WWF Verdensnaturfonden igangsætter med støtte fra en række fonde en naturgave til danskerne. Gaven består af fire store naturprojekter, der genopretter naturområder, etablerer levesteder og sikrer sjældne og truede dyrearters overlevelse i den danske natur. De fire naturprojekter er placeret ved Knudshoved Odde på Sydsjælland, Geding-Kasted Mose ved Aarhus, Nationalpark Vadehavet og Spodsbjerg Havn på Langeland.

A.P. Møller Fonden har muliggjort naturprojektet på Knudshoved Odde. Den 15 kilometer lange odde har en helt ekstraordinær naturværdi. Her finder man flere hundrede år gamle bøge- og egetræer, der er uerstattelige levesteder for hundredvis af danske arter. Området har tidligere været en af Danmarks mest fortrukne lokaliteter for sommerfugle og biller. Men efterhånden som skov, skovenge og -lysninger er groet til, er en række ikoniske arter, især truede dagsommerfugle og biller, forsvundet.

Med støtte fra A.P. Møller Fonden kan det unikke landskab på Knudshoved Odde både bevares og genoprettes. Samtidig vil tre forsvundne arter af sommerfugle og to biller blive genudsat i naturen. De tre sommerfuglearter, der sættes ud i naturen, er markperlemorsommerfugl, okkergul pletvinge og brunlig perlemorsommerfugl. Billerne er sort pragtorbist og grøn pragtorbist.

Naturgaven gives til danskerne i anledning af H.K.H. Kronprinsessens 50-års fødselsdag.

I 2023 kan Rigshospitalets Intensive Afdeling for nyfødte og mindre børn rykke ud på fire hjul for at redde de allermindste i en helt ny babylance og en fuld mobil, højteknologisk intensivafdeling.

Hvert år transporteres cirka 150-160 for tidligt fødte eller svært syge nyfødte og mindre børn til Rigshospitalet for at modtage intensiv behandling. Børnene transporteres fra andre hospitaler kort tid efter fødslen eller indlæggelsen, når det står klart, at deres livstruende sygdom kræver højt specialiseret behandling, der ikke kan tilbydes lokalt. Nogle af børnene har livstruende infektioner, som kræver, at der iværksættes intensiv behandling hurtigst muligt. Det er behandling, som Rigshospitalets nuværende babylance ikke kan tilbyde blandt andet på grund af pladsmangel og ældre teknologi.

Den nye mobile intensivafdeling bliver indrettet med to af de allernyeste mobile transportkuvøser, herunder en såkaldt hjerte-lungemaskine. Derudover bliver den nye babylance indrettet med både et behandlerrum og et forældrerum, så barnets forældre kan være til stede under transporten.

Rigshospitalets Intensive Afdeling for nyfødte og mindre børn råder allerede over én flytransportkuvøse, som blev doneret af A.P. Møller Fonden i 2015.

Den nye babylance og mobile intensivafdeling forventes at være klar medio 2023.

Planen om et fælles rum for foreningsliv, elitesport og breddeidræt har i mange år eksisteret i Holstebro Roklub.

Med en bevilling fra A.P Møller Fonden er roklubben kommet et væsentligt skridt nærmere realiseringen af et nyt Søsportens Center. Ambitionen er, at Søsportens Center skal bidrage til en fortsat udvikling af talenter og yderligere udvikling af vandsporten i Holstebro.

Søsportens Center skal være et naturligt samlingspunkt ved Vandkraftsøen, der favner både elitesportsudøvere, naturnydere, foreningsliv og den brede offentlighed. Vandmiljøet skal spille en helt central rolle og nytænkes i en symbiotisk enhed.

Arkitekturen i den nye bygning skal være med til at sætte en ny kurs for vandsporten i Holstebro samt bidrage til, at barrierer mellem sportsforeninger og offentligheden bliver nedbrudt.

I anledning af Hendes Majestæt Dronningens 50-års Regeringsjubilæum bliver Eremitagepavillonerne og Kongebroen i Fredensborg Slothave nu restaureret. Istandsættelsen vil komme Slotshavens mange gæster til glæde.

Restaureringen vil samtidig markere færdiggørelsen af mange års arbejde med at genskabe barokhaven i Fredensborg, som i 2021 blev hædret med den prestigefyldte Europa Nostra-pris.

Eremitagepavilloner
De to Eremitagepavilloner er oprindeligt opført efter ønske af Frederik IV til brug for opvartningen, når kongefamilien spiste ved søen. De nuværende bygninger stammer fra 1765 og er opført af den franske hofarkitekt Nicolas-Henri Jardin.

Pavillonerne var oprindeligt indrettet som grotter, hvor vægge og lofter var dækket med muslingeskaller. I 1772 lod Dronning Juliane Marie pavillonerne indrette som tepavilloner i en nyklassicistisk stil. Den oprindelige stil kan ses på pavillonernes facade, hvor muslingeskaller er hugget ud i vinduesindfatningerne.

På tværs af universiteter i Norden skal projektet ”Norden og verden – retorisk medborgerskab før, nu og i fremtiden” styrke det sproglige og kulturelle fællesskab og den nordiske demokratiforståelse blandt gymnasieelever.

Projektet er en del af A.P. Møller Fondens nordiske temaindkaldelse 2021. Ambitionen med projektet er at styrke nordisk samhørighed og nordisk kultur- og demokratiforståelse ved at udvikle danske, norske og svenske gymnasieelevers evne og interesse for at holde taler og debattere. Udviklingsarbejdet vil tage udgangspunkt i forholdet mellem Norden og verden.

Projektet er et samarbejde mellem Danske Taler og blandt andet Københavns Universitet, Uppsala Universitet og Universitetet i Bergen. ’Norden og verden’ består af tre delprojekter: Udvikling af undervisningsmateriale via identifikation og digitalisering af prominente nordiske taler om bl.a. demokratisering, velfærd, klima og ligestilling, en årlig nordisk talefestival for unge og kompetenceudvikling af gymnasielærere.

I april 2023 samles 3000 unge på tværs af Norden til det første Ungdommens Folkemøde NORD – et fælles folkemøde for unge i nordiske lande. Et af målene er at etablere fællesskaber, der kan skabe nordisk samhørighed og styrke nordiske demokratier.

Som nordisk demokratifestival vil Ungdommens Folkemøde NORD skabe et rum, hvor unge i norden får mulighed for at finde svar på og inspiration til, hvordan et fremtidigt samfund skal se ud. Ungdommens Folkemøde NORD finder sted første gang i København, hvor der udover danske unge er deltagere fra blandt andet Sverige og Norge.

Projektet er en del af A.P. Møller Fondens nordiske temaindkaldelse i 2021. For A.P. Møller Fonden har det været afgørende at bidrage til, at unge på tværs af de nordiske lande mødes og oplever værdifællesskabet og skaber noget nyt sammen. Det sker i høj grad gennem Ungdommens Folkemøde NORD, som skal arbejde med at skabe samhørighed blandt nordens unge og kickstarte det kulturelle fællesskab i Skandinavien.

I første omgang er der tale om et pilotprojekt over 18 måneder, der skal skabe et fundament af viden og erfaring, som festivalen kan stå på fremadrettet.

Odsherred Gymnasium og EUC Nordvestsjælland fusionerer til Campus Odsherred – Et byggeri, der skal samle ungdomsuddannelserne i Odsherred på Odsherred Gymnasiums nuværende område.

Erhvervslivet i hele landet har brug for, at hver eneste ung tager en uddannelse. Ved at samle alle ungdomsuddannelserne i Odsherred på ét sted, er det ambitionen, at Campus Odsherred skal skabe attraktive fag- og studiemiljøer, som tiltrækker Odsherreds unge til både erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser. Det er på én og samme tid godt for egnens unge, erhvervslivet og samfundet i almindelighed.

Støtten fra A.P. Møller Fonden skal bidrage til en om- og tilbygning af Odsherreds Gymnasium, så der bliver plads til de erhvervsuddannelser og kommunens forskellige udgaver af 10. klasse, der i dag holder til i Fårevejle Stationsby. Udover tilbygningen får gymnasiets naturfagslokaler en tiltrængt opgradering.

Byggeriet af Campus Odsherred forventes at stå færdigt i foråret 2024. Forud for byggeriet vil der blive afholdt en arkitektkonkurrence, der kan give visionære idéer til stimulerende og indbydende rammer på fremtidens Campus Odsherred.

Den Danske Kirke i London har været igennem en omfattende restaurering i perioden 2017-2021. Restaureringen er udført med respekt for den fredede bygning og kulturarven.

Den prominente tegl- og stenbygning fra 1826 tilhører den britiske monark, men har siden 1952 været benyttet af Den Danske Kirke. I dag er den nygotiske kirke et populært samlingssted for danskere, som deltager i kirkens mange religiøse, kulturelle og sociale begivenheder. Restaureringen har været nødvendig for at kunne fastholde den stigende aktivitet og fællesskabet.

Projektet har primært fokuseret på modernisering og restaurering af præstefløjen, sognegården og den sydlige have. Kirkeskibet er også blevet restaureret, samt fået nedlagt gulvvarme og forbedret kirkebænkene. Derudover er der sat jordvarmepumper i den sydlige have, som skal bidrage til kirkens bæredygtige og langsigtet varmestrategi.

Foto: C.F. Møller og Mark Hadden

I Botanisk Have findes der i dag cirka 440 levende rhododendronplanter fordelt på omkring 200 arter. Heraf er cirka 40 på IUCN “Redlist of Rhododendrons” – en international liste over truede arter.

Da havens nuværende rhododendronbed blev anlagt i år 2000, skete det med en uheldig blanding af sphagnum og barkflis. Desværre gav netop denne blanding optimale betingelser for ødelæggende svampeangreb. I dag 21 år efter at bedet blev anlagt, er konsekvensen voldsomme svampeangreb i sommerhalvåret som resulterer i døde eller visnende rhododendron. Flere uvurderlige planter er allerede gået til.

For at redde rhododendronbedet skal det graves op og genplantes et nyt sted, hvor jorden er forberedt til disse planter. A.P. Møller Fonden har netop givet en bevilling på 4,7 mio. kr. til flytningen af hele den unikke rhododenronsamling.

Bevillingen fra A.P. Møller Fonden skal foruden flytningen af havens rhododendronbed også gå til moderne skiltning, hvor de besøgende får mulighed for at få viden om de sjældne planter, deres historie og naturlige kredsløb.

Det er ikke første gang, Botanisk Have modtager en bevilling fra A.P. Møller Fonden. I 2009 bevilgede Fonden 17 mio. kr. til istandsættelsen og fornyelsen af haven. Læs mere om projektet.

I 2022 stævner de store klassiske sejlskibe atter op gennem Limfjorden, når Aalborg bliver den sidste anløbshavn i “The Tall Ships Races”. Arrangørerne forventer op mod 60 skibe, 3.000 besætningsmedlemmer og 750.000 besøgende i forbindelse med anløbet.

Halvdelen af besætningerne ombord bliver trainees fra hele verden i alderen 15 og 25 år. Det vil sige, at de unge indgår i det daglige arbejde ombord, som en fast del af besætningen, hvor de lærer om alt fra navigation, fortøjning og sejl. Ved anløbene arrangeres en række aktiviteter for de unge trainees.

A.P. Møller Fonden har støttet ”The Tall Ships Races” for at give de unge et kendskab til livet til søs og på den måde invitere dem til at overveje en maritim karriere udover den enestående mulighed for at knytte venskaber på tværs af nationer.

Fondens støtte giver 100 danske unge mulighed for at deltage som trainee, når de påmønstrer skibene i Antwerpen i slutningen af juli 2022 for at sejle til Aalborg, hvor de ankommer i begyndelsen af august.

De 100 unge findes i efteråret 2021 efter først-til mølle-princippet og rekrutteres i samarbejde med blandt andet MARTEC og Worldcareers.

Den tværvidenskabelige forskning, iværksættere og studerende får de allerbedste rammer på Aalborg Universitet i form af den helt nye bygning AAU INNOVATIVE – Science & Innovation Hub på universitetets område i Aalborg Øst.

Hele universitetets såkaldte inkubatormiljø for studerende og unge forskere flytter ind i den nye bygning, hvor de kommer til at indgå i fællesskaber med etablerede virksomheder og forskere. Bygningen rummer laboratorier, hvor studerende, iværksættere og mindre og mellemstore virksomheder på kryds og tværs kan arbejde med nytænkning og innovation.

Bygningen er på 8.500 kvadratmeter og er et udstillingsvindue for den fremmeste forskning på Aalborg Universitet og et regionalt fyrtårn for viden og vækst.

Det nye innovationshus åbnede i oktober 2022.

En af Odsherreds vigtigste kulturinstitutioner, Odsherred Teater flyttede i september 2021 ind i den forhenværende Irmabutik på gågaden i Nykøbing S, som Odsherred Kommune havde købt til formålet. Hele ombygningen er tegnet af arkitekterne Christensen & Co efter en konkurrence. Teatret har plads til 220 tilskuere med et samlet bruttoareal på godt 1.000 m2 inklusive teknik og faciliteter til skuespillerne. Før i tiden lå teatret udenfor byen og ved at flytte ind på det centrale strøg har Nykøbing S fået med hele ombygningen fået en markant opgradering af byrummet til erstatning for det tidligere lidt nedslidte område.

Med sin nye synlige placering har teatret fået et bedre udgangspunkt for et bredt samarbejde med områdets andre kulturinstitutioner, som Odsherred Unge Teater, teaterforeningen og ungdomsskolen og det nærliggende ungdomshus.

I Danmark er over 60.000 børn og unge testet positive siden pandemiens start, og selvom langt de fleste har et mildt forløb, plages nogle af såkaldt lang-COVID i måneder efter sygdommen. Det kan komme til udtryk som mavesmerter, åndenød og træthed.

En bevilling på 4,5 mio. kr. fra A.P Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møller Fond til almene Formaal skal nu hjælpe forskningsenheden IMPACT i Hjertecentret på Rigshospitalet med at kortlægge børnenes senfølger ved hjælp af netop indsamlede spørgeskemaer fra 78.000 danske børn og unge, der både har og ikke har haft COVID, samt registerdata fra over 300.000 børn og unge.

Forskerne vil blandt andet undersøge:

• I hvor høj grad er danske børn ramt af symptomer og senfølger efter COVID-19 – og hvilke?
• Hvilke følgesygdomme er der opdaget, og hvilken medicin har børnene eventuelt fået?
• Hvor mange lægebesøg og hospitalsindlæggelser har børn og unge haft under og efter COVID-19-sygdom sammenlignet med andre børn og unge? Og hvilke forskelle kan der være, når det gælder trivsel og livskvalitet?
• Symptomer og livskvalitet hos børn som er vaccineret sammenlignet med børn som ikke er vaccineret og med børn som har været smittet med COVID-19.

For A.P. Møller Fonden har det været afgørende at få belyst de langsigtede konsekvenser af COVID-19 hos børn, som har været ramt af infektionen, og eksempelvis få afklaret om ”uspecifikke” gener skal tilskrives sygdom eller vaccine, som for eksempel var tilfældet med HPV-vaccine.

Det historiske museum ved Danevirke i Sydslesvig vil i de kommende år blive erstattet af et nyt og mere tidssvarende museumsbyggeri. Det nye museum er formgivet med inspiration fra voldanlægget og er nænsomt tilpasset landskabet. Museumsbygningen viser i form og udtryk stor respekt for den historiske og landskabsmæssige sammenhæng, som er UNESCO verdensarv. Bygningen vil få en imødekommende facade, som åbnes imod hovedvolden og inviterer de besøgende i parken indenfor i lyse og venlige rum. Der er desuden skabt en række forudsætninger for, at museet kan blive et bæredygtigt byggeri.

Ambitionen med det nye museum er både at skabe optimale rammer om en ny udstilling om Danevirkes historie, plads til aktiviteter og ophold for alle, som vil nyde naturen og de historiske rammer.

Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, formand for A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, udtalte i forbindelse med Fondens donation:

”Danevirke har stor betydning for Danmark og især grænselandet. Derfor støtter Fonden med glæde dette historiske sted ved sit bidrag til en ny museumsbygning, som kan rumme fæstningsværkets fascinerende fortælling og samtidigt i sig selv udtrykke områdets levende historiefortælling.”

Det ny museum forventes at åbne i slutningen af 2026. Danevirke Museum drives af Sydslesvigsk Forening (SSF), som er det danske mindretals kulturelle hovedorganisation syd for den dansk-tyske grænse.

Fakta om Danevirke
Danevirke er Nordens største forsvarsværk og et afgørende fortidsminde i danmarkshistorien. I dag består det af volde og mure. Siden 2018 har forsvarsværket haft status af UNESCO-verdenskulturarv.

I 1773 grundlagde Brødremenigheden Christiansfeld. Byen blev optaget på UNESCO’s verdensarvsliste i 2015 som vidnesbyrd om dens enestående kulturelle traditioner og imponerende arkitektur, og har siden da oplevet et stærkt stigende besøgstal.

Enkehuset er et af Brødremenighedens tre historiske korhuse. Husets blev opført i slutningen af 1700-tallet som bosted for menighedens enker, samtidig med at de kunne blive plejet af søstrene fra nabohuset Søstrehuset. I dag fremstår Enkehusets vestfløj med en meget høj grad af autenticitet, som det er vigtigt at bevare. Eksempelvis er mange af husets overflader bevaret i original stand. Vestfløjen har de senere år rummet store dele af Brødremenighedens Museums omfattende samling af historiske genstande, som har været opbevaret uden adgang for offentligheden.

Restaureringen af bygningen vil skabe autentiske rammer for museet, og give byens mange besøgende mulighed for at stifte bekendtskab med Brødremenighedens historie. Enkehusets historiske overflader og bygningsdele skal i videst muligt omfang bevares, samtidig med at restaureringen sikrer nutidens tekniske krav i huset.

I 2012 bevilgede A.P. Møller Fonden 38 mio. kr. til en omfattende renovering af Søstrehuset og i 2018 4,3 mio. kr. til renovering af Brødremenighedens kirkegård Gudsager i Christiansfeld.

Kongelig Dansk Yachtklub ønsker at bygge et nyt sejlsportshus i den sydlige del af Skovshoved Havn. Det nye sejlsportshus skal samle og styrke klubbens ungdoms- og sejladsaktiviteter ét sted på havnen, så de ikke længere er opdelt mellem Sandslottet og Basen.

Det nye sejlsportshus skal bidrage til et attraktivt sejlsportsmiljø i Skovshoved med moderne faciliteter. Sejlsportshuset bliver et hus for klubbens ungdoms-, sejlads- og undervisningsaktiviteter. Kapsejladser vil også blive afviklet herfra. Kongelig Dansk Yachtklub beholder desuden sin del af den nuværende klubrestaurant og klublokale i den nordlige del af havnen.

Med bevillingen fra A.P. Møller Fonden og opbakning fra Gentofte Kommune samt støtte fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Michael Goldschmidt Ejendomme A/S kan projektet blive realiseret.

Bygningens arkitektoniske udtryk og funktioner vælges på et kvalificeret grundlag.

Fyrskibet Gedser Rev ligger i Helsingør ved M/S Museet for Søfart. I mange år var Gedser Rev et fast vartegn i Nyhavn, hvor skibet lå efter det havde aftjent sin værnepligt under den kolde krig. Gedser Rev var redningsplanke for flygtninge fra DDR, der i begyndelsen af 1960’erne sejlede ud til skibet i hjemmebyggede kajakker eller både i håb om at blive reddet i land til et liv i frihed i vesten.

Siden 2018 år har frivillige arbejdet med at restaurere store dele af Fyrskibet, men det mere end 100 år gamle skib har brug for at få udskiftet dele af træværket. En bevilling fra A.P. Møller Fonden skal bruges til bevaring af skibet og formidling af dets betydelige rolle i Danmarkshistorien.

Fakta om Fyrskib nr. XVII Gedser Rev
Fyrskib nr. XVII Gedser Rev er bygget i 1895. Det ejes af Nationalmuseet, men er langtidsudlånt til Helsingør Kommune, hvor M/S Museet for Søfart, Helsingør Havne og et frivilligt laug har ansvar for vedligehold og formidling af skibets spændende historie. Der er offentlig adgang til Fyrskibet i sommerhalvåret.

KNR’s radio- og TV-bånd rummer en beskrivelse af den grønlandske historie, herunder udsendelser om familietraditioner, fangstpladser, nationaldragtsproduktion, forarbejdning af moskusuld og det politiske system. De mange gamle udsendelser er således en vigtig del af den grønlandske kulturarv.

Radiobåndene stammer tilbage fra 1958 og TV-båndene fra 1982. De gamle bånd er i tiltagende dårlig forfatning som følge af manglende optimale faciliteter til magnetbånd samt skimmelsvamp.

KNR har allerede digitaliseret mange af båndene, men der resterer fortsat 9.000 ikke-digitaliserede TV-bånd og 5.000 radiobånd. Med støtte fra A.P. Møller Fonden kan der nu tilføres ekstra ressourcer til digitaliseringsprocessen, og KNR forventer digitaliseringen tilendebragt ved udgangen af 2024.

Ved at digitalisere udsendelserne sikres det grønlandske folk og resten af Rigsfællesskabet adgang til et enestående historisk arkiv, som ikke ellers er tilgængeligt i dag.

Når alle båndene er digitaliserede, vil offentligheden kunne få adgang til de mange udsendelser.

Motorfabrikken Marstal er en 120 år gammel fabrik, som i årtier beskæftigede sig med reparation af skibsmotorer på Marstal Havn på Ærø.

Siden 2017 har lokale ildsjæle været i gang med at ombygge den industri- og maritimhistoriske bygning til et dynamisk kultur- og iværksætterhus.

Fokus har været på udstilling og demonstration af Marstal Søfartsmuseums motorsamling med tilhørende restaureringsværksteder, et iværksættermiljø (FabLab) samt konference- og eventsal for virksomheder og øboerne.

Det er ambitionen, at Motorfabrikken Marstal bliver et maritimt iværksætterhus, hvor fabrikken er med til at gøre Ærø og Marstal Havn til et førende sted for udvikling af maritime produkter og opfindelser, og som understøtter og forstærker erhverv og kultur i den traditionsrige havneby.

Foto: Peter Dalsgaard

Museet for Danmarks Frihedskamp 1940-1945 blev oprindelig opført i 1957 i Churchillparken i København. I 2013 brændte det gamle museum. Det lykkedes dog at redde museets genstande og arkiver under branden.

Syv år senere i 2020 kunne Nationalmuseet åbne dørene til et nyt og mere tidssvarende Frihedsmuseum på samme sted, hvor det tidligere museum lå.

Den nye museumsbygning består af en ellipseformet ankomstbygning, en indrammet plads og en underjordisk udstillingssal.

Med en donation fra blandt andre A.P. Møller Fonden på 20 millioner kroner er der skabt et museum, der vurderes at være af høj international kvalitet med nyskabende og levende formidling om Danmarks besættelse og historien om den danske frihedskamp mod besættelsesmagten. Det omfatter bl.a. historien om de moralske og personlige dilemmaer, som danske borgere blev konfronteret med i mødet med den tyske værnemagt. Historien bliver fortalt med brug af historiske hovedpersoner, scenografi, interaktive elementer og et unikt lydsystem, der guider gæster igennem udstillingen.

Centralt for museets arkitektur er natur. I respektfuld inddragelse af omgivelserne er der plantet træer omkring museet, og den ellipseformede bygning er på gadeplan beklædt med et espalier, hvor der gror majrose, kaprifolie og humle.

Museets skulle oprindelig indvies på 75-årsdagen for Danmarks befrielse den 5. maj 2020, men som følge af Covid-19 fandt indvielsen først officielt sted 30. september 2021. Museet har i en vis udstrækning været åbent for offentligheden siden 3. juli 2020.

Priser
Frihedsmuseet fik i 2020 byggebranchens pris for Årets Byggeri i kategorien ‘Åben’. En pris som hvert år hylder årets bedste og vigtigste byggerier ud fra deres samfundsmæssige og byggefaglige betydning.

I 2021 blev Frihedsmuseet præmieret af Københavns Kommune for sin særlige, bemærkelsesværdige arkitektur i kategorien ’Nybygninger og tilbygninger af boliger, erhverv og kulturelle institutioner’.

Foto:  Jens Lindhe

De ældste dele af Gammel Estrups nuværende tag er fra slutningen af 1800- tallet, og hele taget har været meget nedslidt i en lang årrække.

Nu skal taget på den fredet renæssancegård udskiftes. Det nye tag sikrer ikke kun bygningen, men også en vigtig del af fortællingen om de danske herregårde. Under taget finder man lofterne, som har været vigtige arbejds- og beboelsesrum for herregårdens tjenestefolk gennem tiden.

Tjenestefolkets betydning på de danske herregårde er ikke særlig godt belyst. Det til trods for, at langt de fleste af herregårdens mennesker var ansatte, hvoraf flere havde sin daglige gang i hovedbygningen. Såsom tjenere, kammer og køkkenfolk samt stuepiger.

Projektet vil udover restaureringen af taget omfatte forskningsprojekter i tjenefolkenes liv og roller, samt en udstilling på lofterne, der møblerer, levendegør og formidler tjenestefolkenes kulturhistoriske roller.

Foto: Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum

Ordrupgaard i Charlottenlund har åbnet dørene til en af Nordeuropas vigtigste franske kunstsamlinger i en ny, underjordisk tilbygning. Den nye tilbygning er tegnet af det norske arkitektfirma Snøhetta. Tilbygningen tager gæsterne 14 meter under jorden, hvor de bliver ført rundt i kunstsamlingerne i fem nye udstillingssale, som ligger i direkte forlængelse af tilbygningen fra 2005 tegnet af den irakisk-britiske arkitekt Zaha Hadid.

Tilbygningen slutter sig til det eksisterende Ordrupgaard, den omkringliggende natur og de øvrige bygninger. Udefra ses kun det geometrisk formet ståltag, der reflekterer lys og himmel – lidt på samme måde som de franske impressionister som Monet, Degas, Renoir, Gauguin og Matisse, hvis værker kan opleves i den nye tilbygning.

Den nye tilbygning fungerer som et nyt indgangsparti til Ordrupgaard, og med bygningen er der blevet skabt et moderne museumskompleks med plads til samlingerne, internationale særudstillinger og formidlingsrum samt café, butik og børnerum.

Fakta
De fem, nye underjordiske sales udstillingsareal er på i alt 823 kvadratmeter, mens det samlede, nye bygningsareal er på cirka 1800 kvadratmeter. Der er desuden bygget et nyt, imponerende trappetårn, der bringer museets gæster fra dybet op til overfladen.

Ud over nybyggeriet er der også blevet udført et energirenoveringsprojekt, der skal reducere Ordrupgaards samlede energiudgifter.

Foto:  Paul Skovbakke

Færøerne, Grønland, Island og Danmark har gennem århundrede været tæt knyttet til hinanden. Folkene er tæt vævet ind i hinanden gennem familie, arbejde, uddannelse, samhandel, kultur og politik. Alligevel ved mange kun ganske lidt om hinanden.

Nu skal det historiske Tranhus på Christianshavn renoveres og danne rammerne om et nyt videns- og læringscenter med et naturvidenskabeligt og humanistisk formidlingsindhold for børn og unge. I Tranhuset vil danske skolebørn få et bedre kendskab til det aktuelle liv og samfund i Nordatlanten gennem tematiske undervisningsforløb. På den måde får skoleeleverne indsigt i det, som binder Danmark og Nordatlanten sammen både historisk og aktuelt.

Ambitionen er, at børn og unge i Nordatlanten kan møde hinanden med færre fordomme og større viden og respekt.

Tranhuset blev opført i 1781 som pakhus for den tran, der blev kogt af spæk fra hvalfangsten i Nordatlanten. Den fredede bygning er således med til at fortælle historien om de tætte forbindelser til Nordatlanten. Tran var en vigtig og bekostelig ressource, som blev brugt til belysning, og der er den dag i dag stadig spor og lugt af tran i bygningen.

I dag ejes Tranhuset af Nordatlantens Brygge og drives i samarbejde mellem Færøerne, Grønland, Island og Danmark.

Foto: Torben Eskerod

Den Danske Maritime Fonds formål er at yde støtte til udvikling og innovation af Det Blå Danmark med henblik på at understøtte vækst og arbejdspladser.

Den Danske Maritime Fonds almennyttige virksomhed dækker over en bred palette af aktiviteter, der styrker branchen i verdens 5. største søfartsnation og 7. største maritime industri. Det handler først og fremmest om en række aktiviteter, som på tværs af branchen kan gøre en forskel i forhold til, at Danmark kan bevare den globale førerposition i den maritime industri.

Den Danske Maritime Fond har den ambition, at så mange som muligt skal søge om støtte fra fondens almennyttige projekter. Fonden inviterer derfor bredt til ansøgninger fra hele Det Blå Danmark, især indenfor digitalisering og grøn omstilling. Fonden vil derfor nu arbejde med at øge synligheden overfor den maritime branches virksomheder og de maritime uddannelses- og forskningsinstitutioner over hele landet.

Rammerne for Den Danske Maritime Fonds almennyttige aktiviteter er sikret for 2021 og 2022 med en donation fra A.P. Møller Fonden. Donationen skal bruges til en række projekter til gavn for udvikling og dermed vækst og beskæftigelse i Det Blå Danmark.

Foto: Den Danske Maritime Fond

Danmark har siden 1845 forsket i forholdene i havene. I dag har dansk havforskning en høj international status og en høj grad af specialisering. Danmarks nuværende forskningsskib, Dana IV, er fra 1981, og det er i dag forældet teknisk, forskningsmæssigt og miljømæssigt.

Et nyt multidisciplinært, oceangående forskningsskib skal erstatte Dana IV. Med det nye skib får danske havforskningsmiljøer en moderne forskningsinfrastruktur med en global og arktisk aktionsradius, som kan understøtte forskning i oceanografi og klima, forståelse af havets kredsløb og biodiversitet, samt i marinegeologi og fiskeri.

Danmarks Tekniske Universitet kommer til at stå for driften af Dana V, men alle danske forskningsmiljøer får adgang til skibet via Dansk Center for Havforskning, der er et samarbejde mellem alle danske havforskningsinstitutioner.

Med A.P. Møller Fondens bevilling følger en ambition om, at forskningsskibet skal kunne drives af grøn fremdriftsteknologi. Det nye forskningsskib skal endvidere bygges i en høj isklasse, så skroget forstærkes, og fartøjet dermed kan sejle i de isfyldte farvande i Arktis.

Foto: Det nuværende forskningsskib Dana IV, fotograf Heidi Andreasen

Headspaces initiativ skal få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse og vælge den rigtige, så de trives og gennemfører uddannelsen.

Kun hver femte ung vælger en erhvervsuddannelse, og halvdelen falder fra indenfor det første år. Det har alvorlige konsekvenser for såvel den enkelte unge som for Danmark som helhed. Med initiativet ’Hvad kan jeg blive?’ ønsker foreningen headspace Danmark at vende den negative udvikling med en digital platform, som kan få flere unge til at træffe et kvalificeret valg af en erhvervsuddannelse.

Det online uddannelsesunivers præsenterer de eksisterende erhvervsuddannelser i en sproglig og visuel kommunikationsform, som de unge bruger og kender fra de sociale medier. I platformen kan de unge koble deres interesser og kompetencer sammen med konkrete uddannelsesforslag og åbne flere øjne for mulighederne med en erhvervsuddannelse. Den er udviklet med støtte fra arbejdsmarkedets parter som et første indledende skridt, og i tæt samarbejde med flere tusinde unge, der allerede går på de forskellige uddannelser.

I de kommende år skal headspace Danmark arbejde med at videreudvikle “Hvad kan jeg blive?”. Formålet med ”Hvad kan jeg blive?” og Fondens nye bevilling på 15 millioner kroner er at støtte unge i deres valg af uddannelse, så sandsynligheden for at gennemføre uddannelsen bliver højere, fordi de trives bedre.

Indtil nu har ”Hvad kan jeg blive?” fokuseret på at øge elevernes viden om uddannelser – især erhvervsuddannelserne. Med den nye bevilling fra A.P. Møller Fonden bliver det muligt for headspace Danmark at arbejde med:

– Samarbejde med Studievalg Danmark om erhvervsuddannelsesvejledning til både de gymnasieelever, der ikke trives fagligt i gymnasiet og de studenter, der ikke kommer i gang med en videregående uddannelse.
– Øget støtte til FGU- og elever i folkeskolens ældste klasser, når de skal vælge uddannelser.
– Styrket indsats på erhvervsuddannelserne i form af bedre værktøjer for erhvervsskolelærere og -vejledere til at støtte elever i mistrivsel.

Projektperioden strækker sig fra august 2024 til 2027.

Ishøj Teater har gennem 53 år begejstret børn fra vuggestuer, børnehaver og skoler med forestillinger fra eventyrets univers. Teaterbygningen er imidlertid ikke blevet moderniseret i større omfang siden 1972, og bygningen er i dag nedslidt og utidssvarende.

Med en donation fra A.P. Møller Fonden kan teaterbygningen nu moderniseres og udvides. Donationen sikrer også, at der fortsat kan spilles børneteater af høj kvalitet og ikke mindst den efterfølgende vigtige dialog med børnene om de mange relevante temaer, som forestillingerne tager op.

Børn fra mere end 100 nationaliteter fra både Ishøj og hele Sjælland oplever hvert år forestillingerne, og den efterfølgende dialog med børnene om de temaer, som forestillingerne tager op. Teatret har således en helt særlig opgave med at tilbyde fælles oplevelser uanset kulturel eller social baggrund.

Som en del af moderniseringen af Ishøj Teater afholdt A.P. Møller Fonden, Ishøj Kommune og Ishøj Teater en indbudt arkitektkonkurrence i sommer/efterår 2021. Vinderforslaget er tegnet af WOHLERT Arkitekter med underrådgiver Svendborg Architects. Vinderforslaget præsenterer en helt ny teaterbygning, hvor spor af landskabet trækkes op i facadens organiske former, og relationen til landsbyen og landskabet er både nytænkt og nærværende.

Opførelsen af den nye teaterbygning vil desuden fremtidssikre teatret ved at opfylde de moderne krav til komfort, bæredygtighed og teknik.

Statens Museum for Kunst (SMK) er hele Danmarks nationalgalleri. Samlingen af kunstværker fra 1300-tallet og frem til i dag har indtil nu kun haft plads på nationalgalleriet i København. Men nu får SMK mulighed for at være fast til stede uden for hovedstaden. Doverodde Købmandsgårds tidligere kornmagasin skal ombygges til nye permanente udstillingsrammer til SMK.

Den visionære transformation vil gøre det nedlagte kornmagasin til et sted, hvor arkitekturen inviterer til at opleve alle typer værker fra SMK’s samling. I de nye rammer vil der i fremtiden kunne vises udstillinger skabt særligt til stedet, ligesom der vil være undervisning og kunstformidling af høj international standard til glæde for alle de besøgende.

Det er visionen, at nogle af de bedste værker fra SMK skal kunne opleves i et tæt samspil med stedets arkitektur, historie og det omgivende landskab. SMK Thy skal således blive en model for fremtiden, både hvad angår lokal forankring og kunstnerisk profil.

I 2020 donerede A.P. Møller Fonden 400 millioner kroner til et nyt forsknings- og udviklingscenter: Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping. Centeret skal bidrage til overgangen fra ambition til handling, således at den globale skibsfart bliver CO₂ neutral inden 2050.

I forbindelse med donationen sagde bestyrelsesformand for A.P. Møller Fonden, Ane Uggla:

”Med denne donation ønsker A.P. Møller Fonden at støtte bestræbelserne på at løse klimaudfordringerne i den globale skibsfart. Min far, Mærsk Mc-Kinney Møller var en visionær leder i den globale shippingindustri i mere end syv årtier. Han var bekymret over skibsfartens indvirkning på miljøet, og allerede i 1980’erne opfordrede han til brugen af lavt svovlindhold i brændstof – ligesom han var banebrydende med de første dobbeltskrogede olietankskibe i 1990’erne, der skulle minimere risikoen for olieudslip. Derfor er det en særlig glæde, at min fars navn knyttes til det kommende center”.

Centeret samarbejder med industrien, universiteter og myndigheder på tværs af energisektoren og global skibsfart. Sammen med partnere fra hele det maritime økosystem udforsker centeret mulige veje til klimaneutral skibsfart gennem udvikling og implementering af ny teknologi, afprøvning af nye koncepter, opbygning af forsyningskæder og modning af den nødvendige systemiske forandring. Centeret er placeret i København, men arbejder med partnere over hele verden.

I 2022 donerede A.P. Møller Fonden yderligere 320 millioner kroner. Donationen skal gå til den videre drift af centeret samt centerets forskningsarbejde med fokus på energieffektiv drift af skibe, modning af alternative maritime brændstoffer og støtte til konkrete projekter herunder etableringen af grønne korridorer.

MMM Center for Zero Carbon Shipping blev etableret på initiativ af en række store aktører i industrien: A.P. Møller – Mærsk, ABS, Cargill, MAN Energy Solutions, Mitsubishi Heavy Industries, NYK Lines og Siemens Energy.

ENIGMA – Museum for post, tele og kommunikation fik i 2017 ny adresse i Østerbros smukke, gamle posthus på Trianglen i København. Gennem en årrække har ENIGMA været i gang med en gennemgribende transformation. Aktuelt bliver posthusets sidebygning fra 1980, der oprindeligt blev brugt til postsortering, ombygget. Målet er at skabe funktionelle udstillingsrum, og åbne hele bygningen op mod Fælledparken og byde gæster indenfor.

Den nye bygning kommer til at rumme to nye, permanente udstillinger med titlerne ”Når kommunikation bliver til” og ”Når kommunikation bliver farlig”.

Ambitionen med udstillingerne er blandt andet at indbyde til refleksion over, hvad der er inde i de kommunikationsværktøjer, vi bruger, og de udfordringer den demokratiske samtale møder – som for eksempel fake news og cyberspionage.

A.P. Møller Fonden har støttet tilblivelsen af begge udstillinger med i alt 10 mio. kroner.

Det nye ENIGMA forventes at åbne efteråret 2022.

Glyptoteket er det førende antikmuseum i Norden med en enestående oldtidssamling. Samlingen spænder over 6.000 år fra det tidlige Ægypten og de mellemøstlige civilisationer til den græsk-romerske antikke verden op til den tidlige kristendom.

Med støtte fra blandt andet A.P. Møller Fonden har Glyptoteket genopstillet samlingen, så det i højere grad er muligt for gæsterne både at blive grebet af objekternes skønhed og blive klogere på antikken – Helt i tråd med institutionens grundlægger, bryggeren Carl Jacobsens vision om at åbne kunstens verden for et bredt publikum.

Karen Blixen (1885-1962) er en af de største danske forfattere gennem tiden. Hun var en litterær og historisk samlingskraft i dansk kultur- og åndsliv, og gjorde Rungstedlund til et stykke dansk verdenshistorie.

Karen Blixen levede det meste af sit liv på Rungstedlund. Kort før sin død overdrog hun hus og natur til en fond, og siden 1991 har Rungstedlund fungeret som museum og forfatterhjem.

I 2021 genåbnede Rungstedlund efter en gennemgribende ombygning af udvalgte museumsrum. Den oprindelige magasinbygning er blevet renoveret til et aktivitets- og kulturhus, og museets entré, butik og café har været gennem en større ombygning.

Med ombygningen er rummenes strukturer og stemning genskabt fra Karen Blixens levetid, hvor Magasinbygningen fungerede som vognport, hestestald og høloft. Ombygningen af Rungstedlund har desuden medført nyt udsyn til havens store fuglereservat.

Visionen med renoveringen er at revitalisere Rungstedlund, så museet bliver et samlingssted for et bredere publikum. I det nye museum kan publikum deltage i arrangementer som forfattermøder, omvisninger og workshops om emner, som Karen Blixen berørte i sine litterære fortællinger: Identitet, køb, mod, skæbne og natur.

Fra 1895 til 1920 blev Skibelund Krat det vigtigste mødested for dansksindede i indsatsen for den danske sag syd for Kongeåen. Hvert år arrangerede Skibelundforeningen grundlovsmøder med taler, sang og festligt samvær. Med tiden kom et amfiteater til, og selve scenen havde udsigt til Sønderjylland som bagtæppe.

For at kunne fastholde områdets historiske betydning og åbne for nutidige rekreative behov, er Krattet blevet renoveret og udviklet til glæde for lokale og besøgende fra hele landet. Amfiteatrets siddepladser er blevet reetableret efter at have været groet helt til, der er skabt ny scene med tidssvarende elinstallationer, samt en ny indgang med en stentrappe fra stiforløbet i bunden af Krattet. Derudover er den store festplads blevet genskabt med borde og bænke samt naturlegeplads.

I forbindelse med renoveringsprojektet er stisystemerne gennem Krattet blevet tydeligere, og ved et samarbejde mellem Skibelundforeningen og Vejen Kommune er der blevet oprettet en hjemmeside og en app med informationer om Skibelund Krats historiske betydning.

Ørslev Kloster blev opført som nonnekloster omkring år 1220, og har siden Reformationen været anvendt til forskellige formål. Siden 1969 har klostret fungeret som arbejdsrefugium for bl.a. erhvervsfolk, forfattere, universitetsansatte og kunstnere.

Ørslev Kloster har været igennem en omfattende restaurering, som har sikret stedets enestående funktion, kulturhistorie og atmosfære. Restaureringen omfatter bl.a. etablering af ekstra værelser, udbygning af klosterets portnerbolig samt forbedring af faciliteter. Samtidig skal formidlingen af stedet og dets rige historie styrkes til gavn for de mange, som besøger klosteret og det omkringliggende landskab.

Sorø Klosterkirke er et enestående bygningsværk fra 1161, som i snart 1000 år har tiltrukket gæster fra nær og fjern. Dels på grund af dens status som gravkirke for flere konger, Biskop Absalon og nationale ikoner som Ludvig Holberg og B.S. Ingemann, og dels på grund af dens funktion som sognekirke for Sorøs borgere, mål for mange turistbesøg og ramme om ceremonier for eleverne på Sorø Akademi.

Regn og slid har betydet, at kirken har måttet gennemgå en totalistandsættelse, der har gjort bygningen mere funktionel. Da kirken oprindeligt er indrettet til klosterliv, er der blevet tilføjet et brude- og dåbsværelse, bedre toiletforhold, herunder handicaptoilet, samt et magasin til opbevaring. Desuden er indgangsdøren blevet flyttet til dens oprindelige sted.

Også kirkens indvendige udsmykning har gennemgået en istandsættelse, hvor kirkens unikke kalkmalerier har fået sine farver tilbage. Kalkmalerier der i 1869-78 blev nyfortolket af arkæolog og kunstmaler Jacob Kornerup.

Al restaurering er foretaget i tæt samarbejde med Nationalmuseet.

I Det Kongelige Biblioteks historiske Holmbygning fra 1906 med facade ud mod Bibliotekshaven bliver Danske Sal renoveret og åbnes for publikum i 2024. Danske Sal som hidtil ikke har været åben for publikum, er noget ganske særligt. Salen består af et centralt atrium bestående af fire etager med balkoner ud til atriet og dæk af støbejernsriste, som de mange bogfyldte reoler er placeret på. En spinkel vindeltrappe snor sig op gennem etagerne, og store vinduespartier giver udsigt til Bibliotekshaven.

Renoveringen af Danske Sal øger publikumsarealet med ca. 1.700 m2 og giver omkring 60 nye, fleksible studiepladser i gallerigangene mod Bibliotekshaven. Samtidig vil gulvet i atriet fungere som kulturelt oplevelsesrum og byde på udstillinger eller arrangementer med forfattere og forskere.

Transformationen af Danske Sal er starten på en større revitalisering af hele Holmbygningen, der skal skabe bedre balance mellem bibliotekets to bygninger.

Stege Mølleport er en af Danmarks to bevarede middelalderlige byporte, men efter mange år som byens vartegn var mølleporten præget af slid og forfald.

Med et gennemgribende restaureringsprojekt er Mølleporten nu blevet bevaret som byens stolthed og er samtidig blevet genåbnet for offentligheden med en udstilling om byen.

Som en del af projektet, er der blevet skabt en mindre plads omkring Mølleporten med en såkaldt “trampe”, en blanding af en rampe og en trappe, der skal lede folk fra byens handelsgade ned til den historiske bygning.

Mølleporten er fortsat et trafikalt knudepunkt i Stege, hvor trafikken ind og ud af byen går over en dæmning på voldgraven rundt om porten. Som en del af restaureringen vil konturerne af den smalle dæmning blive trukket skarpere op, så man bedre kan opleve den betydning, porten havde for den middelalderlige trafik.

Det danske mindretals skole blev grundlagt i Flensborg for 100 år siden, hvor den først havde til huse i en villa. Få år senere i 1923 flyttede skolen ind i en nybygget bygning på Duborg Banke, hvor Dronning Margrethe I’s slot lå i middelalderen. Skolen fik navnet Duborg-Skolen, og den har lige siden været et fyrtårn for det danske mindretal i Sydslesvig.

Duborg-Skolen var op til 2008, hvor A.P. Møller Skolen åbnede i Slesvig, den eneste skole med undervisning fra 7. til 13. klasse for det danske mindretal. Skolen havde derfor i en årrække en overbelægning på 100 procent med 1.200 elever, hvilket sled voldsomt på bygninger og interiører. Et stort renoverings- og moderniseringsprojekt har nu skabt en åben, lys og moderne skole klar til at ruste de danske mindretalselever til fremtidens udfordringer.

I Aarhus Kommune udvikler direktør og lærerformand deres eget læringsfællesskab – ligesom resten af kommunens 14.000 medarbejdere på skole- og børneområdet.

En skole, hvor lærerne både er stolte af deres profession, tør fejle og lære nyt i fællesskab. En skole, hvor man bruger data til at blive bedre. En skole, som kort sagt er med til at give børn et bedre liv. Det er sådan et skole­væsen, man gerne vil have i Aarhus. Og det er Jesper Skorstengaard, der er formand for Århus Lærerforening, og Martin Østergaard, der er direktør for Børn og Unge i Aarhus, enige om. Kommunens skoler og dagtilbud er i øjeblikket i gang med en stor kulturforan­dring gennem initiativet ’Stærkere Lærings­fællesskaber’.

”Kort fortalt vil vi gerne blive bedre til at give børn et godt liv. Og det gør vi ved at finde ud af, hvor der er udfordringer, at turde lægge dem frem og finde løsninger sammen. Og det er på alle niveauer: Om man er i et lærer­team, i et lederteam, eller om man er Jesper og mig: Vi skal se på vores faglige udfordrin­ger på baggrund af data, lære af dem og løse dem”, siger Martin Østergaard.

Han sidder på sit kontor på tredje sal i Aarhus Rådhus sammen med Jesper Skorstengaard. Her bliver der argumenteret, tænkt og grinet – og der bliver indrømmet fejl og tænkt nye løs­ninger. For hvis en direktør og en lærerformand vil have medarbejdere og medlemmer til at arbejde tæt sammen i professionelle lærings­fællesskaber, så må ledelse og fagforeningsfolk tage den samme medicin, mener de.

”Vi kan ikke kræve, at tusindvis af lærere skal gå ned ad en vej, som vi ikke selv er villige til at gå ned ad. Så vi skal vise, at vi også kan arbejde i et læringsfællesskab på topleder­niveau”, siger Martin Østergaard, der siden 2018 har været direktør for Børn og Unge og dermed de 14.000 medarbejdere og 65.000 børn i de aarhusianske skoler og dagtilbud.

En stærk skole kræver stærke lærere
Men kulturforandringen begyndte, langt før Martin Østergaard kom til. For at forstå, hvad Aarhus gør i dag, er det nødvendigt at rette blikket lidt bagud. Jesper Skorstengaard blev formand for de omkring 3.000 aarhusianske lærere i Århus Lærerforening i 2013 i kølvan­det på folkeskolereform og lærerkonflikt. På det tidspunkt var fronterne trukket skarpt op, og mange læreres professionelle selvværd var stækket.

”Vi ved, at hvis vi vil have et godt skolesystem, så skal vi have nogle stærke fagpro­fessioner og nogle lærere, som er dygtige, og som virkelig vil noget med børnene. Det er afgørende for at lave god skole. Det at få dén stemme tilbage har været det vigtige for mig med ’Stærkere Læringsfællesskaber’. Og det har vi kæmpet med, for efter konflikten i 2013 var det i hvert fald ikke dén fortælling, der var fremtrædende blandt mine medlemmer. Mange lærere så deres egne positioner som nogle, de skulle forsvare mod de andre – for eksempel forvaltningen og skolelederne”, siger Jesper Skorstengaard.

Aarhus Kommune var den første i landet til at lave en arbejdstidsaftale med lærerne efter lærerkonflikten i 2013, og fagforeningerne og forvaltningen brugte meget energi på at forsøge at genopbygge tilliden.

”For mig er der ingen anden vej end at arbej­de sammen. Siden jeg var en lille vårhare i fagforeningsarbejdet, har jeg troet på og insi­steret på, at samarbejde kan skabe resultater. Men det kræver også, at man på rådhuset og i forvaltningen forstår, at der skal leveres resultater. Hvis det kun er ord, så bliver det til ingenting. Lærerne skal levere, men det skal forvaltningen også. Og det har man forstået i Børn og Unge her i Aarhus”, siger Jesper Skorstengaard.

Samarbejde med fokus på børnene
I dag er tilliden og samarbejdet mellem forvaltningsledelse og fagforeninger stærkt i Aarhus. Det bemærkede Martin Østergaard meget hurtigt, da han kom til som direktør for Børn og Unge.

I Lyngbys oprindelige centrum, Bondebyen, kan man finde samlings- og kultursted Lindegaarden. Med støtte fra A.P. Møller Fonden har den gamle bondegård gennemgået en omfattende ydre renovering.

Lindegaarden fungerer som et lokalt og kulturelt samlingssted, hvor man blandt andet kan finde koncerter, foredrag, yoga, korsang og private arrangementer såsom konfirmationer, der årligt tiltrækker over 20.000 mennesker. Fonden Kulturstedet Lindegaarden står for bevaring af ejendommen, hvor foreningen Kulturstedet Lindegaardens Venner forvalter de mange aktiviteter.

Renoveringen af gården har medført reparation af facader, nyt stråtag og restaurering af døre, vinduer og porte. Da ejendommen har status som bevaringsværdig, er restaureringen sket, som var bygningen fredet.

Krogerup Højskole ligger midt i et naturskønt område omgivet af et parkanlæg, skov, marker og avlsbygninger. Højskolen består af en historisk, fredet hovedbygning fra slutningen af 1700-tallet samt en elevfløj fra midten af 1950’erne.

Krogerup Højskole blev grundlagt i 1946 efter Anden Verdenskrig af teologiprofessor og demokratitænker Hal Koch, der var skolens første forstander. Etableringen af højskolen var en del af efterkrigstidens demokratiske vækkelse og skulle danne rammen om en demokratisk dannelse af eleverne.

Fra 2019-2021 gennemgik højskolen en gennemgribende modernisering og restaurering. Blandt andet er foredragssalene, biblioteket, de Børge Mogensen-tegnede elevværelser og møbler, forpladsen og undervisningslokalerne blev restaureret og moderniseret, ligesom der er kommet ny el i hovedhuset og dræn rundt om bygningen. Restaureringsarbejdet bestod også af facadebehandling på hovedbygningen og elevfløjen fra 1950’erne, samt et nyt tag på hovedbygningen.

Restaureringen har bidraget til at sikre en vigtig del af den danske kulturarv i form af den nyklassicistiske bygning, så den igen i dag fremstår i sin pragt og herlighed.

Den gamle røde Maltfabrik i Ebeltoft er med hjælp fra lokale borgere blevet transformeret til et vidtfavnende kultur- og borgerhus, som på én gang er både folkeligt og finkulturelt.

Den gamle fabrik fra 1861 var nedrivningstruet, men med sin bevaringsværdige status og betydning for byens historie kom den i stedet til at spille en afgørende rolle for Ebeltofts fremtid. I dag er den 4.000 m2 store bygning fyldt med kultur, kunst, offentlig service og private erhvervsaktiviteter, som trives side om side til glæde for borgerne samt byens mange turister.

Maltfabrikken skiller sig ud fra andre kulturhuse ved at blande husets forskellige funktioner, så besøgende kan få oplevelser, de ikke forventede at få. I huset kan man finde private arbejdsfællesskaber, mikrobryggeri, spisehuse, kulturscener, kunstnerboliger, værksteder samt bibliotek, museum og arkiv.

Den 17. juni 2020 åbnede Hendes Majestæt Dronning Margrethe II den helt nye rekonstruerede kongehal i Sagnlandet Lejre. Kongehallen er en fuldstændig rekonstruktion af den kongehal, som Roskilde Museum fandt sporene af i Gl. Lejre i 2009.

Kongehallen er bygget i massivt dansk egetræ, og med sine 800 m2 måler den hele 61 meter i længden og 12 meter i bredden – med ti meter op til kip. Kongehallen er rekonstrueret nøje ud fra de arkæologiske spor fra den oprindelige kongehal i området, og håndværkerne har brugt vikingernes værktøjer og metoder, da de byggede hallen.

Med kongehallen har alle besøgende i Sagnlandet Lejre, ikke mindst skolebørnene, fået en helt unik mulighed for at opleve og forstå arkitekturen, håndværket og stemningen i en ægte kongehal fra vikingetiden.

MusikBeRiget er et projekt, der siden 2009 har afholdt små klassiske koncerter for børn indlagt på Rigshospitalet. I 2015 startede pilotprojektet ”MusikBeRiget – for voksne” med samme typer koncerter men for voksne patienter og pårørende på hospitalet. Det pilotprojekt har Rigshospitalet i 2020 fået midler fra A.P. Møller Fonden til en treårig fortsættelse af.

Frem til 2023 vil der blive afholdt 252 koncerter for de alvorligt syge patienter på Rigshospitalets seks intensivafdelinger og enkelte specialafsnit. Musikerne spiller violin, harpe og somme tider guitar. Det musikalske repertoire tilpasses patienternes situation og musikønsker. Koncerterne afholdes som minikoncerter på gange og i opholdsstuer. Derudover vil der være ”musikalsk stuegang”, hvor der bliver spillet for en enkelt patient og pårørende.

Trap Danmark er et bogværk, der topografisk og statistisk beskriver det danske rige. Værket findes i to udgaver: en pragtudgave, hvor Danmarks 98 kommuner er samlet i 34 luksusbind med tilhørende topografisk atlas, og en brugsudgave, hvor kommunerne har hver sit bind med kommunekort.

Den første udgave af værket udkom mellem 1858 og 1860, og nyest er den sjette udgave udkommet mellem 2014 og 2022. Som noget nyt har den sjette udgave to bind om henholdsvis Grønland og Færøerne, så Trap Danmark dækker hele Rigsfællesskabet.

Det store projekt har til formål at oplyse alle, der vil kende mere til, hvor de er født, hvor de bor eller har sommerhus, eller som vil sætte sig ind i de steder, de skal besøge i ferier eller på udflugter.

På Læsø kan man finde en helt unik kulturarv: Hustage lavet af tang. De læsøske tanggårde skal nu restaureres, og den specielle byggeteknik genoplives.

De læsøske tanggårde er unikke i både Danmark og internationalt. I dag står kun 36 ud af de ca. 300 oprindelige tanggårde tilbage. På grund af mangel på tang i Kattegat, blev det for vanskeligt at vedligeholde tagene.
Hvert hus skal bruge ca. 90 tons tang, og da Læsø ikke længere selv kan levere den nødvendige tang, bliver den importeret fra Bogø og Lolland-Falster.

Siden A.P. Møller Fondens første donation i 2015, er 16 tanggårde blevet restaureret. Med en ny donation er projektets afslutning blevet sikret, og frem til 2023 skal yderligere tre huse restaureres.

Sdr. Asmindrup Kirke ved Holbæk er blevet revitaliseret. Det gennemmoderniseret kirkerum kan nu danne ramme om nye former for gudstjenester og kirkelige handlinger samt aktiviteter såsom teater, foredrag, koncerter og leg.

Det meste af kirkens traditionelle inventar, det vil sige kirkebænke, alterbord, knæfald, lysekroner, orgel og prædikestol, er blevet fjernet. Det betyder blandt andet, at præsten ikke længere taler ned til folk, men er i øjenhøjde med kirkens besøgende. De nydesignede kirkebænke er placeret med front mod hinanden på hver sin side af skibet, så man ikke længere synger den ene vej, men mod hinanden ind mod midten.

Revitaliseringen af Sdr. Asmindrup Kirke kan give inspiration til, hvordan man kan give nyt liv til kirken og samtidig bevare kulturarven for de kommende generationer.

Containerakademiet er opførelsen af 30 containeratelier i Nordhavn til unge, talentfulde kunstnere som hjælp til at starte deres karriere op. Professor og kunstner Bjørn Nørgaard står bag projektet.

Ateliererne opføres i brugte containere, som skaber et bæredygtigt byggeriet med fleksible og anvendelige rum. Containerne bliver stablet og tilpasset med store vinduespartier, så der skabes højloftede atelier med godt lysindfald. Derudover vil der blive opført træ- og metalværksteder, som kunstnerne kan bruge.

Centralt for Containerakademiet er det arbejdende fællesskab og samtalen mellem kunstnerne, samt udveksling af erfaringer og idéer. I mødet med ligesindede vil kunstnerne udfordre hinandens kunstneriske udtryksformer og derved fremme og udvikle hinanden og kunstens potentiale. På sigt skal akademiet afholde arrangementer og udstillinger, som er tilgængelige for offentligheden.

Efter planen rykker det første hold kunstnere ind efter sommeren 2023. Der bliver fortrinsvis tildelt ophold til danske kunstnere, men nordiske og europæiske kunstnere kan også søge om at få tildelt en atelierplads. En atelierplads tildeles 2-4 år ad gangen til en overskuelig husleje.

Danmark får et nyt nationalt naturhistorisk museum. Statens Naturhistoriske Museum, der består af Zoologisk Museum, Geologisk Museum og Botanisk Museum, skal samles i en række nye og eksisterende bygninger i Botanisk Have i København.

Det nye Statens Naturhistoriske Museum bliver på cirka 30.000 m², hvoraf museets udstillinger vil omfatte 7.000 m² fordelt på 4.700 m² under jorden og 2.300 m² over jorden.

Det nye museum vil gennem levende og engagerende udstillinger præsentere en samlet fortælling om livet på jorden, hvor biologi, geologi og klima er integreret. Udstillingen vil blive opdelt i forskellige temaer, blandt andet Danmarks natur, Arktis, oceanernes forunderlige liv, menneskets historie, evolution og biodiversitet.

Det er ambitionen, at udstillingerne – udover at inspirere og engagere museets besøgende – skal  medvirke til aktiv stillingtagen til store spørgsmål om naturen og vores egen rolle i den.

De nye udstillinger vil være forankret i de cirka 14 millioner genstande, museet har indsamlet gennem de sidste 400 år. De spænder fra en 16 tons tung meteor, et sjældent drontekranie, utallige udstoppede dyr og fugleskind til hvalskeletter, dyr i sprit, enestående planter og fossiler.

Hollandske Tinker Imagineers vandt i 2018 den internationale konkurrence om at skabe museets nye permanente udstillinger. Tinker Imagineers kendes for udstillingerne på Museum Tirpitz ved Blåvand.

De her viste konceptdesign er idegrundlag til udvikling af de færdige udstillinger.

Et nyt byudviklingsprojekt skal ved hjælp af turisme løfte hovedbyen Nakskov på Lolland og være med til at sikre byen som attraktiv erhvervs- og tilflytterby. En donation fra A.P. Møller Fonden skal bidrage til Nakskov 2030 med nyfortolkning og udvikling af Nakskov Havn.

Omdrejningspunktet for udviklingen er Honnørkajen og Havnebygningen fra 1915, som vil blive renoveret, så de i fremtiden kan være et mødested for byens borgere. Arealet foran Havnebygningen og placeringen på havnen har et stort rekreativt og oplevelsesmæssigt potentiale, og det er derfor også en del af planen at etablere gode restauranter og caféer samt afholde events for både turister og fastboende.

ERIK BRANDT DAM arkitekter ApS med underrådgivere Lenschow & Pihlmann og professor Martin Zerlang er udpeget som vinder af arkitektkonkurrencen for Nakskov Havn med arkitektforslaget ’Alle tiders havn’. ’Alle tiders havn’ har vundet konkurrencen, fordi det er et unikt forslag, der meget tydeligt hviler på og fremhæver Nakskovs og Havnebygningens helt særlige kvaliteter.

Restaureringen af Havnebygningen bliver udført med stor respekt for bygningens værdi. Rådgiverne foreslår for eksempel, at den gamle spisesal for havnens arbejdere bliver genetableret i sin oprindelige form, og at den østlige fløj, pakhusdelen, bliver etableret med urørte vægge og tagkonstruktion. Ifølge vinderforslaget skal Honnørkaj afgrænses af to lunde af piletræer, som vil indramme Havnebygningen samt Honnørkaj. Det vil skabe et rum med variation, når man bevæger sig langs havnepromenaden.

Udviklingsplanen rummer endvidere forslag til udviklingen af færgelejerne, Mejerikarréen, Nordkajens havnefront, forbindelsen på tværs af havnen og Sydkajen.

Selve renoveringen forventes at starte i 2022 med henblik på, at Havnebygningen og Honnørkaj skal stå klar til brug i midten af 2023.

Det storstilede projekt East Greenland Ice Core Project, EastGRIP, på Grønlands største isstrøm NEGIS har til formål at foretage en 2.500 meter dyb boring ned igennem den nordøstgrønlandske isstrøm for at opnå viden om isstrømmens dynamik og fortidens klima.

Hvert år mister Grønland foruroligende 250 milliarder kubikmeter is. Den ene halvdel af tabet er fra afsmeltning langs kanten på grund af stigende temperaturer, og den anden halvdel er is, der bliver spyet ud gennem de vældige isstrømme. Isstrømmen NEGIS flyder hen over bunden med en hastighed på cirka 55 meter om året, den er over 600 km lang og strækker sig ud til kysten, hvor den deler sig i tre isstrømme, som flyder ud i havet.

For at kunne udarbejde mere præcise prognoser for de havvandsstigninger, som man ved kommer i fremtiden, er det helt nødvendigt med et mere indgående kendskab til disse isstrømme. Et vigtigt element er blandt andet at finde ud af, hvad der skete med isstrømmen under klimaforandringer tilbage i tiden.

EastGRIP blev etableret i 2015 med en bevilling fra A.P. Møller Fonden. Foruden den centrale iskerneboring er der foregået et væld af andre danske og internationale forskningsprojekter i tilknytning til forskningsstationen.

På Frederiksberg Gymnasium er alle 1. g-klasser afsted på obligatoriske højskoleophold i starten af skoleforløbet. Afsættet er det treårige projekt ”Kompetent medborgerskab”, som gymnasiet gennemfører med støtte fra A.P. Møller Fonden. Formålet er at styrke integrationen af det flertal af eleverne, som har anden etnisk baggrund end dansk, og skabe et gymnasium, som er attraktivt for alle elever uanset etnisk baggrund og dermed mindske frafald og styrke fagligheden.

Gymnasiet samarbejder med otte forskellige højskoler, eksempelvis Rødding, Vallekilde og Roskilde Festival Højskole. Hver højskole tager imod én gymnasieklasse. Under opholdet gennemfører eleverne et forløb, der er skræddersyet til at sikre stærke, forpligtende fællesskaber og en fælles forståelse af medborgerskab.

Det første højskoleophold varer næsten en fuld skoleuge og ligger straks efter starten på grundforløbet. Anden gang, eleverne er på højskole, er i november, hvor eleverne netop er startet i en ny klasse – dén studieretningsklasse, de skal gå i resten af gymnasietiden.

Parallelt med højskoleopholdene har gymnasiet introduceret en række aktiviteter i hverdagen, der skal styrke elevernes tryghed ved deres lærere og oplevelse af at indgå i et fællesskab med elever, der har en anden etnisk baggrund end deres egen. Af aktiviteter kan blandt andet nævnes fællesspisninger for både elever og lærere, fælles rulleskøjteløb, debatklub, brætspil og mange typer sport.

TAMU-Center Vitskøl i Vesthimmerland ved Limfjorden har fået en ny tidssvarende kostskolebygning. Den gamle var fra 1950’erne, da skolen endnu fungerede som drengehjem, og ”var opført med datidens ungesyn, hvor man kunne stuve dem af vejen på 9 m² små værelser med bad på gangene, utætte vinduer og dårlige byggematerialer”, fortæller TAMUs direktør Peter Staun Kastholm.

Oplevelsen af at blive værdsat
Drengehjemmet er for længst lukket, og i dag danner de smukke gamle klosterbygninger fra middelalderen rammen om et af seks centre under den selvejende institution Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU). Institutionens uddannelsestilbud henvender sig til unge mellem 18 og 30 år, som af personlige og sociale årsager har haft svært ved at finde sig til rette i uddannelsessystemet og endnu ikke har fået en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Frederiksværk har en 250 års stolt militær- og industrihistorie. Byen er udpeget som et af Danmarks 25 væsentligste industriminder, og er grundlagt i 1758 som fabriksby for landets første industrier, generalmajor Classens krudtværk og kanonstøberi.

Med byudviklingsprojektet Stålsat By er det ambitionen at skabe nye inddragende og involverende byrum i Frederiksværk, der på én gang spejler byens særlige kulturarvshistorie, og samtidig tilfører byen nye mødesteder, bevægelsesmuligheder og bedre rammer for et aktivt handelsliv. Samtidig er forhåbningen, at projektet kan tiltrække nye og yngre borgere til byen.

Transformationen af Frederiksværk bymidte indebærer blandt andet anlæggelse af nye broer, kanalkanter og nye pladser.

Som led i projekt Stålsat By har A.P. Møller Fonden bevilget 16,8 mio. kroner til udvikling af Nordtorvet og Krudtværket i Frederiksværks historiske bymidte. Det er ambitionen at skabe en bedre sammenhæng mellem bymidten og Krudtværksområdet, og samtidig forbedre muligheden for at opleve historien i Krudtværket – både for de nuværende brugere af området og til at tiltrække flere turister. Udviklingen af Nordtorvet indebærer blandt andet en bred vandtrappe på torvet.

Restaureringen af Krudtværket samt udviklingen af Nordtorvet og Krudtværksområdet vil bidrage til at skabe et nyt, levende og rekreativt byrum, der fremhæver byens fortid og enestående kulturarv.

Nordtorvet og Krudtværket stod færdig i efteråret 2022.

Limsfjordsteatret er et professionelt drevet egnsteater for hele Mors, som er kendt for sin produktivitet og for at være et af landets mest anerkendte egnsteatre.

Efter mange år med for små og nedslidte faciliteter og utidssvarende teknik, kunne Limfjordsteatret i 2019 åbne i nye og unikke rammer.

Den nye bygning er 1.800 m² stor, 52-kantede og rummer blandt andet en stor blackbox teatersal med plads til 150 publikummer, en prøvesal, som kan bruges af teatret selv, og hvor teatret kan holde workshops for dagpleje-, børnehave- og skolebørn. Derudover rummer bygningen også en multisal, som kan bruges af både teatret, Limfjordsteatrets teaterskole, Morsø Gymnasiums dramahold og talenthold, Fortællekredsen og frivillige organisationer og foreninger. Teatret har også fået et moderne, energibesvarende lysstyringssystem og tidssvarende klimaanlæg.

De nye rammer er også blevet en integreret del af diverse uddannelsesinstitutioner, Morsø Multipark og Morsø Teater.

Andre teaterprojekter
Siden 1957 har A.P. Møller Fonden blandt andet ydet støtte til Anemoneteatret (Kbh.), Aveny-T (Frb.), Bornholms Teater (Rønne), Bådteatret (Kbh.), Dansk Amatørteater Union, Dansk Danseteater (Kbh.), De Døves Teater (Kbh.), Den Danske Skueplads (Kbh.), Det Flydende Teater (Kbh.), Det Lille Teater (Flensborg), Det Lille Teater/Sønderjysk Teaterhus (Gråsten), Det Ny Teater (kbh.), Dronning Dorothea Teatret (Kolding), Dukketeater Svantevit (Kerteminde), Egnsteatret Cantabile 2 (Vordingborg), Foreningen Teater Fantast (Kbh.), Gazart (Kbh.), Gladsaxe Teater, Grønnegårds Teatret (Kbh.), Holberg Teatret (Sorø), Husets Teater (Kbh.), Ingrid Kristensen & Co. Danseteater (Odense), Inuit Teatret (Godthåb), Ishøj Teater, Kompagni to hold ud (Oslo), Københavns Musikteater, Louise Schouw Teater (Frb.), Mini-Operaens Børne- og Ungdoms Musikteater (Kbh.), Nørrebro Teater, Nørregade Teatret (Maribo), Odsherred Teater (Nykøbing Sj.), Opgang2 Turnéteater (Aarhus), Randers Egnsteater, Statsensemblet for Børneteater (Kbh.), Svendborg Teater, Sønderjyllandshallen (Aabenraa), Teater Hedeland, Teatret Kimbri (Beder), Teater Kompas (Odense), Teater Momentum(Odense), Teater Mungo Park (Allerød), Teater Nordkraft (Aalborg), Teaterexpressen, Teaterforeningen Liminal (Kbh), Teaterforeningen Nyborg Voldspil, Teater Ord/Blindt (Kbh),Teaterforeningen Slotsgården (Odense), Teaterforeningen Stilleben (Kbh.), Teater Bloom (Kbh.), Teater Får 302 (Kbh.), Teater Sort/Hvid (Kbh), Teaterkompagniet Tell To Joy (Kbh.), Teater 2 (Kbh.), Teater Timp (Højbjerg), Teater Uro (Oslo), Teater Zebu (Kbh.), Teatermuseet i Hofteatret (Kbh.), Teatret Gruppe 38 (Århus), Teater Refleksion (Aarhus), Teater Rio Rose (Frb.), Teatret ved Sorte Hest (Kbh.), Teatret Zeppelin (Kbh.), Thy Teater (Thisted), Tulipan Teatret (Malling), Uppercut Danseteater (Kbh.), Viborg Teater og Østre Gasværk Teater (Kbh.).

Den A.P. Møllerske Støttefond har siden 2010 blandt andet støttet Anemoneteatret, Bellevue Teatret (Klampenborg), Bådteatret (Kbh.), Odin Teatret (Holstebro), Sønderjysk Figurteater (Haderslev), Teater Momentum (Odense), Teatergruppen Vamdrup 83, Teatret Zeppelin (Kbh.) og Teater Vestvolden (Hvidovre).

Kunstforeningen GL STRAND og Nikolaj Kunsthal kunne fra oktober 2019 og frem til april 2020 præsentere en stor international samtidskunstudstilling inspireret af den verdenskendte digter, sanger og sangskriver Leonard Cohens liv og værker.

Udstilling Leonard Cohen: A Crach in Everything er oprindeligt udviklet af Musée d’art contemporain de Montréal og samler nye værker skabt specielt til anledningen af samtidskunstnere, filmskabere og musikere, som alle har været inspireret, påvirket eller på anden måde bevæget af Cohens ekstraordinære oeuvre.

Udstillingens værker indeholdt blandt andet kontekstuelle multimedieinstallationer – fordybende multiscreen arkivmontager, som fremhæver fem årtier af Cohens koncertoptrædener, en installation, der er viet til Cohens interviews, og som afslører hans arbejdstilgang, samt et lydmiljø, der indeholder cover-versioner af hans musikalske repertoire.

I tilknytning til udstillingen blev der også afholdt et live-program med blandt andet artist talks, foredrag og film dedikeret til den canadiske musiker.

På Kofoeds Skole i Nuuk i Grønland har hjemløse og socialt udsatte mulighed for at blive elever og få støtte til at skabe et bedre liv. Der er cirka 200 borgere om året, der benytter sig af tilbuddet.

Skolen i Nuuk er en afdeling af Kofoeds Skole, som blev stiftet i København i 1928 for at hjælpe socialt udsatte til at hjælpe sig selv. En del af skolens tilbud er mad, rådgivning, aktivering og en daglig arbejdsrutine. Med udgangspunkt i det bærende princip om at tage ansvar for sit eget liv skal alle elever levere en arbejdsindsats i hverdagen. Nogle hjælper i køkkenet, andre gør rent og sorterer det tøj, som indbyggere i Nuuk donerer. Huset rummer også tre værksteder, hvor eleverne fremstiller produkter, som sælges fra skolens butik.

Etableringen af skolen er muliggjort af en bevilling fra A.P. Møller Fonden og flere andre fonde, som også sikrede driften de første tre år. I dag er skolen en selvejende institution, som får lønninger til medarbejderne og øvrige driftsomkostninger betalt af kommunen Sermersooq, hvor Nuuk ligger.

Det nye oplevelsesunivers Naturkraft er en ”kærlighedserklæring til naturen”, der indbyder besøgende til at udforske, mærke og forstå naturkræfterne.

Naturkraft ligger ved den jyske vestkyst og består af en kæmpe ringvold, som er en kulturhistorisk reference til de gamle vikingeanlæg. Hen over volden løber en over 600 meter lang sti, og i det store område, som volden omkranser, kan man finde et varieret landskab med blandt andet stiforløb, bakker, vandkredsløb og mange klynger af beplantninger.

I selve ringvolden er der blevet indbygget et stort indendørsområde, som huser publikumsfaciliteter og tre store kugleformede formidlingsrum. Der bliver i høj grad lagt vægt på det fysiske møde mellem mennesker og natur men også mennesker imellem og den sociale dimension af oplevelsesuniverset.

Forud for anlæggelsen af Naturkraft er det med hjælp fra naturvidenskabelige formidlere blevet undersøgt, hvordan forskellige typer af aktiviteter kan anspore til fordybelse, samarbejde og læring for alle aldersgrupper. Desuden vil et ph.d.-projekt undersøge, om det med oplevelsescentret er muligt at inspirere til adfærdsændring i en bæredygtig retning.

Operaparken er navnet på det nye grønne frirum i hjertet af København på Sydøen mellem Operaen og Papirøen. Parken er skabt som et rekreativt område med plads til fordybelse.

Operaparken er inspireret af 1800-tallets romantiske haver og romantikkens landskabsmalerier. I parken kan de besøgende opleve træer, planter og blomster fra hele verden, som er nøje udvalgt efter deres farvemæssige variation hen over året. Parkens flora vil således skifte udseende, duft, farver og tæthed efter årstiderne og afhængigt af, hvor i parken man opholder sig.

Parken består af seks forskellige haver med landskabelige temaer fra hele verden: Nordamerikansk skov, Dansk egeskov, Orientalsk skov, Engelsk have, Nordisk skov og Det tropiske væksthus. Den frodige bund fortsætter desuden på parkens trappehustage, som består af vilde og blomstrende græsser.

Det organisk formede væksthus ligger centralt i Operaparken med en café og vinterhave. Væksthuset middelhavsforhold er etableret ved hjælp af solpaneler på Operaens tag, og i midten er der plantet et 12 meter højt Ficus Alii-træ. Træets højde når op i væksthusets café, hvor gæsterne kan sidde under trækronen og nyde forfriskninger. Væksthuset leder ned til et underjordisk parkeringsanlæg i to etager med 300 parkeringspladser – Parkeringspladser, som er fremtidssikret med rige muligheder for opladning af el-biler.

Fra parken og parkeringsanlægget er det muligt at komme over til Operaen i ly for vind og vejr.

Parken er designet med tanke på vind og vejr, hvor klimavenlighed og biodiversitet er et gennemgående greb.

Regnvandet behandles som en særlig ressource for parken og ledes fra tage og belægninger ned i såkaldte forsinkelsesbede. Det overskydende vand ender i underjordiske vandreservoirer, der anvendes til at vande parken. Derudover er materialerne i parken langtidsholdbare og kan genbruges.

Parkens mange forskellige plantearter bidrager til biodiversiteten og til habitater for insekter og fugle. Lige fra hjemmehørende arter til de mere eksotiske. Den underjordiske parkering og den overjordiske park udgør et både økologisk og økonomisk kredsløb. Ligesom regnvand genanvendes til vanding, vil indtægterne fra parkeringen finansiere parkens drift og vedligehold.

Parken er opført af Operaparkfonden ved en donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Operaparken åbnede fredag den 27. oktober 2023.

Læs mere om Operaparken

Video fra åbningen af Operaparken

Går man langs klinterne ved Stevns Klint, bliver man ydmyg over for de vældige kræfter, der gennem millioner af år har formet området. I 2014 blev Stevns Klint optaget på UNESCOs fornemme liste over verdensarv, fordi det er det bedste sted i verden at se sporene fra den asteroide, der for 66 millioner år siden var medvirkende til at mere end 50 procent af alt liv på Jorden uddøde, heriblandt dinosaurerne.

Et helt nyt oplevelsescenter – Stevns Klint Experience – er blevet opført i det nedlagte Boesdal Kalkbrud og danner rammen om fortællingen om livets udvikling før, under og efter asteroidenedslaget.

Formålet med Stevns Klint Experience er at støtte og sikre den fremtidige udvikling og formidling af Stevns Klint som UNESCO Verdensarv med det formål at formidle stedets natur- og kulturhistoriske spor og virke som portal til Stevns Klints øvrige attraktioner og almennyttige seværdigheder.

Det nye oplevelsescenter, som er tegnet af Praksis Arkitekter, er bygget ind i kalkvæggen, så besøgende bevæger sig ind i kalken og ind i den dybe geologiske tid. Placeringen byder desuden på en storslået udsigt over det varierede landskab og havet. Adgangen til oplevelsescenteret er udformet som en nedstigning gennem klintens geologiske lag, og selve oplevelsescenterets facade er af kalksten. En arkitektonisk udformning, der vil styrke formidlingen af Stevns Klints særlige geologi.

Partnerskaber skal understøtte bæredygtig turisme
Bæredygtig turisme er en hjørnesten i udviklingen af UNESCO-verdensarvsområderne. Det betyder i praksis, at man skal passe på verdensarven, passe på lokalbefolkningen og sørge for, at der bliver tjent penge til lokalområdet. I den forbindelse har man skabt et partnerprogram med lokale virksomheder, foreninger og kunstnere, som skal være med til at skabe aktiviteter med udgangspunkt i verdensarven.

FÆNGSLET i Horsens har fået en helt ny kultur- og konferencesal, Vestsalen.

Ambitionen med de nye rammer er, sammen med de øvrige aktiviteter i den store bygning, at styrke det ikoniske fængsel som en af regionens mest markante kulturinstitutioner.

Den nye Vestsal giver FÆNGSLET et optimalt, fleksibelt rum af høj kvalitet, hvor der kan afholdes både koncerter, kulturelle arrangementer og andre store begivenheder.

Helt konkret er Vestsalen skabt ved at åbne FÆNGLETs vestfløj med en glasfacade ud mod den store fængselsgård, samtidig med at et transparent tag overdækker den tidligere, indre fængselsgård. De store glasdøre mod vest kan skydes til side og åbne op til den ydre fængselsgård. Vestsalen består af en foyer (lille sal) og to større sale; Indergården og Store sal.

Samlet set er Vestsalen 1200 m² og kan rumme op imod 800 gæster.

Den nyanlagte Marskstien er en del af udviklingsprojektet Tøndermarsk Initiativet og er en 54 kilometer lang sti rundt om marsken. Stien går fra Tønder, igennem Rudbøl forbi Højer Sluse, gennem Højer, Møgeltønder og tilbage igen til Tønder.

På stien kan man opleve noget af Danmarks mest særegne natur, hvor blandt andet tusindvis af trækfugle hvert forår og efterår ankommer til marsken. Denne unikke natur har i 2014 bragt Tøndermarsk på UNESCO’s Verdensarvsliste.

Undervejs på stien kan man også opleve stisløjfer, der højner tilgængeligheden, store formidlingsstationer med fortællinger om Tøndermarsken og sheltere til dem, som vil overnatte langs stien. Derudover er der fire pumpestationer, som holder området vandfrit, hvor den største bliver åbnet for gæster med en stor formidlingszone.

Tønder Kristkirke fra 1592 er omgivet af en smuk komponeret kirkeplads med pikstensbelægning, gangstier i rødlige teglsten og to store lindetræer. Forskellige historiske bygninger såsom den gamle latinskole og præstebolig omkranser pladsen.

En renovering i slutningen af 1940’erne resulterede i utidssvarende gangstier med begrænset tilgængelighed samt fugtskader i kirkens fundament på grund af afvandingsproblemer fra pladsen.

Med en bevilling fra A.P. Møller Fonden i 2017 blev pladsen renoveret og moderniseret. Renoveringen er foretaget med respekt for kirkepladsens særlige historie. Kirkens fundament er blevet behandlet og et nyt dræningssystem er blevet anlagt på pladsen. Alle pladsens stier har fået ny belægning, og på de resterende områder har man genbrugt pikstenene fra den tidligere belægning. Tilgængeligheden er blevet øget, så alle kan bevæge sig rundt på pladsen og ud til byens øvrige gangstier.

Kirkepladsen har desuden fået gadebelysning i form af Wegner Lygten, designet af verdensberømte Hans J. Wegner, som blev født i Tønder, og hans datter Marianne Wegner.

Hammer Bakker er ca. 2000 hektar stor og ligger 10 km nord for Aalborg.  Bakkerne kan ses langsvejfra i det flade limfjordslandskab. Selve området er kuperet med mange højdedrag, bakker og stejle skrænter. I dag er meget af området tæt beplantet med nåleskovsplantage, fordi stedet de sidste 100 år har været brugt til skovdrift. Den tætte nåleskov har gjort det svært for sollyset at nå jorden. Dermed er vækstbetingelserne for andre former for vegetation ringe, fordi fugle og insekter holder sig væk – Til stor skade for den oprindelige danske natur og biodiversitet.

I 2018 blev et større naturgenopretningsprojektet igangsat, som skal sikre biodiversiteten og oplevelsen af landskabets geologiske historie.

Naturgenopretningen sker ved gradvist at afvikle nåletræsplantage, udlæg af urørt skov samt etablering af åbne arealer med hede og overdrev med græssende dyr. Med projektet skal området samtidig gøres mere tilgængeligt og udbygges som et rekreativt besøgsted med flere vandrestier, bedre cykelruter, lejrpladser og formidling.

Tidligere havde Københavns Museum til huse på Vesterbrogade, hvor en nedslidt model af København anno 1530 prydede forhaven. I forbindelse med museets flytning til nye lokaler i Stormgade, var det ikke muligt at flytte modellen med. Med en bevilling fra A.P. Møller Fonden kunne museet få en nyere 3D-model, der forestiller København anno 2019.

Den nye model spreder sig over 24 m² og viser det centrale København ud til voldene, Cykelslangen, lidt af søerne og begyndelsen af Kløvermarken. Den er lavet i størrelsesforholdet 1:750. Størrelsen betyder, at man kan se adskille detaljer, såsom en lille aviskiosk på Kultorvet eller byens meget varierede tagkonstruktioner med kviste og andre fremspring.

Over modellen projicerer laserkanoner lys ned, og ved at trykke på en knap kan publikum få oplyst forskellige dele af eller monumenter i København. Modellen bliver suppleret med “Byens data” – en stor digital væg, hvor besøgende hen over et døgn følger forskellige aktiviteter i København samt en panoramaudsigt langs væggene.

De fem Halder byder på nogle af Danmarks mest spændende voldsteder med borge, ruiner, belejringsanlæg og herregårde, der tilsammen fortæller om 800 års danmarkshistorie. Alt dette midt i et stykke af Danmarks smukkeste natur.

Området er blevet istandsat for at gøre historien mere tydelig. Landskabet er blevet bearbejdet, og en ny udstilling formidler historien om magtkampe, stridigheder og belejringer, men også om dagliglivet mellem konger, adelsmænd og kirkens folk fra middelalderen og frem.

Gennem bearbejdning af landskabet er voldsteder og voldgrave blevet sat i stand, så omridset af borge og belejringsanlæg nu træder frem. Herregårdens barokhave er blevet sat i stand, og omrids af tidligere borge og bygninger er genskabt. Hele området er nu tilgængeligt – stier er blevet sat i stand og nye forbindelser skabt.

I Odense er der blevet opført et nyt veteranhjem, der tilbyder hjælp og støtte til danske veteraner. Her kan veteranerne finde fællesskab og tale med andre, der har oplevet det samme som dem selv og i bestemte tilfælde få hjælp til at kontakte det etablerede system.

Hjemmet fungerer som mødested for både raske veteraner og for dem, der er skadet. De fleste veteraner kommer forbi for at få en snak, deltage i aktiviteter eller måske bare være der. Men der er også syv små boliger, hvor man kan opholde sig i en kortere periode, hvis man for eksempel er blevet boligløs eller har behov for at komme hjemmefra.

Huset rummer desuden en stor fællesstue med køkkenfaciliteter samt tv-, aktivitets- og opholdsrum med varierende grad af privathed, så man kan trække sig tilbage. Fra fællesstuen er der udgang til en lukket gårdhave.

Det er gratis at benytte eller bo på veteranhjemmet, der drives med midler fra Fonden Danske Veteranhjem og Forsvarsministeriet.

Hvad gør en tiårig, når han læser en tekst og støder på et ord, som han ikke kender? Springer han det over? Eller bliver han nysgerrig og skiller ordet ad og forsøger at gætte sig frem til, hvad det mon betyder, ud fra indholdet i resten af teksten?

Hvilken strategi, barnet vælger, har stor betydning for hans evne til at læse og afkode tekster både i situationen og på den lange bane. Og det er udgangspunktet for initiativet ’Tag Ordet med Dig’, som er forankret på Center for Læseforskning på Københavns Universitet og udviklet i samarbejde med lærere og elever i 4. klasse på alle Høje-Taastrups skoler. Initiativet er en kombination af efteruddannelse af dansklærerne og et fast 28-lektioners forløb, som lærerne skal afvikle med deres elever.

Overfladiske læsere skøjter over ord, de ikke forstår
Det er Tina Rønberg Nielsen, som er pædagogisk konsulent for sprog og læsning i Høje-Taastrup Kommune, som sammen med tre forskere og skolernes læsevejledere har været hovedkræfter i initiativet. ”Inden vi gik i gang med projektet, var vores udfordring som kommune, at mange børn var for overfladiske i deres læsning og derfor ikke forstod teksterne i dybden. De havde for få eller for svage læsestrategier”, forklarer hun.

Og sådan en udfordring er ikke kun et problem i faget dansk. ”Når læsningen ikke er på plads på mellemtrinnet, så er der mange ting, der ikke er på plads. For læsningen er jo redskab i alle fag. Så når vi får løftet børnene i læsning, så løfter de sig også i andre fag”, forklarer Tina Rønberg Nielsen, der kunne se, at et lignende arbejde med ordene havde båret frugt i indskolingen.

Nøgler til at dirke ordene op med
’Tag Ordet med Dig’ kombinerer to ting: Efteruddannelse af lærerne og et 28-lektioners forløb planlagt i mindste detalje, som samtlige dansklærere i 4. klasse har gennemført med deres 4. klasser.

På Gothersgade 37 i København ligger Kvindehuset i en gammel smuk bygning med rød facade fra 1837. I det daglige drives huset af frivillige og benyttes af forskellige kvindegrupper, herunder Femøgruppen og Kvinderådgivningen Brunhilde.

I bygningens 798 m² finder man gratis psykologisk rådgivning for kvinder, en genbrugsbutik og et galleri i kælderen, specialepladser for psykologistuderende, kontorer, café og festsal. Mange års brug har slidt på huset, og det har derfor gennemgået en større istandsættelse og modernisering, der er med til at fremtidssikre husets virke som Kvindehus.

Som en del af renoveringen er indeklimaet i huset blevet forbedret ved udskiftning af alle vinduer, nye varmeapparater og isolering. Der er blevet tilføjet to ekstra terapirum, nye køkkenfaciliteter, nye VVS- og elinstallationer samt nyt møblement i køkken og rådgivningslokaler.

Med renoveringen har Kvindehuset fået mere professionelle forhold, og de frivilliges arbejde kan værdsættes i endnu højere grad.

Synagogen i Krystalgade har gennemgået en omfattende indvendig renovering, og synagogens store sal, hvor menigheden samles til gudstjenester, står igen elegant i hvidt, gråt og med forgyldninger. Bygningens sekundære rum er også tilpasset salens arkitektur.

Renovering har desuden omfattet mindre iøjnefaldende elementer end salen såsom fornyelse af installationer til el, ventilation og varme, så de er energieffektive og fungerer uanset, om der er 20 eller 800 mennesker til stede. Også bænkene i salen er blevet renoveret, og med en ny elevator til første etage er tilgængeligheden også blevet højnet.

Den københavnske synagoge er fra 1833, og bygningen i sig selv bidrager med vigtig viden om dansk-jødisk historie, religionsfrihed og vellykket integration. Udover at fungere som bedehus for menighedens ca. 1.800 medlemmer, har stedet også en lang tradition for at åbne dørene for offentligheden med blandt andet koncerter og deltagelse i kulturnatten.

Den norske sømandskirke har ligget tæt på Christianshavns Vold i København siden 1958. Efter en omfattende renovering af kirkens indre åbnede kirken atter i 2018.

Kirken er et samlingssted for både herboende nordmænd, søfolk og danskere, og årligt lægger omkring 20.000 mennesker, heraf 750 frivillige, vejen forbi. Bygningen er tegnet af den norske arkitekt Carl Corwin og  integrerer kirke og forsamlingshus i ét, men med kirken som fremhævet arkitektonisk element. Med istandsættelsen af kirkens indre har det været et mål at føre interiøret tilbage til husets 1950’er-look.

Kirken har fra begyndelsen været et fælles norsk-dansk projekt, fordi de to lande har tætte bånd, der blandt er knyttet gennem de 430 år, hvor Norge og Danmark var i union. Midlerne til kirkebyggeriet blev samlet ind i begge lande som en folkegave i anledning af 50-året for, at den danske Prins Carl i 1905 blev folkevalgt som Kong Haakon 7. Netop derfor bærer kirken også hans navn.

Gennem forskningsprojektet Danske stemmer i USA og Argentina kan alle interesserede klikke sig ind på et interaktivt amerikakort og en række ældre lydklip, som er blevet digitaliseret i forbindelse med projektet. På lydklippene kan man høre eksempler på det dansk som blev talt af emigranterne. Der er også eksempler på dansk talt af efterkommere i Argentina i 2014, som næsten ikke bruges mere.

Sprog er en vigtig faktor i identitetsdannelsen for mindretal og projektet er ikke mindst til glæde for mange danskere, hvis familiemedlemmer er udvandret og for migrationsforskere, historikere og etnografer i Danmark. Alt materiale er tilgængeligt for forskningen, og de mange lydoptagelser indgår desuden i en database over talt dansk i Danmark.

Gennem en årrække oplevede Louisiana problemer med at finde plads til deres projektgrupper, der planlægger udstillingerne. Man udnyttede mange forskellige afkroge af museet, og placerede de udstillingsinvolverede medarbejdere i mindre grupper. Dette gjorde samarbejdet omkring udstillingerne omstændigt.

Den manglende plads skyldtes, at kravene til Louisianas udstillinger har ændret sig de seneste år. Som følge af de nye krav er de kreative processer blevet mere omfangsrige og meget mere fysiske end tidligere.

I efteråret 2019 fik Louisiana en ny 632 m² stor bygning, Nyholm, som i dag er hjem for alle museets kreative processer. Nyholm føjer sig med sin form og funktion nænsomt ind blandt strandens eksisterende sorte bådehuse placeret i passende afstand fra museumsbygningerne og de mange besøgende. Det er et toetages træhus, trukket så langt tilbage på stranden, at det ikke generer for udsynet op og ned langs kysten. Det nye værkstedhus har store vinduesfag, der trækker lys ind, og i gavlpartiet til vandsiden er der udsigt ud over Øresund.

Foto: Louisiana Museum of Modern Art / Kim Hansen

Siden Grevinde Danner lod huset opføre i 1873, har Dannerhuset i København fungeret som kvindehus. Trods sine arkitektoniske kvaliteter var det historiske hus imidlertid ikke særlig godt indrettet til sin nuværende funktion som krise- og kvindecenter.

Dannerhuset rummer i dag også et internationalt orienteret videns- og formidlingscenter, der dokumenterer, formidler og iværksætter forskning om vold i nære relationer. Huset drives af 35 medarbejdere og 200 frivillige.

I 2008 blev det besluttet, at huset skulle gennemgå en større renovering og nyindretning. Målet med renoveringen var at skabe de mest optimale rammer om Dannerhuset, der på én gang kunne fungere som et lukket og trygt krisecenter for voldsramte kvinder og børn og samtidig en udadvendt og moderne virksomhed.

I renoveringen blev der lagt vægt på, at Dannerhusets særlige bevaringsværdige rum igen skulle komme til værdighed og får en central funktion. Eksempelvis blev husets indgang flyttet, så der igen blev indgang via husets flotte foyer og oprindelige hovedindgang. Bygningens ældre dele er blevet grundigt istandsat med respekt for den fredede bygnings oprindelige arkitektur, dens historie og dets fremadrettede funktion. Festsalen har fået det oprindelige udseende tilbage med et moderne islæt, taget er udskiftet, skorstenene renoveret og mursten og fuger er blevet repareret efter gamle forskrifter. Derudover har huset fået nyt varmesystem, nye boliger og have, og der er blevet etableret en skolestue i den nyopførte have.

Renoveringen fandt sted i 2010-2012.

Op til 20.000 patienter modtager hvert år almindelig strålebehandling. Selvom røntgenstråler med succes helbreder mange kræftformer, kan man i mange tilfælde ikke undgå at bestråle det raske væv eller organer i nærheden af svulsten.

I 2014 bevilgede A.P. Møller Fonden 250 mio. kroner til anskaffelse og ibrugtagning af partikelaccelerator til det nye Dansk Center for Partikelterapi på Aarhus Universitetshospital. Partikelterapi er den nyeste og mest skånsomme form for strålebehandling af kræftsygdomme. Hidtil har behandlingen ikke kunnet udføres herhjemme, fordi det kostbare udstyr ikke var til rådighed.

Den nye behandling med partikelterapi sker med protonstråling, der rammer millimeterpræcist. Sammenlignet med røntgenstråling kan energien i protonstrålen justeres, så dosis kun er på sit højeste dér, hvor svulsten befinder sig. Strålen rammer dermed hverken det raske væv eller organer, og det mindsker risikoen for alvorlige bivirkninger. For patienten tager behandlingen 20-30 minutter pr. gang, og den gentages 5 dage om ugen i op til 6 uger.

Fondens formand, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, sagde i forbindelse med indvielsen af det nye udstyr:

”A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond har en lang tradition for at støtte lægevidenskaben, herunder danske hospitaler med højteknologisk udstyr. Fonden har dog aldrig tidligere givet så stor en støtte til et enkelt instrument, som det vi i dag fejrer indvielsen af. Med denne nye partikelaccelerator tager behandlingen et kvantespring, og det giver anledning til optimisme, at vi nu i Danmark får state-of-the-art inden for dette felt”.

Haslev Hallen genåbnede på hallens officielle 80-års fødselsdag i 2008 efter en omfattende renovering af den historiske hal med de store arkitektoniske værdier.  Det buede tag har således fået ny tagdækning og isolering, og er samtidig blevet ført tilbage til dens oprindelige udseende.

Hallen er opført samtidig med den gamle K.B. Hal på Frederiksberg, og begge er fine eksempler på funkisarkitektur. Den første rundbuehal herhjemme blev bygget allerede i 1932 til badmintonklubben i Skovshoved. Også Danmarks verdensberømte arkitekt Arne Jacobsen valgte samme form, da han tegnede en hal til Gentofte Badmintonklub to år senere.

Roskilde Festival Højskole er en almen højskole bygget op omkring seks hovedlinjer: musik, ledelse, kunst, maker, politik og medier. Højskolen  og er en af de få byhøjskoler i landet, og ligger i en gammel ombygget produktionshal i den nye bydel Musicon, som Roskilde har etableret lidt uden for byens centrum. Højskolen åbnede i 2019.

Musicon og højskolen ligger ved siden ad Roskilde Festival Pladsen, og festivalens idéer om frivillighed, projektledelse, holdningsarbejde og kulturproduktion udgør sammen med højskoletraditionens værdier om medborgerskab og involvering det værdimæssige og pædagogiske grundlag for Roskilde Festival Højskole.

Den 5.200 m² store produktionshal er omdannet, så den – på samme måde som beliggenheden – understøtter skolens idéer og værdier. I stedet for ét stort rum, er hallen fyldt med store bokse, der enten hænger eller står på gulvet, og alle faglokaler og opholdssteder er udformet efter den praksis og stemning, der skal fylde rummet. Materialerne er holdt i ubehandlet træ, beton og linoleum, og der er brugt klare primærfarver til at adskille de forskellige dele og elementer, som højskolen er bygget op af.​

Fra september 2017 til maj 2018 præsenterede Trapholt den internationale og sansende kunst- og designudstilling EAT ME. Udstillingen stillede skarpt på vores liv og verden med mad som omdrejningspunkt.

Kunstnere og designere har alle dage brugt mad som kommentar på samtiden, men ikke mindst i de senere år har mange benyttet mad til at kommentere alt fra personlig identitet og forbrug til klimakrise.

Gennem maleri, foto, video, installation, skulptur og design kommenterede og udfordrede over 60 kunstnere og designere museets besøgende med værker, der berører temaer som identitet, samfund, natur, kultur, grænser, sanser og fremtid. I udstillingen indgik en lang række internationale navne, som på forskellig vis havde brugt velkendte fødevarer som kød, dej, grøntsager og honning som materiale.

Centralt i udstillingen var et stort sansebord, hvor museumsgæster kunne tage plads på 28 af de nyeste designerstole og få en guidet smagsoplevelse. Man kunne blandt andet prøve at spise med en gaffel på en meter og oplever, hvordan smag kan påvirkes af for eksempel lyd. Ved sansebordet fik man en oplevelse af, hvordan design på alle niveauer påvirker vores smag.

Kunstnere i EAT ME
Dan Bannino, Italien. Katja Bjørn, Danmark. Charlotte Brocard, Frankrig. Simone Brühl, Tyskland. Helen Chadwick, Storbritannien. Søren Dahlgaard, Danmark. Arpad Dobriban, Ungarn. Jonas Edvard, Danmark. Rose Eken, Danmark. Marco Evaristti, Chile. Anja Franke, Danmark. Anya Gallaccio, Storbritannien. Jonas Edvard, Danmark. Ellie Harrison, Storbritannien. Honey & Bunny, Østrig. John Isaacs, Tyskland. Jeon Jinhyun, Sydkorea. Sarah Lucas, Storbritannien. Trine Lyngsholm, Danmark. Jette Löwén, Danmark. Lee Mingwei, Taiwan. Antoni Miralda, Spanien. Nielsen & Johnsen, Danmark. Johannes Nyholm, Sverige. Mansour Ourasanah, Togo. L.A. Raeven, Holland. Thomas Rentmeister, Tyskland. Chloe Rutzerveld, Holland. Tyran Simon, USA. Jana Sterbak, Tjekkiet. Superflex, Danmark. Liu Susiraja, Finland. Swamp/ Matt Kenyon, USA. Three, Japan. Dimitri Tsykalov, Rusland. Koert van Mensvoort, Holland. Tomm Velthuis, Holland. Marije Vogelzang, Holland. Uli Westphal, Tyskland. Elizabeth Willing, Australien. Erwin Wurn, Østrig.

Designere i EAT ME
Designer (alle danske), stolens navn og design år:

Arde, Covent (2017). Rasmus Bækkel Fex, 9,5 grader (2014). Karl Rossell & Tonny Glismand, The Andersen Chair aka (2014). Cecilie Manz, Moku (2016). Mette Bentzen & Lasse Kristensen, Georg Stage Stolen (2013). Kristian Gatten Pedersen & Einar Sigthorsson, EK1 (2017). Foersom & Hiort Lorenzen, Grade stolen (2014). Thomas E. Alken, Dino (2014). Stine Gam & Enrico Fratesi, Beetle (2013). Hans Sandgren Jakobsen, Daisy (2016). Hans Thyge Raunkjær, MOOD (2017). Hee Welling & Gudmundur Ludvik, Pato (2012). Henrik Frederiksen, FrejaChair (2015). Sebastian Holmbäck & Ulrik Nordentoft, NamNam (2013). Isabel Ahm, Peggy Chair. Boris Berlin og Aleksej Iskos, Soft Edge Chair (2015). Jonas Højgaard, Moth Chair (2016). Anders Busk Faarborg & Lars Rolf Jacobsen, Avenue Dining Chair (2017). Thomas Lykke & Anne-Marie Buemann, Theodor dining chair (2016). Thomas Sigsgaard & Kasper Salto, GUEST. Simon Legald, Form stol (2015). Signe Bindslev Henriksen & Peter Bundgaard Rützou, SLOW dining chair (2017). Christina Strand & Niels Hvass, Four Sure (2015). Amanda Lilholt, HEN chair (2016). Thomas Bentzen, Cover Chair (2013). Sebastian Jørgensen, Dining Chair no.1 (2012).

Et stadsarkiv, en historielærer og en 6. klasse, der sammen giver nyt liv til en artikel med gotisk skrift og et brev fra en soldat ved fronten under Første Verdenskrig. Et kunstmuseum, en lærer i håndværk og design og en 5. klasse, der arbejder med tegneserier gennem Willumsens malerier. Og et teater, en dansklærer og en 4. klasse, der åbner teaterets værktøjskasse og bruger kroppen til at arbejde med tekster i dansk.

Det er bare tre små eksempler fra tre initiativer med fokus på åben skole, som A.P. Møller Fondens folkeskoledonation har støttet. Initiativerne har alle fokus på kompetenceudvikling af lærerne tæt på eleverne og tæt på den daglige undervisning. Her får du de tre læreres oplevelse af, hvad det giver at samarbejde med institutioner uden for skolen om at udvikle undervisningen.

Gå som Emil fra Lønneberg
Vi starter i Aarhus-forstaden Brabrand, hvor Tina Elmbæk har dansk i sin 4. klasse på Engdalskolen: ”Okay … gå som Emil fra Lønneberg”, siger hun til børnene, der står i en rundkreds i klasselokalet. Man kan næsten se den indre film med den smålandske skarnsknægt rulle bag børnenes pupiller. De bevæger sig i hver deres version af Astrid Lindgren-karakteren, som de er i gang med en tekst om.

’Det handler om BØRNENE!’, står der med mørkegrønne bogstaver i mailsignaturer og i alle slides fra skoleforvaltningen i Horsens. Og man skal ikke tale med skolechef Flemming Skaarup i mere end et par minutter, før sætningen også kommer ud af hans mund. ”Det er en ledetråd, som jeg bruger hver dag. Det minder mig om, hvad vores prioritet som skolevæsen til hver en tid skal være: Børnenes læring og trivsel”, siger Flemming Skaarup, der har været skolechef i Horsens siden 2015.

Han er inspireret af, hvordan de højst præsterende skolesystemer i verden gør. De har blandt andet gjort op med store kvalitetsgab mellem naboskoler og mellem parallelklasser på samme skole. ”Den enkelte underviser gør en stor forskel. I den danske folkeskole har vi virkelig dygtige lærere og pædagoger, men der er stadig overladt alt for meget til tilfældighederne. Vi skal arbejde systematisk med alle undervisere. For det er helt ude i klasserummene, at kvaliteten for alvor kan øges. Derfor er det også dér, at kompetenceudviklingen skal foregå. I Horsens er vi meget lidt for at køre vores lærere og pædagoger til Århus og sætte dem på skolebænken. Vi tror på at lave kompetenceudvikling der, hvor børnene også er”, forklarer han og tilføjer: ”At skabe professionelle læringsfællesskaber er grundfundamentet for en god skole. Det er vores vaccine mod konstante forandringer og metode til konstante forbedringer”.

Vi forelsker os ikke i alle projekter
Og netop den tankegang præger alle tiltag på skoleområdet i Horsens, hvor man kun siger ja til de initiativer og den kompetenceudvikling, der taler direkte ind i den overordnede strategi. ”Vi forelsker os ikke i alle mulige projekter. Vi er ikke projektmagere. Indimellem oplever jeg, at der er en profileringsmani i kommunerne, hvor det handler om at være med i en masse projekter. Det er vi meget lidt til i Horsens. Jeg ønsker ikke at forvirre skolerne med alt muligt småtteri, så vi render ikke efter en masse tilfældig kompetenceudvikling og småprojekter. Vi fokuserer på enkelte, store projekter, som taler ind i vores strategi og de mål, vi har aftalt. Dem arbejder vi til gengæld grundigt med”, siger Flemming Skaarup.

Hans opskrift på strategisk skoleudvikling er at holde fast. ”Vi skal være et sammenhængende system, og så går det ikke, at man skifter fokus og ændrer retning hele tiden med forskellige projekter. Vi er vedholdende, og det bliver vi nødt til at være. Vi skal tænke langsigtet, og alt hvad vi gør, gør vi med børnenes læring og trivsel for øje – ikke af hensyn til et projekt”.

Forældre, elever og lærere får stemme
Et af de initiativer, som Horsens er med i sammen med 12 andre kommuner, er det fireårige ’Program for Læringsledelse’, som A.P. Møller Fonden støtter.

Østre Gasværk er opført i 1883 og er tegnet af Martin Nyrop, som i  tilblivelsen af bygningen var inspireret af Pantheon i Rom. Ligesom med templet i Rom, har Østre Gasværk en diameter, der betyder, at man har hele rummet i sit synsfelt, hvis man stiller sig med ryggen mod ydermuren.

Bygningen var oprindeligt bygget som gasbeholder, men lukkede for produktionen i 1960’erne. I 1976 blev gasbeholderen til Østre Gasværk Teater, og har siden 1979 opført forestillinger. I dag er bygningen fredet.

I 2018 kunne Østre Gasværk Teater åbne dørene efter at have undergået en omfattende modernisering. Renoveringen skete med ønsket om at modernisere scenerummet for at optimere de tekniske og kunstneriske muligheder. Renoveringen omfattede blandt andet en helt ny publikumsopbygning med bedre siddekomfort og som kan tilpasses de enkelte forestillinger. Publikumsopbygningen kan således helt ryddes eller opsættes som en amfiscene med publikum på alle sider eller som en traditionel publikumsopbygning. Denne fleksibilitet giver teatret store kunstneriske udfoldelsesmuligheder.

Som en del af ombygningsprojektet er al el i gasbeholderen udskiftet og opdateret. Parallelt hermed er installationerne til vand, varme og ventilation fornyede, hvilket betyder, at indeklimaet er behageligt uanset, hvor i salen man sidder.

Moderniseringen af Østre Gasværk har fremtidssikret teatrets sceneteknik og teatret opfylder nu kravene til et moderne teaterformsprog.

I 2011 ramte en katastrofal brand K.B. Hallen på Frederiksberg. Hovedhallen med den karakteristiske bue udbrændte, mens en brandmur formåede at redde resten af sportsanlægget med træningshaller, omklædningsområder, café, den berømte pejsesal og boldklubbens store historiske samling.

Den ikoniske hal genopstod i 2018 i en moderne og mere tidssvarende version. I respekt for sin ikoniske forgænger har den nye hal klare arkitektoniske referencer til den gamle bygning, såsom buen. Dermed er K.B. Hallens profil med det hvælvede tag igen tilbage som et genkendeligt vartegn i Storkøbenhavn.

I den nye hal er der i høj grad taget højde for plads. Hallen er blevet højere og bredere, og det har givet plads til en bagscene samt flere faciliterer til sportsudøvere, artister og andre medvirkende til arrangementer. Den har desuden fået fuld kælder med garderobe- og toiletfaciliteter, lager, scenelift og al den avancerede teknik, der er nødvendig i dag. Endelig har boldklubbens medlemmer fået fem mindre boldbaner og en fitnessafdeling.

Sports- og kulturbegivenheder kan nu fortsætte i nye rammer, der langt bedre kan indfri de krav, man i dag stiller til en velfungerende hal.

Karen Blixens Plads er en af Københavns største pladser, og er til stor gavn for de 16.000 studerende og 2.000 ansatte ved Københavns Universitets Søndre Campus samt de mange beboere i området.

Pladsen er L-formet og strækker sig fra Emil Holms Kanal forbi fakultetsbygninger og Københavns Universitetsbiblioteks mørke glasfacade helt ned til Amager Fælled i syd. Med grønne landskabelige puder, plantebede og træer er der skabt en glidende overgang fra pladsen mod fælleden.

Tre gevaldige cykelbakker bryder arealet op i toppe og dale, og fungerer både til cykelparkering men skaber også mindre byrum rundt på pladsen. Bakkerne er 36 meter i diameteren, har store indgange ned til cykelparkering, udskæringer i dækket til sollys samt siddepladser ovenpå, hvor man kan samles som i et udendørs amfiteater.

Den store plads er designet af arkitektfirmaet COBE, der i 2017 vandt konkurrencen om udformning af pladsen.

Rudkøbings gamle nyklassicistiske rådhus er blevet restaureret og omdannet til den gamle middelalderbys nye sognehus. Efter at have stået forfalden og ubenyttet hen er det totalfredede hus blevet ført tilbage til sit oprindelige udseende og indretning.

Restaureringsarbejdet har været en udfordrende og særlig proces, blandt andet fordi bygningen gennem tiden har været benyttet til forskellige formål. Nu står huset med smukt restaurerede døre, kunstværker af lokale kunstnere, rekonstruerede vægge samt genbrugte originale materialer såsom paneler, gulvbrædder og dørhåndtag.

Rudkøbing Sognehus huser provstkontoret, kordegnekontoret, et kontor til organisten, plads til konfirmationsforberedelse, mødelokaler til blandt andet menighedsrådsmøder og meget andet. Bygningen er placeret ved siden af Rudkøbing Kirke og tæt på præstegården i den anden ende af torvet og skaber dermed en sammenhæng i byen.

Over de kongelige stalde på Slotsholmen ligger Danmarks ældste teater – Hofteatret. Hofteatret blev bygget efter ønske af Christian VII og havde sin første forestilling i 1767.

Trods mange mindre istandsættelser gennem årene, har et kvart årtusindes virke sat sine spor på, og teatret har behov for en gennemgribende restaurering. Bygningen vil nu blive istandsat med respekt for teatrets lange historie og dets betydning for danske teater- og kulturhistorie. Foruden en nænsom istandsættelse af det historiske interiør, bliver der etableret nyt indgangsparti med café og butik med udsigt til Christiansborg, og publikumsfaciliteter og sceneteknik bliver moderniseret. Teatermuseets formidling vil få et løft med nye udstillinger, som giver de besøgende et levende indblik i både Hofteatret og dansk teaterhistorie.

Med den gennemgribende restaurering sikres teatrets opretholdelse og aktiviteter i fremtiden.

En tur igennem Fredericias gamle bykerne er som at bladre i historien. Gader og pladser, officielle bygninger og private byhuse fortæller om afgørende begivenheder i Danmark, siden byen blev grundlagt i 1650. Med tiden har slid og moderniseringer dog ændret husenes arkitektoniske udtryk og sløret historien. Men i de seneste år har private borgere i samarbejde med Fredericia Kommune ført mange af facaderne tilbage til et mere oprindeligt udseende.

Arbejdet er sket med støtte fra A.P. Møller Fonden, som har doneret 65 mio. kr. til etablering af Bevaringsfonden for Fæstningsbyen Fredericia, hvor private har kunnet søge om tilskud. Beboelses- og erhvervsejendomme har været støtteberettiget, hvis de er bygget før 1950, er bevaringsværdige og ligger på et af byens hovedstrøg eller i tilstødende gader. Cirka 500 af byens bygninger opfyldte disse kriterier.

Hammershus på Bornholm er en af Nordeuropas største borgruiner. Borgruinen er fra år 1300 og har været fredet siden 1822. Den dækker et samlet areal på 35.000 m² og består af to kilometer mur samt 20.000 m² murværk.

I perioden 2012-2021 er det store, historiske monument blevet restaureret. Baggrunden for restaureringen var, at store dele af borgruinen var ved at falde fra hinanden. Foruden vejr og vind fra Østersøen har de enorme murpartier gennem årene været forårsaget af fortidens restaurering med cement, som nemt fik frostsprængninger.

Restaureringsarbejdet foregik ved, at den moderne mørtel, som blev brugt ved 1900-tallets restaureringer, blev udskiftet med en særlig kalkmørtel, der er fremstillet, som man gjorde det i middelalderen. Den gammeldags mørtel er langt bedre til at modstå vejr og vind end almindelig mørtel. I forbindelse med restaureringsarbejdet blev murværket minutiøst dokumenteret ved hjælp af 3D-scanninger.

Parallelt med restaureringen, blev der opført et nyt moderne besøgscenter, som rummer en udstilling om borgens historie, restaurant og skoletjeneste. Besøgscenteret er bygget, så det smyger sig diskret rundt om skrænten over for Hammershus og giver en enestående udsigt til borgen.  Besøgscentret åbnede i 2018, og er tegnet af Arkitema Architects og professor Christoffer Harlang. Udstillingen er udarbejdet af Danmarks Borgcenter i samarbejde med Yoke.

De gamle kort over Grønlands ikke-isdækkede områder baserer sig på luftfotos fra 1930’erne, 1970’erne og 1980’erne. Selvom de er digitaliserede, kan man ikke bruge dem sammen med moderne GPS-teknologi. Derudover er kortene upræcise og tager eksempelvis ikke højde for ændringerne i isranden på den smeltende indlandsis. Derfor har det længe været et ønske i Grønland at få opdaterede, teknologisk moderne kort til brug for stort set alle samfundsmæssige formål: fra almindelige borgeres færden i landskabet til myndighedsopgaver, erhvervsudvikling, råstofudvinding, turisme, forskning og beredskabet.

Et pilotprojekt fra 2015-17 kortlagde fire forskellige områder i Grønland baseret på satellitteknologi. Pilotprojektet viste, at det var muligt at kortlægge kystområderne på en måde, der imødekommer grønlændernes mangesidige behov. Pilotprojektet, som bliver en integreret del af den samlede kortlægning, omfattede 80.000 km2, cirka det dobbelte af Danmarks areal, og det nye projekt tæller cirka 450.000 km2 inklusive pilotprojekt. Målet er, at alle skal have fri adgang til data.

Pilotprojektet og det nuværende projekt er begge muliggjort gennem donationer fra A.P. Møller Fonden.

Projekt Landkortlægning Grønland vandt i 2022 den ene af Geoforums to geodatapriser, ‘Publikumsprisen’.

Danske børn får i dag hverken tysk ind med modermælken eller tegnefilm på ZDF. Selv i kommuner som Tønder og Aabenraa, der grænser direkte op til Tyskland, er tyskkompetencer ingen selvfølge. Det var udgangspunktet for projekt ’Tidlig tysk på skemaet’, som er et samarbejde mellem de to syddanske kommuner og UC SYD. ”Man er ikke nødvendigvis dygtig til tysk, fordi man bor i grænselandet. Men netop fordi vi bor her, er det vigtigt, at vi fastholder tysk som sprog og giver vores unge de muligheder, der ligger i at kunne tysk”, forklarer uddannelseskonsulent på UC SYD Lone Houmann Holst, der har været tovholder for projektet.

Skoleledelse kan hurtigt komme til at handle om brandslukning, vikardækning og bjerge af mails. Men ikke i Odense, hvor kommunens 33 skolers ledelser har været med i projektet ’Kvalificering af skolernes lederskab’. Målet har været at styrke skoleledelsernes og de enkelte skolelederes lederskab og samle skoleledelserne i netværk på tværs af skoler.

”På en skole skal der aktivt skabes plads til strategisk ledelse, ellers kommer ledelse til at handle om at planlægge og løse hverdagens konstante udfordringer. Gennem projektet er vores ledere blevet mere bevidste om at hæve sig op over hverdagen”, siger udviklingschef i Odense Kommunes skoleafdeling Lene Nygaard.

Hvad sker der, når alle dørene til alle undervisningslokalerne på en skole står åbne? På Blicherskolen nord for Randers blev ’åben-dør-uge’, hvor lærerne på tværs af alle årgange frit kunne overvære hinandens undervisning, et effektivt startskud til en afprivatisering af undervisningen. Skolen er med i projektet ’Professionelle Læringsfællesskaber’ (PLF), som har sat tydelige spor. ”Før plejede der aldrig at komme andre ind i klasserne. Nu er både lærere og elever trygge ved at få besøg i undervisningen”, siger Pia Moltzen, der er lærer på skolen. For lærerne er det blevet en naturlig del af deres praksis at se hinandens undervisning og at tale sammen om undervisning og om elevernes trivsel og faglige udvikling.

Kommunen har med støtte fra A.P. Møller Fonden fået uddannet vejledere på alle kommunens 17 skoler inden for fem forskellige fagfelter. Kommunen har i år fået bevilget penge til en opfølgende indsats med at uddanne læsevejledere og danskvejledere.

”Vejlederne på skolerne er frontløbere for en ny kultur, hvor det er legalt at tale om læring og udvikle undervisningen sammen. I bund og grund handler det om, at eleverne skal blive så dygtige, som de kan. Det skal lærerne også – og det bliver de, når de reflekterer og skaber didaktisk og faglig udvikling sammen”, siger Maj Britt Andreasen, der er leder af VidensBy Sønderborg, som er en strategisk kommunal indsats, der skal sikre udvikling og læring hos alle børn og unge i Sønderborg.

Ribe VikingeCenter, der årligt har et besøgstal på over 70.000 gæster, kan nu gå i gang med at bygge en ny markant ankomstbygning. I bygningen bliver der god plads til at formidle viden om vikingernes by og vikingerne inden, at gæsterne bevæger sig ud i centerets rekonstruerede vikingemiljø for at mærke vikingetiden på egen krop. Hele projektet har arbejdstitlen ”Porten til Ripa”.

A.P. Møller Fonden støtter ”Porten til Ripa” sammen med en række andre fonde samt Esbjerg Kommune.

Udover et formidlingsrum skal ankomstbygningen også rumme et multirum, billetsalg, butik og servicefaciliteter. Den endelige udformning er ikke fastlagt endnu, men der vil blive udskrevet en arkitektkonkurrence, der skal sikre den bedst mulige løsning. Byggeriet kommer ikke til at begrænse hverken åbningstider, adgang eller formidling på centret.

Fonden har tidligere støttet Ribe VikingeCenters opførelse af en rekonstrueret trækirke, et havneanlæg med fire huse samt ydet støtte til fremstilling af to vikingeskibe. Formålet var blandt andet at vise den store betydning, som handel og skibsfart på Ribe Å havde for byens vækst og kontakt med kristne handelsfolk og munke.

Det er Ribe VikingeCenters håndværkere og frivillige, som har opført Ansgar Kirke efter vikingetidens byggetraditioner, og selve byggeprocessen har været en del af centrets formidling, hvor publikum har kunnet følge med i konstruktionen. Forbilledet for kirken er Danmarks første kirke, der efter al sandsynlighed er opført i Ribe i år 860.

På trods af års søgen har det ikke været muligt at lokalisere vikingetidens havn ved Ribe å, og rekonstruktionen af havneanlægget bygger derfor på fund og forskning om havnen i vikingebyen Hedeby ved Slesvig. Man har derudover gjort brug af eksperimental arkæologi for at finde frem til, hvordan delene til moleanlægget skulle samles.

I Thisted Kommunes nye kulturkvarter, KulturRummet, er Thisted Musikskole flyttet ind i et helt nyt skræddersyet hus. Ved siden af den nye bygning ligger byens bibliotek, som samtidig har gennemgået en omfattende renovering, og de to institutioner er blevet forbundet af en gangbro og et caféområde. Begge projekter er støttet af A.P. Møller Fonden.

Biblioteket fra 1938 er tegnet af den lokale arkitekt Jens Andreas Foged og er inspireret af den klassiske arkitektur med bred hovedtrappe, tempelfront og stramme linjer. Den nye musikskole er etableret med respekt for både det historiske bibliotek samt området og i bygningens proportioner, etagehøjder, materialevalg og farveholdninger er der taget hensyn til bibliotekets arkitektur. Der er desuden lagt vægt på flydende overgange mellem bygning og omgivelser, da et af målene med KulturRummet er at udviske grænsen mellem inde og ude og natur og kultur.

Ambitionen har været at skabe mest mulig sammenhæng og bredest muligt samarbejde mellem musikskole, bibliotek og de andre institutioner i området. Med KulturRummet skal bykernen gøres dynamisk og spændende og sætte gang i kulturlivet i hele kommunen.

I Aarhus er der blevet opført et nyt internationalt sejsportscenter, der kommer både eliteudøvere og offentligheden til gode. Centeret skal med de bedst mulige rammer og faciliteter understøtte dansk sejlsports placering i den absolutte verdenselite.

Der er i danske sejlklubber tradition for, at elite og bredde kan findes samme sted. Det har derfor også været et stort ønske, at centeret åbner sig mod offentligheden. Eksempelvis skal arkitekturen bidrage til at fremme uformelle møder mellem forskellige mennesker og aldersgrupper.

Centeret er opført ved indsejlingen til lystbåde- og træskibshavnen i den nyere bydel Aarhus Ø, som både er en optimal og smuk lokation. I 2018 fik det en international ilddåb, da Aarhus var vært for VM i sejlsport, og centeret var epicenter for omkring 1.500 sejlere og 1.100 både fra næsten 100 nationer.

Med støtte fra A.P. Møller Fonden er alle eleverne på ungdomsuddannelserne på Bornholm blevet samlet i ét bygningsfællesskab. Det har skabt et læringsmiljø, hvor elever og lærere mødes i hverdagen på kryds og tværs af deres uddannelser. Ligesom det også er lettere, hvis en elev fortryder sit uddannelsesvalg og gerne vil skifte fra for eksempel STX til en erhvervsuddannelse.

Campus Bornholm består af over 15.000 kvadratmeter nybyggeri i fire etager samt kælderplan og 5.500 kvadratmeter af eksisterende bygninger. Bæredygtighed var indtænkt fra projektets start. Et eksempel på det bæredygtige fokus kan ses på facaden, som er belagt med genbrugskobber og -zink.

Udover ungdomsuddannelserne huser Campus Bornholm også øens mellemlange uddannelser såsom lærer-, pædagog-, socialrådgiver-, sygeplejerske- og SOSU-uddannelserne. Denne del af Campus Bornholm udgør en selvstændig økonomisk og administrativ enhed, men er en del af det samlede byggeri.

Campus Bornholm stod klar i 2018.

På Ry Højskole er der blevet opført en ny bygning, som skal danne ramme om undervisning og musiklokaler. Bygningen er karakteriseret ved åbenhed og højde, og i den nye hovedindgang åbner foyeren sig op gennem tre etager, og store glaspartier ud mod gaden og gården giver masser af lysindfald.

I bygningens nederste etage kan man finde to musiklokaler og et kontrolrum, hvor glasfacaden giver elever og andre mulighed for at følge med i de indre aktiviteter. På anden og tredje etage er et storrum og en hængende balkon, der fungerer som et multifunktionelt rum til undervisning i blandt andet journalistik og samfundsfag.

Udover tilføjelsen af den nye bygning har skolen også gennemgået en renovering af den gamle hovedbygning. Her er der blevet plads til administration, lærerfaciliteter og lærerværelse samt et stort sammenhængende område til undervisning i kunst og design.

Renoveringen og nybyggeriet er med til at sikre fremtiden for højskolen, hvor de moderne faciliteter trækker flere elever til.

Trubaduren, Turandot, Rigoletto og La Bohème. Disse fire populære operaforestillinger har fået en prominent plads i Operaens nye kernerepertoire, som Det Kongelige Teater er ved at opbygge. Det er målsætningen, at det nye kernerepertoire skal løfte kvaliteten og understrege Operaens internationale klasse.

I lighed med andre operahuse havde Det Kongelige Teater frem til indvielsen af det nye operahus på Holmen i 2004 opbygget sit udbud op omkring en kerne af forestillinger. De var imidlertid produceret til Gamle Scene på Kongens Nytorv, som er væsentlig mindre, og har ikke de samme avancerede tekniske muligheder og logistiske løsninger som Operaen. Dermed kunne man ikke overføre forestillingerne i det gamle kernerepertoire til Operaen.

Kernerepertoirets forestillinger kræver mange solister, op til 60 sangere i koret og 90 musikere samt en scenografi. Repertoirets popularitet er dog også ensbetydende med mange udsolgte forestillinger. De udsolgte forestillinger danner den økonomiske basis for, at teateret kan præsentere et stort og varieret sæsonprogram.

Aarhus Universitetsforlag vil i perioden 2018-2026 udgive en serie på 100 bøger, som er forlagets bud på ny danmarkshistorie.

De 100 udgivelser har hver fokus på en væsentlig begivenhed, er 100 sider lang og koster 100 kr. stykket. Formålet med udgivelserne er at udvide kendskabet til den danske nationalhistorie, og der er indtil videre blevet udgivet bøger om blandt andet grundloven, fri porno, Struensee og stegt flæsk med persillesovs.

For at udvide kendskabet så bredt som muligt, er andre både fysiske og digitale platforme også tænkt ind i projektet. Bogværket benyttes som grundlag for blandt andet HistorieLab.dk, Danmarkshistorien.dk, app’en Dyst, et kroniksamarbejde med Politiken samt foredragsrækker på Folkeuniversitetet og Det Kongelige Bibliotek.

Emnerne for udgivelserne er blevet besluttet løbende i projektet, og forlaget inddrager gerne befolkningens forslag og kommentarer til, hvad der mangler i serien.

Sønderborgs nye Multikulturhus er en sammenlægning af Sønderborg Bibliotek, Sønderjyllands Kunstskole og Det Tyske Bibliotek. En spritny bygning designet af AART architects og ZENI arkitekter samt det renoverede Ewers Pakhus danner ramme om de tre institutioner samt en café.

Restaurering af det gamle pakhus fra 1908 har været en omfattende del af projektet, hvor blandt andet 6.000 mursten er blevet specialfremstillet til facaderne. Sammen med den nye moderne del af huset fungerer Ewers Pakhus som et arkitektonisk bindeled mellem den gamle bykerne og havnekvarterets nutidige byggeri.

Digital formidling og kunst er et bærende element i Multikulturhusets koncept. Teknologi skal understøtte samarbejdet mellem institutionerne, udbygge interaktionen med borgerne samt sikre, at huset fortsætter med at være dynamisk og innovativt.

Gæstgiveriet Kongegaarden i Korsør er blevet renoveret og det historiske og arkitektoniske vigtige monument står igen i god stand.

Husets statelige granittrapper, taget, kviste og skorstene har været omfattet af den nye renovering. Det samme gælder facade og udsmykning. Blandt andet er dele af ornamenterne genskabt ved hjælp af 3D-teknologi. Som noget nyt er der monteret udspyer i kobber. De leder nu regnvand fra taget og et stykke ud på gaden, så vandet ikke løber ned ad muren. Løsningen forebygger fugtskader og er valgt, fordi der ikke må opsættes tagrender på en fredet bygning, hvis det ikke er stilhistorisk korrekt. Indenfor er der nymalet med respekt for de mange historiske spor af vægmalerier, der især stammer fra tiden omkring år 1900.

I dag er huset et populært center for kunst og musik. Korsør Kunstforening står for ni udstillinger om året, og i husets kælderplan kan publikum gå på opdagelse i et udsnit af værker af kunstneren Harald Isenstein (1898-1980). Hvert år arrangerer Korsør Koncerterne koncerter inden for jazz og det klassiske repertoire i husets koncertsal, der har plads til 100 mennesker. Huset rummer også to legatboliger.