lejes ud igen fra 2016.

Den sociale tanke bag stiftelsen er videreført med fællesfunktioner, ligesom huslejen er på et absolut minimum.

Den Kongelige Ballet er et internationalt anerkendte balletkompagni. Kompagniet er et af verdens ældste balletkompagnier, og stammer fra 1748, da Det Kongelige Teater blev stiftet.

Selv om den primære forpligtelse er at være et nationalt teater, er turnéer og internationale engagementer vigtige for Den Kongelige Ballets fortsatte udvikling. For det bidrager til at højne ballettens kvalitet og styrke dens rolle som kulturel ambassadør for Danmark.

I sommeren 2011 var Den Kongelige Ballet på den største amerikanske turné i 50 år. Kompagniet dansede 27 forestillinger i løbet af den én måned. Turnéen startede i Californien med byerne Orange County og Berkeley og fortsatte på østkysten med Washington og New York. Programmet omfattede blandt andet Bournonville-klassikere Sylfiden, Et folkesagn og Napoli, Flemming Flindts Enetime, Jorma Elos Lost on Slow og balletmester Nikolaj Hübbes egen Bournonville Variationer.

Under turnéen blev kompagniet rost af selv de mest kritiske anmeldere.

Missionen med USA-turnéen var at sætte balletten på verdenskortet og placere Den Kongelige Ballet i verdenseliten. Efter turnéen kom der øget efterspørgsel på Den Kongelige Ballet. Blandt andet blev ensemblet inviteret til Paris’ Opera med alt betalt i januar 2012. Og i januar 2013 åbnede balletten det nye operahus i Omans hovedstad Muscat og kunne præsentere den danske ballettradition for en ny del af verden.

USA-turnéen blev finansieret af A.P. Møller Fonden, der også finansierede ballettens store turnéer i USA i 1950’erne og 1960’erne.

Den Frie Udstillingsbygning har siden 1914 ligget på Oslo Plads i København.

Udstillingsbygningen har undergået en omfattende restaurering og ombygning for at tilbageføre bygningen til J.F. Willumsens oprindelige version og originale udformning.

Konkret har det betydet, at udformningen på bagsiden af huset fra 1953 er blevet revet ned og i stedet er der etableret en helt ny underetage. Nedrivningen af bygningen har skabt tiltrængt luft mellem bygningerne og medfører, at formen på de ottekantede pavilloner nu igen træder frem og tydeliggør Willumsens sans for æstetiske detaljer.

Den nye, underjordiske udvidelse indeholder blandt andet et nyt udstillingsrum, en kunstboghandel med arkiv og salg af kunstnerpublikationer, et formidlingsrum, et mødelokale og en café med udendørsservering.

Den Frie Udstillingsbygning kunne markere sit 100-års jubilæum med åbningen af det restaureret bygningsværk.

I 2013 åbnede Den Arktiske Ring i Zoologisk Have. Med anlægget har isbjørnene fået 3.100 m² til deres rådighed. Den Arktiske Ring giver isbjørnene bedre levevilkår, foruden at de efter europæisk standard får et helt unikt område.

For første gang kan alle islændingesagaerne læses på dansk. Sagaerne foregår fra år 930 til 1030, men er først nedskrevet på islandsk af munke og skrivekyndige i løbet af 1200- og 1300-tallet.

Historierne baserer sig i et vist omfang på en mundtlig fortælletradition, men sagaerne er i sig selv litterære værker, uden at man dog kender forfatternes navne. De originale håndskrifter er gået tabt, så sagaerne har nået os via afskrifter, der er kopieret i løbet af senmiddelalderen eller senere. Det gælder bl.a. de håndskrifter, som den islandsk-danske professor Árni Magnússon omkring år 1700 havde samlet ind og bragte til Danmark. Hans håndskriftsamling, der består af flere tusinde eksemplarer, er i dag UNESCO-verdensarv.

Den første islændingesaga udkom på dansk i 1728. I løbet af 1800-tallet tog udgivelserne fart. De var i reglen oversat af sprogforskere, men også salmedigteren N.F.S. Grundtvig har bearbejdet nogle af dem. En af de legendariske udgaver kom i 1930-31, hvor bl.a. Johannes V. Jensen, Tom Kristensen og Thøger Larsen bidrog. Men blot en lille gruppe fortællinger har været tilgængelige på dansk.

De tidligere oversættelser er præget af gammeldags sprog, som kan være svært at forstå. Målet med den nye udgave har været at formidle sagaerne i et nutidigt og mundret dansk uden at skjule, at de er fra en fjern fortid. Parallelt med den danske udgave udkom alle sagaerne også på svensk og norsk.

Med projektet har Rigsarkivet arbejdet med at digitalisere det omfangsrige arkivmateriale fra De Dansk-Vestindiske Øer. De mange dokumenter rummer dokumentation om de 250 år, hvor de tre caribiske øer var i dansk besiddelse, hvor slaver blev opkøbt i Afrika og fragtet til de tre øer, hvor de arbejdede som slaver i plantager, der producerede sukker, som blev eksporteret til Danmark.

Danmark solgte øerne til USA i 1917, som nu hedder US Virgin Islands.

Med støtte fra A.P. Møller Fonden i 2013 er journaler, matrikelkort, fotos, retsdokumenter blandt meget andet omsat til 5 millioner optagelser.

Digitaliseringen gør det lettere for både historikere, amatørslægtsforskere og andre med interesse for de gamle, danske besiddelser at finde deres families historie, stykke skæbnefortællinger sammen eller afdække ny viden om samfundsforhold, handel og historiske begivenheder.

Det mindre dampdrevne fartøj, den såkaldte Dampbarkasse, står på Fregatten Jyllands øverste dæk og fortæller om en mere end 140 år gammel maritim historie.

Fartøjet blev bygget af John Samuel White i 1877 på Isle of Wight i England. Bestillingen kom fra det danske Marineministerium og lød på i alt fire dampbarkasser. En fartøjstype beregnet til fragt af gods og mandskab, som er nyttigt, når fregatten lå for anker og besætningen havde ærinder i land.

Fartøjet blev brugt frem til århundredskiftet og blev siden brugt som blandt andet lystfartøj. Det er det sidste eksemplar tilbage og derfor har A.P. Møller Fonden støttet renoveringen, hvor det er tilbageført til sin originale stand.

Med dampbarkassen er Fregatinstitutionen i Ebeltoft blevet et fartøj rigere. Om vinteren står den på fregattens dæk, mens den om sommeren kommer i vandet på Ebeltoft Vig.

Cykling uden alder er et landsdækkende initiativ, hvis formål er at give de ældre vind i håret. Det sker, når de mere end 5000 frivillige piloter hver dag inviterer ældre på landets plejecentre ud i rickshaw.

Cykling uden alder har en ambition om at skabe livsglæde og øget livskvalitet hos de ældre medborgere ved at give dem mulighed for at forblive en aktiv del af fællesskabet og nærmiljøet.

På turen kan de ældre opleve byen og naturen på nært hold fra cykelstien, samtidig med at de får mulighed for at fortælle deres livsberetninger i de omgivelser, hvor de har levet deres liv. Samtalerne og de fælles oplevelser på cykelstien bidrager til en større livskvalitet hos både de ældre passagerer og piloterne. Cykling uden alder styrker fællesskabet mellem institution og civilsamfund, og bidrager til nye relationer mellem generationer.

I Middelfart ligger CLAY Keramikmuseum Danmark. Museet slog dørene op i 1994, hvorefter det hurtigt voksede sig til en kulturel hovedattraktion på Fyn og fik pladsproblemer til de mange værker. Museets første bygning er den gamle herskabsvilla Grimmerhus, som ligger ned til Lillebælt. I 1993 blev bygningen fredet, som et eksempel på noget af det allerførste danske villabyggeri.

Efter en renovering i perioden 2011-2015 kunne CLAY åbne i nyrenoverede og udvidede rammer. Udvidelsen betyder, at museet har mulighed for både at vise omfattende særudstillinger og samtidig at præsentere et langt større udsnit af sin egen enestående og stadigt voksende samling.

Størstedelen af det nye byggeri, som rummer de store udstillingsområder på i alt 1.500 m2, ligger skjult under parkens græstæppe og i skrænten ned mod Lillebælt. Fra parksiden ser man blot den pavillonlignende overetage, der bliver brugt som loungeområde og til en række aktiviteter, foredrag, koncerter og erhvervsarrangementer. I tråd med museets identitet er nybyggeriets facade beklædt med tegl i rødbrune og rustrøde farver.

Sideløbende med nybyggeriet er den gamle hovedbygning renoveret, så de mange detaljer næsten står, som da arkitekten Johan Daniel Herholdt i 1857 skabte herskabsvillaen. Den historiske bygning huser i dag hovedindgang, billetsalg, garderobe, butik, café og administration.

Museet har modtaget flere betydningsfulde samlinger, bl.a. Erik Veistrup-samlingen, PEM-samlingen og den imponerende samling fra Royal Copenhagen med 55.000 genstande, som er både kunstnerisk og kulturhistorisk unik.

Med sine knap 50 meter fordelt på 15 etager er Campus Kollegiet på Syddansk Universitet (SDU) én af Odenses højeste bygninger. På kollegiet er der 250 boliger.
Med næsten 20.000 studerende på SDUs campus i Odense er efterspørgslen efter studieboliger stor. Ikke mindst fra udenlandske studerende. Således er en tredjedel af beboerne på kollegiet udenlandske.

Arkitekterne fra C.F. Møller har tegnet et kollegium som tre selvstændige tårne samlet omkring en fælles kerne. Det gør det muligt at opbygge mindre fællesskaber omkring de syv værelser, der ligger på hver tårnetage, og etablere etagefællesskaber for alle 21 værelser i den centrale kerne.

Samtidig er der tænkt på en balance mellem fællesskabet og behovet for at være privat. Når man forlader værelset, skifter arealerne gradvis karakter. Fra boligen kommer man først ud i et semiprivat område, der fungerer som socialt mødested og studiezone for de syv værelser. Siden følger det store fællesareal med et veludstyret køkken, spiseplads til langt over 20 personer og et loungeområde.

Udover boligetagernes fællesområder er der også fælles faciliteter i stueplan. Her er blandt andet cykelparkering og en offentlig café. De to øverste etager finder man blandt andet grupperum, studiepladser, festsal og udendørs tagterrasser.

I marts 2017 modtog byggeriet den engelske arkitekturpris Civic Trust Award. Prisen er blevet uddelt siden 1959 og gives til byggerier, der bidrager positivt til lokalsamfundet.